John F. Taylor
En overlevelsesguide for børn med ADHD 2. udgave
Oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen
Frydenlund
En overlevelsesguide for børn med ADHD © Forfatteren og Frydenlund, 2018 2. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN 978-87-7118-981-0 Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Pozkal, Polen
Original edition published in 2006, 2013 by Free Spirit Publishing Inc., Minneapolis, Minnesota, USA, http://www.freespirit.com under the title: The Survival Guide for Kids with ADD or ADHD. All rights reserved under international and Pan-American Copyright Conventions. Tegninger af Ted Herr.
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Hvordan denne bog kan hjælpe dig . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan du bruger denne bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Du kan sagtens klare dig godt med ADHD . . . . . . . . . . Seks ting, som er en særlig udfordring for børn med ADHD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10 12 13 15
Kapitel 1 Hvad er ADHD? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Hvad betyder ADHD? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er mine ADHD-kendetegn? . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tre typer ADHD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvorfor har nogen børn ADHD? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad ADHD ikke betyder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Quiz 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18 23 25 28 29 32
Kapitel 2 Bedre hverdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Få hver dag til at gå bedre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tag bedre beslutninger med KIKS . . . . . . . . . . . . . . . . . Brug KIKS-metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brug de 4 U’er til at komme godt over dine fejltagelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Quiz 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
34 37 40 42 46
Kapitel 3 Få hjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Få hjælp til ADHD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At blive undersøgt for og få diagnosen ADHD . . . . . . . Efter du har fået diagnosen ADHD . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan virker medicinen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad kan du gøre for at hjælpe på vej? To ting . . . . . . . Tegn på, at medicinen virker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
50 51 52 55 56 57
Bivirkninger ved medicinen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Quiz 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Kapitel 4 Kost. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 At spise den rigtige kost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Supermad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fire typer mad, du skal være forsigtig med . . . . . . . . . . Vær med til at planlægge, hvad du skal spise . . . . . . . . Indkøb og madlavning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Quiz 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
66 71 72 74 76 78
Kapitel 5 Hjemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Livet derhjemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kom godt ud af det med dine søskende . . . . . . . . . . . . . Svære ting i familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En god måde at få lavet dine ”pligter” . . . . . . . . . . . . . . At falde i søvn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Quiz 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
80 84 88 91 94 96 98
Kapitel 6 Skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Seks måder at klare sig godt på i skolen . . . . . . . . . . . . 1. En god idé i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Samarbejd med lærere og rådgivere . . . . . . . . . . . . 3. Bevæg dig på okay måder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Fokusér på de rigtige ting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Hold styr på dine ting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Lav lektier på en smart måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . Quiz 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
100 100 102 104 106 108 110 116
Kapitel 7 Venner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
6
Syv måder at få og beholde venner på . . . . . . . . . . . . . . 120
1. Hav det godt med dig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Brug venlige og høflige ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Lyt og vis, at du ikke er ligeglad . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Det er vigtigt at skiftes til at bestemme og at dele sine ting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Prøv nye aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Tilbyd at hjælpe andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Løs konflikter stille og roligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Quiz 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
121 121 122 123 125 126 126 129
Kapitel 8 Følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Otte måder at håndtere stærke følelser på . . . . . . . . . . 1. Brug dit eget lyssignal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Pas godt på dig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Bevæg dig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Brug afspænding og vejrtrækningsøvelser . . . . . . . 5. Vær kreativ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Vær sammen med dine venner . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Snak med en voksen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8. Arbejd på dine ADHD-udfordringer . . . . . . . . . . . . . Et sidste ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Min fremskridtsstavle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Quiz 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
132 134 136 136 137 138 139 139 141 141 142 144
Ordforklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyttige oplysninger til forældre, lærere og rådgivere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
146 149 156 160
7
Liste over sider der kan kopieres Hvad er mine ADHD-kendetegn? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Quiz 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Brug KIKS-redskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Quiz 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Quiz 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Quiz 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Quiz 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Quiz 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Quiz 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Mit fremgangsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Quiz 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144
8
5
KAPITEL
Hjemme
79
Livet derhjemme ”Selv om jeg virkelig prøver at opføre mig ordentligt, bliver min bedstemor tit vred på mig.”
