En fortĂŚlling om skabelsen, historien og skĂŚbnen Et bidrag til politisk dannelse og personlige livsanskuelser i det 21. ĂĽrhundrede
Per Bregengaard
En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen Et bidrag til politisk dannelse og personlige livsanskuelser i det 21. århundrede
Frydenlund
En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen Et bidrag til politisk dannelse og personlige livsanskuelser i det 21. århundrede 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-079-4 Forlagsredaktion: Line Zahll Hansen Korrektur: Hanne Preisler Grafisk tilrettelæggelse: PHI Business Solutions, Indien Grafisk produktion: GraphyCemS, Spanien
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
I n d h o l d 5
Indhold BEGRUNDELSEN..................................................................... 19 1. Om bogen................................................................................................ 1.1. Moster Nittes død.......................................................................... 1.2. At give sig i kast med skæbnen....................................................... 1.3. Et halsbrækkende skriveri med forstyrrende fodnoter.................... 1.4. Et slangefilter i hjernesuppen.......................................................... 1.5. Historien som et impressionistisk prikmaleri.................................. 1.6. Sandheden i historien..................................................................... 1.7. En fælles historie............................................................................ 2. De store fortællinger................................................................................ 2.1. Marx og Engels’ store fortælling.................................................... 2.2. Svigerfars arbejderklasse og det kommunistiske paradis................. 2.3. Min far fik en historie.................................................................... 2.4. Fædrelandshistorien....................................................................... 2.5. Solidaritetens mange former........................................................... 3. Individualismen....................................................................................... 3.1. Hvad vi er blandt andre................................................................. 3.2. Det sorte album.............................................................................. 3.3. En modvægt til individualiseringens negative aspekter................... 3.4. Tolerancen og spørgsmålene til en ny historie................................. 3.5. Det multikulturelle, liberalisterne og en ny historie........................ 4. Naturens plads i fortællingen................................................................... 4.1. Kapitalismens fremskridt og økosystemet....................................... 4.2. Befolkningseksplosionen og antropocæn........................................ 4.3. Sult................................................................................................. 4.4. De knappe ressourcer og manglende bæredygtighed....................... 4.5. Flere trusler mod vores fremtid...................................................... 4.6. Den globale opvarmning................................................................ 4.7. Naturens plads i fortællingen.........................................................
21 22 23 24 25 26 27 29 31 32 33 35 35 37 39 39 40 42 43 43 46 47 48 49 50 51 52 54
SKABELSEN.............................................................................. 57 5. Universets og Jordens skabelse................................................................. 59 5.1. Big Bang......................................................................................... 59
6
6. 7. 8. 9.
5.2. Gravitationskraften og atomernes opståen..................................... 5.3. Stjernerne....................................................................................... 5.4. Mennesker af stjernestøv................................................................ 5.5. Planeten Jorden.............................................................................. 5.6. Vand............................................................................................... Livets opståen.......................................................................................... 6.1. Molekyler og kemiske processer..................................................... 6.2. Det usandsynlige liv....................................................................... 6.3. Omkring livets begyndelse.............................................................. 6.4. Cellemembran og omverdensrepræsentation.................................. 6.5. Den menneskelige bevidsthed......................................................... 6.6. Big Birth og udvikling.................................................................... Svimle tanker og den intelligente designer................................................ 7.1. Fornuften og dens grænser............................................................. 7.2. Min ateistiske trosbekendelse......................................................... Udvikling af arter og deres kulturer......................................................... 8.1. Bakterierne skaber udvikling.......................................................... 8.2. Nye typer af celler og dyreverdenen opstår..................................... 8.3. Evolution....................................................................................... 8.4. Et hav af afkom og oceaner af tid................................................... 8.5. De nære omgivelser bestemmer...................................................... 8.6. Socialdarwinismen......................................................................... 8.7. Livets gang på jorden har ikke været let......................................... 8.8. En tese om det nye......................................................................... En udvikling uden mål og det enestående under....................................... 9.1. En tese om tilfældighed, udvikling, muligheder og en helhed........................................................................................ 9.2. Vi er ikke alene............................................................................... 9.3. Vi er alene...................................................................................... 9.4. Et under og ikke et mål.................................................................. 10. Livet, døden og meningen........................................................................ 10.1. Den visse død................................................................................. 10.2. Kønnet formering og den seksuelle nydelse..................................... 10.3. Om at gradbøje døden og skabe en mening med livet.................... 10.4. De økologiske kredsløb som motoren............................................ 10.5. Græs i menneskets sted.................................................................. 11. Dyrearternes udvikling............................................................................. 11.1. Fra fisk til krybdyr......................................................................... 11.2. Pattedyr......................................................................................... 11.3. Dinosaurernes død......................................................................... 11.4. Primater.........................................................................................
60 61 61 62 64 66 66 67 68 69 70 71 73 73 74 76 76 77 78 79 81 82 85 86 88 88 89 91 93 95 95 96 97 97 100 102 102 104 105 106
I n d h o l d 7
12. 13.
