Hanne Willert
Børns liv og arbejde
– i 1800-tallets landbosamfund
Frydenlund
Børns liv og arbejde – i 1800-tallets landbosamfund 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-729-8 Grafisk tilrettelæggelse: Jan Gralle Korrektur: Peder Norup Grafisk produktion: Pozkal. Polen
Udgivet med støtte fra VELUX FONDEN og Fridlev Skrubbeltrangs Mindefond. VELUX FONDENs støtte er ydet under Fondens fundatsbestemmelse, der giver mulighed for at støtte aktive ældre. Kvalitative og redaktionelle vurderinger i forbindelse med udgivelsen er varetaget af forlaget og forfatteren alene.
Forlaget har ønsket at finde frem til rettighedshaverne i forbindelse med de enkelte anvendte illustrationer og tekster. Skulle nogle mangle, vil der ved henvendelse til forlaget blive foretaget normal afregning i henhold til Lov om ophavsret for benyttelse af illustrationerne eller teksterne – som om aftale var indgået.
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Forord...................................................................................................................................... 7 1 Introduktion............................................................................................................... 9 Landbrugets stilling i 1800-tallet............................................................. 13 Min brug af erindringerne.......................................................................... 19 2 Fra husmandssted til herregård og tilbage igen....................................... 21 3 Laurits tager til Amerika ..................................................................................... 25 4 Dagligdag i hjemmet.............................................................................................. 29 Deltagelse i hjemmeproduktionen............................................................ 30 Reproduktionsarbejde i hjemmet............................................................. 36 Fritid.................................................................................................................. 46 5 Hansine bliver iværksætter.................................................................................. 53 6 Maden..............................................................................................................................55 Måltiderne........................................................................................................ 55 Kosten................................................................................................................ 61 7 Oluf indtager København.................................................................................... 69 8 Familien......................................................................................................................... 73 Børn................................................................................................................... 73 Enlige forsørgere ........................................................................................... 83 Bedsteforældre og aftægt............................................................................. 91 Andre familiemedlemmer........................................................................... 96 Andre personer............................................................................................... 97 9 Carolines ægteskaber............................................................................................. 99
10 Hos fremmede .........................................................................................................105 At tjene bønder ............................................................................................ 106 Kost og logi.................................................................................................... 108 Dagens forløb og arbejdet......................................................................... 113 Forholdet til bonden og hans husstand................................................. 121 Med forældrene på arbejde....................................................................... 133 Andet børnearbejde.................................................................................... 134 11 Christian og de nye industrier......................................................................... 139 12 Skolen........................................................................................................................... 141 Undervisningen............................................................................................ 