”Når jeg er ”hyper”, siger min storesøster, at jeg skal slappe lidt af.”
D
80
”Nogle gange bliver min far sur over det, jeg gør, men han ved, at jeg gør det, så godt jeg kan.”
a du tilbringer meget tid hjemme, er din familie de helt rigtige til at give dig ideer og støtte dig med de ting, du har svært ved. Selvfølgelig er alt i familien ikke perfekt. Børn med ADHD har ligesom børn uden ADHD nogle gange svært ved at enes med deres forældre og søskende. Der kan opstå konflikter. Dine forældre bliver måske vrede over noget, du har gjort. Brødre og søstre kan irritere dig. Der kan også være nogle af de daglige rutiner (som f.eks. at blive vækket om morgenen, at skulle i skole, at hjælpe til derhjemme og at skulle i seng), som er en ekstra udfordring for børn med ADHD. Der vil være udfordringer hjemme. Dette kapitel har mange ideer til, hvordan du og din familie kan arbejde med disse udfordringer og derved gøre det lettere for jer alle. De andre personer, som måske rådgiver jer, kan også have gode ideer, som kan hjælpe.
HUSK Når du læser om forældre i denne bog, skal du tænke på den eller de voksne, som du bor sammen med, og som tager sig af dig. Det kan være din mor, far, bonusmor, bonusfar, plejefamilie eller andre voksne i din familie. Til din familie hører også eventuelle søstre, brødre, bonussøstre, bonusbrødre eller andre, som du bor sammen med.
Hav god kontakt med dine forældre og andre familiemedlemmer Selv om forældre er dem, der viser størst forståelse, støtte og opmuntring, kan de også være de mest irriterende og dumme mennesker på Jorden. Du får sikkert ikke lov til alt det, du gerne vil (du ville sikkert være den første i verden, hvis du gjorde). Måske bliver dine forældre vrede over nogle af de ting, du laver – selvom du prøver at følge reglerne og træffe nogle gode beslutninger. Den gode nyhed er, at du kan arbejde sammen med dine forældre og finde gode måder at klare de forskellige udfordringer på. Hen ad vejen kan du glæde dine forældre ved at vise dem, at du gør det bedste, du kan. Hvordan? Ved at være venlig og høflig. Forældre (og andre familiemedlemmer) kan godt lide, at børn er høflige. Du kan bruge ord som tak, vil du være sød at … og undskyld. Når du begår fejl, er det vigtigt, at du siger undskyld. Hvis der er noget, du kan gøre for at rette op på en fejl, skal du gøre det. Du kan f.eks. tørre op, hvis du spilder noget, eller aflevere noget, du måske er kommet til at tage. Når du siger undskyld, kan du også sige, at du vil forsøge at lade være
81
med at gøre det en anden gang. Du skal her huske, at du kan bruge de 4 U’er (på side 42-44) til at hjælpe dig med det.
”Undskyld. Jeg skulle ikke have ladet den ligge der.”
Uvenlige sætninger Venlige sætninger Jeg vil have den bold! Må jeg bede om bolden? Flyt dig! Undskyld, må jeg lige komme forbi? Giv mig noget mælk nu! Vil du være sød at give mig mælken Det er ikke min skyld, at Jeg er ked af, at jeg ødelagde jeg ramte vinduet vinduet
82
Deltag i familieaktiviteter. Hvis dine forældre gerne vil have, at familien skal sidde sammen og spise eller snakke, så vær med. Selv om du er ved at lege eller lave noget andet sjovt. Gør, hvad du kan for at gå hen til dem hurtigt, så de ikke skal vente på dig. Det er vigtigt at vise dine forældre, at du gerne vil være en del af familien, også selv om du synes, at det er kedeligt, det I skal lave (som f.eks.