Menneskets opståen............................................................................... 12.1. En evig dyreunge.......................................................................... 12.2. Samfundet eksisterer forud for mennesket.................................... 12.3. En anden kærlighed...................................................................... 12.4. Stenalderen starter........................................................................ 12.5. Et ufærdigt hoved og en lang barndom........................................ 12.6. Intelligensen................................................................................. 12.7. Neandertalerne............................................................................. Homo sapiens........................................................................................ 13.1. Mennesket er én stor familie........................................................ 13.2. Et sprogdyr.................................................................................. 13.3. Sproget, bevidstheden, identiteten og vores historiske natur............................................................................ 13.4. Mulige livsanskuelser................................................................... 13.5. Sprogets sociale funktion.............................................................. 13.6. En succesfuld dyreart................................................................... 14. Verdenssuccesen..................................................................................... 14.1. Fra Afrika til Australien............................................................... 14.2. Australske aborigineres opfindsomhed og kulturer....................... 14.3. Landbrug i New Guinea, men ikke i Australien............................ 14.4. Den teknologiske udvikling i istidens Europa............................... 14.5. Hulemalerierne............................................................................. 14.6. De ældste spor af mennesker i Danmark, Asien og Amerika.................................................................................. 15. Landbrugsrevolutionen.......................................................................... 15.1. De første landbrug og tamdyr...................................................... 15.2. Udviklingen af landbruget i Mellemøsten..................................... 15.3. Fødeproducenter af nød............................................................... 16. Udbytning og klassesamfund.................................................................. 16.1. Status i samler- og jægersamfund................................................. 16.2. Landbrugsproduktion skaber ofte ejendom og udbytning............ 16.3. Den teknologiske udvikling.......................................................... 16.4. Et klassedelt samfund................................................................... 16.5. Historien begynder med klassesamfundene.................................. 16.6. Kvindeundertrykkelsen................................................................. 16.7. Krigen kommer med rigdom........................................................ 16.8. Syndefaldet?................................................................................. 17. En materialistisk historieopfattelse......................................................... 17.1. Produktionsmåde og bevidsthed................................................... 17.2. De herskendes tanker er væsentlige.............................................. 17.3. Dialektik og materialisme.............................................................
109 109 110 112 113 115 115 117 119 119 120 121 123 125 125 127 127 128 130 130 131 132 133 133 134 135 137 137 137 139 139 141 141 142 142 144 144 146 147
8
17.4. Den historiske udvikling er ikke programmeret............................ 149 17.5. Den dialektisk materialistiske videnskabsteori og historien.......... 150
FORHISTORIEN TIL KAPITALISMEN...................................151 18. 19.
De tidlige bykulturer............................................................................... 18.1. Sumerernes kileskrift og talsystem................................................ 18.2. De første statsdannelser................................................................ 18.3. Ægypten opstår omkring Nilen.................................................... 18.4. Faraoernes guddommelige fordelingsøkonomi............................. 18.5. Faraoens rolle............................................................................... 18.6. Den herskende mentalitet og tankegang: ma’at............................ 18.7. En produktionsmåde i opløsning.................................................. 18.8. Klassekamp i det gamle Ægypten................................................. 18.9. Andre bykulturer.......................................................................... 18.10. Den Ny Verdens fortid................................................................. 18.11. Den græske bronzealder og fønikerne.......................................... Antikken og det gamle Grækenland........................................................ 19.1. Bystaten: polis.............................................................................. 19.2. Sparta........................................................................................... 19.3. Fra fåmandsvælde til demokrati................................................... 19.4. Det athenske demokrati............................................................... 19.5. Krig som grundlæggende vilkår.................................................... 19.6. Borgerne er bystaten..................................................................... 19.7. Det klassiske græske demokrati set i forhold til det moderne............................................................................. 19.8. De fremmede og kvinderne........................................................... 19.9. En slaveproduktionsmåde............................................................ 19.10. Varehandel uden kapitalisme........................................................ 19.11. Sandheder og synsvinkler............................................................. 19.12. Filosofi og videnskab.................................................................... 19.13. Overvejelser over andre historier.................................................. 19.14. Nogle forklaringer på den moderne tankegang...................................................................... 19.15. Naturens love og menneskenes..................................................... 19.16. Handlen og en ny tankegang........................................................ 19.17. Hellenismen................................................................................. 19.18. Polis og den moderne nationalstat................................................ 20. Kristendom og romersk kejsertid............................................................ 20.1. Kejserdyrkelse.............................................................................. 20.2. Naturretten, individet og kosmopolitten...................................... 20.3. Mysteriereligioner........................................................................
153 154 155 156 157 158 160 161 162 162 164 165 168 168 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 180 181 182 183 184 186 188 188 189 190
I n d h o l d 9
21. 22. 23.
20.4. Jødedom....................................................................................... 192 20.5. Synden og næstekærligheden i kristendommen..............................193 20.6. Seksualitet og kvindesyn............................................................... 195 20.7. En religion for alle........................................................................ 197 20.8. Troen på frelsen og martyrier....................................................... 198 20.9. Historiens slutning....................................................................... 200 20.10. Kristendom og marxisme............................................................. 202 20.11. Tidens historie.............................................................................. 203 20.12. Vejen til en rigskirke..................................................................... 205 20.13. Romerretten................................................................................. 206 Middelalderens feudale samfund............................................................. 208 21.1. Et lokalt fænomen med globalt perspektiv................................... 208 21.2. Romerrigets undergang og genopståen......................................... 209 21.3. Feudalismen................................................................................. 210 21.4. Kongemagten............................................................................... 212 21.5. Middelalderens byer..................................................................... 213 21.6. Fra stænderforsamlinger til demokrati......................................... 214 21.7. Den feudale produktionsmåde...................................................... 215 21.8. Kirke- og statsmagt...................................................................... 216 21.9. Korstogene................................................................................... 217 21.10. Den åndelige statsmagt og kvinderne........................................... 219 21.11. Den absolutte sandhed................................................................. 220 21.12. Autonome universiteter................................................................ 221 Teknologisk udvikling og spirende kapitalisme....................................... 223 22.1. Hjulplov og møller....................................................................... 223 22.2. Bogtrykkerkunst og teknologiimport............................................ 224 22.3. Årsager til teknologisk udvikling.................................................. 225 22.4. Kapitalisme begynder med uld..................................................... 227 22.5. Lønarbejdets opståen................................................................... 228 22.6. Bankvirksomhed.......................................................................... 230 22.7. Kapitalisme for første og eneste gang........................................... 230 Krise, oprør og renæssance..................................................................... 233 23.1. Middelalderen i krise.....................................................................233 23.2. Oprør........................................................................................... 235 23.3. Husitterne.................................................................................... 236 23.4. Renæssancemennesket.................................................................. 238 23.5. Gudelignende og ydmyg............................................................... 240 23.6. Den humanistiske dannelse.......................................................... 241 23.7. Renæssancen og humanismens materielle forudsætninger............ 241 23.8. Staten og Machiavelli................................................................... 242 23.9. Machiavelli på videnskabens vej................................................... 243
10
24. 25. 26. 27. 28.
