Drenges og mænds inklusion uddrag

Steen Baagøe Nielsen, Signe Hvid Thingstrup, Marianne Brodersen & Henrik Hersom (red.)

Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser Erfaringer fra deltagerorienteret uddannelsesudvikling og -forskning i praksis

Frydenlund Academic

Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser © Bogforlaget Frydenlund og forfatterne 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN 978-87-7118-727-4 ISSN 2246-3623 Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Omslag: Maria Bruun Grafisk produktion: Totem, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold

Forord.......................................................................................................................................................... 9 Indledning: Uddannelsessamarbejder om mænds og drenges uddannelsesdeltagelse............................................................................................. 13 Steen Baagøe Nielsen, Signe Hvid Thingstrup, Marianne Brodersen og Henrik Hersom

Bekymringer over mænds og drenges uddannelse – som samfundsmæssig udfordring..............................................................................14 Kønsopdelte arbejdsmarkeder og kønnede uddannelser som barrierer...........16 At få blik for køn – mellem selvfølgelighed og usynliggørelse..............................20 Antologiens indhold...................................................................................................................21 Litteratur..........................................................................................................................................25 Kapitel 1: Unge mænds inklusion på kønnede uddannelser.................................. 27 Steen Baagøe Nielsen

Drenges og mænds uddannelsesdeltagelse: Hvad er problemet?.......................28 Køn som samfundsmæssig og naturliggjort institutionel konstruktion.............37 Mod en forståelse af kønnede uddannelser....................................................................43 Centrale erfaringer fra projekternes arbejde med kønsinklusion.........................47 Inklusion som uddannelsesforskningsmæssig udfordring.......................................53 Litteratur..........................................................................................................................................57 Kapitel 2: Inklusion i erhvervsuddannelse: institutionel selektion og eksklusion i elevfællesskaber................................................................................................... 61 Christian Helms Jørgensen

Inklusionsbestræbelser bygger på forenklede forklaringer på frafald...............64 Tre væsentlige samvirkende dimensioner i uddannelseseksklusion...................66 In- og eksklusion gennem elevernes sociale fællesskaber.....................................74 Samspil mellem selektion og eksklusion..........................................................................75 Konklusion: Uddannelserne skaber frafald – hvad kan man lære?.....................77 Litteratur..........................................................................................................................................82

5

Kapitel 3: Kønnede tilhørsmuligheder og uddannelsesdeltagelse i udkantsområder................................................................................................................................ 85 Trine Wulf-Andersen og Lene Larsen

Tilhør og differentierede muligheder.................................................................................86 Kønnede lokalsamfund og stigmatiserede steder........................................................89 Unges kampe om lokale steder.............................................................................................91 ’Duksedrenge’ og ’ballademagere’ – kampe om at opnå tilhør på uddannelser.............................................................................................................................94 Uddannelse som kønnet sted for tilhør.............................................................................97 Litteratur.......................................................................................................................................103 Kapitel 4: Institutionelle og faglige dimensioner af brobygning...................... 107 Signe Hvid Thingstrup og Henrik Hersom

Teoretiske og praktiske forståelser af uddannelse og brobygning....................109 Den institutionelle dimension i brobygningsarbejdet..............................................114 Den faglige dimension i brobygningsarbejdet............................................................119 Perspektiver for uddannelsespolitikken........................................................................124 Litteratur.......................................................................................................................................126 Kapitel 5: In- og eksklusion af drenge i det almene gymnasium.................... 129 Lene Larsen og Nanna Friche

Struktur som svaret på drenges behov?........................................................................130 Fag og undervisning har også køn....................................................................................133 Drenges komplekse omgang med køn, koder og præstationer i undervisningen....................................................................................................................143 Drenge, præstationer og inklusion...................................................................................148 Kapitel 6: Praksisinddragelse som vej til inklusion?............................................... 153 Nanna Friche og Henrik Hersom

Praksisforståelser skabes i uddannelsesmødet..........................................................158 Køn som aspekt i praksisinddragelse..............................................................................159 Praksisinddragelse som vej til inklusion og sortering.............................................165 Litteratur.......................................................................................................................................166 Kapitel 7: ”Måske er jeg bare en følsom mand?”...................................................... 167 Steen Baagøe Nielsen og Kevin Holger Mogensen

Det pædagogiske arbejde på det kønsopdelte arbejdsmarked..........................168 De komplekse udfordringer og dynamikker i det kønsmærkede arbejde.......170 Den særlige pædagogfaglighed: ”Min kæreste, han kunne aldrig nogen sinde finde på at vælge det her fag!”..........................................................176 Mænds udfordrede veje til det pædagogiske arbejde.............................................180

6

Skrøbelige afprøvninger af livsudkast: ”Måske er jeg bare en følsom mand?”....................................................................................................................189 Litteratur.......................................................................................................................................194 Kapitel 8: Mandlige kroppe under pædagogisk praksis......................................... 197 Marianne Brodersen, Jimmy Krab og Randi Andersen

