Brøndby if uddrag

Page 1

JACOB SENIUS CLAUSEN

BRØNDBY IF – DRENGENE FRA VESTEGNEN

FRYDENLUND


SLAGET OM KØBENHAVN Kampene mellem Brøndby og FC København har udviklet sig til en af Superligaens største attraktioner. Publikum strømmer til, og der må ofte meldes udsolgt, når de to klubber tørner sammen – også i pokalturneringen. Det er kampen, som ingen af holdene vil tabe. Det er kampen, som fansene glæder sig til i månedsvis. Det er kampen mellem de to klubber, der om nogen har stået for udviklingen i dansk fodbold i de seneste 25-30 år. Der var ingen, der vidste, at det var en moderne klassiker, der var født, da de to holds spillere for første gang løb ind på samme bane den 6. september 1992. Kampen på Brøndby Stadion endte uafgjort 1-1, og tilskuertallet på 8.845 er stadig det laveste til en superligakamp mellem de to rivaler. Lad det være sagt med det samme: FC København har i øjeblikket overtaget i kampen om hovedstaden – og særligt i Superligaen, men Brøndby har noget andet.

De har nemlig vundet den største sejr i et møde mellem de to klubber.

STORSEJREN Det var i mesterskabssæsonen 2004/05, det var på Brøndby Stadion – og det var i midten af maj måned. Brøndby havde sat en meget stor føring efter efterårssæsonen over styr og blev nu åndet tungt i nakken af de hvidblusede københavnere. Der var derfor fyldt til bristepunktet, da slaget skulle stå. Den unge midterforsvarer Daniel Agger åbnede scoringen på hovedstød allerede efter tre et halvt minut. Thomas Kahlenberg øgede føringen. Der var på dette tidspunkt blot spillet 12 minutter. I anden halvleg tillod Martin Retov sig oven i købet at brænde et straffespark, men så scorede Elmander og derefter Kahlenberg igen, inden Morten Skoubo rundede af. 5-0 til de blå-gule. Det nederlag gør stadig ondt inde i Telia Parken!

Den tidligere FCK’er Martin Albrechtsen har netop scoret mod den tidligere Brøndby-spiller Stephan Andersen i 2015. Det bliver kampens eneste mål.

16


HELTE – OG SKURKE

Daniel Agger jubler sammen med Per Nielsen og Martin Retov efter sin 1-0-scoring i afklapsningen af FC København i 2005.

Nogle få spillere har spillet for begge klubber. Kun marginalspilleren Morten B. Nielsen og Allan Nielsen skiftede direkte mellem de to klubber. Allan Nielsen mødte op til den allerførste kamp i foråret 1996 med blåt hår! Kampen skulle stå i Parken mod klubben, han havde forladt året forinden, nemlig FC København.Og selvfølgelig blev det Allan Nielsen, der afgjorde dén kamp med storspil og en fod med i alle Brøndbys mål – og så var Brøndbys skeptiske tilhængere solgt. Allan Nielsen blev en publikumsfavorit – og lagt for had i FCK. Peter Møller havde først spillet i FC København, men efter en tur i udlandet havnede han i Brøndby – med stor succes og mål mod FC København. Efter en ny tur i udlandet havnede han igen i FC København – og det var begge holds fans sure over. FC Københavns fans nægtede at synge hans navn, men de tilgav ham dog med tiden. Brøndbys fans havde til gengæld svært ved at sluge, at den tidligere måltyv nu igen hjalp rivalerne.

Allan Nielsen med det berømte blå hår fra kampen mod FC København i 1996. Om det var håret, der gjorde det, vides ikke, men Brøndby vandt 3-0.

De har spillet for både FC København og Brøndby IF Karim Zaza Stephan Andersen Thomas Rytter Carsten V. Jensen Mark Strudal

Allan Nielsen Peter Møller Brian Laudrup Morten B. Nielsen Sebastian Svärd

Johan Absalonsen Martin Bernburg Martin Albrechtsen Kenneth Zohore

17


FANSENE Har du nogensinde oplevet en fodboldkamp mellem to gode hold – uden tilskuere? Det er en flad fornemmelse. Det sker af og til, at en klub bliver dømt til at spille en kamp helt uden tilskuere. Straffen er ofte værre end en bøde. Spillerne har svært ved at komme i den helt rigtige stemning. Man kan høre ALT, hvad der bliver råbt fra trænerbænken og på banen. Det er ikke sjovt. Det, der giver kampene liv, er tilskuerne – og Brøndby har en af de mest dedicerede fangrupper i landet. Brøndby IF er nemlig Danmarks Juventus. Ligesom den hæderkronede italienske mesterklub har Brøndby nemlig fans i hele landet – ikke kun på Vestegnen. Derfor er der ofte ekstra mange tilskuere, når Brøndby spiller i provinsen – og ofte flere, end når FC København kommer på besøg. 20