146 Lærerens økonomiske stilling.................................................................. 153 Børnenes udbytte af skolegangen............................................................ 155 Arbejde og skolegang.................................................................................. 157 Forskellige lærere......................................................................................... 162 Andre muligheder for undervisning...................................................... 170 13 Karen Margrethes omskiftelige liv................................................................ 177 14 Opsamling................................................................................................................. 179 Barndommen ............................................................................................... 179 Husmandsbørnenes videre liv ................................................................. 183 Efterskrift om social mobilitet.................................................................................. 191 Navneliste............................................................................................................................ 194 Citeret litteratur............................................................................................................... 198 Billedliste............................................................................................................................. 200
3
Laurits tager til Amerika Laurits Jacobsen endte også med at bo på landet, ikke langt fra, hvor han var født. Men ind imellem forsøgte han sig i Amerika. Han kom til verden 6. december 1869 i Ønslev på Nordfalster. Hans far var tækkemand; »hver dag hele året rundt« var han ude og lægge stråtag. Undtagen i høsttiden, for da var der bedre fortjeneste ved, at både far og mor gjorde høstarbejde på en gård, hvor kosten var en del af lønnen. Så forældrene fik som regel bedre mad i høsttiden. De var otte søskende, seks drenge, hvor Laurits var den fjerdeældste, og to søstre. De måtte alle sammen, men drengene først, ud at arbejde på bøndergårdene. Til en begyndelse oftest med at køre det hestetrukne tærskeværk efterår og vinter, og det var fra kl. 6-7 om morgenen, til det blev mørkt. Tre dage om ugen gik de i skole, så de kunne kun arbejde for bonden tre dage hver uge. Men da de var seks drenge, var der jo nok at tage af. Da Laurits var ti år, kom han hjemmefra for at tjene på en gård, hvor han fik kost og logi og undertiden et par bukser eller strømper, til »når det var meget koldt.« Der blev han i fire år til konfirmationen, hvor han af husbond fik et nyt sæt tøj og et pund uld. Han tjente på samme gård i to år efter konfirmationen, men nu fik han løn. Som 16-årig gik han i smedelære hos en landsbysmed. Læretiden varede fire år, hvor han fik kost og logi. Men han fik fri i høsten, så han kunne tage høstarbejde og tjene lidt penge. Mester overlod ham også noget gammelt jern og kul fra smedjen, som han selv kunne arbejde med. Efterhånden blev han god nok til f.eks. at lave træskobeslag, som han kunne sælge til mejeristerne på det
Tækkemand på taget og høstarbejde omkring 1900.
Laurits tager til Amerika
25
»Et udvandrerskib ved Larsens Plads«, København. Træsnit fra Illustreret Tidende 23. april 1882, efter tegning af Vilhelm Tilly (1860-1935). lokale mejeri. Arbejdsdagen var lang, fra kl. 6-7 om morgenen til kl. 7-8 om aftenen, endnu længere om sommeren. Om søndagen dog kun til kl. 12, men så skulle lærlingen rydde op, før han kunne begynde at arbejde med sit eget. Han fik sit svendebrev efter fire år samt 50 kr. og et lommeur. Det var en flink mester – det sædvanlige var 40 kr. De næste tre år var han svend hos samme mester, afbrudt af 14 måneder som soldat i søbefæstningen, hvor han har »gjort tjeneste på alle de Forter, vi havde den Gang.« På dette tidspunkt, 1893, hvor Laurits var 24 år gammel og forlovet, var fire af hans brødre rejst til Amerika. Den ældste var kommet af sted ved venners hjælp, han hjalp den næste med at komme over og så fremdeles. Laurits og hans tilkommende følte ikke, de havde nogen fremtid i Danmark, og besluttede derfor også at rejse til USA. En af hans søstre sluttede sig ligeledes til rejsen. Laurits lånte penge til billetten af en af brødrene derovre. De besøgte alle tre Verdensudstillingen i Chicago. Derefter rejste søsteren til Nebraska, hvor to af brødrene havde slået sig ned. Laurits og hans forlovede blev i Chicago, hvor den tredje bror boede. Laurits fandt snart arbejde på et smedeværksted, mens kæresten blev tjenestepige hos en engelsk familie, for de skulle betale af på gælden for billetterne. Det var ikke svært at få arbejde, men der var mange om buddet på grund af den store tilstrømning til området i anledning af Verdensudstillingen. Så lønnen var lav, og samtidig var kravene til præcision høje. Året efter er Laurits imidlertid allerede den ældste på det store værksted og får nu en pæn løn. Så de gifter sig og får en lejlighed hos mester. Konen arbejder