Rekruttering og fastholdelse i pædagoguddannelsen............................................199 Mandlige studerende i pædagoguddannelsen – teoretiske synsvinkler og metodiske greb.....................................................................................200 Kroppen i arbejdet – hvordan Sebastian, Thomas og Dennis møder og imødekommer den institutionelle orden...........................................................213 Mandlige studerende i pædagogisk arbejde: kulturelle selvfølgeligheder og komplekse tilegnelsesprocesser.....................................215 Litteratur.......................................................................................................................................219 Kapitel 9: Deltagelse, vidensbaseret praksisudvikling og videns­skabelse gennem udviklings- og forskningsværksteder........................ 221 Steen Baagøe Nielsen

Udviklings- og forskningsværksteder – som rum for professionelles deltagelse i praksis- og vidensudvikling..................................................................222 Værkstedstraditionen – baggrund, interesser og perspektiver...........................224 Deltagelse og relevant praksisudvikling nedefra – mellem kritiske muligheder og ’smart’ implementering....................................................................227 Inklusionsprojekternes overordnede indholdsdimensioner og udfordringer..........................................................................................................................231 Centrale udfordringer i værkstedsarbejdet:.................................................................241 Vidensformerne i værkstedsarbejdet: Prioritering af hverdagslivets viden ’nedefra’ – som kritisk korrektion?................................................................247 Perspektiver på vidensanvendelse: Evidens som videnspolitik og styring af kvalitet................................................................................................................248 Litteratur.......................................................................................................................................255 Appendiks........................................................................................................................................... 257

7

Indledning

Uddannelsessamarbejder om mænds og drenges uddannelsesdeltagelse Introduktion til samarbejder om inklusion og nedbrydning af kønnede uddannelser Steen Baagøe Nielsen, Signe Hvid Thingstrup, Marianne Brodersen og Henrik Hersom

Hvilke udfordringer findes for mænd og drenge i uddannelsessystemet?

Hvad er unge mænds motivation for at søge uddannelse, og hvad er deres tanker og erfaringer, når de går der? Hvordan oplever de undervisningen, og hvad betyder de sociale relationer og de institutionelle omgivelser? Og ikke mindst: Hvad kan vi gøre for, at flere drenge og mænd føler sig inkluderet og inviteret til uddannelse?

Denne antologi bygger på forskning knyttet til en række deltagerinddragende forsknings- og udviklingsprojekter gennemført i Region Sjæl-

13

land i perioden 2012-2015.1 Hensigten med disse projekter har været at arbejde med og at forstå udfordringer om inklusion af drenge og mænd i uddannelse, som det ser ud for de involverede aktører. Bogen henvender sig dermed til undervisere, vejledere og uddannelsesplanlæggere, der politisk, praktisk eller forskningsmæssigt er optaget af at forstå og arbejde med de komplekse og til tider modsatrettede udfordringer knyttet til inklusion af drenge og mænd i uddannelse. Med udgangspunkt i projekternes praktiske og anvendelsesorienterede tilgang til inklusionsudfordringerne søger antologien at udfordre etablerede forståelser af sammenhænge mellem køn og uddannelse. Dermed henvender antologien sig også til uddannelsesansvarlige samt studerende og forskere, der ønsker mere viden om køns betydning i uddannelse og om, hvordan inklusion af det ’utraditionelle’ køn – eller minoritetskønnet – kan lede til større mangfoldighed i uddannelse.

Bekymringer over mænds og drenges uddannelse – som samfundsmæssig udfordring Det konkrete udgangspunkt for de mange projekter og samarbejder, der ligger til grund for bogen, har været de tilbagevendende bekymringer over mænds og drenges uddannelse, som i snart mange år har præget den bredere offentlige og politiske debat. Bekymringerne bygger på fortællinger om, at drenge er blevet uddannelsessystemets og i nogen grad også samfundets nye tabere. Med et fokus på stort frafald, dårlig trivsel og manglende deltagelse er skolen og uddannelsessystemet i stigende grad også selv blevet udfordret på dets evne til at rumme drenge og unge mænd. Når det påpeges, at der er stigende udfordringer i skolens klasserum og i uddannelsessystemet i bredere forstand, så hævdes det ofte at hænge sammen med, at skolen er ’pigelig’, og uddannelsessystemet er feminiseret, og herved er skolen og uddannelsessystemet blevet bebrejdet for sin manglende evne til ikke bare at forhindre frafald og mistrivsel, men også ligefrem at skabe de utilpassede unge (Baagøe Nielsen & Helms Jørgensen 2013). Bekymringerne her handler om, at især drengene har langt igen i forhold til opfyldelsen af 95 %-målsætningen, og 1 Det drejede sig om IMODUS- (Inklusion af Mænd Og Drenge gennem deltagerorienteret Uddannelsesudvikling i region Sjælland), ULE- (Unges Læreprocesser i og uden for Erhvervsuddannelserne i Region Sjælland) og ’Rum for Mænd?’ samt DRIBLE-projekterne (Drenges Identitet og Biografiske Læreprocesser i Erhvervsuddannelserne). Projekterne er kort introduceret i appendiks.

