Michael Wulff
Den nødvendige frivillighed Frivilligt arbejde og frivillige sociale organisationer i det 21. ürhundrede
Frydenlund
Den nødvendige frivillighed Frivilligt arbejde og frivillige sociale organisationer i det 21. århundrede © Forfatteren og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-7118-140-1 Grafisk tilrettelæggelse: Aske Günther Andersen Omslagsdesign: Jan Gralle Grafisk produktion: Totem, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk
Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Indledning
Målgruppe Indhold
Kapitel 1 Frivilligsektorens mangfoldighed
Definitioner af det udefinerbare De historiske rødder Teoretiske perspektiver på den historiske udvikling Jorden er rund-kortet Sektorens samlede kapacitet og aktivitetsområder Værdierne ved det frivillige
Kapitel 2 Samfundsmæssige udfordringer for frivilligsektoren Strukturelle samfundsændringer Samfundsnormer og -værdier
Kapitel 3 Ideologiske og politiske strømninger
Frivilligsektorens traditionelle forhold til staten Velfærdsstaten og de nye strømninger
Kapitel 4 Nye former for frivillighed
Professionaliseringens nye opgaver Projektfrivillige Frivilligt arbejde for ansatte Online-frivillige Timebanker Socialt entreprenørskab Organisationernes udfordringer
7 13 14
17 17 20 23 30 35 37
54 54 60
71 71 74
92 93 96 100 108 111 115 120 5
Kapitel 5 Det frivillige – en truet egenart?
Det instrumentelle og ekspressive rationale De frivillige organisationers kendetegn i praksis
Kapitel 6 Inspiration og erfaringer fra England
Den engelske frivilligsektor Regeringsinitiativer til at styrke frivilligsektoren Et manifest for den engelske frivilligsektor Teoretiske perspektiver på den engelske frivilligsektor Fremtidige perspektiver for den engelske frivilligsektor Hvad kan vi lære af den engelske frivilligsektor?
Kapitel 7 Den nødvendige frivillighed i det 21. århundrede Fremtidens frivillighed Organisationernes kapacitet må styrkes Partnerskaber som fremtidens samarbejdsform Det nye charter
Appendiks – Visionen for den danske frivilligsektor Processen for inddragelse Visionens indhold De ti principper for en frivillig organisation Visionen for Danmarks frivilligsektor
123 125 126
207 207 212 236 244 249 253
256 261 264 270 272 286 287 288 289 293
Litteratur 298
6
Kapitel 1
Frivilligsektorens mangfoldighed Frivilligsektoren rummer en mangfoldighed af små foreninger og større organisationer, som adskiller sig fra den offentlige sektor og markedet. Staten og den offentlige sektor karakteriseres ved offentligt styrede institutioner med fastlagte og lovbestemte regelsæt og krav til offentlige ydelser. Markedet eller den private sektor består af private erhvervsvirksomheder, der arbejder for at skabe profit og udvide markedsandele. Uden for dette står civilsamfundet med uformelle netværk som familien og mere formelle netværk som foreninger og organisationer. Dette kapitel vil først give en kort definition af frivilligsektoren og dernæst et kort historisk rids af sektorens udvikling sluttende med et billede af, hvordan sektoren ser ud i dag. Dernæst beskrives sektorens kapacitet og kompetencer, samt hvilke værdier, der er forbundet med den type organisationer, som man finder i frivilligsektoren. Dette danner baggrund for de følgende kapitler, hvor det diskuteres, hvorvidt og i hvilket omfang disse værdier og særlige karaktertræk trues indefra i organisationerne eller udefra af de herskende tendenser i samfundet.
