Carl F. K채hler
Den kropsmindede hjerne Antonio Damasios teori om den emotive subjektivitet
Frydenlund
Den kropsmindede hjerne Antonio Damasios teori om den emotive subjektivitet 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978–87–7118–154-8 Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøð Grafisk produktion: Totem, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Tilegnet mindet om mine forældre Jørgen og Grete Kähler.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold
Part I En historisk forberedelse...................................................... 9 1. Indledning: Atomteori og bevidsthedsproblem.......................... 10 Det grĂŚske samfund.......................................................................... 10 Naturvidenskabens begyndelse........................................................ 11 Menneskesynet.................................................................................. 13 2. Mekanisk naturopfattelse og dualisme......................................... 17 Samfundsopfattelsen......................................................................... 17 Den mekaniske naturopfattelse og naturvidenskaberne................ 23 Menneskeopfattelsen......................................................................... 27 3. Det naturvidenskabelige paradigme............................................. 35 Samfundsteorien................................................................................ 35 Det naturvidenskabelige paradigme................................................. 38 Menneskesynet.................................................................................. 44 4. Det moderne gennembrud.............................................................. 51 Samfundsfilosofien efter den industrielle revolution...................... 51 Naturvidenskabens og den moderne fysiks naturopfattelse.......... 55 Det moderne menneskesyn.............................................................. 72 5. Fra atomteori til bevidsthedsproblem........................................... 81 Samfundsvidenskaberne................................................................... 81 Fra enhedsvidenskab til videnskabsteoretisk pluralisme og krise............................................................................. 97 Mennesket som sin egen skaber..................................................... 110 6. Konklusion...................................................................................... 123 Lykken............................................................................................... 123 Lidelsens problem............................................................................ 125
5
Part II Emotioner og følelser........................................................ 129 Indledning........................................................................................... 130 De basale emotioner........................................................................... 140 Det gode liv......................................................................................... 159 Intellektuel udvidelse og opbygning............................................... 161 Opbygning af sociale ressourcer...................................................... 164 Positive følelser................................................................................... 166 Spillerummet (S)................................................................................. 167 Livsomstændighederne (O).............................................................. 169 Negative følelser................................................................................. 171 Viljesbestemte faktorer, som vi kan kontrollere (V)....................... 172 Tilfredsheden med fortiden ............................................................ 172 Begejstringen i nutiden.................................................................... 177 Nydelserne........................................................................................ 178 Tilfredsstillelserne............................................................................. 179 Forhåbningerne til fremtiden............................................................ 182 Permanens........................................................................................ 182 Gennemtrængning.......................................................................... 183 Håb.................................................................................................... 183 Følelser i parforholdet........................................................................ 185 Sproget.............................................................................................. 192 Intimitet............................................................................................ 194 Glæde................................................................................................ 196 Vrede................................................................................................. 198 Generthed......................................................................................... 199 Jalousi................................................................................................ 199 Forelskelse........................................................................................ 199 Nærvær............................................................................................. 200 Leve i nutiden................................................................................... 201 Kærlighed......................................................................................... 202
6
