Jette Flindt Pedersen og Pia KjĂŚr Poulsen
Det BlĂĽ Kontor
Folkeskolereformen i praksis
Frydenlund
Det Blå Kontor Folkeskolereformen i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-734-2 Korrektur: Lene Müller, LM Sprogservice Grafisk tilrettelæggelse: JM Infotech, Indien Omslag: Maija Hejgaard Grafisk produktion: Pozkal, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk
Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold Forord ved Annette Danbjørg..................................................... 7 Forord ved Kasper Føns............................................................. 11 Indledning.................................................................................... 13 Del 1: Grundtankerne bag Det Blå Kontor.................... 17 Kapitel 1: Fra undervisning til læring ...................................... 19 Kapitel 2: Lærerens etiske perspektiv....................................... 35 Kapitel 3: Det etiske perspektiv i praksis ................................. 49 Del 2: En dansk model: folkeskolereformen i praksis ...................................................................... 63 Kapitel 4: Udviklingen af Det Blå Kontor................................ 65 Kapitel 5: Hvad er Det Blå Kontor?........................................... 81 Kapitel 6: Hvordan kommer jeg i gang med Det Blå Kontor?..................................................................... 99 Om Martin Bubers tænkning.................................................. 107 Om K.E. Løgstrup og fænomenologien................................. 109 Begreber ..................................................................................... 113 Litteratur .................................................................................... 117
KAPITEL 6
Hvordan kommer jeg i gang med Det Blå Kontor?
Indledning
V
i vil i dette kapitel beskrive, hvad det kan være en god idé at starte med at udvikle i Det Blå Kontor. Tankegangen kan omsættes lige godt, om det drejer sig om 0. eller 9. klasse, og uanset hvilket fag der undervises i. Samtidig er det en proces at få tankegangen omsat, og det er vigtigt, at denne proces er i forgrunden. Det betyder, at de grundlæggende idéer i Det Blå Kontor kan komme til udtryk på andre måder end dem, vi har beskrevet. Det vigtigste er, at undervisningen er tilrettelagt og gennemføres, så eleverne arbejder konkret med indholdet, at eleverne får medansvar og medbestemmelse, og at læreren arbejder ud fra det etiske perspektiv. Vores forslag er derfor ment som inspiration til at tage stilling til, hvordan du kunne tænke dig at føre tankegangen ud i livet. I Det Blå Kontor bruges der tid på at lære eleverne at arbejde med de forskellige faglige områder, f.eks. læringsstil og evaluering, og dette vægtes lige så højt, som at eleverne får traditionelle kundskaber inden for et fag.
100
DET BLÅ KONTOR
Det Blå Kontors byggeklodser Første skridt: Lærerens perspektiv Hvis du ønsker at gå i gang med Det Blå Kontor, vil vi anbefale, at du starter med at lære at arbejde ud fra det etiske perspektiv. Som det fremgår af beskrivelsen af Det Blå Kontor, er det helt fundamentalt, at eleverne træffer egne afgørelser i forhold til deres læring, både i forhold til, hvordan de lærer bedst, og hvilket niveau, de mener, de kan klare at arbejde på. Det er derfor afgørende, at eleverne tror på, at du respekterer deres valg inden for de givne rammer. Det etiske perspektiv hjælper dig til at holde dine egne meninger og vurderinger i baggrunden, og du bliver i stedet i stand til at møde eleven der, hvor hun er. Det er ikke for meget at sige, at når du arbejder ud fra det etiske perspektiv, bliver det en ny måde at organisere og bruge din faglighed på. Den nye måde er, at du ser eleven først i stedet for rammerne og indholdet. Du kan derfor i starten opleve, at du mister din faglighed, mister at have et fagligt overblik, mister at have styr på, om eleverne nu lærer det, de skal, osv. Når du er sikker i at føre det etiske perspektiv ud i livet, vil du erfare, at du tværtimod bruger langt mere af din faglighed, nemlig en faglighed, der handler om, hvordan eleverne lærer, hvordan eleverne får brugt deres ressourcer, og hvad der skal til, for at eleverne trives, så de bliver glade for at lære og gå i skole. Når vi taler om, at du skal være sikker på, at du kan arbejde ud fra det etiske perspektiv, vil det sige, at du skal kende forskel på, om du bliver hjemme hos dig selv, eller om du ikke gør. Det vil aldrig kunne lade sig gøre altid og i enhver situation at blive hjemme hos sig selv, men i det øjeblik, du kender forskellen, kan du enten komme tilbage til tilstanden at blive hjemme hos
Hvordan kommer jeg i gang med Det Blå Kontor?
101
dig selv, eller du kan gå ud af situationen for senere at vende tilbage. I bogens tre første kapitler har vi beskrevet, hvad det etiske perspektiv indebærer, og hvordan det kan læres og bruges i undervisningen. Vi er af den overbevisning, at alle de elementer, der indgår i Det Blå Kontor, vil give et andet resultat, hvis læreren arbejder ud fra et andet perspektiv end det etiske perspektiv. Så vores anbefaling er: Øv dig i at arbejde ud fra det etiske perspektiv! (Se side 24–34).
Andet skridt: Elevernes læringsstile Næste skridt er at lære eleverne, at vi mennesker er forskellige, og at vi alle har ressourcer. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at man kan være klog på mange forskellige måder, og at det, vi har tilfælles, er det etiske. Det vil sige, at vi alle gerne vil mødes med åbenhed og menneskelig ligeværdighed. En af måderne, hvorpå dette kan gribes an, er at tale med eleverne om, at vi kan være kloge på mange måder. Vi kan være talkloge, rum-kloge, jeg-kloge, krops-kloge, ord-kloge, musik-kloge, venskabs-kloge og natur-kloge. Der skal selvfølgelig gives eksempler på, hvordan de forskellige intelligenser kommer til udtryk. Derefter arbejdes der med spørgsmålene: Hvordan er du klog? Hvad kan vi andre lære af dig? Hvordan kan vi bruge hinandens klogskab i klassen? (Se side 74–77).
Tredje skridt: Cooperative Learning I dag er det blevet meget almindeligt, at eleverne opdeles i makkerpar og team, og mange steder bruges Cooperative Learning som
102
DET BLÅ KONTOR
en del af læringsstrategien. Grundidéen i CL er helt i overensstemmelse med grundidéerne i Det Blå Kontor. Vi ser derfor denne organisering og arbejdsform som en del af indførelsen af tankegangen i Det Blå Kontor. (Se side 77–78).
Fjerde skridt: Læringsrummets tre zoner Næste skridt kan være at forklare, at vi er forskellige, ved at læringsrummet deles i tre zoner: rød, gul og grøn, idet dette jo er et eksempel på, hvordan elevernes forskellighed kommer til udtryk. Rød zone er for dem, der ønsker stilhed, når de skal lære. Gul zone er for dem, der gerne vil lave deres opgave sammen med en anden eller flere. Grøn zone er for dem, der ønsker at have en lærer til rådighed. Det er vigtigt at sige, at der er mulighed for undervejs at flytte fra den ene zone til den anden. Dette kan alt sammen finde sted i et helt almindeligt klasseværelse. Det vil også være en god idé at tale med eleverne om, at vi kan bruge vores stemme forskelligt. Vi kan tale med en ‘kort stemme’ – det vil sige, at sidekammeraten skal kunne høre det, vi siger. Eller vi kan tale med en ‘lang stemme’, når mange skal kunne høre det, vi siger. (Se side 82 og 87).
Femte skridt: Moduler på 20 minutter Næste skridt kan være at opdele tiden i moduler på 20 minutter eller tale med eleverne om, hvor langt de synes, et modul skal være, for at de kan arbejde koncentreret gennem hele modulet. (Se side 90–91).