23.10. Utopiens rolle i samfundet.............................................................245 23.11. En sønderlemmende kritik af situationen i England...................... 246 23.12. Thomas Mores Utopia og et budskab........................................... 247 23.13. Min tro........................................................................................ 248 Reformationer, sekularisering og undertrykkelse..................................... 250 24.1. Svævende vished om Gud............................................................. 250 24.2. Luther og sekulariseringen........................................................... 251 24.3. Sekulariseringen og velfærdsstaterne............................................ 252 24.4. Ateismens gæld til kristendommen............................................... 253 24.5. Luther, statsmagten og bondeopstandene..................................... 255 24.6. Religiøs intolerance...................................................................... 258 24.7. Territorialstaten og enevælden vinder frem.................................. 259 24.8. Englands egne veje....................................................................... 260 Valget af vejen gennem historien............................................................. 262 Araberne og islam................................................................................... 264 26.1. De arabiske nomadestammer....................................................... 265 26.2. Profeten Muhammed.................................................................... 266 26.3. Vejen til den islamiske stat........................................................... 268 26.4. Kalifatet....................................................................................... 269 26.5. Forklaringer på succesen.............................................................. 271 26.6. Blomstrende handel og kultur...................................................... 273 26.7. Al Andalus................................................................................... 274 26.8. Civilisationernes sammenstød...................................................... 276 26.9. Syrien bag facaden....................................................................... 277 26.10. Islamisk og kristen kultur............................................................. 280 26.11. Menneskerettigheder og islam...................................................... 281 26.12. De arabiske revolutioner i 2011................................................... 283 Den vesteuropæiske ekspansion.............................................................. 286 27.1. Marco Polo.................................................................................. 286 27.2. Mongolernes verdensriger............................................................ 287 27.3. Oceangående skibe med kanoner................................................. 289 27.4. Portugiserne i Østen..................................................................... 290 27.5. Spaniernes erobring af Den Ny Verden......................................... 292 27.6. Barbarer og ædle vilde.................................................................. 295 27.7. Racismen...................................................................................... 297 27.8. Sorte slaver og trekantshandel...................................................... 298 27.9. Konsekvenserne for Afrika........................................................... 300 27.10. Slavernes vilkår............................................................................ 301 27.11. Slavernes klassekamp................................................................... 302 Danmarks historie og en økologisk katastrofekurs.................................. 304 28.1. Danmarks tidlige historie............................................................. 304
I n d h o l d 11
28.2. Danmarkshistorien....................................................................... 28.3. En øko-slubbert............................................................................ 28.4. Ørkendannelse og forsumpning.................................................... 28.5. Den grønne revolution på et økologisk bæredygtigt grundlag................................................................... 28.6. Hårdt arbejde og en stærk statsmagt............................................ 28.7. Reddet på afgrundens rand.......................................................... 29. Landboreformerne og danske særtræk.................................................... 29.1. Fra fæstebonde til gårdejer........................................................... 29.2. Bønder bliver borgere................................................................... 29.3. Det moderne Danmarks særtræk.................................................. 29.4. Tømrerstrejken.............................................................................
305 307 308 310 312 312 315 315 316 318 320
HISTORIEN OM KAPITALISMEN..........................................323 30.
Den industrielle revolution og kapitalismen............................................ 325 30.1. Kul og dampmaskiner.................................................................. 325 30.2. Tekstilindustrien har hovedrollen................................................. 327 30.3. Ludditter i direkte aktion............................................................. 329 30.4. Kapitalismen i landbrug og industri............................................. 331 30.5. Dødsstraf skaber industriel kapitalisme........................................ 332 30.6. Arbejderbevægelsens første spire...................................................333 30.7. Owens utopier.............................................................................. 334 30.8. En ny jernalder og dens transport- og kommunikationsstruktur.............................................................. 335 30.9. Den ny opfindsomheds kilder og naturvidenskaben...................... 337 30.10. Liberalismen og Adam Smith........................................................338 30.11. Liberalismens problemer og selvmodsigelser................................ 340 30.12. Karl Marx’ økonomiske teori om kapitalismen............................ 341 30.13. Kriseforklaringer.......................................................................... 342 30.14. Profitratens tendens til fald........................................................... 344 30.15. Darwins nye udviklingsteori......................................................... 345 30.16. Den store omvæltning...................................................................346 31. Kunne kapitalismen være opstået i Kina?................................................ 348 31.1. En kontrafaktisk historie.............................................................. 348 31.2. Mandarinerne er Kinas herskende klasse...................................... 349 31.3. Kejsernes Kina.............................................................................. 351 31.4. De moderne mandariner............................................................... 352 31.5. Billig arbejdskraft......................................................................... 353 31.6. Sandsynligheden for kapitalisme...................................................354 32. De første borgerlige revolutioner............................................................. 356 32.1. Den borgerlige stats opgaver........................................................ 357
12
33. 34. 35. 36.