Brøndby var den første klub herhjemme til for alvor at have en fanklub. Man fandt på at spille en sang, når de blå-gule løb på banen. Det blev nummeret Jump fra 1984 med Van Halen. Flere fra publikum havde deres egne idéer til, hvordan man kunne gøre Brøndbys kampe endnu festligere og bakke holdet endnu bedre op. Løsningen blev Brøndby Support.

BRØNDBY SUPPORT Brøndby Support er Brøndbys officiele fanklub og blev stiftet i 1993. Den havde på et tidspunkt 15.000 medlemmer. I dag arrangerer de for eksempel busture til udekampene, og et medlemsskab giver samtidig rabat og den slags, for eksempel i fanshoppen.


Sydsidens fans for fuld udblæsning.

I dag driver Brøndby Support også Hytten, et samlingssted på kampdage. Her mødes Brøndbys fans til en øl og en pølse inden kampen. Hytten ligger kun et langt udspark fra stadion, så det er nemt at droppe forbi og hyggesludre med de andre fans både før og efter kampen. På SydSiden Online, der drives af Brøndby Support, kan Brøndbys fans mødes på nettet og diskutere alt mellem himmel og jord – så længe det handler om fodbold og ellers foregår i en ordentlig tone. Brøndby har, som i de fleste andre danske klubber, også oplevet problemer med hooligans, der går langt over stregen i deres støtte til holdet og drilleri over for modstanderne.

SYDSIDEN Det er her, Danmarks vel nok mest højlydte fans holder til – og de har været den trofaste 12. mand siden begyndelsen af 1990’erne – også på udebane. Om det er i Barcelona mod FC Barcelona eller i Haderslev mod Sønderjyske, så er Brøndbys fans med. Fælles for alle fans er naturligvis kærligheden til klubben og til de spillere, der repræsenterer den. Af og til har fansene også demonstreret deres vrede over for eksempel billetpriser, trænere og ledere. For som det hedder i Brøndbys slogan: Supra societatem nemo – ingen over fællesskabet. Ingen er større end klubben. Det ved klubbens mange trofaste fans bedre end nogen.

21


BRØNDBY IF – drengene fra Vestegnen 1. udgave, 1. oplag, 2017 Af Jacob Senius Clausen © 2017: Forfatteren og Frydenlund Redaktionen er afsluttet 15. oktober 2017 Kilder: brondby.com, Ekstra Bladet, superstats.dk, danskfodbold.com, wikipedia.com, brondbystats.dk Forlagsredaktion: Lil Vad-Schou Korrektur: Lene Müller Illustrationer: Ritzau (s. 7, 13h, 26, 27(begge), 31h, 33v, 35(begge), 36h, 37h, 38, 39v, 43n og 45); Scanpix (s. 6, 11(begge), 12, 14h, 15, 16, 17(begge), 18, 29n, 31v, 35v, 39h, 40v, 48 og 49); Jacob Senius Clausen (s. 13v); Getty Images (alle øvrige) Omslagsfotos: GettyImages/Lars Ronborg (forside og bagside nh); Scanpix/Aage Sørensen (bagside ø); Scanpix/Bax Lindhardt (bagside nv) Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: Pozkál, Polen ISBN 978-87-7118-721-2 Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. FRYDENLUND Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Løsning på opgaven side 62: 5 TRÆNERE - KØHLERT, SKOVDAHL, ZORNIGER, OLSEN, LAUDRUP 3 STEDER - SYDSIDEN, HYTTEN, BRØNDBYVESTER 34 SPILLERE - RØNNOW, RÖCKER, HERMANNSSON, HOLST, LARSSON, CRONE, MUKHTAR, PHIRI, KAHLENBERG, NØRGAARD, HJULSAGER, GREKO, PUKKI, WILCZEK, SCHMEICHEL, EGGEN, OKECHUCKWU, NIELSEN, AGGER, LAUDRUP, FAXE, WIEGHORST, ELMANDER, SAND, KROGH, OLSEN, TURBO, JENSEN, DAUGAARD, KROHN-DEHLI, SKARBALIUS, DURMISI, RAVN, WASS.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.