at vaske op eller gå ud i bilen for at køre et sted hen). Prøv altid at være med så hurtigt som muligt. Det er vigtigt at vide, at de forskellige mennesker i familien måske skal behandles forskelligt. Er du fuldstændig magen til din bror eller søster? Nej! Selvfølgelig ikke. Du har dine helt egne unikke kvaliteter og karaktertræk. Du har sikkert også dine egne regler i familien. Det er vigtigt, at du ikke bliver sur, når dine søskende får lov til at lave noget, som du ikke får. Når forældre fastsætter regler, tænker de på, hvad der er bedst for dig. Prøv at lade være med at sige: ”Men han får lov til at blive oppe til kl. ti” eller ”Hvorfor må han se den film, når jeg ikke må?” Dine forældre har fastsat nogle regler, som de mener er vigtige for dig. Hvis du synes, at de har lavet en urimelig regel, så tal din sag med venlige og høflige ord. (Du kunne evt. begynde med at sige: ”Må jeg ikke lige snakke med dig om dét, jeg må se i fjernsynet?”) Find måder at hjælpe til derhjemme. Forældre elsker, når børn tilbyder at hjælpe. Hvis du ser, at der er en masse krummer på bordet, så tag en klud og tør dem væk. Hvis der er spildt noget på gulvet, så tør det op. Du vil blive overrasket over, hvor glad din mor og far vil blive, når du hjælper til. Tag en ”time out”. Hvis du snakker med dine forældre om noget, der gør dig vred, så tag en timeout. Du kan f.eks. sige: ”Jeg er lige ved at blive vred, mor. Er det i orden, jeg går ind på mit værelse og tænker lidt? Når jeg kommer tilbage, kan vi snakke videre om det.” Det er en rigtig god måde at undgå, at I måske kommer op at skændes.
83
Et nyttigt tip Når du tager en timeout, skal du tænke på måder, du kan gøre situationen bedre på. Måske kan du bruge KIKS-redskabet på side 37.
Vis, at du ikke er ligeglad. Alle kan lide at blive behandlet godt. Forældre er ingen undtagelse. Hvordan kan du vise, at du ikke er ligeglad? Du kunne lave en tegning til dine forældre og skrive, hvor meget du holder af dem. Du kan også gøre noget så enkelt som at give dem ros for det, de gør. Du kan f.eks. sige: ”Det var lækker mad, far”. Når du er venlig, husker dine forældre det.
Kom godt ud af det med dine søskende Nogle af de ting, du gør for at knytte dig til dine forældre, kan også hjælpe dig til at enes bedre med dine søskende. At være høflig er et godt eksempel og virker på alle mennesker. Du ved selvfølgelig, at der måske skal mere til for at få tingene til at fungere gnidningsløst med dine søskende, bonussøskende eller andre børn, som du bor sammen med. Du kan prøve disse ting, hvis du vil være en super søster eller bror:
84
Vis respekt for deres ting. Hvis der er noget, der virkelig kan genere din bror eller søster, er det, hvis du tager deres ting uden at spørge. Det kan godt være, at du ikke synes, at det kan være et problem, hvis du lige låner din brors
tablet, men det kan have stor betydning for ham. Hvis du vil låne eller bruge noget, der ikke er dit, er det vigtigt, at du altid spørger først. Vis respekt for dine søskendes privatliv. Hvis din bror eller søster har sit eget værelse, så hold dig væk. Hvis I deler et værelse, så lad være med at røre din brors eller søsters ting. Hvis du ikke respekterer andres privatliv, kan de blive meget vrede. At respektere deres privatliv gælder også, når de taler i telefon. Du skal ikke lytte med. Det er heller ikke i orden at kigge over skulderen, når dine søskende bruger computeren. Vis respekt for dine søskendes tid. Når du og din bror eller søster er kommet rigtig godt i gang med noget, kan det være meget irriterende at skulle stoppe. Det kan måske ske, hvis I spiller et spil, og din bror eller søster pludselig ikke gider mere. Hvis de ikke gider spille mere, så stop. Du kan måske finde noget andet sjovt, du kan lave alene. Vær opmærksom på dine søskendes venner. Du skal være særlig opmærksom, når dine søskende har venner på besøg. Når de er sammen med andre, opfører de sig måske på en anden måde, end de gør, når de ikke er sammen med vennerne. Søskende kan hurtig blive flove. Prøv virkelig at vise dig fra din bedste side, når din bror eller søster har besøg. Hvis du er usikker på, hvordan du skal opføre dig, så snak med din mor eller far om det.