14

at uddannelserne hermed svigter den samfundsmæssige opgave med at sikre basale boglige færdigheder og forberede særligt drengene til fremtidens videnssamfund, hvor behovet for ufaglærte (mænds) arbejdskraft synes at svinde hastigt.

Drenges og mænds uddannelsesdeltagelse har dog også vakt politisk bekymring af grunde, som rækker langt videre end svigtede uddannelsespolitiske målsætninger. Særligt siden 1960’erne har det været en del af det velfærdsstatslige projekt at investere markant i uddannelse af den brede befolkning. Det har dels været begrundet i en forståelse af uddannelse som en vej til social mobilitet og som velfærdsstatsligt gode, som gjorde det muligt også for de mindre privilegerede at få adgang til bedre lønnede, mere sikre og mindre opslidende jobs, men det har også været knyttet til en vækstorienteret dagsorden om at mobilisere intelligensreserven og herved styrke den internationale konkurrenceevne (Juul 2006). Bekymringerne for drenge og mænd kobler sig i en vis forstand til hele fundamentet for videns- og velfærdssamfundet – og dermed if. klassiske uddannelsespolitiske målsætninger også om at sikre social mobilitet, muligheden for demokratisk deltagelse og social retfærdighed (Baagøe Nielsen & Jørgensen 2013).

Befolkningens uddannelsesniveau forstås i bredere forstand som en af de væsentligste faktorer og som selvstændig ’motor’ for både individuel social mobilitet og for samfundsmæssig velstand og vækst (Hansen 2003). Satsningen på videnssamfundet er over de seneste år gentagne gange blevet beskrevet som Danmarks eneste reelle mulighed for at klare sig i en hård global konkurrencesituation. På den baggrund kan diskursen om drenge og mænd som uddannelsessystemets tabere ses som udtryk for en bekymring for mere end bare en særlig befolkningsgruppe, som synes at have stigende problemer med at indpasse sig eller få plads. Det handler heller ikke kun om uddannelse, men også – og til tider i hovedsagen – om bekymringer for Danmarks langsigtede økonomi og konkurrenceevne i en tid, hvor globaliseringen har medført en produktions- og samfundsudvikling, som i mindre grad baserer sig på manuelt arbejde og industriproduktion og i stedet prioriterer viden og højt specialiseret teknologi og service – som helt basalt stiller krav om et højere uddannelsesniveau. Forståelsen af mænd som kriseramt restgruppe knytter således an til Danmarks tilstand som fremtidigt vidensbaseret velfærdssamfund og vækstøkonomi (se f.eks. Produktivitetskommissionen 2013). Det er imidlertid væsentligt at fastholde, at denne samfundsudfordring langt fra alene handler om mænd eller køn. Selv om det selvfølgelig var bemærkel15

sesværdigt, at mænds arbejdsløshed for første gang i mange år oversteg kvinders, så stod det ved en nærmere analyse klart, at langt fra kun mænd var ramt. Tværtimod betød krisens gennemslag, at en række forskellige grupper blev ramt, fordi de via deres alder, etnicitet, fysiske funktionshæmning og uddannelsesmæssige baggrund var særligt udsatte i særlige sektorer i samfundet. Krisen måtte således også ses i et komplekst såkaldt intersektionelt socialt samspil af kategorier, som virker sammen med køn (Epstien et al. 1998; Qvotrup Jensen & Christensen 2011).

Kønsopdelte arbejdsmarkeder og kønnede uddannelser som barrierer Det er let at konstatere på uddannelserne – såvel som i det omgivende samfund – at det kønsopdelte arbejdsmarked fortsat er en realitet. Betragter vi mænds og kvinders bevægelser i uddannelse og på arbejdsmarkedet, så er det kønsopdelte uddannelsesvalg stadig reglen langt mere end undtagelsen (Hutters & Brown 2011). Køn udgør stadig en væsentlig social faktor, når vi skal forstå samfundsudviklingen bredt og den uddannelsesmæssige udvikling specifikt, og et fokus på køn – og f.eks. kvinders mulighed for erhvervsdeltagelse – er dermed ofte blevet set som en selvstændig og central faktor i forhold til at skabe et fleksibelt arbejdsmarked med en høj produktivitet, der også muliggjorde kvinders selvforsørgelse og selvbestemmelse.

