Uddrag af Boldbasis

Michael Thing & Lone Friis Thing

Boldbasis i gymnasiet og HF

Frydenlund

Boldbasis i gymnasiet og HF © Forfatterne og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2014 ISBN 978-87-7118-332-0 Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøđ Grafisk produktion: Pozkal, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan.

Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold Indledning................................................................................................................................................................9 Kapitel 1. Hvad består boldbasis af?........................................................................................................ 15 Teknik.................................................................................................................................................................... 15 Taktik..................................................................................................................................................................... 16 Det fysiske aspekt.......................................................................................................................................... 16 Det psykiske og sociale aspekt.................................................................................................................17 Hvorfor boldbasis?..........................................................................................................................................18 Kapitel 2. Teknik...................................................................................................................................................21 Boldtilvænning.................................................................................................................................................21 Aflevering og modtagning......................................................................................................................... 32 Spil, der udvikler timing og præcision ved afleveringer og modtagninger....................34 Dribling................................................................................................................................................................42 Spil, der træner dribleteknik (hænder og fødder).........................................................................43 Scoringsforsøg – afslutninger..................................................................................................................45 Spil, der træner afslutninger....................................................................................................................46 Elementære finter..........................................................................................................................................56 Forsvarsteknik..................................................................................................................................................59 Kapitel 3 Taktik....................................................................................................................................................65 Afleveringssamarbejde og kommunikation....................................................................................66 Spil, der træner afleveringssamarbejde og kommunikation..................................................70 Bredde/dybde....................................................................................................................................................77 Temposkift..........................................................................................................................................................86 Når modstanderne har bolden................................................................................................................89 Områdeopdækning og mandsopdækning.......................................................................................89 Forsvar mod boldholder............................................................................................................................. 90 Opbakning......................................................................................................................................................... 90 Kapitel 4 Det fysiske aspekt.........................................................................................................................95 Intensitet.............................................................................................................................................................95 Opvarmningsspil............................................................................................................................................ 96 Konditionsspil................................................................................................................................................102 Intervalspil.......................................................................................................................................................104 Kapitel 5 Det psykiske og sociale aspekt.............................................................................................107 Underviseren som coach..........................................................................................................................109 Roller.................................................................................................................................................................... 110

5

Kønsintegration..............................................................................................................................................115 At sammensætte hold.................................................................................................................................118 Kapitel 6 Undervisning i boldbasis..........................................................................................................121 Spilhjulet........................................................................................................................................................... 122 Målsætning...................................................................................................................................................... 125 Spiljustering..................................................................................................................................................... 125 Spilkonstruktion........................................................................................................................................... 128 Eksempler på opgaver i spilkonstruktion....................................................................................... 129 Smartphones i undervisningen.............................................................................................................131 Eksempler på undervisningsforløb i boldbasis for gymnasie- eller hf- elever...........................................................................................................................131 Kapitel 7 AT-forløb og boldspil.................................................................................................................. 137 Konkrete eksempler på AT-forløb........................................................................................................ 138 AT-scenarier med boldspil.......................................................................................................................140 AT-forløb – fra skitse til struktur......................................................................................................... 144 Litteratur............................................................................................................................................................... 147 Spiloversigt.........................................................................................................................................................150

6

Kapitel 5

Det psykiske og sociale aspekt Idræt og fysisk aktivitet handler ikke kun om motivation. Man kan være motiveret for idræt men miste lysten, fordi niveauet altid er for højt og udfordringen for stor. Og man kan miste lysten til idræt, fordi niveauet omvendt er for lavt. Ved hjælp af spilhjulet kan boldspil justeres, således at forskellige behov tilgodeses.

Undersøgelser viser, at idræt kan opleves som selvforglemmelse.

Når man træder ind på banen, glemmer man hverdagens trummerum og trivialitet. Idræt kan fremkalde glæden ved bevægelse, således at tid og sted glemmes. Leg og spænding i boldspil er med til at løsrive bevidstheden. Spillets rituelle ramme, de regler, som man konstruerer og legen om ‘vind og tab’, kan få spillet til at flyde.

Boldspil indeholder en symbolsk kropskamp: kampen mellem dig og mig og mellem dem og os. Den symbolske kamp anerkender også voldsomheden og kropsligheden og følelserne af vrede og stolthed.

