M e d i
Mimi Olsen (red.)
Fagdidaktik i mediefag
Frydenlund
Fagdidaktik i mediefag 1. udgave, 1. oplag, 2018 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-769-4 Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Caroline Asferg Madsen Grafisk produktion: Balto, Litauen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
INDHOLD INDLEDNING....................................................................................................... 9 Mediefag mellem forandring og kontinuitet.................................................10 Fagdidaktikkens nødvendighed...................................................................... 11 Bogens opbygning............................................................................................. 12 DEL 1: HVAD ER MEDIEFAG? I
MEDIEFAG I GYMNASIET.............................................................................. 17 Mediefag i en reformoptik................................................................................18 Mediefags hvad – et teoretisk-analytisk og praktisk-produktionsorienteret fag..........................................................20 Mediefags hvordan – den fagdidaktiske rygrad...........................................22 Læremidler og artefakter i mediefag.............................................................27 Mediefags hvem – lærerroller og fagidentiteter.........................................30 Mediefags hvorfor – kompetencer, media literacy og digital dannelse..................................................................34
II
VALGFAGET MEDIER I FOLKESKOLEN.....................................................39 Valgfaget medier i it- og mediekontekst i folkeskolen............................... 40 Mediebegrebet...................................................................................................43 Undervisningsforløb som loops.......................................................................45 Det multimodale perspektiv............................................................................ 46 Udstyr og betjening.......................................................................................... 49 Fagets praktiske prøve..................................................................................... 49 Udsigter for faget...............................................................................................50
III VALGFAGET FILMKUNDSKAB I FOLKESKOLEN....................................53 På vej i den rigtige retning................................................................................54 De forenklede Fælles Mål i valgfaget filmkundskab....................................57 De fem færdigheds- og vidensområder........................................................ 60 Fagets forudsætninger og udfordringer........................................................63 En ny virkelighed................................................................................................65 DEL 2: INDSIGT I MEDIEFAG IV INDBLIK – ARBEJDSPROCESSER OG KOMPETENCER I MEDIEFAG.................................................................69 Forskningsmæssig baggrund..........................................................................70 Arbejdsprocesser i mediefag...........................................................................70 Faser i mediefagsforløb....................................................................................72 Kompetencer fra mediefag.............................................................................. 77 En øget bevidsthed om delprocesser.............................................................81 V
UDBLIK – MEDIEFAG I NORDEN.................................................................85 Ungdomsuddannelserne i vores nordiske nabolande................................ 86 Mediefag i Sverige............................................................................................. 89 Mediefag i Norge................................................................................................95 Kan vi hente inspiration fra nabolandene?....................................................99 Bør mediefag betone kommunikation og digital dannelse endnu mere?..................................................................101