Antonio Damasios teori om emotioner og følelser........................ 204 Indledning......................................................................................... 204 Instinkter og drifter.......................................................................... 207 Emotioner......................................................................................... 209 Baggrundsemotioner........................................................................ 220 Primære og sekundære emotioner................................................. 220 Primære emotioner.......................................................................... 221 Sekundære emotioner..................................................................... 230 Sociale emotioner............................................................................. 232 Følelser................................................................................................. 236 Følelsen af følelser............................................................................ 240 Følelser er interaktive perceptioner................................................ 249 Baggrundsfølelser............................................................................. 254 Primære og sekundære følelser...................................................... 256 Homeostasis og styringen af det sociale liv................................... 259 Grundlaget for dyden...................................................................... 260 Empati............................................................................................... 262
Part III Selvet..................................................................................... 265 Indledning........................................................................................... 266 Om psykens oprindelse..................................................................... 281 Det neurale selv.................................................................................. 296 Protoselvet........................................................................................... 298 Det forbigående kerneselv................................................................ 301 Det selvbiografiske selv..................................................................... 303 Konklusion.......................................................................................... 311
Part IV Bevidstheden...................................................................... 313 Indledning........................................................................................... 314 Det ubevidste...................................................................................... 322 Bevidstheden....................................................................................... 324
7
Kernebevidsthed................................................................................. 343 Udvidet bevidsthed............................................................................ 349 Samvittighed..................................................................................... 350 Konklusion.......................................................................................... 353
Part V Diskussion............................................................................ 357 Emotioner og følelser......................................................................... 358 Selvet.................................................................................................... 421 Bevidstheden....................................................................................... 423
Part VI Konklusion.......................................................................... 433 Emotioner og følelser......................................................................... 434 Selvet.................................................................................................... 436 Bevidsthed........................................................................................... 437 Bibliografi............................................................................................ 440
8
Part II Emotioner og følelser
De basale emotioner
Der er som nævnt ikke almindelig enighed om, hvad en emotion er, og hvor mange der er, men mange er enige med Ekman og Friesen, der på grundlag af Darwins teori om ansigtsudtrykkene for følelser skelner mellem vrede, frygt, afsky, lykke/ glæde, tristhed og overraskelse, som de seks basale emotionelle tilstande, vi kan befinde os i. Selvom der stadig er diskussion om, hvorvidt dette antal er præcist, er de fleste forskere ifølge Gazzaniga, Ivry og Mangun enige om, at der er et sæt basale emotioner, hvis underliggende neurale systemer man kan undersøge nærmere. Hvis man definerer emotioner som kropslige reaktioner på de begivenheder, mennesker kommer ud for, kan de karakteriseres efter valens, altså efter hvor behagelige eller ubehagelige, hvor gode eller dårlige de er, og efter arousal, altså efter hvor intense de er. Man kan også definere dem efter de handlinger og mål, de motiverer. Altså efter om en person føler sig tiltrukket eller frastødt af – nærmer sig eller trækker sig – som reaktion på noget eller nogen i dets omverden. Således får glæde og positiv overraskelse os til at nærme os, mens frygt og afsky får os til at fjerne os fra noget eller nogen. I det daglige kan vi både vække og måle andres følelser ved f.eks. at stille dem noget attraktivt i udsigt. Der er mange måder at påvirke folks følelser på såvel positivt som negativt og derefter se på deres reaktioner på det. Man kan prøve at opmuntre dem, hvis de er i dårligt humør, ved at få dem til at tænke på noget rart eller noget, de gerne vil. Man kan anerkende eller påskønne og misbillige eller straffe dem for det, de har gjort.
140
Endelig kan man præsentere mennesker for følelsesfremkaldende stimuli som f.eks. billeder af yndede steder, eller sige ord, som repræsenterer emotionelle forestillinger og derefter bede dem om at vurdere de emotionsprovokerende stimulis valens og arousal. Hvis man f.eks. siger til en klasse af elever, at de har fri, eller ‘tur’ til en hund, der har været længe inde, vil reaktionen som regel ikke være til at tage fejl af. Den mest direkte måde at måle en emotionel reaktion på er ved at spørge den pågældende, hvad han eller hun synes om nogen eller noget. Det er imidlertid ikke altid, at man kan få en person til at svare direkte på et spørgsmål om hans eller hendes emotionelle reaktion. I så fald må man bruge en indirekte måde at måle reaktionen på. Det kan f.eks. være ved at præsentere vedkommende for en række muligheder og så lade personen vælge imellem dem. På den måde kan man gøre det lettere at se reaktionen. Emotioner er ikke kun en ændring af vores neurale og mentale tilstand, men også af vores kropstilstand, fordi de neurale og mentale systemer er en del af det somatiske system, selv om vi traditionelt har forsøgt at holde de neurale og mentale systemer adskilt fra de somatiske. Det er alment kendt, at frygt kan forårsage hjertebanken og sveden, ligesom gensynsglæde eller en elsket person kan forårsage forskellige former for arousal (ophidselse). Alligevel er spørgsmålet, om emotionen er årsag til den kropslige reaktion, er den kropslige reaktion, eller om der er tale om en interaktion mellem den neurale, mentale og somatiske reaktion, altså en psyko-fysisk interaktion, der sandsynligvis er mere kompliceret, end vi i øjeblikket er i stand til at redegøre for, fordi den implicerer varierende grader af bevidsthed. Således skyldes en del af den emotionelle reaktion det autonome nervesystem, som fungerer ubevidst, mens perceptionen af glædes- eller frygtprovokerende stimuli
