Ophelia Achton
Børn og natur – på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)
Frydenlund
Børn og natur – på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-084-8 Forlagsredaktion: Charlotte Lind Grafisk tilrettelæggelse: dittemunk.dk Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Del 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Kapitel 1: Hvorfor bruge naturen i pædagogisk arbejde?. . . . . . . . . . . . . . . 14 Mangfoldighed og variation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Autenticitet eller den ægte vare. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Wauw-effekten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kapitel 2: Naturen som læringsrum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Motorisk udvikling i naturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Kapitel 3: Den gode form. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Den gode form er ikke kun fysik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Kapitel 4: Fantasi, kreativitet og æstetisk virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Æstetiske erfaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Nysgerrighed og opmærksomhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Sociale og personlige kompetencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Del 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kapitel 5: Friluftsaktiviteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 En helt almindelig udflugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Sprog og fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Kapitel 6: Naturen er fuld af dejlig mad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Tang kan samles hele året rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Frugt, nødder og svampe. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 5
Kapitel 7: Socialt samvær i naturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Udesidning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Tavs vandring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Gode råd til udflugten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Kapitel 8: Lejren som pædagogisk værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Transport til lejrpladsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Indretning af lejrpladsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Kapitel 9: Bålet som pædagogisk aktivitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Aktiviteter omkring bålet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Opskrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Man kan lave andet end mad på bålet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Kapitel 10: Kendskab til naturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Dyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Sæt navn på naturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Det pædagogiske arbejde i naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Naturfaglig viden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Love og regler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Naturen gør ikke det pædagogiske arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
6
Kapitel 1: Hvorfor bruge naturen i pĂŚdagogisk arbejde?
14
Der kan være mange gode grunde til at bruge naturen i pædagogisk arbejde. Faktisk er der så mange gode grunde, at det ville være enklere at spørge, hvilke grunde der er til ikke at bruge den. I det følgende vil jeg komme med nogle vigtige argumenter for, hvorfor vi skal ud i naturen. Det er argumenter, der viser alle de fordele, der er ved at bruge skov, mark og strand i det pædagogiske arbejde.
Mangfoldighed og variation Der er hele tiden noget nyt at få øje på – og der sker hele tiden forandringer. Naturen er mangfoldig og varieret, og der er uendelig mange farver og former. Planter er ikke bare planter, men træer, buske, urter, mosser og bregner. De har ikke bare den samme grønne farve, men repræsenterer hundredvis af forskellige nuancer af grønt. Og ikke nok med det, de grønne farver ændrer sig i løbet af året, fra forårets lysende grønne til højsommerens mere støvede mørkegrønne. Og pludselig er det hele ikke grønt mere, men rødt, gult orange og brunt. Dyrelivet er på samme måde mangfoldigt og varieret. Fra de mindste hvirvelløse dyr som orme og insekter, der næsten lever skjult i jorden, til store pattedyr som ræve og hjorte. Der er dyr overalt. I luften flyver insekter og fugle, på planterne lever insekter og deres larver, ja, selv inde i planterne gemmer de sig eller lægger æg. De er i jorden, i vandet, ja, der er endda dyr, der lever inde i andre dyr. Landskaberne er selv i et lille land som Danmark vidt forskellige. Lige fra skove, der domineres af høje træer, hvor meget af livet foregår skjult mellem grene og blade, til det åbne landskab med enge, moser og heder eller stranden, som nærmest ændrer sig fra dag til dag afhængig af, om der har været pålandsvind eller fralandsvind, højvande eller lavvande. Og så er der årstiderne, som i et land som Danmark er meget forskellige. Fakta Årstiderne, som generelt falder sammen med de årlige ændringer i vejrmønstret, er mest tydelige i de tempererede zoner. Disse zoner strækker sig fra 23,5º nordlig (og sydlig) bredde til 66,5º nordlig (og sydlig) bredde. 15
Inden for disse breddegrader oplever man fire årstider: forår, sommer, efterår og vinter. Hver årstid er karakteriseret af forskelle i temperatur og længden af dagslys. De forskellige skift i årstiderne skyldes jordens bevægelse omkring solen. Da jordens bane omkring solen er ellipseformet, vil afstanden mellem dem variere. Mange mennesker tror, at det er disse ændringer i afstanden mellem jorden og solen, der er årsag til årstiderne. Det er imidlertid ikke rigtigt. I virkeligheden er den nordlige halvkugle tættere på solen i januar måned (147.099.580 km) og længst væk i begyndelsen juli måned (152.096.150 km ). Forskellen udgør ca. 5 millioner km.
23,5˚
Sommer på den nordlige halvkugle Jorden er et år om at bevæge sig rundt om solen. Som man kan se på figur 1.1, er jorden lidt ’skæv’, dvs. når jorden bevæger sig rundt om solen, vil nordpolen på et tidspunkt hælde over mod solen (sommer på den nordlige halvkugle) eller vende væk fra solen (vinter på den nordlige halvkugle). Til andre tider står solens stråler lodret over jordens akse. Årstiderne betyder, at det samme landskab bliver til fire forskellige landskaber i løbet af året med forskellige farver og typer af liv.
16
De forandringer, der sker i naturen, er til dels forudsigelige som f.eks. årstiderne. Dem kender vi og markerer med små eller store traditioner hjemme og i institutionerne, f.eks. ved at tage ud at plukke anemoner om foråret eller gå på svampejagt om efteråret. Vi vender tilbage til det samme år efter år, men hver gang der er gået et år, er vi blevet et år klogere og oplever nu svampene eller andre ting i naturen på en ny måde, fordi det, vi lærer, hænger sammen med det, vi allerede har lært.1 Årstidernes skiften er med til at gøre os trygge – vi kan vende tilbage til noget, vi kender. På den måde er det oplagt, at institutionen skabe årstidsbestemte traditioner, som man ser frem til og glæder sig til.2 Men naturen ændrer sig andre gange mere uforudsigeligt. Pludselig begynder det at regne, eller samtidig med at den voksne er ved at fortælle noget om grankogler, kommer der et egern i fuld firspring, og så er det svært at holde fokus på koglerne. Men det gør ikke noget, så kan fortællingen i stedet handle om egernet, og siden kan man vende tilbage til koglerne. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de fleste kan huske det egern, der strøg lige forbi dem, og derfor bedre kan huske den fortælling, den voksne knyttede til oplevelsen. 17