Børn i skilsmisse uddrag by Frydenlund

John Aasted Halse

BØRN I SKILSMISSE EN GUIDE TIL PÆDAGOGER OG LÆRERE

Frydenlund

INDHOLD

Forord 6 Hvilken rolle spiller pædagoger og lærere?

De tre planer

Hvorfor skilles forældre?

Hvad har børn i skilsmisse brug for?

Hvad betyder alder og køn for børns reaktioner?

Samarbejdet med skilte forældre

Hvem har hvilke rettigheder?

Efterord

107

Love og regler – et leksikon

111

Litteratur og noter

123

128

HVAD HAR BØRN I SKILSMISSE BRUG FOR? Børn er, uanset hvordan en skilsmisse forløber, udsat for en række belastninger. De føler, at de taber kontakt til den ene af forældrene og måske til deres søskende. Hvis de ikke har mulighed for at tale med andre om det svære i deres liv, vender de problemerne indad og føler måske, at skilsmissen er deres skyld. Derfor er det vigtigt, at lærere og pædagoger er opmærksomme på børnene og griber ind, hvis der er behov for det.

BØRN I SKILSMISSE

Hvad betyder familien for barnet? Nogle familieterapeuter mener, at forældreskabet er stærkt overvurderet, og at forældre er blevet narret til at tro, at de har større indflydelse på deres børns personlighed, end de rent faktisk har. Jeg vil dog hævde, at den familie, barnet fødes ind, at de voksne, som barnet er sammen med til hverdag, har overmåde stor betydning for dets identitetsudvikling og identitetsfølelse. Dets selvværd og selvtillid. Og dermed også for, hvilken robusthed barnet udvikler i forhold til at klare alle de forhindringer og vanskeligheder, der kommer i livet. Når et barn fødes, kommer det som oftest ind i en familie, hvor det er ønsket. Det oplever forældre, der tager det op, når det er nødvendigt, og pusler om det. Børns og forældres samvær bygges op omkring gentagelser, for eksempel morgenrutiner og ritualer, når børnene skal i seng om aftenen. Rutiner og ritualer, der er forudsigelige og skaber tryghed for barnet. Det lærer, at ro og stabilitet kan genoprettes – på trods af uro og nye situationer. Kærligheden mellem den nære voksne, som oftest en af forældrene, og barnet udvikles gradvis. I begyndelsen knytter barnet sig til moren og hun til barnet. Der er tale om en meget stærk tilknytning mellem de to, som gør, at de får stadig lettere ved at kommunikere med hinanden: Moren forstår det lille barns udtryk, hun ved, hvad det betyder, når barnet græder på én måde, og at det betyder noget helt andet, når det græder på en anden måde. Psykologen Daniel Stern10 har kaldt dette for ’afstemning’, fordi de to – mor og barn – ubevidst og umærkeligt gennem barnets første leveår opnår en gensidig forståelse. Barnet lærer nemlig også noget om, hvad det betyder, når mor ser ud på en bestemt måde, lærer at afkode hendes stemme og hendes forskellige tonefald. 10 Stern, 1995

HVAD HAR BØRN I SKILSMISSE BRUG FOR?

Hvis den proces fortsætter, bliver tilknytningen dybere – for til sidst at blive til følelsesmæssig nærhed. De knytter sig til hinanden. Efterhånden vil barnet opnå en indre styrke, der gør, at det kan bevæge sig ud blandt andre mennesker og gradvis vil kunne klare flere og flere af de udfordringer og tab, det vil møde i sit liv. Uden omsorg og kærlighed og den deraf følgende tilknytning vil barnet i stedet mærke en tomhed, som det konstant vil prøve at udfylde: Intet vil føles mættende og godt nok. Tilknytningen til forældrene skaber således grundlaget for både tryghed og modstandsdygtighed, og i de første 16-18 år af barnets liv er de den enhed, som udgør både rammen og udgangspunktet for barnet. Det betyder, at børn og unge kan have svært ved at kapere, at forældrene vil skilles, fordi rammerne brydes, og forældrene bliver til to adskilte enheder i stedet for én. Det kræver tilvænning, men børn er tilpasningsdygtige, og forældre kan ikke være perfekte. Langt de fleste børn ender med at tage, hvad de har brug for – hos den ene forælder og hos den anden. Men det betyder på den anden side ikke, at man som forælder kan sætte sin lid til, at børnene kan klare hvad som helst i forbindelse med en skilsmisse. For der er tale om et fundamentalt tab for børnene: tabet af forudsigelighed og adskillelsen fra den enhed, som de udgjorde sammen med de vigtigste voksne i deres liv.

Tab og krise Når forældrene skal skilles, oplever barnet sjældent kun et, men mange tab. Den ene forælder flytter ud af boligen, barnet skal måske selv flytte og risikerer derved at miste sine kammerater, sin skole eller sin børnehave. Og måske må fodbold- eller badmintonklubben opgives. Barnets reaktioner forstærkes, hvis nyheden om skilsmissen kommer uventet, og der er risiko for, at barnet kommer i krise. Som barn er det oplagt, at man må føle sig aldeles hjælpeløs, for man har på ingen måde kontrol

BØRN I SKILSMISSE

over situationen. Det er de voksne, der styrer forløbet. Og fremtiden er lige pludselig forbundet med utryghed og usikkerhed.