141
kan være helt bevidst. Ligesom på det atomare område, er det på det psyko-fysiske område vanskeligt for ikke at sige umuligt at tale om en envejskausalitet. Det er også klart, at den emotionelle reaktion er afhængig af variable ydre omstændigheder. Et menneske, der ikke er særlig bange for at færdes på gaden alene ved højlys dag, kan opleve, at angsten for det bliver forstærket, hvis vedkommende skal gå hjem alene midt om natten i en øde by. Den samme handling – at gå hjem – er emotionelt afhængig af ydre forhold som f.eks. tidspunktet, hvorpå handlingen udføres. På samme måde kan det at få et barn med én person være stærkt angstprovokerende, men den største lykke med en anden. Eller at udføre det samme arbejde ét sted, men ikke et andet sted. Ved det såkaldte galvaniske skin response (GSR) forsøg kan man måle hudens ledningsevne, når en forsøgsperson udsættes for forskellige verbale stimuli. Det kan bruges som et omend usikkert mål for den emotionelle arousal. Man kan ligeledes måle hudens varierende ledningsevne, når forsøgspersonen udsættes for mange forskellige spørgsmål og så notere de spørgsmål, der påvirker ledningsevnen. Det er den teknik, man benytter ved løgnedetektorer. En teknik, som dog må karakteriseres som meget usikker. De fleste eksaminatorer kender fænomenet fra eksamenssituationen, hvor nogle spørgsmål kan fremkalde stærke reaktioner hos eksaminanden i modsætning til andre spørgsmål. Den emotionelle tilstand, som en person befinder sig i, kan enten forstærke eller hæmme den kognitive funktion. En deprimeret person opfatter og tænker som regel langsommere end en glad og munter person. Den deprimerede person skal ‘overkomme’ en større modstand for at klare dagligdagens udfordringer end en ikke deprimeret person. Det er også karakteristisk, at mennesker, der befinder sig i en
142
stærk emotionel arousal har svært ved at tænke klart. F.eks. medfører vrede ofte, at mennesker har svært ved at tænke målrationelt. Endelig kan den emotionelle reaktion forstærke f.eks. hukommelsen, hvis nogen eller nogle prøver at udlægge noget på en anden måde, end det var tilfældet, som det kendes fra vidneafhøringer. Det rejser spørgsmålet om forholdet mellem emotion og kognition, som allerede Høffding var inde på, og som var et stridspunkt mellem freudianere og kognitivister. Det er specielt Robert Zajonc og Richard Lazarus, der har debatteret spørgsmålet. Zajonc mente, at emotionelle vurderinger sker før og uafhængigt af kognitionen, mens Lazarus mente, at den kognitive processering kommer før den emotionelle reaktion. Hvis vi pludselig får hjertebanken, begynder at svede eller bliver bange, så er det ifølge Lazarus, fordi vi har opfattet noget, som vi reagerer emotionelt på, fordi det bliver associeret med noget, der er lagret i hukommelsen. Forskellen mellem Zajonc og Lazarus kunne bero på en forskellig opfattelse af kognitionen. Lazarus mener, at emotionen forudsætter en viden om det, vi reagerer på, som er påvirket af vurderingerne af tidligere perceptioner af lignende forhold, der er lagret i hukommelsen. Ifølge Gazzaniga, Ivry og Mangun er en af fordelene ved den nyere kognitive neurovidenskab om emotioner, at identifikationen af nogle af de emotive hjernesystemer har ændret diskussionen om forholdet mellem emotion og kognition. Således har bl.a. le Doux (1996) påvist, at amygdala er specialiseret i og kan reagere meget hurtigt på emotionelle stimuli. Det støtter Zajoncs synspunkt. På den anden side kan andre områder af hjernen interagere med de emotive systemer og gør det. Det støtter Lazarus’ synspunkt. Det ser derfor ud til, at mennesker kan reagere emotionelt på begge måder, altså både præ- og postkognitivt.
143
Diskussionen om, hvilke og hvor mange neurale systemer der indgår i den emotionelle processering, er gammel. Siden James Papez’ ‘kredsløbsteori’ i 1930’erne har der været diskussion om, hvorvidt f.eks. det limbiske system i særlig grad er emotionsprocesserende, men det er der ikke videnskabeligt belæg for ifølge Gazzaniga, Ivry og Mangun. Emotioner kan ikke lokaliseres til et bestemt område af hjernen, som kunne kaldes ‘den emotionelle hjerne’. Der er snarere tale om, at forskellige emotioner processeres forskellige steder i hjernen, hvoraf amygdala og orbitofrontal cortex har tiltrukket sig særlig opmærksomhed. Den orbitofrontale cortex’ rolle er ikke fuldstændig klarlagt, men den spiller en afgørende rolle for vores evne til at hæmme, vurdere og handle på social og emotionel information, som ifølge Gazzaniga, Ivry og Mangun kan sammenfattes i begrebet beslutningstagning. Gazzaniga, Ivry og Mangun et al. skelner mellem generel, emotionel og social beslutningstagning. Når vi skal tage stilling til, hvad vi vil gøre, er det ikke kun et spørgsmål om at vælge mellem forskellige muligheder, men om at integrere dem i de værdier og mål, vi har, i vores emotionelle tilstand og i den sociale situation, vi er i. De fleste mennesker oplever, hvor svært det kan være, når de f.eks. skal vælge partner, uddannelse eller beskæftigelse. Kort sagt, i de fleste situationer, hvor de skal træffe en betydningsfuld beslutning. Det er et spørgsmål om at være parat, når beslutningen skal træffes. Det kræver, at mennesker har og kan overskue det nødvendige beslutningsgrundlag, og det har og kan de færreste i betydningsfulde situationer. Det ser også ud til, at skader eller nedsat funktionalitet i orbitofrontal cortex nedsætter eller forhindrer kompetent beslutningstagning, altså evnen til at træffe kompetente beslutninger. Patienter med skader i orbitofrontal cortex kan være
144