32.2. Den Engelske Revolution............................................................. 359 32.3. Naturretsfilosofien........................................................................ 360 32.4. Den Amerikanske Revolution....................................................... 362 32.5. Statsmagtens tredeling.................................................................. 363 32.6. Fra magtdeling til det suveræne folk............................................. 365 32.7. Det suveræne folk og dets demokrati........................................... 367 32.8. Oplysningsfilosofien og den borgerlige offentlighed...................... 368 32.9. Jean-Jacques Rousseau................................................................. 369 32.10. Fællesviljen og demokratiet.......................................................... 371 32.11. Positiv og negativ frihed............................................................... 372 32.12. Modsætninger er demokratiets grundvilkår.................................. 373 Den Franske Revolution.......................................................................... 375 33.1. Folket og Nationalforsamlingens revolution................................. 375 33.2. Erklæringen om menneskerettighederne........................................376 33.3. De umistelige menneskerettigheders legitimitet............................. 378 33.4. Kvindernes rettigheder................................................................. 379 33.5. Fra enevælde til et revolutionært diktatur.................................... 381 33.6. Dyd og terror og den fortsatte historie......................................... 383 En ny politisk dagsorden......................................................................... 387 34.1. Fædrelandskærlighed og folkestyre.............................................. 387 34.2. Den konservative, nationalistiske svulst....................................... 390 34.3. Napoleon, brud og kontinuitet..................................................... 391 34.4. Wienerkongressens resultater....................................................... 392 34.5. Revolutionerne i 1848.................................................................. 393 34.6. Arbejderklassen på barrikaderne.................................................. 394 34.7. Reaktionen................................................................................... 396 Fra borgerskabets til arbejderklassens revolution.................................... 398 35.1. Første Internationale.................................................................... 398 35.2. Den Fransk-tyske Krig.................................................................. 399 35.3. Pariserkommunen........................................................................ 400 35.4. Pariserkommunens socialistiske perspektiver................................ 402 35.5. Enden på Pariserkommunen......................................................... 403 35.6. Det leninistiske parti.................................................................... 404 35.7. Et levende socialistisk parti.......................................................... 406 35.8. Det parlamentariske arbejde......................................................... 408 35.9. Forberedt på illegalitet................................................................. 409 De russiske revolutioner og verdenskrigen............................................... 412 36.1. 1905-revolutionen og de første arbejdersovjetter.......................... 413 36.2. Første Verdenskrigs udbrud.......................................................... 415 36.3. Nationalisme og internationalisme............................................... 416 36.4. En imperialistisk krig................................................................... 417
I n d h o l d 13
37. 38. 39.
36.5. En grusom krig............................................................................. 419 36.6. Februarrevolutionen i Rusland..................................................... 420 36.7. Dobbeltmagten............................................................................. 421 36.8. Oktoberrevolutionen.................................................................... 424 36.9. Vejen til det kommunistiske samfund........................................... 425 36.10. Oktoberrevolutionen for historiens domstol................................. 426 36.11. En forandret verden..................................................................... 428 Sovjetunionens historie........................................................................... 429 37.1. Borgerkrigen................................................................................ 429 37.2. Partidiktaturet.............................................................................. 430 37.3. Spørgsmål til udviklingen............................................................. 432 37.4. Rosa Luxemburgs kritik............................................................... 433 37.5. Stalinismen................................................................................... 436 37.6. Tvangskollektivisering og industrialisering................................... 437 37.7. Systemkonkurrencen.................................................................... 438 37.8. Undertrykkelse og gevinster......................................................... 439 37.9. Det planøkonomiske partidiktaturs nedtur................................... 441 37.10. Murens fald, glasnost, perestrojka................................................ 442 37.11. Ondskabens imperium..................................................................444 37.12. Sovjetunionens progressive rolle i verdenshistorien...................... 445 37.13. Kapitalismen med et menneskeligere ansigt.................................. 447 37.14. Om at forsvare Sovjetunionen...................................................... 448 Modrevolution og fascisme i mellemkrigstiden........................................ 450 38.1. Systemskiftet i Tyskland............................................................... 451 38.2. Den Tyske Revolution.................................................................. 452 38.3. Modrevolutionen......................................................................... 453 38.4. Hitler og Versailles-traktaten........................................................ 456 38.5. Den nazistiske ideologi................................................................. 457 38.6. Det Tredje Rige............................................................................ 459 38.7. Fascismen på fremmarch.............................................................. 461 Den Anden Verdenskrig og efterkrigstiden.............................................. 464 39.1. Hitler-Stalin-pagten...................................................................... 464 39.2. De tyske sejre............................................................................... 465 39.3. Afgørelsen på Østfronten............................................................. 467 39.4. De allierede sejrer......................................................................... 468 39.5. Statsterrorisme............................................................................. 469 39.6. Danmark under Besættelsen og modstandsbevægelserne............................................................... 470 39.7. Hiroshima og Nagasaki................................................................ 472 39.8. FN og håbet om en forenet verden............................................... 473 39.9. Den Kolde Krig............................................................................ 475
14
40.
