Bo Green Jensen
En kugle af liv P e r s o n l i g e pa p i r e r 2 0 1 2 - 2 0 1 8
Frydenlund
En kugle af liv Personlige papirer 2012-2018 1. udgave, 1. oplag, 2019 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7216-115-0 Tegninger af Gitte Skov Grafisk tilrettelæggelse: Omslag: Grafisk produktion: Bogen er sat med Minion Pro, 10,5 pkt. og trykt på [papirtype]. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
INDHOLD I NYE FORÆLDRE To streger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Åbent hus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Miraklet på Riget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Nye forældre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Et blåt næsehorn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Musikalske stole. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 En kugle af liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 II BLIND TILLID Det iturevne flag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Blind tillid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Med lang tråd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Himlen over Hornbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Finderheld i Budapest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Fra Istanbul til Grønnedal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 III HYSTERISKE STEDER Grædende døtre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Hybris for begyndere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Paverne i Avignon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 En fest i det fri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Hele horisonten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Hysteriske steder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Den sidste jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
IV UNDER STJERNERNE De Fires Tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Mus og mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Snehvide flytter ind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Fannikerdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Fem døgn i Kiev. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Under stjernerme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 V GLADE AMATØRER Musik for de mindste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Træet med de tusind hjerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Et gammelt og lykkeligt par. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Sardiske separatister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 Hockeyfar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Glade amatører. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 VI SNOBRØD PÅ HAVNEN Nok til hele ugen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Farfar var en stædig rad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 Sent i surrealismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222 Snobrød på havnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 Den sidste opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 De nye børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 VII DEN SIDSTE OPGAVE Landets tilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 Den tredje barndom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 Lyden af fremtid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 Rejsen til månen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260
Note . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 Credits . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266
HIMLEN OVER HORNBÆK EN sjælden gang ser øjnene rigtigt. For vist blev der talt om en ferie i Syden, mens kulden i foråret bare blev ved. Hvor var det altså surt at være hjemme efterhånden; vejret er sandelig ikke, som da vi var børn. Selv Rose på ti kunne huske, at solen var stærkere, før hun blev stor. At vi ikke rejste, skyldes kun, at ingen kunne lægge sig fast på en dato. Her må Far tage hovedansvaret. Over tid bliver man gift med sin gerning, og jeg kan ikke lide at forlade biografen i flere uger ad gangen. Man kommer bagud med repertoiret, får huller i hukommelsen og kan ikke skrive med overbevisning, når arbejdslivet begynder igen. Jeg holder derfor nødigt dyb ferie, skønt jeg sagtens kan drømme om fuldkommen fred. Så familien kom aldrig af sted. Plan B var at pendle som i The Seven Year Itch, hvor græsenkemanden Tom Ewell fantaserer om genboen Marilyn Monroe, mens hans kone og børn er på landet. Der er ingen MM-lookalikes her på vejen, så min kæreste var tryg ved at tage til Hornbæk med ældste, yngste og mellemste døtre. Jeg skriver i byen halvdelen af ugen og kommer op til de andre, når jeg er færdig.
77
Vi går små træningsture med Ava, som sætter fødderne fint og forsigtigt. Vi fanger krabber i havnen med hendes fætre. Frederikke tager til Sverige med Rose og Sofia. Vi spiller kroket i haven og leger Baywatch på stranden, spiser vaffelis og dadelkage. Vi tager tælling, når tægerne bider, og genser film som The Usual Suspects. Vi dækker bord og vasker af, i hvad der virker som et evigt flow. Vi taler om alle slags emner. Sæt vi var rejst. Man gyser ved tanken. Nu fik vi en af de magiske somre. Tag bare turen til Tegner. De favnende marker er gyldne, og langs med nogle af dem løber en »Offentlig sti til Tegners Museum«, som skiltet malerisk udtrykker det. Frederikke husker ruten fra sin barndom. Vi entrerer terrænet med klapvogn på nakken, Ava i favnen og Laura som fortrop. Der er skov på den anden side af kornet. Vi vil gå ind mellem træerne, op over bakken og komme til hedeområdet sådan. Rudolph Tegner (1873-1950) var berømt for sine himmelstræbende skulpturer. Kunstneren havde succes i sin ungdom. Georg Brandes var en kritisk fan. Siden ville ingen vide af ham. Tegner kunne betale for sit eget mausolæum. Hans kolossale kunst er stejl og forvreden, afgjort mere sjælden end køn. Værkerne er samlet i Nordsjælland. Her venter de på, at det igen bliver hans tid. Tegners Museum ligger i Rusland. Det er et godt navn til steppelandskabet. Her er ædel lyng og vilde får. De stormfulde højder er stille i varmen. Statuerne strækker sig. Vi når frem til museet, en firkantet bunker, netop som dørene lukkes. Vi har ingen rede penge, men traktørstedets ejer giver os kredit. 78