6 ÅRSAGER TIL, AT ET MENNESKE KAN KOMME I KRISE • Den udløsende hændelse medfører et tab eller en trussel om et tab. • Den udløsende hændelse kommer uventet. • Den udløsende hændelse fører til psykisk smerte. • Den udløsende hændelse gør, at man ikke har kontrol over situationen. • Den udløsende hændelse gør, at den daglige rutine brydes. • Den udløsende hændelse gør, at der opstår usikkerhed om fremtiden.

Skyldfølelse Når forældre skændes meget, tror børn, at det er dem, forældrene skændes om, og så kommer alle fejlslutningerne: Hvis ikke jeg havde slået lillebror … Hvis bare jeg havde ryddet op på mit værelse … Hvis jeg nu altid var kommet hjem til tiden ... Mange børn vender spørgsmålet om hvorfor indad. Enten har de fået en forklaring, de ikke kan forstå, eller også har de slet ikke fået en forklaring. Og når børn ikke får en forklaring, de kan forstå, er de tilbøjelige til selv at drage deres konklusioner. Så gør de skilsmissen til noget, der er deres skyld. Ifølge en analyse fra Børns Vilkår mener hvert tiende barn, at de selv har forårsaget bruddet mellem mor og far. Samtidig føler 32 procent sig forvirrede over forældres skilsmisse.11 11 Børns Vilkår & Egmont Fonden, 2016

HVAD HAR BØRN I SKILSMISSE BRUG FOR?

EKSEMPEL En pige på ti år fortæller sin lærer, at hendes forældre skal skilles. Hun har svært ved at hitte rede i alt det med at flytte, og hvordan hun skal kunne være lige meget sammen med både far og mor. Pludselig spørger hun sin lærer, om han ikke vil fortælle forældrene, at hun i fremtiden nok skal lade være med at brokke sig, hvis hun skal hjælpe med at rydde op efter aftensmaden. Noget, der længe har gjort både faren og moren sure. For hende er den indre logik, at det er derfor, forældrene går fra hinanden, og hvis nu hun opfører sig ordentligt fremover, så vil de nok blive sammen.

De børn skal have hjælp til at forstå, at det aldrig er deres skyld. Aldrig. På længere sigt kan skyldfølelsen gå ud over barnets selvværd, så det mister evnen til at mestre sit eget liv. Skyld er koblet til skam. Og skam er koblet til ens følelse af værdi som menneske. Hvis du fornemmer, at barnet føler, at det er skyld i, at far og mor skal skilles, skal du forklare barnet, at en skilsmisse mellem forældrene aldrig er børns skyld. At det i bund og grund er, fordi forældrene ikke kan finde ud af at leve sammen længere.

Kontakt til andre voksne Ikke mindst i perioden op til selv skilsmissen er familien præget af mere tavshed og dårligere humør end ellers. Da det ofte kun er den ene af de voksne, som overvejer skilsmisse, bliver der ikke talt om, hvorfor stemningen er så mærkelig. Men barnet registrerer det næsten altid og er klar over, at noget er galt derhjemme.

BØRN I SKILSMISSE

Hvis børn af sig selv skal have lyst til at dele bekymringer af denne art med en lærer eller pædagog, skal de opleve dette menneske som en tilgængelig voksen, der tager sig tid til at lytte og kommentere i åbenhed og tryghed. Måske prøver et barn søgende at fortælle dig om forældrenes konflikter. Men vil samtidig være meget opmærksom på, om du nu også lytter, eller om du slet ikke forstår, hvad det fortæller.

EKSEMPEL En lærer ser, at en 11-årig pige i hans fjerde klasse virker uoplagt og mut. Efter flere afvisninger fortæller hun, at hun er ked af det, fordi forældrene skændes hver dag. De råber og smider ting efter hinanden. Tit ender det med, at moren går hjemmefra i lang tid. Pigen ved ikke, hvor hun er henne. Hun fortæller, at hun går ind på sit værelse, når skænderierne begynder, kravler ned under dynen og holder sig for ørerne. Nogle gange går hun selv hjemmefra i et par timer. Hun ved ikke, hvorfor de skændes, men hendes største ønske er, at de vil blive skilt. Alt er bedre end det her, siger hun.

Skal du presse børn til at fortælle? For forældre er noget af det mest skræmmende i den tidlige fase af en skilsmisse det tidspunkt, hvor de skal overbringe budskabet om en fremtid med pendlerliv, nye boligforhold, delejul og samværsordninger til deres børn, og de fleste børn vil gøre alt, hvad de kan, for at forældrene ikke skal blive endnu mere kede af det. Børn har ofte uendelig svært ved at berette om de ting, som sker derhjemme. De er i klemme, fordi de oplever familiesituationen som meget belastende, men samtidig er loyale over for forældrene, som

Børn i skilsmisse En guide til pædagoger og lærere 1. udgave, 1. oplag, 2016 © John Aasted Halse og Frydenlund ISBN 978-87-7118-741-0 Forlagsredaktion: Lil Vad-Schou Korrektur: Maiken Skovmøller Ísberg Omslagsdesign og -illustration: Maija Hejgaard Grafisk tilrettelæggelse: JM Infotech, India Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

TAK Jeg vil gerne rette en tak til min kone Eva, der har bistået både med kritisk læsning og gode råd undervejs. På samme måde skal min datter Lea have tak for sine kritiske indspark i processen. Endelig en stor tak til lærer Jens Filskov og lærer Dorthe Bundesen samt pædagog Marian Ingemansen, som denne sommer har brugt en del af deres ferie på kritisk læsning af manuskriptet og inspireret mig med deres gode, ‘spidse’ kommentarer.