39.10. Et nyt Europa............................................................................... 475 39.11. På vej til en europæisk union........................................................ 476 Folkedrab og holocaust........................................................................... 478 40.1. Holocaust..................................................................................... 478 40.2. Folkedrabsmuseet......................................................................... 479 40.3. Historien bag folkedrabet i Rwanda............................................. 480 40.4. Folkedrab med macheter og hakker............................................. 483 40.5. Forråelsen og viljen til at myrde................................................... 484 40.6. Den umenneskelige afstumpethed................................................. 485 40.7. Befolkningseksplosion, bæredygtighed, klima og folkedrab....................................................................... 486 41. Socialdemokraterne og den danske velfærdsstats rødder......................... 488 41.1. Den industrielle revolutions velfærdsstat.......................................489 41.2. Forskellige modeller..................................................................... 490 41.3. De første danske velfærdsreformer............................................... 491 41.4. Internationalen i Danmark........................................................... 492 41.5. Slaget på Fælleden........................................................................ 493 41.6. Krise og fremgang.........................................................................494 41.7. Septemberforliget......................................................................... 496 41.8. Arbejderbevægelsens kvinder....................................................... 497 41.9. Kommunesocialismen................................................................... 498 41.10. Skoler, sygehuse og en værdig alderdom....................................... 499 41.11. Boligpolitikken............................................................................. 501 41.12. Kooperation og deltagerdemokrati............................................... 502 42. Fra kommunesocialisme til velfærdspolitik.............................................. 504 42.1. Kanslergadeforliget − en dansk udgave af New Deal.................... 504 42.2. Socialreformen............................................................................. 506 42.3. Efterkrigstiden...............................................................................507 42.4. Keynes’ økonomiske teori............................................................ 508 42.5. Folkepensionen............................................................................ 509 42.6. Velfærdsstat og højkonjunktur..................................................... 510 42.7. En historisk forandring................................................................ 512 42.8. Boligpolitikken tegner en ny tid.................................................... 513 42.9. Et arbejdsmarked under forvandling............................................ 514 42.10. En definition på arbejderklassen................................................... 516 42.11. En ny udgave af arbejderklassen................................................... 518
VORES SKÆBNE......................................................................521 43. Enden på historien.................................................................................. 523 43.1. Historien slutter med demokrati og markedsøkonomi.................. 523 43.2. Samtidshistorien tegner vores skæbne.......................................... 524
I n d h o l d 15
44. ’68-revolutionen...................................................................................... 526 44.1. Et internationalt politisk fænomen............................................... 527 44.2. Værdikampen om ’68................................................................... 528 44.3. Nogle materielle og økonomiske forudsætninger for ’68.............. 529 44.4. En ungdoms- og mellemlagsrevolution......................................... 530 44.5. En karakteristik af kulturrevolutionen......................................... 531 44.6. Modviljen mod hierarkier og fastlåste roller................................. 532 44.7. En friere seksualitet...................................................................... 532 44.8. Arbejdspladserne forandrer sig..................................................... 533 44.9. Økonomisk Demokrati................................................................ 534 44.10. Kritik af velfærdsstaten.................................................................535 44.11. For folket – ikke for profitten....................................................... 536 44.12. Forskellige livsstile....................................................................... 538 44.13. Græsrodsbevægelser......................................................................539 44.14. Grøn adfærd og den politiske forbruger....................................... 541 44.15. Aktioner og civil ulydighed.......................................................... 542 44.16. En demokratisk sikkerhedsventil.................................................. 543 44.17. Det ny venstres politiske partier................................................... 545 45. Neoliberalismen indtager verden............................................................. 547 45.1. Nogle materielle, økonomiske og politiske forudsætninger for neoliberalismen.............................................. 548 45.2. Den økonomiske liberalisme og neokolonialismen....................... 549 45.3. USA’s kamp mod Den Tredje Verdens økonomiske frigørelse.................................................................. 551 45.4. Latinamerika og neokolonialismen............................................... 552 45.5. Latinamerikas vaklende økonomiske frigørelse............................ 554 45.6. Militærkuppet i Chile................................................................... 555 45.7. Friedmanns økonomiske teori...................................................... 556 45.8. Jernladyen Margaret Thatcher..................................................... 558 46. Neoliberalismens danske version............................................................. 561 46.1. Neoliberalismens indtog i Danmark............................................. 561 46.2. Påskestrejkerne og den politiske zigzag-kurs................................ 563 46.3. Ti år med en borgerlig regering.................................................... 565 46.4. Vreden mod den borgerlige regering............................................. 567 46.5. Det kvalte kommunale selvstyre................................................... 568 46.6. Privatisering og udlicitering fremmer servicekapitalismen............ 569 46.7. Den kapitalistiske stordrifts sejre.................................................. 571 47. Den neoliberalistiske stat og samfundet................................................... 573 47.1. New public management i den offentlige sektor........................... 574 47.2. Dansk neoliberalisme uden en minimalstat................................... 575 47.3. En revolution fra oven.................................................................. 576
16
48.