VI TILBAGEBLIK – MEDIEFAGS HISTORIE 1960-2017......................... 107 Et fag i kim........................................................................................................ 108 1960’ernes studiekredse................................................................................110 Forsøg med film og tv i 1970’erne.................................................................112 Fagets indtog 1988-1999..............................................................................116 Kampen for et styrket fag 1999-2005........................................................ 120 Ekspansion og digitalisering 2005-2017.....................................................125 Fagets udvikling...............................................................................................135
VII FREMSYN – BLIK PÅ MEDIEFAGS FREMTID....................................... 139 Omstillingsparathed som grundtilstand..................................................... 140 Mediefags kerne – og potentialer.................................................................142 Mediefags udfordringer................................................................................. 144 Ind i fremtiden – og videre endnu................................................................ 149 DEL 3: MEDIEFAG I PRAKSIS VIII RÅD, TIPS OG TRICKS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE MED MEDIEFAG..................................................151 Årshjul på C-niveau..........................................................................................152 Progression som nøgleord..............................................................................152 Praksis i et læringsteoretisk lys.....................................................................155 Forløb 1: animationsfilm med stop-motion-program............................... 156 Forløb 2: individuelt arbejde med Instagram............................................. 158 Forløb 3: kortfilm............................................................................................. 159 Forløb 4: portrætdokumentar....................................................................... 166 Forløb 5: pilotproduktion af reklamefilm.....................................................173 Forløb 6: gyserfilm...........................................................................................177 Forløb 7: eksamensproduktion..................................................................... 178 IX RÅD, TIPS OG TRICKS TIL DET TEORETISK-ANALYTISKE ARBEJDE MED MEDIEFAG ..................... 183 Fra reproduktiv til produktiv læring............................................................. 184 Forløb 1: introduktion til filmsprog og filmhistorie.....................................187 Forløb 2: kort- og novellefilm samt dramaturgi...........................................191 Forløb 3: reality................................................................................................ 196 Forløb 4: musikvideo.......................................................................................197 Forløb 5: optakt til pilotprojekt med kampagnefilm eller reklame.......... 198 Forløb 6: ungdom – fakta og fiktion............................................................ 199 Skriftlige øvelser............................................................................................. 209 LITTERATUR...................................................................................................213 OM FORFATTERNE........................................................................................222
DEL 1 HVAD ER MEDIEFAG?
I
MEDIEFAG I GYMNASIET Af Mimi Olsen
Fagdidaktik i mediefag
Dette kapitel giver en grundforståelse af det, der kendetegner det gymnasiale mediefag. Det stiller spørgsmålene: Hvad er fagets formål, identitet og indhold? Hvordan praktiseres og evalueres det? Hvilke artefakter og læremidler præger mediefagsdidaktikken? Hvad er karakteristisk for mediefagslærernes lærerroller og fagidentiteter? Hvilket dannelsespotentiale rummer faget? Og hvilken rolle spiller det i gymnasieskolen? Ud over at undersøge disse spørgsmål argumenterer kapitlet for fagets betydning i fremtidens gymnasium.