26
Kapitel 3
nu også på værkstedet, hvor de mest fremstiller vogne, så der er både karetmagere, malere og sadelmagere ansat – og af mange forskellige nationaliteter. Laurits’ kone bliver imidlertid syg, og lægehjælp er meget dyr. Den læge, de kommer i kontakt med, råder dem til at flytte til Californien – væk fra det kolde og fugtige klima i Chicago – eller tilbage til Danmark. Det er lykkedes dem at betale billetgælden til broderen tilbage, så de vælger det sidste, ganske vist lige så fattige, som da de drog ud, men gældfri og med større viden og erfaring. Laurits har ikke mod på at fortsætte som svend, så han slår til, da han bliver tilbudt en billig smedje i Bregninge på Falster. Både hus og værksted er ganske vist i dårlig stand, og der mangler værktøj. Til en begyndelse er der heller ikke noget arbejde at få, for byen har en anden veletableret smed. Laurits låner de 2.000 kr., han skal betale for smedjen, af den bror i USA, som også hjalp ham med billetten til Amerika. På trods af konkurrencen begynder der alligevel at komme kunder i butikken, så han kan få købt noget bedre værktøj og begynde at sætte både værksted og stuehus i stand. Da han overtager smedjen, tager han sin yngre bror ind som læredreng, en stor og kraftig karl med gode kræfter, så de nu er to mand på værkstedet. Efterhånden som landsbyens beboere lærer ham at kende, kommer der flere og flere arbejdsopgaver. På et tidspunkt får han f.eks. ordre på to jernlåger til kirkegården; det bliver hans mesterstykke. Han kan mærke, at det er gavnligt for ham at have været i Amerika; han er bedre til at rubbe neglene end de fleste andre og får dermed mere fra hånden. Han udvider smedjen, så der kan stå en vogn derinde, og så de kan beslå hestenes hove under tag. Som kundekredsen vokser, bliver der brug for en svend mere. Men det koster også, både løn og kost og logi. Hans stuehus er faldefærdigt, og i 1909 ser han ingen anden udvej end at rive det ned og bygge et
»Udvandrere nær målet«, ca. 1900. Fra Ellis Island venter de på at blive ført til Manhattan.
Laurits tager til Amerika 27
Daglejere ved anlæggelse af jernbanen Stubbekøbing-Nykøbing. nyt. Således kommer der også stadig økonomiske udfordringer. Han beskriver, hvordan nogle smede er begyndt at arbejde på at lave en sammenslutning for at aftale højere priser på arbejdet, men »det bliver ikke let, Smedene er bange for hverandre.« Men her, først i 1900-tallet, er det gode tider for landbrugerne, som får råd til at anskaffe nye redskaber. Der er kommet jernbane fra Stubbekøbing til Nykøbing, så det bliver muligt at dyrke sukkerroer og få dem transporteret. Den omlægning kræver også nye redskaber samt kraftigere vogne at køre roerne på. Laurits deltog på det tidspunkt i et udvalg, der arbejdede på at få etableret et elektricitetsværk, og da det blev en realitet, kom han ind i bestyrelsen og var senere formand i to år. Med elektriciteten blev det så igen nødvendigt at udvide værkstedet, så der blev plads til de nye maskiner. Men der kom også mere arbejde. På trods af den store omvæltning ved udbruddet af 1. Verdenskrig går det dog stadig fremad, også fordi smedene nu har en mesterforening til at holde styr på priser og fortjeneste. Smedearbejdet ændrer sig, efterhånden som f.eks. både vognaksler og fjedre kan købes som halvfabrikata, og hesteskoene bliver fremstillet på fabrik. Laurits anskaffer sig bil. Hans eneste søn begynder efter konfirmationen i smedeværkstedet. Men sønnen får brug for mere mekanisk uddannelse, så han arbejder i tre år på et autoværksted, før han kommer tilbage til smedjen, hvor de nu også reparerer biler. De bygger også biler om til hestevogne. Dem er bønderne glade for; de er lettere end de gamle vogne og kan køre med større læs. Laurits bygger et nyt hus til sig selv og hustruen, så sønnen efter sit giftermål kan overtage det gamle stuehus og samtidig få part i forretningen, som nu hedder Smed L. Jacobsen og Søn. Midt i 1940’erne har Laurits fået for meget gigt i armene til at fortsætte med smedearbejdet og trækker sig helt tilbage. Han får straks et tilbud fra Horbelev, bare et par kilometer væk, om at blive bestyrer af en nyoprettet filial af Andelsbanken der. Den stilling beholdt han i fire år til han var 78 år. »Så gik jeg som en gammel Mand.«
28
Kapitel 3