Vi tør græde i sport, og vi tør juble. I boldspil kan eleverne lære, at de aktivt kan ændre på rammerne, således at de bliver tilpasset deres behov og interesser. Reglerne skal overholdes i idræt, men i boldbasis kan reglerne også justeres – alt efter formålet med spillet. Ofte kører boldspil ‘bare derudaf’ – uden nogen indgriben. Det er derfor vigtigt, at underviseren anerkender de psykologiske og sociale aspekter ved boldspillet og niveautilpasser både i forhold til den enkelte elev og i forhold til gruppen. Boldspil kan medvirke til at skabe aktivitetsbehov, legebehov, præstationsbehov og samværsbehov. Men det kræver en refleksiv undervisningspraksis og didaktiske overvejelser at skifte fokus. Og måske kræver det også mod?

Ifølge bekendtgørelsen for idræt i gymnasieskolen har faget til formål, at eleverne skal opnå en forbedret fysisk kapacitet og få grundlæggende idrætslige færdigheder og indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder. Men idrætsfaget skal også, gennem alsidig undervisning, give eleverne en oplevelse af glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til at være fysisk aktive hele livet. Bold-

107

spil indgår som en idrætsdisciplin, der bl.a. skal tilgodese færdighedsområdet. For at sætte problematikken lidt på spidsen kan man sige, at viden om træning og sund livsstil ikke nødvendigvis fører til det livslange aktive fysiske liv. Det er derfor vigtigt, at elevernes individuelle lyst og interesse bliver inddraget. Vores kroppe er ikke kun fysiske, de er også dele af vores identitet og præget af de socio-kulturelle kontekster, vi er formet af. De psykiske og sociale elementer af boldspil må derfor ikke blive glemt. Boldspil handler ikke udelukkende om kaste- og gribefærdigheder, men også om, hvordan vi har det med boldspil, og hvordan vi kan integrere alle, så bevægelsesglæden skabes eller fastholdes. Ved at lege med de psykiske elementer i boldspil kan man træne kropsbevidsthed – og derved få fodfæste i livet. Boldspil kræver angreb og forsvar, og det kan være grænseoverskridende. Bold handler grundlæggende „om at gå frem mod“ og udfordre modspillerne. Der er derfor flere muligheder for at træne og coache ‘angrebs- og forsvarssituationer’ – også fra et psykologisk udgangspunkt.

Hvordan oplever eleverne sammenstød og kropskonfrontationer?

Hvordan oplever eleverne et angreb? Hvilken betydning har det, når andre spillere råber ad dig og skælder dig ud? Hvordan er samarbejdsrelationerne mellem spillerne? Ligner de klasserelationerne, eller har eleverne nogle andre roller i idræt? Man øger elevens personlige udbytte, hvis man ‘ser’ den enkelte elev fx ved at videofilme „angreb“ og „forsvar“ og tale om følelser af lyst og ulyst ved spillet.

Man kan også lave rollespil, hvor bestemte roller bliver tildelt: den aggressive spiller; den passive spiller; den kommanderende spiller osv. Drenge og piger kan også reagere forskelligt på hårdt spil og på konkurrenceaspektet i boldspil. Tal sammen om det – det udvikler forståelsen af egen krop og udvider forståelsen af interessen/den manglende interesse for idræt. Boldbasis og „boldspil på tværs“ handler i bund og grund om at spiljustere og inkludere de dimensioner, som spillerne har brug for, eller som de ønsker at lege med.

Hvis eleverne skal lære at motiveres til forsat fysisk aktivitet, skal vi turde tale sammen om idrætten og dens muligheder og turde sætte idrætspraksis i relation til teori. Hvad betyder det for identiteten at kunne noget med sin krop? Hvad betyder det at være langsom eller hurtig? Hvad betyder det at være i kropskontrol eller være usikker på sine kropsbevægelsesmønstre?

108

Boldspil sætter fokus på dig og dine (spil)relationer. På banen kan du ikke gemme dig – du er udstillet, også kropsligt. Idræt og boldspil handler derfor også om følelser, det kan være glæde og angst, eller skam og stolthed eller aggression og spænding. Selvom undersøg­ elser viser, at drenge generelt bedre kan lide konkurrencesport end piger – ofte fodbold – så betyder det ikke, at de sociale relationer mellem unge drenge ikke har betydning. Forskning viser, at unge i gymnasietiden i høj grad vægter ‘det sociale’ og fællesskabet.

