Digital kultur uddrag

Kirsten Dal Wellendorph

Digital kultur – på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)

Frydenlund

Digital kultur – på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-700-7 Forlagsredaktion: Pernille Bjerrum Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Maria Engstrøm Grafisk produktion: Pozkal, Polen Illustrationer iStock: s. 10, 13, 16, 21, 25, 29, 32, 36, 42, 45, 49, 54, 57, 69, 75, 77, 88, 91, 98, 106, 107, 109, 113, 120,124, 135 colourbox: s. 136 Maria Engstrøm: s. 28, 51, 61, 73, 78, 123

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Bogens formål og opbygning �� 8 Kapitel 1: Vores digitale verden �� 11 De seneste 20 års mediehistorie ��12 Internettets historie ��12 Internettets karakteristika ��13 Legekultur og legefællesskaber ��20 Digital legekultur �� 22 Digital dannelse �� 27 Digital dannelse og stress �� 32 Kapitel 2: De sociale medier �� 37 Fællesskab og venner på de sociale medier. . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Luhmanns klassiske definition af fællesskab. . . . . . . . . . . . . . . .39 Fællesskab på sociale medier – en ny definition ��40 Venskab på sociale medier – en ny definition . . . . . . . . . . . . . . . 43 Kommunikation på de sociale medier �� 47 Lethed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Tid og tålmodighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Hurtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Fire vinkler på digital kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Tre kommunikationstyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Tilknytning og relationer på de sociale medier. . . . . . . . . . . . . . . 60 De sociomentale bånd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 Det sociomentale rum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Afhængighed og behovet for at være på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Mobning på sociale medier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 At arbejde med mobning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Kapitel 3: Digitale medier – sprogstimulering, læring og inklusion ��83 Digitale medier som redskab til sprogstimulering. . . . . . . . . . . . . 84 Zonen for nærmeste udvikling og flow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Digitale medier som læringsredskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Digital literacy. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .90 Multimodalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Digital dialogisk læsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95 Digitale medier som inklusionsredskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Inklusion gennem særlige kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Inklusion gennem digital æstetisk produktion . . . . . . . . . . . . . 108 Digitale medier og børn og unge med særlige behov �� 111 Børn og unge uden verbalt sprog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer ��114 Kapitel 4: Digital kommunikation i og uden for institutionen ��121 Digital kommunikation mellem børn og pædagogisk personale �� 122 Digital kommunikation mellem forældre og pædagogisk personale ��125 To menneskesyn – det mekaniske eller det systemiske �� 126 Roller i kommunikationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Indholdet – orienterende eller problemorienterende besked �� 130 Nye ord og sprogets udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Den digitale tavle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Mobilfri zone?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Skal man være venner? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Forfatterens afsluttende bemærkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Stikordsregister. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

KAPITEL 3: Digitale medier â&#x20AC;&#x201C; sprogstimulering, lĂŚring og inklusion

Digitale medier som redskab til sprogstimulering Der er mange gode metoder til sprogstimulering. Dette kapitel beskriver nogle af de redskaber, som digitale medier tilbyder inden for sprogstimulering rettet mod førskolebørn. Fælles for de apps og programmer, der findes til sprogstimulering, er, at de er bygget op om en fast struktur og systematik. Der er genkendelighed og mange gentagelser – og ikke mindst en uendelig tålmodighed. Det betyder, at barnet kan prøve sig frem igen og igen uden at mærke en utålmodighed. Når det lykkes at løse en opgave, kan det give point, en fanfare eller adgang til et højre niveau. Løses opgaven ikke, kommer der opmuntrende kommentarer, der motiverer barnet til at prøve igen. Spillet eller appen giver ikke op, så på mange måder er det digitale univers mere tålmodigt end os mennesker. Følelsen af succes er netop helt central for barnets sprogudvikling – og de digitale medier kan netop give barnet denne medvind, bl.a. i kraft af tålmodighed, gentagelser og de motiverende kommentarer.