Kvinder har i de nordiske lande for længst forladt idealer om at være hjemmegående husmødre og har kæmpet for at etablere sig på arbejdsmarkedet som fuldgyldig arbejdskraft (Simonsen 1993). Det har imidlertid ikke betydet noget nævneværdigt opgør med det kønsopdelte arbejde. Selv om enkelte områder synes at ’skifte køn’, så handler det mest markante om kvinders bevægelser ind i lønarbejde i samfundsmæssige funktioner, som tidligere i højere grad blev varetaget som ulønnet arbejde i hjemmene. Vi har set visse bevægelser i enkelte faglærte jobs – mest tydeligt i malerfaget – og hertil kommer, at kvinder generelt har bevæget sig ind på en række lange videregående uddannelser, hvor de i dag udgør et flertal – mest tydeligt på de traditionelt prestigefyldte studier som medicin og jura.

Samtidig ser vi, at kønsarbejdsdelingen i andre sektorer og fagområder fastholdes eller endog går den anden vej og bliver mere (en)kønnede eller såkaldt kønsmærkede – som det er sket inden for metalbranchen efter 16

et vist opbrud i 1980’erne. Yderligere sker der også det, at nye arbejdsområder, når de vokser i størrelse og betydning på arbejdsmarkedet, synes at cementere vores forståelser af sammenhæng mellem job, kvalifikationer og køn – f.eks. som det gælder mænd og teknologi inden for IT-sektoren. Det kønsopdelte arbejdsmarked genetableres og forårsager både, at de fleste kvinder og mænd er i forskellige brancher og på forskellige arbejdspladser med en klar majoritet af deres eget køn (horisontal kønssegregering), og at mænd fortsat udgør majoriteten i virksomheders og organisationers ledelseslag (vertikal kønssegregering) (se Larsen, Holt & Larsen 2016 – diskussionen uddybes i denne bogs 1. kapitel).

Det kønsopdelte arbejdsmarked afspejler sig næsten fuldkommen i et meget kønsopdelt uddannelsessystem, hvor særligt de unge vælger uddannelser på måder, der genskaber kønsopdelingen (Lehn-Christiansen m.fl. 2012; Baagøe Nielsen 2008). I 1980’erne udfoldedes der store bestræbelser på at få kvinder til at ændre orienteringer og gå ind i de ’mandefag’ i håndværk og industri, der dengang ansås for at være fremtidens beskæftigelsesfag, men succesen var begrænset (Baagøe Nielsen & Simonsen 2004) – og det kønsopdelte arbejdsmarked har på den horisontale (brancheopdelte) akse ikke reelt flyttet sig siden (Larsen, Holt & Larsen 2016).

Bekymringen over drenges og mænds uddannelsesdeltagelse og præstationer i skolen og ønsket om at skabe gode fremtidige erhvervsmuligheder har skabt grobund for en række politiske initiativer og lokale og regionale udviklingsprojekter for at ændre søgemønstrene og imødekomme det politiske ønske om, at drenge og mænd får mere og længere uddannelse. Perspektivet omkring at skabe bedre adgang og udnyttelse af talent og ressourcer der, hvor der er forventet gode jobmuligheder, har også formet bestræbelserne i de senere år. Derfor har uddannelsernes inklusionsbestræbelser ikke bare handlet om at få drengene ind i større tal på de områder, hvor de ’altid har været’, men om at åbne for jobmulighederne inden for uddannelses-, omsorgs- og socialsektorer, så de bliver mere tilgængelige og interessante for de unge mænd (Baagøe Nielsen 2011). Det er en kompleks udfordring at bryde med velforankrede sociale og kulturelle orienteringer blandt de unge, og det bliver ikke mindre udfordrende af, at de uddannelser, som skal stå for inklusionsbestræbelserne, er klart kønsmærkede og dermed dybt prægede af kønnede kulturer og naturliggjorte forventninger til elevers og studerendes måder at handle og tænke på. Det er især det sidste problem, som samarbejdsprojekterne bag denne antologi har forsøgt at adressere og udfordre: det 17

faktum, at uddannelserne er langt bedre til at rekruttere og fastholde elever og studerende af det køn, som traditionelt går på uddannelserne – og også præger det fag, uddannelserne retter sig mod. Denne antologi søger at diskutere og forstå de centrale dynamikker bag uddannelsernes genskabelse af køn. De dynamikker, som gør, at også uddannelserne må forstås som kønnede, kønsmærkede og kønsskabende.

Komplekse, lokale udfordringer for uddannelsesinklusion af mænd og drenge Når der inden for uddannelsernes rammer arbejdes med udvikling af ny undervisning og nyt uddannelsesindhold med det formål at tiltrække og fastholde flere drenge og mænd, så tænkes der ofte i såkaldt drengepædagogik i form af f.eks. fysiske udfordringer og praksisrettethed. Mange af initiativerne bygger på forestillinger om, at mænd har (biologisk begrundede) behov for særlige former for læring og uddannelse; behov, som er udgrænsede eller oversete i de etablerede uddannelser. Desuden har mange initiativer taget afsæt i politisk opportune og ledelsesdefinerede problemforståelser og løsningsforslag til håndtering af inklusion af mænd og drenge i uddannelse (Baagøe Nielsen 2011).