47.4. Nye toner i uddannelses- og universitetsverdenen......................... 47.5. Jagten på en pædagogik, der virker.............................................. 47.6. Markedspartier og spin................................................................ 47.7. Stiger neoliberalismen os til hovedet?........................................... En krisebefængt neoliberalisme............................................................... 48.1. De multinationale selskaber og en ny international arbejdsdeling........................................................... 48.2. Computeren og internetforbindelsen............................................ 48.3. Computer og internet forandrer verden........................................ 48.4. Nogle konsekvenser for arbejderklassen....................................... 48.5. De multinationale selskaber og statsmagten................................. 48.6. Statsmagternes handlefrihed skrumper......................................... 48.7. De asiatiske tigerøkonomier liberaliseres...................................... 48.8. It-boblen...................................................................................... 48.9. Større frihed til finanskapitalen fører til boligboblen.................... 48.10. Bankkrisen skaber en generel krise............................................... 48.11. Snor i finanskapitalen?................................................................. 48.12. Den lurende statsgældskrise......................................................... 48.13. Krisefyldte fremtidsperspektiver................................................... 49. Vi kan reformere os ud af en krisebefængt kapitalisme........................... 49.1. Boligreformer............................................................................... 49.2. Finansielle reformer...................................................................... 49.3. Samfundet, miljøet og dyrene skal ikke betale regningen.............. 49.4. Lokale, selvforvaltende, profitfrie virksomheder........................... 49.5. Demokrati og rød-grøn konkurrencekraft.................................... 49.6. Demokrati som produktivkraft.................................................... 49.7. Indvendinger mod forslagene til reformer og lovinitiativer........... 50. Den underminerede nationalstat............................................................. 50.1. Verdenssamfundet, FN og universelle menneskerettigheder.......... 50.2. EU og det indre marked............................................................... 50.3. Euroen......................................................................................... 50.4. WTO............................................................................................ 50.5. Klimabevægelsen og den globale opvarmning.............................. 50.6. Politiske løsninger på CO2-problemet.......................................... 50.7. Terrorisme og befrielseskrig......................................................... 50.8. Palæstina-konflikten..................................................................... 50.9. Global islamisk terrorisme........................................................... 50.10. Det multikulturelle samfund......................................................... 50.11. Et bud på værdigrundlag for en værdibaseret tolerance................ 50.12. Globaliseringen underminerer og skaber......................................
577 579 581 583 585 585 586 587 589 591 593 594 596 597 598 599 600 602 604 604 605 607 608 611 612 613 615 615 617 618 620 622 623 625 627 628 629 630 632
I n d h o l d 17
50.13. Sammenhængskræfterne i et globaliseret samfund........................ 50.14. Mit forhold til det nationale......................................................... 51. Hvad må der gøres?................................................................................ 51.1. En socialistisk samfundsomvæltning............................................ 51.2. Parti, bevægelse og den historiske fortælling................................ 51.3. Historiens lange linjer set i bakspejlet........................................... 51.4. Naturen i historien....................................................................... 51.5. Arbejdsdelingen, fællesskabet og arbejderklassen......................... 51.6. Et udvidet fællesskab og en større individualisering..................... 51.7. Kvindefrigørelsen......................................................................... 51.8. Friheden....................................................................................... 52. Efterord..................................................................................................
632 634 636 636 638 639 640 642 643 645 646 648
Stikordsregister.............................................................................................. 651 Personregister................................................................................................. 681
D e t i d l i g e by k u lt u r e r 15 3
18. De tidlige bykulturer De tidlige bykulturer er en fælles betegnelse for de første samfund, der har efterladt sig imponerende levn af bygningsværker og kunst og spor af professionelle spekulationer over livets, dødens og verdens mysterier. Man udnævner dem også til højkulturer eller civilisationer, hvor begrebet civitas er knyttet til en by. Man modstiller højkulturer med primitive samfund, hvor de omtalte aboriginerkulturer i Australien da må betegnes som særdeles primitive1. Bykulturer er betinget af dannelsen af stater, for kun stater kan skabe den koncentration af rigdom, som definerer en bykultur. Byer er varige tættere bebyggelser, hvor indbyggertallet skal tælles i tusinder for at være rigtige byer. Der sker en udpræget arbejdsdeling i bykulturerne ved, at håndværk, handel, opretholdelse af orden og administration er professionaliseret. Det er karakteristisk for byen, at dens indbyggere ikke alene kan klare forsyningen med levnedsmidler. De tidlige bykulturer vokser ud af forhistoriske bondesamfund, hvor jorden oprindeligt synes at være i samfundets eje, hvis man overhovedet kan anvende begrebet eje, når jorden er fælles og alle har adgang til den2. De første bykulturer opstår typisk i subtropiske egne af verden, hvor landbrugsarealer vandes og gødes af floder og med dette forbliver særdeles frugtbare over længere tid. Senere opstår bykulturer under andre himmelstrøg og kommer til at fungere under andre landbrugsbetingelser. Det gælder f.eks. terrassedyrkning på bjergskråningerne i Sydamerika. Fælles for de fleste af de tidlige bykulturer, og en væsentlig betingelse for dem, er udviklingen af skriftkultur og talsystemer. Endnu andre af vore dages grundlæggende kulturelle færdigheder og teknologier stammer herfra. Det at være en bykultur er i dag et fælles fundament for hele verden, selvom kun godt halvdelen af Jordens befolkning bor i byer. Gennem titusinder af år før bykulturers opståen har mennesker igen og igen videregivet deres teknikker, viden og erfaringer til næste generation. Enhver generation har stået på skuldrene af de forudgående. Men arbejdsdelingen inden for samler- og jægersamfundene og de første bondesamfund er ringe, når vi ser bort fra den, som er defineret af køn og eventuelt af alder. Arbejdsdelingen udvikler sig for alvor med bykulturerne. Ingen ved og kan alt. Den gensidige afhængighed som livsbetingelse udvikler sig gennem de næste
1 2
Jf. s. 127-130. Jf. s. 137-138.
15 4
årtusinder til at antage en mere og mere global karakter. Det gør menneskenes formåen uendelig stor, men denne samfundsmæssiggørelse fører også til en voldsom sårbarhed over for sammenbrud af vores vanvittigt komplicerede systemer.
