Helle Kjærgård
Den lille kaospilot
– urolige børn i daginstitutionen og hjemmet
Frydenlund
D HO L D N I
Forord 6
DEL 1: BØRNS UDVIKLINGSOPGAVER 15
Marcus og Mathilde 16 Sanserne 21 Kroppen 29 Opmærksomhed og koncentration 33 Sprog 41 Social og følelsesmæssig kompetence 44 Styringsfunktioner 52 Normalt – unormalt 58 Børns behov 61 Barnet mellem hjem og børnehave 69
DEL 2: FORÆLDRENE OG DE 5 S’ER I BØRNEOPDRAGELSE 71 Hvem har ansvaret? 72 De fem S’er i børneopdragelse 74 Det første S er Samvær 76 Det andet S er Stimulering 82 Det tredje S er Struktur 100 Det fjerde S er Søvn 109 Det femte S er Sund kost 118 Samarbejde med børnehaven 126
DEL 3: BØRNEHAVEN MED PLADS TIL ALLE 131
Sofie og Felix 132 De observerbare fænomener 134 Forebyggelse – inklusion 149 Koncentration og opmærksomhed i børnehaven 152 Frustrationsrobusthedskompetence 164 Relationer og pædagogik 168 At bygge bro mellem hjem og børnehave 173 Litteratur til videre læsning 183
SOCIAL OG FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE I løbet af børnehavealderen lærer børn at indgå i store grupper. Det kræver udvikling af sociale og følelsesmæssige færdigheder. At begå sig blandt mange kræver en lang række forskellige færdigheder. Færdigheder som bygger oven på alle de funktioner, vi allerede har set på. Derudover er der tre helt centrale separate færdigheder, der skal mestres: 1. At man kan aflæse og forstå, hvad der foregår i det sociale samspil – både følelserne og handlingerne.
2. At man kender reglerne og forventningerne til, hvordan man opfører sig.
3. At man kan styre sig, så man kan omsætte sin forståelse og viden i samværet med andre.
Svære færdigheder, som det tager mange år at færdigudvikle. Faktisk forventes de ikke at være færdigudviklet før langt oppe i ungdomsårene. Mange små børn har rigtig svært ved mindst en af tingene. Det er normalt. Færdighederne udvikles, når børn er i tæt samspil med børn og nærværende voksne. Hovedparten af den sociale læring sker i legen med andre børn. Børn giver hele tiden hinanden en tydelig feedback på, om deres adfærd er o.k. Legen bryder nemlig sammen, hvis man ikke hele tiden tilpasser sig hinanden i legen. Voksne skal give plads til børns egen leg og acceptere, når legen bryder sammen – heri ligger der vigtig læring for børnene. Når Christoffer ikke vil lege mere, fordi Mathias hele tiden vil have
44
Social og følelsesmæssig kompetence
den røde sportsbil, opdager Mathias, at hans adfærd har indvirkning på Christoffer. Han opdager, at Christoffer bliver ked af det eller sur. Han opdager, at for at legen kan fortsætte, må han følge de sociale spilleregler. Han lærer, at man må dele legetøjet, hvis legen skal fortsætte. Den sociale læring er afgørende vigtig for Mathias’ udvikling. Han lærer relativt let at benytte sig af hele spektret af sociale færdigheder, fordi han er motiveret. Han vil nemlig gerne lege med Christoffer! Den lille kaospilot har brug for rigtig mange af denne slags erfaringer. De voksne kan hjælpe på vej og beskytte Mathias’ forhold til de andre børn ved at give støtte til legen, før han forløber sig. Voksne skal give plads til børns spontane leg. Hovedsagelig fordi børn bare er bedre og sjovere at lege med, men også fordi de former for læring, der er indlejret i legen, er meget vanskelige at kopiere i voksenstyrede aktiviteter. Selvfølgelig skal voksne blande sig, hvis det er for svært for børnene, men vi skal give dem så lidt hjælp som muligt til selv at løse de udfordringer eller konflikter, der opstår i legen. Måske skal vi minde dem om de grundlæggende legeregler – at man deles om tingene, om at se på hinandens reaktioner (»hov, se, han blev ked af det, da du tog bilen«) eller minde dem om, at i legen er man to om at bestemme. Social læring sker ved, at barnet ser på andres adfærd. Igennem iagttagelse af andre aktiveres en række specialiserede celler i barnets hjerne kaldet spejlneuroner. Spejlneuronerne fungerer således, at barnet i sin egen hjerne får aktiveret de samme nerveceller som dem, det andet barn anvender i sin handling. Det er et smart system, som gør, at læring kan ske ved, at vi blot ser på andre. At se god social adfærd er dog ikke nok til selv at mestre den. Børn efterligner konstant hinanden. De afprøver i praksis det, de har set andre gøre. Det gælder positive søde ting som at trøste én, der græder, men også – og måske især – de mere frække ting som at sige forbudte ord og sige de voksne imod.
Del 1: Børns udviklingsopgaver
45
Barnet øver sig på sociale færdigheder, men de sociale færdigheder er simpelthen så komplekse, at de også har brug for voksnes hjælp. Der skal nærvær og opmærksomhed til fra voksne. Voksne, der guider barnets opmærksomhed mod vigtige signaler, er afgørende for læringen. Den læring kan ske overalt: i supermarkedet, til faster Kirstens fødselsdag, når man klipper i børnehaven eller spiller bold. Den kræver blot, at den voksne guider barnets opmærksomhed og sætter ord og følelser på det, der sker rundt om det.