Mediefag i en reformoptik Det gymnasiale mediefag er et relativt ungt fag, som i dag findes på stx, hf, hhx og htx. De spæde forsøg med faget begyndte i slutningen af 1960’erne, og langsomt, men sikkert blev der erobret terræn. Nogle af milepælene i fagets historie har været forsøgsbekendtgørelsen i 1978, der indskrev film- og tv-kundskab (som det dengang hed) i fagrækken, valggymnasiet, der fra 1988 permanentgjorde faget som valgfag, og den store studieretningsreform i 2005, hvor faget fik sit nuværende navn, en position som såkaldt kunstnerisk fag med både et C- og B-niveau (på henholdsvis 75 og 200 timer), i øvrigt fortsatte som valgfag og strøg ind på nogle af de mest efterspurgte studieretninger. Selv om 2005-reformen samlet set reducerede de kunstneriske fags placering i gymnasiet, oplevede mediefag en stor vækst, som først og fremmest hang sammen med, at det blev obligatorisk for alle elever at vælge et kunstnerisk fag ved indgangen til 1. g og 1. hf (et valg mellem mediefag, musik, billedkunst og dramatik). På trods af at mediefag ikke var udbudt på alle skoler, steg andelen af elever med mediefag fra 5,9 % i 2005 til 22,6 % i 2013 på C-niveau stx (UVM 2014b, s. 17, tabel 4), hvorfor også behovet for mediefagslærere blev mangedoblet. Hvor der typisk var ansat en enkelt mediefagslærer på en skole i tiden før 2005-reformen, blev vilkårene markant ændret, og flere steder voksede antallet af mediefagslærere til tre-fire styk – og nogle gange endnu flere på samme uddannelsesinstitution. Stigningen var målbar på de fagdidaktiske kurser for kandidater på pædagogikum, der fra omkring slutningen af nullerne lå stabilt på ca. 40 pr. 18
Mediefag i gymnasiet
år. Også den faglige forening voksede og talte i midten af 2010’erne omkring 300 medlemmer. Det er ikke en overdrivelse at sige, at 2005-reformen og den meget tydelige faglige vækst fik en kolossal betydning for mediefag på flere fronter. Faget fik både en ny synlighed på skolerne og i elevernes, kollegaernes og skoleledernes bevidsthed, og det satte skub i en mediedidaktisk udvikling, der blandt andet blev aktualiseret af fler- og tværfaglige samspil, nye muligheder for skriftlighed i faget (i kraft af AT, SRO, SRP og SSO), de større holdstørrelser og ændringerne i elevsammensætningen, som reformen førte med sig, foruden de forandrede kollegiale vilkår, der fulgte med ansættelsesboomet af mediefagslærere. Men derudover fik reformen også stor betydning for lærernes mediefaglige selvforståelse og for måden at tænke faget og dets fremtid på. Med gymnasiereformen i 2017 blev rammerne for mediefag ændret. Mest markant, fordi faget ikke længere kan indgå som et studieretningsfag. Mediefag er fortsat et valgfag på C- og B-niveau, ligesom det er et af de obligatoriske kunstneriske fag, der skal vælges ved indgangen til stx og hf, men på hf er idræt kommet til som en af elevernes valgmuligheder. På hf-uddannelsen vil turbohold med mediefag, hvor faget afsluttes allerede efter ét semester, få en langt større udbredelse, og det vil med stor sandsynlighed præge fagdidaktikken. Det hører også med, at 2017-reformen har givet en håndfuld skoler mulighed for at udbyde såkaldte lokale studieretninger, og at forsøg med mediefag på A-niveau er med i studieretninger på to gymnasier. Faget har derfor også fået en ny A-niveau-læreplan, som blandt andet inkluderer en skriftlig mediefagseksamen. Men det er ikke alene rammerne, der er blevet forandret med reformen. Faget er blevet justeret og opdateret, så det er mere i sync med udviklingen på medieområdet. Nogle af de væsentligste ændringer er i punktform:
• Mediebegrebet er blevet udvidet, så det også kan rumme de nye(re) medier og medieformer, eksempelvis virale videoer, forskellige former for levende billeder på sociale medier, spots, kampagner, 19
Fagdidaktik i mediefag
computerspil og lydfortællinger. Til det hører en forståelse af, hvordan medieprodukter indgår i en kommunikativ sammenhæng og et mediemæssigt samspil, og nye ord i læreplanerne er f.eks. ‘tværmedialitet’ og ‘medieplatforme’. • Der er øget fokus på den kontekst, som medieprodukterne indgår i. Det betyder, at eleverne skal arbejde med at se medieprodukter i forskellige sammenhænge og kunne anlægge en bredere vifte af perspektiveringsmuligheder. • Eleverne betragtes som aktive deltagere i mediesamfundet – og ikke blot (for)brugere. De skal derfor kunne dele de medieproduktioner, de skaber, og gøre sig overvejelser over valg af distributionskanal. I den forbindelse skal de også kunne forholde sig til medieetiske og basale ophavsretslige problemstillinger.