85
Spil nogle spil, hvor ingen vinder, eller vær på samme hold. Har du nogensinde lagt mærke til, hvor ivrige nogen kan blive, når de prøver at vinde et spil? Hvis I bliver uenige om noget, når I spiller, er der noget, du kan prøve: at ændre reglerne, så alle, der spiller, vinder. I kan f.eks. aftale, at I skal prøve at tælle, hvor mange gange I kan kaste bolden til hinanden uden at tabe den. Hvis I spiller computer, kan I vælge at være på samme hold.
86
Gør venlige ting. Hvad kan du gøre for at være venlig? Du kan måske vælge at dække bord for din søster eller bror. Du kan også give komplimenter. Når det er din brors eller søsters fødselsdag, kan du give en sej gave, som de bliver
rigtig glade for. Gaven behøver ikke at være dyr. Du kunne f.eks. bage din søsters eller brors yndlingskage. Du kunne også skrive takkekort f.eks.: ”Tak, fordi du spillede computer med mig” eller ”Tak, fordi du hjalp mig med mine lektier”. Du kan også lave et gavekort, der gælder til noget, som din bror eller søster er rigtig glad for at lave/lege. Brug ”jeg vil gerne enes med dig”-redskabet. Hvad nu hvis din bror eller søster gør noget, du ikke bryder dig om? I stedet for at flippe helt ud, så prøv at bruge 3-trinsbeskeden, som kan hjælpe dig med at enes bedre med din bror eller søster. Du skal sige beskeden i denne rækkefølge: 1. Vær sød at lade være med at (sig, hvad din bror eller søster gør). 2. Vær sød at (sig, hvad du gerne vil have, at han/hun gør i stedet). 3. Hvis du vil gøre det, skal jeg nok (sig, hvad du vil gøre for ham/hende).
Hvis din søster f.eks. bliver ved med at snakke til dig, mens du er ved at læse, kunne du sige: 1. Vær sød at lade være med at snakke til mig, mens jeg læser. 2. V ær sød at gå ind i stuen og vent på mig. Måske kan du lave en tegning, mens du venter. 3. H vis du vil gøre det, skal jeg nok spille ludo med dig lige så snart, jeg er færdig med at læse.
87
Svære ting i familien Nogle situationer og rutiner kan være særlig svære for børn med ADHD. Du kan prøve disse gode råd:
At gøre sig klar om morgenen Nogle børn med ADHD har svært ved at vågne om morgenen. Forældre kan blive bekymrede og vrede, hvis det tager for lang tid at blive klar. Ofte er der ikke så meget tid om morgenen, og det er let at blive fanget i en konflikt, som gør alle kede af det. Hvis du kan genkende noget af dette, så prøv disse ideer: Brug et vækkeur, der ringer højt. Et vækkeur virker ikke, hvis du ikke kan høre det. Sørg for, at det ringer højt nok til at kunne vække dig om morgenen. Et andet tip: Anbring uret (eller mobilen) så langt væk fra din seng, at du er nødt til at stå op for at slukke for det (eller mobilen). Hvis du gør det, bliver du ikke fristet til at slukke, vende dig om og sove videre. Bed om vand. Hvis du drikker lidt vand om morgenen, kan det hjælpe dig med at komme i gang. Du kan måske også bede din mor eller far om at tørre din pande og kinder med en fugtig klud, så du nemmere kan vågne. Brug et minutur. Brug et minutur, så du kan se, hvor lang tid du har, inden du skal i skole. Stil det, lige så snart du vågner, og hold øje med det, så du er sikker på ikke at komme for sent i skole.
88