Uddrag af Er danskerne racister? by Frydenlund

Henning Bech og Mehmet Ă&#x153;mit Necef

Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer

Frydenlund

Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Frydenlund og forfatterne ISBN 978-87-7118-124-1 Redaktion: Rebekka Hjelholt Svendsen Korrektur: korwitt.dk Grafisk tilrettelæggelse og produktion: PHI Business Solutions, Indien Omslag: Karina Rydendahl

Udgivelsen er støttet af Syddansk Universitets Fond. Forfatterne har modtaget forskningsmidler fra Forskningsrådet for samfund og erhverv.

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold Kapitel 1. Indledning ............................................................................ 10 Materialet, vi har undersøgt ................................................... 13 Hvordan vi har undersøgt materialet ..................................... 16 Hvad vi hævder, og hvad vi ikke hævder ................................ 18 Bogens forløb......................................................................... 19 Kapitel 2. Konstruktionen af nyracisme: et casestudie .......................... 22 Dansk nyracisme ................................................................... 23 Empiriens tale ........................................................................ 24 Danske værdier? ..................................................................... 38 Har ‘danskerne’ ret? ............................................................... 42 Yderligere belæg ..................................................................... 43 Kapitel 3. Den racistiske befolkning, den racistiske politik, de racistiske medier ................................................................... 47 Kulturalistisk forskelsracisme og så videre .............................. 47 Mediernes racistiske indhold og virkninger ............................ 48 Problemdiskurser, nomader og fuldtidsvagabonder ................ 58 Mediernes stereotyper: Undertrykte indvandrerkvinder og seksuelt aggressive mænd ................................................... 64 »Det klart racistiske mindretal og det angste, mistroiske, modvillige, ringeagtende, intolerante, provinsielt smålige, diskret racistiske flertal« ............................................ 69 Hudfarver, racisme og modvilje ............................................. 76 Rapporter om racisme og lignende ........................................ 81 Konklusion ............................................................................ 82 Kapitel 4. Arbejdsforhold: Diskrimination, siger de ............................. 84 Andre forskere siger det ......................................................... 84 De er ikke i arbejde, så de må være blevet diskriminerede ...... 85 Institutionel diskrimination ................................................... 88 Medlidende statistik .............................................................. 89 Den arbejdsivrige, men teknisk-praktisk forhindrede indvandrer ............................................................................. 90 Kirurgisk statistik .................................................................. 91 I n dho l d

De siger det selv ................................................................... 98 Det kan ganske vist ikke dokumenteres, men det må være der ......................................................................... 101 »De diskrimineres, fordi de ikke har dansk kultur« .............. 103 Arbejdsgiverne siger det selv ................................................ 108 Tvangen til at finde diskrimination ...................................... 111 Kapitel 5. Fornuftsformer ................................................................... 113 Ligestilling mellem kønnene ................................................ 115 Autoritetsforhold mellem generationer ................................ 116 Kroppens frie udfoldelse ...................................................... 118 Velfærd, stat og skat ............................................................. 119 Kriminalitet og retsstat ........................................................ 120 Alt i alt ................................................................................ 120 Effektivitetsrationalitet ........................................................ 121 Racisme eller ej .................................................................... 126 Samfundsmæssig rationalitet ................................................ 130 Kapitel 6. Sløringer ............................................................................. 133 Tørklædekritik er nationalisme og racisme ........................... 134 Tørklædekritik er monokulturalisme, kulturimperialisme og kolonialisme ................................................................... 140 Sex og dyd ........................................................................... 141 Tørklædet seksualiserer ikke – og det seksualiserer ............... 144 Fromhed eller mandsdominans ............................................ 147 Tørklæder på arbejdet .......................................................... 149 Tørklædets trekant: Æstetik, religion og politik ................... 159 Tolerance og nydelse ............................................................ 167 Kapitel 7. Kriminalitet og æresdrab .................................................... 170 Er indvandrere mere kriminelle? .......................................... 170 Forskelle blandt etniske grupper .......................................... 172 Politiets fordomme .............................................................. 174 Politiets overfokusering og den onde cirkel .......................... 178 Statistisk strid ...................................................................... 180 Indsigelser ........................................................................... 182 »Racistisk og uvidenskabelig statistik« .................................. 183 Gang i gaden ....................................................................... 184 Æresdrab og danskernes nationalisme .................................. 187 »Alle mennesker er imod mord« ........................................... 187

Er dansk e r ne r acist e r ?

»Det har individuelle eller sociale årsager, ikke kulturelle« .... 188 Er der forskel på æresdrab og jalousidrab? ......................... 191 Genopførelse .................................................................... 193 Mordet på Ghazala Khan ................................................. 195 »Følelserne er de samme« .................................................. 196 Mediernes metoder ........................................................... 198 Politiske konsekvenser ...................................................... 200

Kapitel 8. Seksuelle felter ................................................................. 203 Kampen om ansvaret for voldtægter ................................. 203 Ophidset forskningsdebat ................................................. 206 »Medierne gør etniske minoriteter hovedansvarlige for voldtægt« .................................................................... 208 Ludere og 25-ører ............................................................. 210 Danske mænd renser sig ................................................... 211 Kvindelige bugtalerdukker ................................................ 213 Diskoteksdiskrimination .................................................. 216 Racisme og diskoteker ...................................................... 217 Hvor stort er omfanget af diskoteks diskrimination? ......... 218 Dørpolitik ........................................................................ 219 Forsvindende fordomme .................................................. 221 Den skæve kønsfordeling .................................................. 224 Hvad siger de manglende stemmer? .................................. 226 Yderligere stemmer ........................................................... 229 Kapitel 9. Gør kultur en forskel? ...................................................... 231 Himmler i Århus .............................................................. 232 Saphias barn ..................................................................... 233 Politisk deltagelse ............................................................. 235 Kultur eller ej ................................................................... 244 Bestemmer kulturen menneskers handlinger? ................... 246 Hvorfor ikke kultur? ......................................................... 247 Kulturelle selvmodsigelser ................................................. 252 Frygt for assimilation ........................................................ 253 ‘Multikulti’ ....................................................................... 255 Kapitel 10. Karikatursagen og den »stærke og stigende danske racisme« ............................................................... 262 »Et bæger fyldt med racisme« ........................................... 262 En religionshistoriker ....................................................... 263 I n dho l d

En politolog ..................................................................... 265 En sociolog ....................................................................... 268 En antropolog .................................................................. 271 Fem citater ....................................................................... 275 Unaturlige forhold ........................................................... 279 Mediernes muslimer ......................................................... 281 Yderligere belæg? .............................................................. 285

Kapitel 11. Karikatursagen 2: Muhammed, bomber og moral .......... 293 Selve tegningerne .............................................................. 293 ‘Muhammed’ med turban og bombe ................................ 294 Antisemitisme og striden om Profetens næse .................... 297 Dobbeltmoral ................................................................... 304 Muslimer som fjendebilleder: Skabelsen af dansk nationalisme og europæisk chauvinisme ........................... 308 »Muslimer udelukkes fra deltagelse i samfundets udformning« .................................................................... 312 »Muslimerne krævede kun forbud mod latterliggørelse af Muhammed« ................................................................ 316 Grænser for grænser: Diplomati, respekt og provokation ................................................................. 318 Kapitel 12. Slutninger ....................................................................... 323 Et udestående.................................................................... 323 Konklusioner .................................................................... 325 Hvornår er det rimeligt at tale om racisme? ...................... 327 Den antiracistiske forsknings bevæggrunde og virkninger ......................................................................... 329 Nogle anderledes forslag ................................................... 338 Litteraturliste ...................................................................................... 344

Er dansk e r ne r acist e r ?

Kapitel 2

Konstruktionen af nyracisme: et casestudie I lang tid har vi hørt fra kritiske intellektuelle og den anstændige fornufts stemmer, at danskerne er racister. Men er de det? Lad os begynde med at se på en enkelt antiracistisk tekst og undersøge den i detaljer. Nærmere bestemt skal vi drøfte antropologen Peter Herviks tekst Nyracisme – politisk og folkelig (Hervik 1999c). Vi har valgt denne tekst, fordi den er skrevet af en universitetsansat forsker i dennes egenskab af ledende kraft i et større forskningsprojekt, og fordi projektet blev finansieret af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Indenrigsministeriet, Europakommissionen samt Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Vi må altså på forhånd regne med, at teksten er et i høj grad sagligt og vægtigt bidrag til forskningen. Samtidig er Herviks konklusioner udtrykt i ret klare vendinger: Danskerne, eller i al fald de fleste af dem, har racistiske grundholdninger. Der er således grund til at forvente, at vi her kan finde overbevisende dokumentation for dansk racisme o.l.7 Som nævnt i kapitel 1 er vores analyse af Herviks tekst en case, der skal vise, hvordan vi i detaljer er gået frem i analysen af kvalitativt orienterede forskningstekster. Gennemgangen bliver derfor ganske indgående. Hensigten er som sagt, at vi ved udførligt at gøre rede for fremgangsmåden i dette tilfælde kan fremstille analysen af tilsvarende tekster på en kortere måde.

Teksten er trykt som et kapitel i antologien Den generende forskellighed: Danske svar på den stigende multikulturalisme, som er redigeret af Hervik og bygger på et antropologisk forskningsprojekt med en række deltagere. Bogen er udgivet i 1999, og hovedparten af materialet er indsamlet i 1997. I sammenhæng med drøftelsen af denne tekst inddrager vi også Herviks Indledning til antologien (Hervik 1999b:7-14), samt relevant materiale fra hans introduk tionskapitel Forskellighedens logik (Hervik 1999a:15-50). I det følgende omtales disse tre bidrag som Herviks tekst (eller som Herviks bidrag). Når der henvises til Hervik 1999, er det antologien som helhed, der refereres til. Hervik er yderligere medforfatter til endnu et af bogens kapitler (kapitel 6), som vi skal vende tilbage til senere.

Er danske r ne r aciste r ?

Dansk nyracisme Et væsentligt sigte med Herviks tekst er at afklare, hvilken form for racisme der findes i Danmark. I den forbindelse drøfter han forskellige hovedformer (Hervik 1999c:110-122). Den klassiske racisme mener, at biologiske forskelle er bestemmende for intelligens, moral og civilisation. I en dansk sammenhæng har denne renlivet biologiske udgave ikke så gode chancer, mener Hervik, især på grund af den historiske erfaring med nazisternes racelære og jødeforfølgelser, men også på grund af mange danskeres engagement i sorte amerikaneres borgerrettighedskampe. En nyere form er kulturracisme, hvor forestillede kulturforskelle opfattes som naturlige, nærmest medfødte. En tredje form for udgave er kulturel fundamentalisme, hvor forestillede biologiske eller forestillede kulturelle forskelle opfattes som naturligt hørende til inden for bestemte områder på kloden. Endelig er der en fjerde form: nyracisme, som sammenstykker forskellige elementer fra de førnævnte racismer afhængig af situationen. Nyracisme er desuden karakteriseret ved, at den ikke er bevidst erkendt og bevidst artikuleret som racisme; tværtimod benægter den ofte udtrykkeligt, at den er racisme. Det er denne form, som Hervik anser for at være den mest udbredte i Danmark.8 Alle de nævnte former for racisme opfatter de forestillede forskelle som uforenelige, fremhæver Hervik. For det meste anses disse forskelle tillige for at være rangordnede i værdi. I dansk nyracisme anses det danske således for at være bedre end f.eks. det ‘muslimske’, der anses for mindreværdigt, underordnet og mindre rationelt. Racismens afstandtagen fra »de fremmede« har desuden en stærk følelsesmæssig side. Det gælder også nyracismen i Danmark, der er forbundet med en moralsk panik (Hervik 1999:10, 125, 126, 130f ). Man kan således, i forlængelse af Herviks tankegang, sige, at danskeres nyracisme er irrationel i dobbelt forstand: Dels er deres ræsonnementer fejlagtige, og dels er de påvirket af stærke følelser af antipati. Endelig er nyracismen forbundet med handlingsmæssige krav om indskrænkning af »de andres« adgang til materielle og symbolske ressourcer samt om, at disse mennesker skal marginaliseres eller ekskluderes – eller, modsat, assimileres.

Hervik refererer i sin diskussion af disse begreber direkte eller indirekte til arbejder af Barker (1981); Gregory & Sanjek (1996); Rosaldo (1988); Schierup (1993); Stolcke (1995); Taguieff (1987); van Dijk (1993) og Wodak (1996). Lad os nævne, at vi er enige i, at disse begreber – i den form, hvori de er blevet omtalt ovenfor i vores gengivelse af Hervik – er klargørende for racisme-feltet. Den følgende kritiske drøftelse drejer sig altså ikke om, hvorvidt disse begreber er adækvate; i stedet drejer den sig om den måde, hvorpå begreberne nærmere forstås og anvendes. Jf. også vores uddybende diskussion af racismebegreber hele bogen igennem, mere tematisk især i kapitel 5 og 12.

K o n s tr u kti on e n af n yr aci sm e : e t ca sestudie

Hvis vi samler op på de forudgående bestemmelser, indeholder den danske nyracisme altså forskellige elementer fra især kulturracisme og kulturel fundamentalisme, men den har også tit en baggrundsklang af biologisk racisme. Den forestiller sig, at der findes kulturforskelle, som er uforenelige, og som indgår i et værdihierarki, hvor »de fremmede« rangerer lavere end danskerne. Dens forestillinger er forbundet med stærke følelser af modvilje, ja, med følelser af panik. Den ønsker indskrænkninger i forhold til dem, der opfattes som »ikke-danskere«. (Jf. Hervik 1999c:116, 117, 119, 120, 130). Hvor udbredt er nyracisme så i Danmark? Hervik taler i bogens indledning om »(...) den danske grundopfattelse, at kulturel forskellighed er medfødt, og at anderledesheden derfor ikke lader sig integrere eller fordanske« (Hervik 1999b:9), ligesom han anvender ordet »danskerne« i sammenhæng med omtalen af elementer i nyracistiske holdninger (ibid.: 7, 8). Andre steder taler han om »fremherskende nyracistiske tendenser i Danmark« (Hervik 1999c:116), om en »vidt udbredt opfattelse« (ibid.: 131), om »de dominerende kulturelle værdier i befolkningen« (ibid.: 123) samt om, at en moralsk panik »har bredt sig ud over landet i de seneste år« (Hervik 1999b:10). Så man kan i al fald konkludere, at han anser nyracismen for at være et ganske udbredt fænomen.

Empiriens tale Herviks påstand er altså, at danskerne (eller i al fald en meget stor del af dem) i deres grundopfattelse er nyracistiske og dermed altså racistiske, men at de ikke vil være ved det. Som belæg henviser han til fire typer materiale. Således nævner han en række kvantitativt orienterede rapporter, der angiveligt viser, at »forskelsbehandling af etniske minoriteter finder sted i Danmark« (Hervik 1999c:111). Vi vender tilbage til disse i senere kapitler. Desuden omtaler han en række samfundsmæssige handlinger: folkeafstemninger, lovgivning og lignende, som han ligeledes finder bærer præg af racisme. Dem skal vi vende tilbage til i slutningen af dette kapitel. Men han henviser især til to undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med det forskningsprojekt, som antologien bygger på. Den ene er en kvalitativ undersøgelse af, hvordan udvalgte danske aviser har behandlet indvandrer- og flygtningestoffet. Den anden er en interviewundersøgelse omfattende 52 interview a 1-3 timers varighed, hvor der gås »dybt ned i informanternes personlige forhold til indvandrere og flygtninge i Danmark« (Hervik 1999b:10). Materialet fra aviserne og interviewene er genstand for drøftelse også i antologiens øvrige kapitler, hvilket vi skal vende tilbage til. I sin egen tekst anfører Hervik en længere række citater fra og referater af materialet, og drøftelsen

Er danske r ne r aciste r ?