Vi spørger, om der er en bedre vej tilbage. »Så skal I gå mere til venstre, forbi mit hus og ned mod Dronningemølle.« Det lyder som en god plan, og vi takker ham af hjertet. Nu begynder eventyret for alvor. Vi forsøger at gå ad forskellige stier, men ender altid ved skoven, som vi nødigt vil igennem igen. Vi går tilbage til museet og begynder forfra, men får det samme resultat. Det er ved at være aften. Efterhånden er Ava stærkt utilfreds. Vi kan se huse i det fjerne og beslutter at gå skråt over marken. Karavanen fortsætter i badesandaler med grædende barn og en klapvogn. Vi ved ikke helt, hvor vi er. Vi føler os som soldater i Vietnam. Måske ligger Charlie og venter i kornet. Stråene skærer som i »En pige gik i enge«. Vejen er længere, end man skulle tro. Der er mange detaljer i landskabet. Kokasser og brændenælder, midt i det hele også et vandløb. Der er forslag om at vende om. Det vil jeg så ikke være med til. Vi har for mig at se passeret the point of no return. Kirsebærret på kagen er det elektriske hegn, som vi når. Jeg lægger mig på ryggen og kravler under. Der er godt nok mange brændenælder. Ava bliver rakt over og har ligesom levet sig ind i det hele. I hvert fald er hun frejdig. Frederikke forklarer Laura, at hun ikke dør af at få stød. De kravler under, som var det rutine. Piger i trøjen. Soldaterkammerater. For Roses skyld ser vi film med Dirch Passer. Man får danske folkekomedier på hjernen. I det mindste er vi på fast grund igen. Vi kommer ind i et sommerhuskvarter og vil spørge en cyklende pige om vej. Hun 79
er ni eller ti, vil jeg tro. Hun ser på os, som var vi undvegne fanger. Eller psykiatriske patienter. Hun skynder sig videre, alt hvad hun kan. Længere fremme står et ungt par og kæler. Ava er sulten og sætter i et vræl. En tøndeformet kvinde kommer løbende fra huset. »Hvad er det, der foregår hér?« Datteren græder, da de går ind. »Hun skal bare altid blande sig,« siger den unge mand til sin ven. Vi er sunket helt ned i oplevelsen nu. Hvad der begyndte som en sviptur til Tegner, er blevet et antropologisk projekt. Vi har bogstaveligt været på feltarbejde, da vi omsider når Horneby. Tægerne bliver fjernet, og Ava får sin aftensmad. Da hun sover, sidder vi andre og taler. Der er bred enighed om, at ekspeditionen var noget af det bedste, vi har gjort i lang tid. Hvert år afholder man Hornbækløbet. Der er gispende og svedende motionister alle vegne, så man er ikke i tvivl om, at det er ved at være tid. Frederikke er tilmeldt på distancen 5 km. Det har valgt at regne gevaldigt den morgen. Først tager hun af sted alene, mens jeg giver Ava morgenmad. Laura ligger stadig i køjen. Så er der ophold i regnen, og Frederikke kommer efter os. Vi skal alle sammen være med. Hele byen er på stikkerne. Det er ganske imponerende. Jeg vidste knapt nok, at denne slags løb eksisterer, før jeg mødte Frederikke. Jeg vidste slet ikke, at man betaler for sit nummer. Og skal være glad, hvis der er flere tilbage. Man sælger maratonmærker på den sorte børs. Meget har nu ændret sig, siden vi andre røg tjald og drak øl. 80
Vi læser for livet. Jeg går død i Vladimir Nabokovs Ada, som er lidt for fuld af vittige digressioner, men flyver gennem The Dharma Bums, som min datter fik foræret af en ven. Det undrer mig, at jeg aldrig for alvor har været til Kerouac før. Jo, jeg har læst og lovprist On the Road. Jeg har endda skrevet forord til Vejene engang. Men entusiasmen var tillært. Nu kommer glæden ved strømmen i sproget fra hjertet. I Klokkeren fra Notre Dame er der en pragtfuld beskrivelse af, hvad en mor føler ved at se sit barns sko. Jeg læser den for Avas mor. Da Quasimodo kravler ned og redder Esmeralda, skriver Hugo, at »man så ham løbe ned over facaden som en regndråbe, der løber ned over en rude.« Se dét, kære venner, er litteratur. Når Rose og Sofia kommer, læser Frederikke Frændeløs højt. Vi sidder på græsset i solen. Bogen gør sin virkning. Det er en gammel udgave, forkortet for børn, så fortællingen bliver endnu mere hjertegribende. Dyr og mennesker dør for et godt ord, tre-fire karakterer falder væk i hvert kapitel. Det er en grusom og udeltagende verden, men oplæseren forsikrer, at det nok skal ende godt. Det håber jeg sandelig også. En dag har vi været på stranden og henne i kramboden, hvor Laura finder nips til sit tingfinderhjem. Da vi når tilbage, ligger et dyreskelet midt på græsset. Vi diskuterer, om det er en ræv eller en kat. Kraniet er aflangt. Tænderne er skarpe. Der er vissen mumiehud over ribbenene. Et andet dyr må have fundet skelettet og trukket det fri af buskadset. På mærkelig vis er kadaveret smukt. 81
Stort og småt. Løst og fast. Solen rejser over himlen. Sommeren går med at drive for vinden. Det er fem år siden, at vi fandt sammen. Jeg kan næsten ikke huske, hvordan det var før. Muligvis fik jeg arbejdet mere, men uden tvivl var jeg ikke så glad. Familier er som stjernetegn. Hvert punkt i konstellationen er vigtigt. Jeg tror på denne skøre balance. Hvis hjemme er en følelse, må hjemme være lige hér. August 2013
82