Mød Josefine Josefine og mor er på vej ind i Brugsen. Der er en stor hund udenfor, der gør. Josefine griber godt fat i mors hånd, og mor siger: »Der blev vi forskrækkede – jeg kunne mærke et helt hop i maven«. Mor klemmer Josefines hånd og siger: »Men se, hunden logrer med halen, og manden holder fast i den«. I det lille eksempel sætter mor et konkret ord på følelsen – forskrækkelse – og udvider ved at beskrive følelsen i kroppen. Dernæst guider hun Josefines opmærksomhed hen på et vigtigt signal: Hunden logrer med halen, og ejeren holder i den. Forskrækkelsen forandrer sig dermed fra at være en ubehagelig følelse til at blive en lille følelsesmæssig læringssituation. En læringssituation, hvor Josefine får ord på sin følelse og opdager, at man kan gøre noget ved følelser: Man kan bruge sin opmærksomhed til at få viden om en situation, og den viden kan man berolige sig selv med.
46
Social og følelsesmæssig kompetence
En læringssituation, hvor man som voksen sætter ord på barnets følelser, gør, at man kan gøre noget ved følelsene. Som i eksemplet med Josefine.
Del 1: Børns udviklingsopgaver
47
NÅR GRUPPER ER SVÆRE Når børn ikke trives i store grupper af børn, kan det være svært at vide, hvad det er, der er barnets udfordring, og dermed hvordan man bedst støtter det. Men først er det nødvendigt at se mere overordnet på de sammenhænge og de krav, der er til børns sociale færdigheder. Det er benhårdt arbejde at være i en stor gruppe med mange børn. Så hårdt arbejde, at de små kaospiloter ofte kun magter det i kort tid ad gangen. Hverdagens krav om at være i en stor gruppe, måske op til 8-10 timer pr. dag, er at stille ekstreme krav til børnenes sociale og følelsesmæssige færdigheder. Det er ikke sært, at mange børn reagerer med overbelastningssymptomer som at isolere sig eller blive urolige. Hvis aktivitetsniveauet samtidig er højt hjemme i familien, ja så kommer børnene let på hårdt arbejde i det meste af deres vågne tid. Det giver overbelastningssymptomer. Symptomer som reelt er sundhedstegn og et signal, som børnene sender til os om, at deres hverdag ikke fungerer. Hvornår den samlede cocktail af sociale og følelsesmæssige krav bliver for stor, er individuelt. Det, der virker stressende på ét barn, er sjovt for et andet og omvendt. Det betyder, at det heller ikke er nogens skyld – hverken barnets, børnehavens eller forældrenes – når barnet ikke magter hverdagen. Men det er børnehavens og forældrenes opgave at sikre, at barnet får en lettere hverdag samlet set. Måske skal tiden i børnehaven skrues lidt ned, måske skal der være mere udendørsleg i børnehaven, måske skal børnehaven arbejde med smågrupper, måske skal man droppe gymnastikken og indkøbsturene i en periode. Der er forbavsende mange små ting, man kan gøre, hvorved kravene til barnets sociale og følelsesmæssige kompetencer sænkes til et niveau, hvor barnet kan få succes og dermed bedre trivsel.
48
Social og følelsesmæssig kompetence
Mange børns sociale vanskeligheder løses ved at justere på ydre ting og ved at erkende, at det ikke er barnet, der er forkert, men den situation som barnet er i, der ikke passer til barnet. Det samlede krav til børns sociale kompetencer bliver tilpasset ved at justere på de ydre rammer. Langt de fleste sociale vanskeligheder kan løses på denne måde, men nogle børn har brug for ekstra støtte.
Støtte til social indlæring De små kaospiloter kan have brug for, at vi både justerer de ydre rammer og giver dem ekstra muligheder for at få lært de sociale nuancer at kende: støtte til at få afkodningen og forståelsen af andres følelser og handlinger på plads, støtte til at forstå de sociale spilleregler eller støtte til at styre sig selv. Vi bør altid begynde med at se på, om barnet har forståelsen af de sociale grundregler på plads. De sociale grundregler er de bærende principper for socialt samvær og består bl.a. af følgende normer: ÌÌMan ser på den, der taler. ÌÌMan venter med at sige noget, til andre er færdige med at tale. ÌÌMan skiftes til at sige eller gøre noget. Det kaldes turtagning. ÌÌMan svarer, når andre henvender sig til én. ÌÌMan er opmærksom på, hvor andre ser hen, og retter sine egne øjne samme sted hen. Fælles opmærksomhed skabes ved, at vi ser på det samme på samme tidspunkt. ÌÌHævet tonefald signalerer vrede eller andet, som kræver særlig opmærksomhed. ÌÌTonefald, der går op i slutningen af en sætning, fortæller, at dette er et spørgsmål, og det forventes, at man svarer.
Del 1: Børns udviklingsopgaver
49
GS SO Å
OG
FÅ
Den lille kaospilot – urolige børn i daginstitutionen og hjemmet 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-591-1 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Illustrationer: Christel Vejrup Ejlersen Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Christel Vejrup Ejlersen Omslagslayout: Urte Katrine Andersen Grafisk produktion: Graphy Cems, Spanien
S O M E-B
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.