18.1. Sumerernes kileskrift og talsystem Verdens ældste skriftsprog og talsystem kommer til udtryk i sumerisk kileskrift. Det er færdigudviklet i den sumeriske flodkultur i det nuværende Irak for godt 5000 år siden eller lidt mere end 3000 f.v.t. (før vores tidsregning). De ægyptiske hieroglyffer er en anelse yngre. De har intet med kileskrift at gøre. Men det at skrive kan være inspireret af nabokulturen, som man har haft forbindelse med via handelskaravaner. Første skridt til den sumeriske kileskrift er anvendelsen af lerstykker i forskellig udformning til at holde styr på antallet af dyr og mængder af korn. Skriftens oprindelse er regnskabet med herskernes udbytte af produktionen i de tidlige bondesamfund. Kileskriften skabes gennem en proces, der tager flere tusinde år. Man kan følge udviklingen af lertavler med angivelser af produkter i et symbolsk billedsprog og mængder over kombinationer af tegn som en mund og et brød, der bliver til at spise. Et stort spring er, når et billedsymbol bliver til en lyd på grund af ligheden mellem det, symbolet står for, f.eks. en pil og det på sumerisk enslydende ord liv. Forvirringen mellem de to ord ophæves ved at tilføje et lille bestemmende tegn ved symbolet. Vi kan nu sammenligne skriftsproget med en standardiseret rebusskrift. Ved at udvikle bestemte symboler for faste endelser og finde symboler for stavelser begynder lydskriften for alvor. Den sumeriske skrift vedbliver på samme måde som den ægyptiske hieroglyfskrift at være en blanding mellem billeder, symboler og bogstavlyde. Fra at være et praktisk redskab i administrationen udvikler skriften sig til også at være et værktøj til udøvelse af magt gennem større komandosystemer. Magthavere skriver befalinger og udsteder love. Skriften gør, at herskerne kan danne og kontrollere stater. Skriften bliver ligeledes en magisk kraft i det religiøse liv. Det Gamle Testamente og Koranens myter om skabelsen, Paradisets Have, Syndfloden og Noahs Ark har sumeriske rødder og findes nedskrevet i de senere assyrerriger (ca. 2000612 f.v.t.) med kerneområde i den nordlige del af Irak. Inskriptioner udødeliggør kongerne og deres bedrifter og sikrer deres videre færd efter livet. Her tegner der sig ligeledes en parallel udvikling i Ægypten. Sumererne udvikler et talsystem, der har 60 som grundtal. Der er en lige linje fra dette til vores inddeling af tiden i årets 12 måneder og døgnets inddeling i dag og nat à 12 timer, hver time i 60 minutter og hvert minut i 60 sekunder. 60 som grundtal går igen i geometrien.
D e t i d l i g e by k u lt u r e r 15 5
Også tallene løsrives fra administrationen og anvendes til at holde rede på sol, måne, planeter og stjerners bevægelser, der repræsenterer gudernes rejse. Babylonierne (ca. 2000-539 f.v.t.) med kerneområde i den sydlige del af Irak har et omfattende bogholderi over iagttagelserne af gudernes færden. De forudsiger måne- og solformørkelser gennem utrolig nøjagtige beregninger af disse astronomiske begivenheder. Religiøst udformede kalendere har efter al sandsynlighed betydning for iværksættelsen af forskellige former for årstidsbestemt arbejde og ceremonierne omkring dem. Babylonierne beregner middelværdien af en måneds varighed (fra fuldmåne til fuldmåne) til 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 3,3 sekunder, og det er 0,1 sekund fra nutidens resultat.
18.2. De første statsdannelser De sumeriske stater begynder som bystater, som består af en befæstet by med opland. Perioder med bystater veksler med større riger gennem de næste årtusinder. Babylonien, Assyrien og Perserriget er de mest kendte. Staternes materielle grundlag er opdyrkning af landet ved floderne Tigris og Eufrats sumpede bredder. Floderne går normalt over deres bredder i høsttiden, hvilket harmonerer dårligt med landbrugets behov. Der bliver derfor anlagt kanaler og bassiner med henblik på kunstvanding 4000-3000 f.v.t. Flertallet af befolkningen synes allerede her at bo i befæstede byer, hvor den førende på dette tidspunkt er Ur. Den omtales i Det Gamle Testamente som byen, hvor jødernes stamfader Abraham kommer fra. Abraham er ifølge Koranen også arabernes forfader og stammer her fra samme område med stedsangivelsen Babylonien. Nærliggende forklaringer på dannelsen af byer er både beskyttelsen af herskernes rigdomme, basen for fastholdelsen af magten og udgangspunktet for erobringer. Dertil kommer flodernes skiftende leje på grund af de store mængder slam, de tilfører det brede lavland. Kunstvanding betyder endvidere, at jorden ved fordampning af det stillestående vand tilføres for store mængder salt, som i årenes løb gør den ufrugtbar. Skiftende flodleje og kunstvanding medfører, at markerne skifter placering. I stedet for at flytte konstant vandrer bønderne ud til arbejdet eller tager midlertidigt ophold ved markerne i arbejdssæsonerne. Bykulturerne er centrum for håndværk og handel. Metal bliver importeret langvejs fra. Men frem for alt er byen sæde for kongens statsmagt og den religiøse kult, han står for. Jeg har valgt at behandle faraoernes Ægypten mere dybtgående end statsdannelserne i det nuværende Irak. Faraoernes Ægypten er et godt eksempel til at belyse menneskenes vilkår og udviklingstrin, hvis man må have lov at kalde det sådan set fra det 21. århundrede, i en af de meget tidlige bykulturer. Kulturen er velbe-
15 6
lyst, fordi den traditionelt har påkaldt sig stor opmærksomhed. Der eksisterer et righoldigt og velbevaret arkæologisk materiale takket være de gunstige klimatiske betingelser i ørkenområderne omkring Nildalen.