Denne antologi og forsknings- og udviklingsprojekterne, der ligger til grund for den, repræsenterer en anden tilgang til udviklingen af uddannelsesinklusion. Projekterne er baseret på en deltagerorienteret tilgang, hvor centrale aktører i uddannelse (elever/studerende, undervisere, uddannelsesplanlæggere og kommunale aktører) har bidraget til arbejdet ikke bare med at skabe nye uddannelses- og inklusionstiltag, men også med at forstå drenges uddannelsesdeltagelse og udvikle nye perspektiver på håndteringen af udfordringerne i undervisningen, i skolens miljø og i forhold til den virkelighed, som omgiver de unge. Målet har således også været at blive klogere på unge mænds skepsis og motivation – for at gøre såkaldt kønsutraditionelle uddannelsesvalg mere attraktive for mænd.

I denne antologi arbejder vi således med at forstå drenges uddannelsesdeltagelse, som den ser ud for de involverede aktører. For at forstå mænds og drenges udfordringer med deres uddannelsesdeltagelse, søgemønstre, frafald osv. er det nødvendigt at spørge til, hvordan uddannelse konkret opleves af de involverede, hvad uddannelse gør ved dem, og hvilken plads uddannelse har i deres liv, hvad der faktisk ligger til grund for frafald osv. (Helms Jørgensen 2011; Larsen 2007; Connell 1996). Det er med andre ord vigtigt – særligt hvis man ønsker at skabe ændringer – at anlægge et perspektiv på uddannelse, der spørger til de 18

subjektive, relationelle, sociale og kulturelle dimensioner af uddannelser – snarere end på biologisk funderede: Hvordan opleves uddannelse og kønsmæssige identitetsprocesser at være forbundet? Hvilke muligheder for tilhør, inklusion og deltagelse skabes for drenge og mænd (og piger/ kvinder) i uddannelserne? Hvordan er uddannelsesdeltagelse knyttet til bredere kønnede erfaringer og måder, vi lever vores hverdagsliv?

Behov for viden og refleksion ved udviklingstiltag Antologien beskæftiger sig med denne type spørgsmål og omfatter kapitler, som på forskellige måder forbinder en række subjektive, kulturelle, institutionelle og strukturelle perspektiver på drenges og mænds uddannelsesinklusion. Antologien beskæftiger sig med, hvad der sker i krydsfeltet mellem drenges uddannelsesdeltagelse og uddannelsesinstitutionernes udviklingsarbejde med at inkludere drenge og mænd.

Inklusionsbegrebet, som har stået centralt i alle projekterne, er i sig selv komplekst og modsætningsfyldt. Det refererer på den ene side til uddannelsespolitiske og strategiske ambitioner om generelt at øge uddannelsesniveauet ved at rekruttere og fastholde flere unge i uddannelse. Det er ikke mindst sket gennem skiftende regeringers målsætninger om f.eks.

95 og 60 % uddannelsesdeltagelse på henholdsvis ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. På den anden side refererer begrebet til uddannelsessociologiske forskningstraditioner med sigte på at begribe de almene måder og veje, som de sociale differentieringer rammer ind i uddannelserne, og de måder, hvorpå uddannelse på en gang danner rum for både in- og eksklusionsprocesser (se f.eks. Bourdieu & Passeon 1990).

Begrebet søger således at indfange både politisk-strategiske ambitioner og kritisk-analytiske dimensioner. Det har været en pointe i projekterne – og i denne antologi – at diskutere denne dobbelthed, bl.a. ved også at spørge til de ekskluderende effekter af inklusionstiltag. Men, samtidig, at gøre dette konkret gennem at forfølge deltagernes perspektiver – og det konkrete arbejde med de reelle udfordringer.

Det er således antologiens ambition at bidrage til ikke blot en mere nuanceret forståelse af ’drengeproblemet’, men også at belyse de konkrete processer, der udspiller sig i og omkring uddannelserne, når der igangsættes pædagogiske og andre uddannelsesmæssige tiltag, som har til hensigt at gøre noget grundlæggende ved drenges rekruttering og uddannelsesdeltagelse. Det er antologiens ambition at præsentere analyser, som viser, hvordan den konkrete uddannelseskontekst har betydning for de måder, uddannelsesdeltagelse og in- og eksklusionspro19

cesser i uddannelse udfolder sig på, og hvordan uddannelsesudvikling om og for mænd får forskellige – også utilsigtede – udtryk i de komplekse organisationer, som uddannelsesinstitutioner udgør.

Tilsammen har det været ambitionen med antologien at vise, at køn ganske vist har betydning for drenges og mænds uddannelsesdeltagelse, men også at påpege, at køn udfolder sig og får virkninger på ganske forskellige måder i forskellige uddannelseskontekster. Kapitlernes analyser peger på, at køn ikke viser sig i undervisning eller uddannelse på nogen enkel eller forudsigelig måde, men at betydningen af køn er genstand for kamp og forhandling. De lokale uddannelseskontekster, de faglige kulturer, deltagernes livserfaringer og de pædagogiske praksisser har stor betydning for de måder, køn udfolder sig på og bidrager til at forme og understøtte forskellige mænds (og kvinders) differentierede deltagelsesmuligheder i uddannelse.

At få blik for køn – mellem selvfølgelighed og usynliggørelse Dermed bidrager antologien – og de projekter, som kapitlerne er vokset ud af – med vigtige perspektiver og ny viden om at arbejde med køn som kategori og opmærksomhed i forhold til inklusionsindsatser i uddannelse såvel som i forsknings- og udviklingsarbejde: På tværs af udviklingsprojekterne har køn vist sig som et vanskeligt og udfordrende begreb at arbejde med. Kønnede erfaringer og forventninger udgør ofte et ureflekteret og usynligt udgangspunkt for de pædagogiske og faglige forståelser af kvalitet og kompetence, som det er særligt nødvendigt at få øje på, hvis der skal arbejdes med inklusion af ’det andet køn’.

Omvendt når talen falder på køn, så synes forståelser af køn at kunne rumme alt – og udgøre genstanden for enhver praksis og dermed at blive overeksponeret gennem en form for stereotypi (jf. også Højgaard 2010; Lykke Nielsen 2010): Nogle gange har projekternes kønsfokus åbnet for, at deltagerne har formuleret meget stereotype forestillinger om mænd og kvinder, som overdrev og simplificerede betydningen af køn i undervisningen. Tilsvarende kunne deltagerne i flere projekter opleve, at når de igangsatte initiativer for at rekruttere eller fastholde mænd, så motiverede det også kvinder og piger til at deltage, hvorved også de tiltag, som man tænkte som ’drengepædagogiske’, reelt var alment in-

20

kluderende – og således også her trodsede stereotype forestillinger om sammenhænge mellem køn og praksis.

Begge reaktioner peger på et behov for at nuancere og kontekstualisere forståelsen af køns betydning for uddannelsesdeltagelse og på et behov for at forstå kompleksiteten i aktuelle bestræbelser på at indlemme mænd i uddannelse. Uanset de politiske forhåbninger findes der ikke enkle greb, der kan resultere i, at flere mænd rekrutteres til og fastholdes i uddannelse – ligesom der ikke kan identificeres standardiserede metoder, som ’virker’ på (alle) mænd – eller kvinder. Antologien her problematiserer således også tendensen til at anlægge et for simpelt metodeperspektiv på køn og uddannelse, idet der peges på det produktive i at forstå udviklingsarbejde med fokus på køn, ikke blot i lyset af de lokale uddannelseskontekster, men også i lyset af de (uddannelses)politiske rationaler, de er indskrevet i. I samarbejderne om uddannelsesudvikling har det imidlertid været en grundlæggende forudsætning, at de bredere samfundsmæssige diskussioner og bekymringer omkring f.eks. ’drengeproblemer’ eller ’tabermænd’ har kunnet knytte an til problemstillinger, som lokalt på uddannelserne har kunnet opleves relevante og vigtige. De relevante aktørers, underviseres, vejlederes, uddannelsesplanlæggeres osv. engagerede deltagelse og deres kendskab fra hverdagen til uddannelsen og dens elever/studerende er nødvendige for at skabe inklusionstiltag, som virkelig kan udfordre den sædvanlige kønnede rekruttering og de genkendelige problemer, som truer drenge og mænds uddannelsesdeltagelse.

Antologiens indhold Antologien indeholder ni kapitler, som tilsammen udgør et bredt spektrum af konkrete studier af uddannelses- og udviklingspraksis og af elever/studerendes og underviseres forståelser af og strategier i deres daglige deltagelse i og omgang med uddannelse; studier, som på forskellig vis analyserer og diskuterer, hvordan køn kommer til udtryk i uddannelse og får betydning for uddannelsespraksis og for deltagernes uddannelsesdeltagelse.

Første kapitel, Unge mænds inklusion på kønnede uddannelser – teoretiske perspektiver på kønsintegrationens udfordringer af Steen Baagøe Nielsen, opridser den forskningsmæssige ramme for diskussion af køn og maskulinitet i uddannelse, som har været udgangspunktet for forskningsbestræbelserne i projekterne. Der gives en indføring i bærende te21

oretiske og analytiske tilgange – og introduceres herunder til en række historiske og aktuelle sammenhænge, som argumentationen omkring ’drengeproblemer’ og ’tabermænd’ bør medtænke. En central tilføjelse til den hidtidige diskussion handler her om at forstå uddannelser som kønnede. Hermed menes – i korthed – at drenge og pigers ofte traditionelle valg og deltagelsesformer i uddannelse knytter sig til bredere kulturelle og strukturelle dimensioner af køn – herunder til institutionaliserede kønsarbejdsdelinger, som uddannelserne er med til at (gen)skabe.

Antologiens næste tre kapitler belyser nogle af de politiske initiativer, der i øjeblikket igangsættes for at øge uddannelsesniveauet generelt og for at styrke rekrutteringen til uddannelse, sikre større inklusion og reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne. Kapitlerne analyserer de betydninger, initiativerne har for deltagerne og viser, hvordan de både kan bidrage til inklusion og eksklusion i uddannelse. Empirisk ser kapitlerne nærmere på uddannelsesområder, hvor drenge og mænd er i overtal, nemlig i erhvervsuddannelserne – og de videre veje derfra.

Kapitlet Inklusion i erhvervsuddannelse: institutionel selektion og eksklusion i elevfællesskaber af Christian Helms Jørgensen analyserer uddannelsespolitiske initiativer på erhvervsskoleområdet, der har som formål at reducere frafaldet fra uddannelserne. Kapitlet viser, at initiativerne bidrager til komplekse in- og eksklusionsprocesser blandt eleverne, og at de bygger på nogle problematiske forståelser af selve fænomenerne frafald og uddannelsesdeltagelse.

Kapitlet Kønnede tilhørsmuligheder og uddannelsesdeltagelse i udkantsområder af Trine Wulf-Andersen og Lene Larsen belyser betydningen af lokalitet for unges orienteringer og identitets- og læreprocesser og således for deres uddannelsesdeltagelse. Med et begreb om tilhør viser kapitlet, at subjektive og politiske dimensioner af lokalitet, uddannelse og køn gensidigt former hinanden og har betydning for unges muligheder for at etablere tilhør – og blive inkluderet – i uddannelse.

Kapitlet Institutionelle og faglige dimensioner af brobygning – mellem overskridelse og reproduktion af uddannelseshierarkier i brobygningsarbejde af Signe Hvid Thingstrup og Henrik Hersom analyserer et konkret brobygningsforløb og samarbejdet mellem de lærere, der udviklede og afholdt forløbet. Kapitlet viser, at brobygningsforløb på en gang åbner for reproduktion af og brud med uddannelsessystemets hierarkier, og at de har potentialer til at åbne for individuel social mobilitet, men også til stigmatisering af korte uddannelser og de elever, der går på dem.

22

Dernæst følger to kapitler, som begge analyserer dimensioner af uddannelse, som traditionelt er blevet anset for at være særligt maskulint konnoterede og særligt rettede mod drenge, nemlig henholdsvis matematikundervisning og praksisinddragelse. Kapitlerne nuancerer og udfordrer disse antagelser: Kapitlet In- og eksklusion af drenge i det almene gymnasium af Lene Larsen og Nanna Friche diskuterer antagelsen om, at matematik særligt er for drenge. Kapitlet tager afsæt i kvalitative interviews med elever i gymnasiet og viser, at drengenes forståelser og håndteringer af matematik hænger sammen med stærke kulturelle forståelser af matematik og køn, men også med den pædagogiske praksis i faget, med uddannelsessystemets selektionsmekanismer og med drengenes strategier i forhold til uddannelsesvalg.

Kapitlet Praksisinddragelse som vej til inklusion. Bestræbelser på inklusion af drenge og mænd via praksisinddragelse i multimediedesigneruddannelsen af Nanna Friche og Henrik Hersom tager afsæt i et konkret udviklingsprojekt, hvor en multimediedesigneruddannelse omlagde dele af deres undervisning til praksisinddragende undervisning ud fra en antagelse om, at dette særligt ville være motiverende for de mandlige studerende og derfor forebygge, at de faldt fra uddannelsen. Kapitlet peger på nogle mere komplekse sammenhænge mellem praksisinddragelse, uddannelse og køn og argumenterer for, at praksisinddragelse bidrager til udviklingen af nye faglige hierarkier, som åbner for nye in- og eksklusionsprocesser i uddannelse.

Antologiens næste kapitler analyserer mandlige elevers og studerendes perspektiver på deres egen uddannelse. Med udgangspunkt i konkrete empiriske studier belyser kapitlerne nogle drenge og mænds strategier og orienteringer i og uden for uddannelse og viser, hvordan de institutionelle og strukturelle kontekster får kønnede betydninger, som former deltagernes muligheder for at høre til på uddannelserne: Kapitlet ”Måske er jeg bare en følsom mand?” Mandlige pædagogstuderendes udfordringer ved pædagogfagets kønsskabelse af Steen Baagøe Nielsen og Kevin Holger Mogensen undersøger, hvordan veletablerede og magtfulde praksisser i arbejdet knytter (kvinde)køn til pædagogisk faglighed og uddannelse. Gennem at forstå det pædagogiske arbejde som et kønsmærket arbejde klargøres det, hvordan kønnede kompetencer knyttet til arbejdet påvirker mandlige pædagogstuderendes orienteringer i uddannelsen og skaber mulighed for ekskludering og frafald

23

gennem at fratage mænd legitime positioner og orienteringer i det pædagogiske felt.