Zonen for nærmeste udvikling og flow For at forstå betydningen af barnets oplevelse af anerkendelse i sprogstimuleringen kan man se på Lev Vygotskys begreb om Zonen for nærmeste udvikling (ZNU) samt Mihaly Csikszentmihalyis begreb om flow. Den russiske psykolog Lev Vygotskys (18961934) begreb om Zonen for nærmeste udvikling beskrives bedst med en cirkel, hvor centrum – kaldet tryghedszonen – er det, barnet kan alene. Den næste cirkel, udviklingszonen, er det, barnet kan med hjælp fra en voksen, og den yderste cirkel, utryghedszonen, er det, barnet ikke kan, hverken alene eller med hjælp. Barnet lærer nyt og udvikler sig, når det (gerne med støtte fra andre børn eller voksne) bevæger sig inde fra tryghedszonen ud i udviklingszonen. Efterhånden tager bar84

net de nye færdigheder til sig som noget velkendt, og det behøver ikke længere hjælp – det er klart til at lære nyt og til at få nye udfordringer. Kan endnu ikke

Kan med hjælp selv uden hjælp K an

Tryghe zonen ds Udvikli ngszonen Utryghedszonen

Figuren viser Vygotskys teori om Zonen for nærmeste udvikling. I arbejdet med sprogstimulering handler det om at hjælpe barnet ud i udviklingszonen og præsentere nye ord og sproglige udfordringer. Her kan de digitale medier være til stor hjælp og sammen med det pædagogiske personale støtte barnet i dets udvikling. Den amerikansk-ungarske psykolog Mihaly Csikszentmihalyis (født 1934) begreb om flow er ligeledes anvendeligt, når det handler om sprogstimulering. Flow er defineret ved en tilstand, hvor barnets fulde opmærksomhed og koncentration er samlet om én ting. Barnet er fuldstændigt involveret, fokuseret og koncentreret og oplever en tilstand, der hæver sig over hverdagens andre gøremål. Barnet er klar over, hvad det skal gøre, og oplever, at det lykkes. Opgavens udformning og sværhedsgrad skal matche barnets kompetencer, for at denne tilstand skal kunne opnås, og barnet vil have en oplevelse af at vokse med opgaven. Eller sagt 85

med Vygotskys ord vil barnet bevæge sig ud i udviklingszonen. Bliver opgaven for svær, kan barnet blive utrygt og derfor gå videre til noget andet. Bliver opgaven for let, vil barnet sandsynligvis miste lysten. Udfordringen for den voksne er derfor at finde digitale opgaver, der i sværhedsgrad passer til barnet, så det oplever flow og bevæger sig fra tryghedszonen ud i udviklingszonen.

Kompleksitet

Høj

Angst

n

tio a v ti

Stress

t en em

Middel

Lav

e: n zo w o Fl

g ga n E

og

o m

Kontrol Kedsomhed

Færdighed Figuren viser Csikszentmihalyis flowbegreb, hvor flowzonen er en oplevelse af at fordybe sig i opgaven, så man glemmer tid og sted. Hvad kan de digitale medier tilbyde, når man arbejder med sprogstimulering? Sprogstimulering tænkes ofte som en aktivitet, hvor både børn og pædagogisk personale er aktive. Men det kan også være en stille og mindre aktiv proces, og det er her, de digitale medier kommer ind i billedet. Det digitale univers er fyldt med sprog i alle mulige forskellige former. Børn bliver derfor udsat for sproget, uanset hvad de laver med en tablet eller computer. Allerede når de hører og lytter til sprog, foregår en slags sprogstimulering. Dertil kommer, at de 86

digitale medier kommunikerer multimodalt, hvilket vil sige, at kommunikationen foregĂĽr gennem bĂĽde skrift, tale, fotos, video, lyd og musik. De multimodale medier stimulerer flere sanser samtidigt, og sprogstimuleringen bliver mere kompleks og mangfoldig. Med den vinkel pĂĽ sprogstimulering kan det godt forsvares at lade et barn eller en gruppe af bĂ¸rn sidde alene med et spil eller en app for en stund.

87

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook