i t r e
Heidi Eskelund Knudsen og Rune Christiansen
Fagdidaktik i historie
Frydenlund
Fagdidaktik i historie 1. udgave, 1. oplag, 2015 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-485-3 Fagredaktion: Flemming B. Olsen Korrektur: Lilian Kingo Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøð Grafisk produktion: Balto, Litauen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
INDHOLD
FORORD.......................................................................................................... 9 I SKOLEFAGET HISTORIES UDVIKLING I DANMARK................................15 Den tidlige historieundervisning — viden, opdragelse og fædrelandskærlighed............................................................16 Det moderne gymnasium og almendannelse................................................ 17 Skolefaget historie 1900-1960 — det Sthyr’ske Cirkulære og relationerne til historie som akademisk fag.............................................18 Skolefaget historie 1960-1982 — opbrud og nye tanker...............................20 Kildebaseret undervisning i folkeskolen — ingen umiddelbar succes...........22 Skolefaget historie 1982-1992 — politisk modreaktion og historiebevidsthed....................................................................................23 Skolefaget historie 1992-2005 — historiebevidstheden slår igennem........25 Skolefaget historie 2005-2014 — kanon og kompetencer i konkurrencestaten................................................................27 Historiefaget betragtet som et kampfelt......................................................30 Fremtidige perspektiver for historieundervisningen i Danmark................... 31
II AKTUELLE HISTORIE-DIDAKTISKE UDFORDRINGER.............. 3 3 At huske og glemme igen — om oplevelse af fagets relevans.......................35 At opbygge viden opleves som vigtigt...........................................................37 Kildekritik og vejen til udvikling af elevernes historiske tænkning...............39
5
III MÅLSÆTNINGER, HISTORISK TÆNKNING OG MATERIALER........................................................................................45 Elevers historiske tænkning......................................................................... 48 At udvikle historisk tænkning....................................................................... 49 Hvordan forstår elever historiefaget?.......................................................... 49 Metabegreber i historiefaget........................................................................ 51 Planlægning og rammesætning af historieundervisningen.........................55 Lærebøger og undervisningsmaterialer.......................................................58 Elevers brug af internettet i historieundervisningen....................................61 Spillefilm, fiktionstekster og objekter...........................................................63
IV TIPS, TRICKS OG ØVELSER FOR 3.-7. KLASSE............................69 Tidsfrisen som synligt synoptisk rammeværk...............................................72 Familiehistorie som samfundsfortælling......................................................74 Bedstefarlinjen..............................................................................................75 Kronologiløb..................................................................................................76 Tegneserie/Photo Story................................................................................ 77 Kausalitetsskemaer og begrebsdiagrammer................................................78 Arkæologen på arbejde.................................................................................79 Visualisering af en kildetekst....................................................................... 80 Hvem siger hvad?...........................................................................................81 Skriv en øjenvidneberetning.........................................................................82 Den varme stol...............................................................................................83 Kildebaseret grupperollespil........................................................................ 84
V TIPS, TRICKS OG ØVELSER FOR 8. KLASSE TIL 3. G..................87 Visualisering af en tidslinje.......................................................................... 88 Huskekort — refleksionsintermezzo..............................................................91 Cv som historiefortælling..............................................................................91 Hvad ved jeg, og hvordan ved jeg det?.......................................................... 94
6
Var Struensee god eller ond?.........................................................................97 Omegnsmysteriet..........................................................................................99 Propaganda!................................................................................................ 100 Kilder til begivenheder, der aldrig har fundet sted......................................101 Hvilken periode lever vi i? Spot på periodisering........................................ 104 Rollespil om politisk historiebrug............................................................... 107
LITTERATUR..............................................................................................111
7
II Aktuelle historie- didaktiske udfordringer
Hvis for mange elever oplever, at historiefaget ikke er relevant eller nødvendigt for dem, så kommer undervisningen til at overleve enten på lærernes evner til at engagere eleverne med spændende fortællinger, eller på elevernes frygt for at få en dårlig karakter til eksamen. Og det skaber langtfra de bedste læringsforudsætninger. Det er således afgørende, at det undervejs i historieundervisningen løbende forklares for eleverne, hvad de skal bruge netop dette emne og netop disse arbejdsmetoder til. Hvis det ikke er tydeligt for eleverne, at de faglige emner, der arbejdes med, har en forklaringskraft i forhold til den verden, de selv er en del af, eller at arbejdsmetoderne i faget kan gøre dem i stand til bedre at forstå og gennemskue fænomener, der har betydning for dem selv, så mister historieundervisningen relevans og bliver et fag, der kan være sjovt eller kedeligt, men samlet set er uden betydning, når den afsluttende eksamen først engang er overstået. Med andre ord: Historielærerens vigtigste funktion er at transformere faget til en form, hvor det aktualiseres og fremstår som gyldig viden for eleverne.
At opbygge viden opleves som vigtigt Noget af det, som optager både lærere og elever i historieundervisningen, er spørgsmålet om at vide noget om fortiden. Elevernes ofte begrænsede viden om fortiden og den formodede nødvendighed af at opbygge baggrundsviden fylder således meget i skolefaget. Det betyder, at faget i praksis ofte mest tager form som et baggrundsviden-fag, hvor indholdet i form af »fortiden« og arbejdet med at indhente, gengive og huske mest muligt herom gøres til omdrejningspunktet i undervisningen. Denne tilgang eller problemstilling ses både i folkeskolen og i gymnasierne. I folkeskolen bruger lærerne således mange kræfter på at overføre en begrænset og specifik fortidsviden fra lærebogssystemer til eleverne, som alt for ofte glemmer denne viden igen. Og årsagen hertil er, at den aldrig opnår at blive oplevet som spændende, nødvendig eller relevant. I gymnasierne oplever lærere, at elever ofte mangler, hvad lærerne opfatter som den helt nødvendige baggrundsviden for at kunne forholde sig kritisk og reflekterende til eksempelvis resultater 37
Fagdidaktik i historie
af kildeanalyser. Skolefaget betragtes således i hverdagen som et fag, der indebærer en vis form for indholdsmæssig progression, hvor det at have en viden om fortiden fungerer som et nødvendigt grundlag for at kunne videreudvikle andre faglige kompetencer. Samtidig synes der i skolefaget at eksistere bestemte opfattelser af, hvad »viden« i historie er, og hvilken viden det er nødvendigt for eleverne at besidde. Dette forhold støtter både læreplanernes kernestofområder og kanonpunkter op om, men også grundbogsmateriale kan siges at have den effekt, eftersom det ofte er de samme historiske personer og begivenheder, der fremhæves igen og igen. Det til trods opleves historiefaget af mange elever som overvældende, fordi der er store mængder af ofte ikke umiddelbart personlig relevant viden, som de både skal kunne huske og skal kunne sortere ud i. At have eller opbygge en grundviden i faget handler derfor også om at vide, hvilke dele af fortiden der er »mere« væsentlige at vide noget om end andre. Når elever samtidig giver udtryk for, at deres viden er flygtig, fordi de hurtigt glemmer indholdet af de emner, som har været gennemgået i undervisningen, bliver problemstillingen blot forstærket. Netop spørgsmålet om at glemme i faget ses i nedenstående elevcitater, som stammer fra diverse samtaler med gymnasieelever. Elev: Man kan huske det lige i øjeblikket, men så efter tre måneder er det hele glemt. Elev: Der er altså utrolig meget, man skal huske på i de der tekster, og når læreren så kommer timen efter og så spørger ind til det, så kan man næsten ikke huske det. Elev: Der er bare rigtig mange årstal i det. Elev: Jeg læser ordene, men så er det hele glemt, og så … Elev: Grundbogstekster er meget (…) overordnede, og så er der bare tyve årstal, man skal kunne for at huske, hvad det hele handler om. 38
II Aktuelle historie- didaktiske udfordringer
Elev: Der er så mange informationer (…), der gør det svært at huske. At elever ofte har svært ved at huske i historiefaget, skyldes ikke alene, at de finder det svært at relatere fagets indhold til deres egen hverdag og dermed opleve faget som relevant. Det skyldes også, at de oplever, at teksterne i historieundervisningen befinder sig på et sprogligt niveau, der gør dem svære at læse og forstå. Samtidig viser observationsstudier af særligt undervisningen i gymnasierne, at metakognition og eksplicit refleksion over, hvad der udgør selve det historiefaglige, sjældent finder sted i undervisningen. Historie bliver på den måde et fag, der primært praktiseres med fokus på indlæring af en specifik viden (om fortiden), mens diskussioner og samtaler om, hvordan undervisningens emner, fagets metoder og skolefagets overordnede formål hænger sammen, ofte er helt fraværende. Grundlaget for og karakteren af den viden om fortiden, som etableres i undervisningen, bliver derfor heller ikke tydelig for eleverne. Det er paradoksalt, at viden om fortiden fylder så meget, som den gør, for det er bestemt ikke sådan, at skolefaget generelt betragter sig som et baggrundsviden-fag. Tværtimod fremhæver både elever og lærere ofte, at faget handler om udvikling af selvforståelse, indsigt i den større samfundsmæssige kontekst, som man er en del af – og i gymnasieskolen en almendannelse, der ofte reelt dækker over den samme alsidige og skolefunderede personlighedsudvikling og generelle samfundsforståelse, som også folkeskolen er forpligtet på. Formålet med historiefaget som skolefag er således generelt at bidrage til udviklingen af elevernes samlede historiske tænkning for på den måde at medvirke til deres personlige udvikling og forståelse af verden.
Kildekritik og vejen til udvikling af elevernes historiske tænkning I praksis betyder det at udvikle elevers historiske tænkning ofte, at historielæreren forsøger at udruste eleverne med specifikke historiefaglige metodiske redskaber, der kan kvalificere elevernes forståelse af 39