Kapitlet Mandlige kroppe under pædagogisk praksis. Pædagogstuderendes arbejde med at etablere sig som respektabelt kønnede af Marianne Brodersen, Jimmy Krab og Randi Andersen undersøger in- og eksklusionsprocesser i praktikdelen af pædagoguddannelsen. Kapitlet viser, hvordan køn og klasse virker ind på forestillinger om den gode pædagog og former mandlige pædagogstuderendes muligheder for at blive anerkendt som respektable og professionelle udøvere af faget. Dermed udfordrer kapitlet forestillingen om, at praktik og praktisk arbejde i sig selv virker inkluderende på mænd i uddannelse.

Endelig sluttes bogen af med kapitlet Deltagelse, vidensbaseret praksis­ udvikling og videns­skabelse gennem udviklings- og forskningsværk­steder af Steen Baagøe Nielsen. Heri redegøres der for elementerne i det deltagerinddragende udviklingsarbejde, idet der særligt samles op på erfaringerne fra det værkstedsarbejde, som har været projekternes bærende arbejdsform, og som har ligget til grund for den forskning, som er fremstillet i bogen. Afslutningsvis indkredses potentialerne i denne form for vidensproduktion op imod de herskende forståelser af (behovet for) evidensbaseret praksis.

24

Litteratur Baagøe Nielsen, Steen (red.) (2011): Nordiske mænd til omsorgsarbejde! En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen. Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv, Roskilde Universitet.

Baagøe Nielsen, Steen & Christian Helms Jørgensen (2013): Drenges vilkår og veje i uddannelserne. I: Christian Helms Jørgensen (red.): Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Baagøe Nielsen, Steen & Birgitte Simonsen (2004): En historie om kvinder i mandefag og andre bestræbelser på at få unge til at vælge kønsutraditionel uddannelse eller job. I: Baagøe Nielsen, Steen & Aase Rieck Sørensen: Unges valg af uddannelse og job – udfordringer og veje til det kønsopdelte arbejdsmarked. Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter. http://forskning.ruc.dk/site/files/­ 54985791/ Unge­rapport_7finalredu.pdf.

Bourdieu, Pierre & Jean-Claude Passeron (1999): Reproduction in education, society and culture. London: Sage.

Connell, Robert W. (1996): Teaching the Boys: New Research on Masculinity and Gender Strategies for Schools. Teachers College Record, vol. 98 no. 2, Columbia University.

Epstien, Debbie, Jannette Elwood, Valerie Hey & Janet Maw (red.) (1998): Failing Boys?

Issues in Gender and Achievement. Buchingham/Philadelphia: Open University Press.

Hansen, Erik Jørgen (2003): Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag.

Helms Jørgensen, Christian (red.) (2011): Frafald i Erhvervsuddannelserne. Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag.

Hutters, Camilla & Rikke Brown (2011): Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet. København: Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet.

Højgaard, Lis (2010) Kan man interviewe sig til viden – om køn? Dansk Sociologi, nr.

1/21. årgang, s. 9-24.

Juul, Ida (2006): Den danske velfærdsstat og uddannelsespolitikken. I: Uddannelseshistorie, 40. årbog, s. 74-101.

Larsen, Mona; Holt, Helle & Larsen, Malene Rode (2016): Et kønsopdelt arbejdsmarked – Udviklingstræk, konsekvenser og forklaringer. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Larsen, Lene (2007): De kreative valg og de kalkulerende elever – om valgstrategier og demokratidefinitioner blandt eleverne. I: Gymnasiepædagogik nr. 66, s. 39-68.

Lehn-Christiansen, Sine et al. (2012): Køn, kommunikation og erhvervsuddannelser. København: Landsorganisationen i Danmark.

Lykke Nielsen, Mette (2010): Taberdrenge og vinderpiger? I: Ungdomsforskning, årgang 9, nr. 3 og 4, s. 19-30. Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet.

Produktivitetskommissionen (2013): Uddannelse og innovation. Analyserapport 4. http://produktivitetskommissionen.dk/media/159656/Analyserapport%204,%20 Uddannelse%20og%20innovation%20(web).pdf (16. maj 2016).

Qvotrup Jensen, Sune & Ann-Dorthe Christensen (2011): Intersektionalitet som sociologisk begreb. Dansk Sociologi nr. 4.

25

Simonsen, Birgitte (1993): Unges forhold til arbejdsliv og forsørgelse. Konsekvenser af det husmorløse samfund. Roskilde: Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter.

26