Definitioner af det udefinerbare Når man forsøger at indfange og definere den frivillige sektor, løber man hurtigt ind i problemer, fordi sektoren er så mangfoldig i karakter, at det kan synes, som om alt hører ind under definitionen frivillige organisationer. Der er dog enkelte brugbare kendetegn, der kan give en samlet forståelse af organisationerne. 17
Frivilligundersøgelsen (2006) definerer frivilligsektoren med fem følgende kendetegn: 1. En formaliseret organisering, dvs. at det enten er en juridisk enhed, eller at organisationen har vedvarende aktiviteter, nedskrevne mål og procedurer med jævnlige møder samt et fast mødested. 2. Uafhængig af den offentlige sektor, dvs. organisationen er privat og hører ikke ind under den offentlige sektor eller er kontrolleret af det offentlige, f.eks. med et flertal af kommunalt ansatte i bestyrelsen. 3. Nonprofit, dvs. at organisationen har et socialt og ikke et økonomisk formål – således at alt økonomisk overskud går til almennyttige formål eller reinvesteres i organisationen til at fremme dens formål. 4. Selvbestemmelse, dvs. at organisationen selv bestemmer dens egne anliggender og ikke kontrolleres af andre institutioner, organisationer eller enkeltpersoner som aktionærer. 5. Frivillighed, dvs. at frivilligt, ulønnet arbejdskraft er en del af organisationens øverste ledelse, bestyrelsen. Det betyder i praksis, at et sekretariat vil kunne bestå udelukkende af professionelle, lønnede personer, som ledes af en frivillig bestyrelse (Boje, Fridberg & Ibsen, 2006). Denne definition indfanger dog ikke alle former for frivillighed og frivillige organisationer. Der foregår en række aktiviteter, som vil kunne betegnes som frivillige aktiviteter, men som ikke lever op til de fem kendetegn. Det drejer sig bl.a. om etniske minoriteters aktiviteter i egne netværk, som ikke har en formaliseret organisering med en nedskreven formålsparagraf, strukturer og 18
procedurer med et fast samlings- og mødested eller aktiviteter af permanent karakter, som vi kender det fra det traditionelle foreningsliv. Andre aktiviteter, som foregår i regi af private virksomheder, som f.eks. frivilligt arbejde for ansatte, kan ikke siges at være ulønnet, da de ansatte bibeholder deres lønniveau, mens de udfører frivilligt arbejde i arbejdstiden. Det samme kan siges om tillidsrepræsentanter, der får løn, samtidig med at tillidshvervet udøves. Som det påpeges i Frivillighedsundersøgelsen rummer selvejende institutioner også problemer i forhold til ’selvbestemmelse’. Når dette er sagt, er disse gråzoner netop med til at karakterisere sektoren, som historisk altid har været broget. For overskuelighedens skyld kan den frivillige sektor i Danmark opdeles i tre organisationsformer. Den første er ’foreningen’, der er en sammenslutning af personer med et fælles mål eller fælles interesse. Foreningen karakteriseres som demokratisk, da alle i princippet kan blive en del af den. Den anden organisationsform er ’selvejende institutioner’, der er en særlig dansk/ skandinavisk opfindelse og adskiller sig fra en forening ved netop at være ’selvejende’ og en organisering, dvs. at den eksisterer i kraft af sit formål, også selv om dette måtte være lig med at varetage opgaver, som også løses af offentlige institutioner eller private virksomheder. Ofte kan det dog være vanskeligt at se forskellen mellem selvejende institutioner med driftsoverenskomst og offentlige, kommunale institutioner, ikke mindst fordi de begge ofte løser lignende typer opgaver. En stiftelse, et legat, en fond, en selvejende institution hører under betegnelsen ’fond’, og derfor hører selvejende institutioner under loven om fonde fra 1984. Forskellen er således, at selvejende institutioner drives som en frivillig organisation, og fonde fungerer som ’almennyttige fonde’, som er den tredje organisationsform. En fond eksisterer for at tage vare på en formue, der skal uddeles til præciserede formål. Fonden er en juridisk enhed, der ledes af en selvstændig bestyrelse. Når der i denne bog er tale om en frivillig organisation, betyder det blot en nonprofitorganisation, som enten kan være be19
mandet udelukkende med frivillige eller en organisation, hvortil der også er lønnede kræfter, men hvor det afgørende er, at den øverste ledelse, bestyrelsen, består af frivillige. Når man skal forstå det frivillige arbejde og frivillige organisationer i dag, er det nødvendigt at se på frivilligsektorens historiske udvikling. Der melder sig nemlig tre afgørende spørgsmål i forståelsen af frivilligsektoren: Hvorfor eksisterer frivillige organisationer? Hvorfor har de den karakter, som de har? Hvilken betydning har de frivillige organisationer for samfundet?
De historiske rødder Dette afsnit beskriver frivilligsektoren ud fra et historisk perspektiv for at vise de frivillige organisationers rolle i samfundet. Man kan grundlæggende sige, at de frivillige sociale organisationer ofte er opstået som et svar på sociale problemer og behov i samfundet. Især i en dansk kontekst kan man ikke beskæftige sig med frivillige organisationer uden også at forholde sig til staten eller den offentlige sektor, som de to sektorer historisk har været tæt forbundne til. Dette er vigtigt at huske i forbindelse med den følgende historiske redegørelse for sektorens udvikling, især på det sociale område. Ser man på de seneste 100 års udvikling på det sociale område, er der sket en rivende udvikling i forhold til, hvem der har haft ansvaret for de såkaldte ’socialt udsatte’ eller ’værdigt trængende’. Det var i udgangspunktet det offentlige, der tog sig af forsørgelsen. Filantropiske og kirkelige organisationer samt bedrestillede borgere støttede med en frivillig indsats, som ofte var rettet mod fattigdom, alkoholmisbrug og forbedring af børns forhold. Indsatsen var båret af et frivilligt engagement, og den private velgørenhed blev i datiden beskrevet som et grundvilkår for menneskeheden, at man drog omsorg for samfundets svageste. Den private velgørenhed var desuden med til at holde folk fri af den offentlige fattighjælps retsvirkninger, som kunne have 20