18.3. Ægypten opstår omkring Nilen Nilens livgivende vand er grundlaget for Ægyptens landbrug. Nilen er forudsætningen for, at faraoernes rige kan opstå. De økologiske forhold i Nildalen er gunstigere end langs Eufrat og Tigris. Behov for kanaler, diger og kunstvanding opstår først efter, at riget har eksisteret i tusinde år. Det sker som følge af en faldende mængde vand og et voksende befolkningstal, der kræver mere ydedygtig jord. Det er den kraftige sommerregn i det sydlige Sudan og Etiopiens bjerge, der naturligt får Nilen til at begynde at stige midt i juli, svulme op og gå over sine bredder i efterårsmånederne. Flodvandet efterlader på samme måde som i Irak et nærende lag slam. Vandet trækker sig langsomt tilbage, og jorden kan år efter år tilsås med hvede og byg. Arbejdsredskaberne er hakker og oksetrukne plove. Man klarer høsten med segl. Landbruget i Nildal og -delta opstår i århundrederne omkring 5000 f.v.t. Der er samtidig spor af husdyrhold bestående af får, geder, svin og kvæg. Langt senere tager ægypterne som de første katten til sig. Den er god at have i kampen mod mus og rotters indhug i forrådskamrene. I løbet af det fjerde årtusinde f.v.t. udvikler der sig store landsbyer, der bliver til mindre byer med en høvding eller konge i spidsen. Den politiske ledelse, tilrettelæggelsen af produktionen og varetagelsen af den religiøse kult går på samme måde som hos sumerere og babyloniere op i en højere enhed. At det forholder sig sådan, forklarer samfundenes rødder i de tidlige landbrugssamfund og længere tilbage i samler- og jægerkulturerne. Der eksisterer her fra tidernes morgen en religiøst præget virkelighedsopfattelse og dagligdag. Samfundene er stærke fællesskaber med en voldsomt indgribende normstyring, selvom den normalt vil blive oplevet som naturlig3. Disse træk følger med, når klassesamfund og statsmagter udvikler sig, og den besjælede natur forvandler sig til frugtbarhedsguder og siden til herskerguder4. Jeg har mange gange undret mig over, at faraoernes Ægypten, antikkens græske bystater og andre oldgamle civilisationer nærmest springer ind i historien i form af komplekse samfund med en tilsyneladende altfavnende statsmagt spundet ind i sindrige religiøse forestillinger. Det forekommer at være rent trylleri, for jeg
3 4
Se s. 124. Se s. 142.
D e t i d l i g e by k u lt u r e r 157
er opdraget i min kulturs tro på, at vilde uorganiserede mennesker gradvis opbygger samfundene og udvikler mere avancerede religiøse forestillinger. Sandheden er, at stærke, altopslugende, komplekse samfund og religiøse forestillinger kendetegner menneskers samfund titusinder af år forud for de store civilisationer, om end de er bundet til meget mindre befolkninger. Hulemalerierne er ét af de meget få levn fra denne svundne tid. Bykulturerne og den almindeligvis stærke og totalitære statsmagt ved indgangen til historien5 er formet af den urolige tid, der gerne går umiddelbart forud. Dårligt beskyttede forråd, overskud og andre rigdomme frister til plyndringer. Den urolige tids herrer fører krige for at røve sig til rigdomme, skaffe mere jord og udvide udbytningen6 gennem et større befolkningsgrundlag. Den udvidede magt skaber et større beredskab mod rivalerne og et stærkere grundlag for nye ero bringer. Den urolige tid forud for de to kongeriger og deres forening i et samlet Ægypten omkring år 3100 f.v.t. afspejler sig i gravbilleder og indridsede motiver på mange små plader. Motiverne handler om magt og fjender. Udviklingen af landbrugssamfund fører ofte til dannelse af større byer og stater. Og er der først dannet en stat i et område, bider dette system sig fast7 – medmindre, der indtræffer katastrofer, som tilintetgør samfundene og deres b efolkning. Historien kan dog udmærket veksle mellem stærke og svagere stater, opløsning og nydannelser gennem borgerkrige eller ved erobringer. I Ægypten eksisterer der som omtalt fra omkring år 3100 f.v.t. en samlet stat med vedvarende symboler. Symbolerne repræsenterer landets to dele. Øvre Ægypten er den sydlige del, hvor Nilen kommer fra, og Nedre Ægypten ligger mod nord. Riget har en længde på mere end 1000 km og strækker sig fra det nuværende Ægyptens sydgrænse ved Aswan til Nildeltaets udløb i Middelhavet. Nogenlunde samtidig med foreningen af de to riger begynder hieroglyftekster at dukke op og giver en indsigt i samfundet, som ikke er mulig for den tid, der går forud.
18.4. Faraoernes guddommelige fordelingsøkonomi Faraorigerne eksisterer med forbavsende stor kulturel kontinuitet gennem 3000 år. Indimellem bryder samfundet mere eller mindre sammen. Der er økologiske sammenbrud på grund af klimaændringer, og fremmede hære og folk invaderer landet. Men det er den ægyptiske kultur, der overlever.
5 6 7
Se s. 141. Om krigen se s. 142. Om udbytning se s. 138. Se s. 143.