Gymnasietiden er en periode, hvor de unge skal skabe nye relationer, og hvor de gerne vil være en del af fællesskabet. De unge har ligeledes stor interesse for, hvordan kroppen ser ud. Drenge vil gerne ‘være store og muskuløse’, og pigerne idealiserer ‘det tynde look’. Kan man konstruere spil, der skaber fællesskab, og kan man konstruere spil, der ødelægger relationer? Vi kan altså styrke bevidstheden om de sociale kompetencer ved at analysere boldspil og det relationelle element. Hvad er forskellen på elevens fysiske kapital og den sociale kapital? Idrætsfaget kan bidrage med at udvikle elevernes sociale kompetencer, fordi kroppen ‘er med’, og fordi selvet synliggøres i samspillet på banen. I kan derfor arbejde strategisk med ‘samarbejde’ på holdet og tale om overførbarheden til livet uden for banen.

Underviseren som coach Boldspil er i sin bedste form et stærkt fællesskab. Derfor kan undervisningen i boldspil også bruges til refleksion hos eleverne, om der kunne være overførbare områder fra boldspil, der kunne bruges andre steder. Refleksionen kan vækkes ved at stille eleverne nedenstående spørgsmål efter forskellige former for spil:

• Hvad er et fællesskab?

• Hvad er et godt samarbejde?

• Er du med i et fællesskab?

• Hvorfor/hvorfor ikke?

Kan et fællesskab i boldspil overføres til et fællesskab i klassen?

Mon et fællesskab i boldspil kunne minde om et fællesskab på en arbejdsplads? Diskuter eventuelt de forskellige ‘arbejdsopgaver’, man har på banen? Hvad er forskellen på samarbejde i idræt og samarbejde uden for banen?

109

Roller Elever har vidt forskellige erfaringer og niveau i boldspil. Ethvert boldspil indeholder muligheder for forskellige opgaver. Hvis man konstruerer eller afprøver nye spil, vil det vare lidt, inden man lærer spillers egenskaber og muligheder at kende. Det vil være relevant at sætte fokus på „at tage ansvar“ som et element i boldbasis. Hvem tager ansvar for, at alle er med? Hvem tager ansvar for, at vi kommer hurtigt i gang? Hvem tager ansvar for at dele overtræksveste ud?

Som underviser kan man støtte usikre boldspillere ved at give dem bestemte opgaver eller spilroller, så de herved opnår større tryghed.

Man kan i timeouts give eleverne lejlighed til at arbejde med rollerne, finde frem til en mere hensigtsmæssig fordeling og definere, hvilke opgaver hver enkelt rolle indeholder. Ligeledes kan man tildele erfarne boldspillere en rolle i timeouts, så de skal agere facilitator for de andre elever. De kan fx stille spørgsmål til de andre elever. Et „udehold“ kan observere hver sin spiller på „indeholdene“.

Findes „den ugidelige“, „egoisten“, „holdspilleren“, „indpiskeren“, „den dårlige taber“? Kan man bytte om på rollerne?

110

Kinball Bane: 1/2 håndboldbane eller gymnastiksal.

Spillere: Tre hold a 4 elever, der spiller mod hinanden.

Bold: Kinball med en diameter på 120 cm.

Mål: Ingen mål.

Betingelser: Bolden er netop så stor, at den ikke kan styres af én elev alene. Den store bold skal håndteres ved hjælp af samarbejde og med taktiske overvejelser.

Angrebsposition: Tre af fire spillere på ét hold løfter bolden, samtidig med at den fjerde spiller server. Bolden kan kun serves, når alle på holdet berører bolden. Idet der serves, skal server kalde „Omnikin“ og farven på ét af de to øvrige hold. Begyndere skal bruge begge hænder, når de server.

Forsvarsposition: De to øvrige hold skal danne en firkant rundt om bolden. En fra hvert hold i hvert sit hjørne. De to hold skal holde sig klar til at „gribe“ bolden, så snart serverholdet kalder farven på det respektive hold. Bolden skal gribes, inden den rører jorden. Griber holdet bolden, inden den rører jorden, får de retten til at serve. Griber holdet ikke bolden, får de to øvrige hold ét point hver.

Kommentar til spillet: Der er tænkt nogle spændende pædagogiske tanker ind i spillets opbygning både med hensyn til materialer og til spillets regler. Boldens størrelse tvinger eleverne til at samarbejde. Spillets pointregler sikrer også, at der ikke for let opstår stor pointulighed mellem holdene. Alle spillere har en rolle – man kan altså ikke være statist. Spillet stiller krav til, at alle er med, og at spillernes opgaver skifter, så alle for eksempel kommer til at serve. Spillet er nyt for alle, og derfor stilles eleverne også mere lige i modsætning til, hvis man valgte at spille fodbold, håndbold eller volleyball.

112

Kinball

113