Mediefags hvad – et teoretisk-analytisk og praktisk-produktionsorienteret fag Mediefagets hvad handler om det faglige indhold og det genstandsfelt, læreplanen har rammet ind. Fagets kerne er arbejdet med de levende billeder i en både teoretisk-analytisk og praktisk-produktionsorienteret sammenhæng. Det handler altså om film, tv og nyere medier i forskellige genrer og formater – på trods af at fagets navn måske kan give anledning til at tro noget andet. I den teoretisk-analytiske del af faget er der fokus på at give eleverne en række værktøjer og lære dem en fagdiskurs, så de bliver i stand til at afkode og analysere de levende billeders sprog. Eleverne skal kende de filmiske virkemidler og kunne anvende en præcis terminologi til at beskrive og fortolke deres analytiske iagttagelser. De skal have en dramaturgisk viden, så de kan forstå og forklare, hvordan fortællinger i levende billeder typisk er komponeret, hvilke fremdriftselementer der bruges til at holde den narrative motor og seernes interesse kørende, og hvilke fortælleforhold der benyttes. Dertil kommer et indblik i centrale genrers, mediers og medieplatformes karakteristika og tværmediale samspil samt kendskab til de mere overordnede storgenrer fakta og fiktion og forskellige blandingsformer derimellem. Endelig skal film, tv og nyere medier perspektiveres til relevante kontekster. 20
Mediefag i gymnasiet
De levende billeder skal altså ses i en sammenhæng, som kan være kommunikativ, æstetisk, kulturel og/eller samfundsmæssig. Mulighederne er mange, og kontekstbegrebet skal forstås bredt. En vigtig disciplin og faggenre i mediefag er næranalysen, som sammenfatter en række elementer. Her er det netop den systematiske og trinvise analyse af, hvordan de filmiske virkemidler bliver brugt – og med hvilken effekt – der står i centrum, gerne med inddragelse af f.eks. fortælleforhold og dramaturgi, genre-, medie- eller platformsbetragtninger. Ud over den basale værktøjskasse rummer fagets teoretisk-analytiske del også et eller flere mediefaglige forløb, hvor man fordyber sig i eksempelvis et tema, en instruktør/auteur, en genre (f.eks. dokumentar, krig, horror), et format (f.eks. tv-serier, titelsekvenser, kampagnefilm, virale videoer) og/eller tværmedialitet (f.eks. en tv-serie med tilhørende computerspilversion samt de spots og reklamer, der annoncerer serien/spillet på sociale medier). Eleverne skal inddrages i valget af forløbsemne(r) og/eller valg af de værker, man sammen skal se og arbejde med i klassen. På B-niveau, hvor timetallet er væsentlig højere, er der øgede krav til antallet af forløb og desuden også til elevernes anvendelse af forskellige analysemetoder og kendskab til medie- og kommunikationsteori. Der skal arbejdes med film-, tv- og mediehistorie, og i det hele taget skal det kommunikative, historiske og samfundsmæssige perspektiv på de levende billeder være både bredere og dybere end på C-niveauet. I den praktisk-produktionsorienterede del af faget skal eleverne lære at lave deres egne medieproduktioner i grupper, og de skal kunne håndtere processen fra den første idé, til den færdigredigerede film foreligger og deles digitalt med andre. Også her er der derfor en række redskaber og begreber, eleverne skal lære at bruge. Det gælder introduktionen til faserne i en medieproduktion og til, hvordan produktionsprocessen kan planlægges, organiseres og gennemføres, men naturligvis også til mediefags bærende artefakter: kameraet og redigeringsudstyret. Det praktiske arbejde i præproduktionsfasen understøttes af mediefaglige værktøjer som f.eks. synopsis, pitch, storyboard, moodboard og/eller manuskript. Redskaberne fra fagets 21
Fagdidaktik i mediefag
teoretisk-analytiske del bringes med over i praksisdelen, for også her skal de filmiske virkemidler, de dramaturgiske grundprincipper og elevernes viden om genrer på arbejde, når eleverne selv producerer. Endelig skal medieproduktionen deles. Viden om distributionskanaler, delingsværktøjer, kommunikationssituation, målgruppe og også basal ophavsret er derfor centrale aspekter i faget. Et meget væsentligt mål med undervisningen er elevernes mediebevidste og analytiske blik på både deres proces og produkt. De skal kunne forholde sig reflekteret og selvkritisk til det, de har gjort undervejs, herunder til hvordan de har arbejdet med at få en bestemt målgruppe eller et segment i tale. Begrundede forslag til forbedringer og refleksioner over valg og fravalg er kerneområder her. Som regel organiseres den praktiske del af faget i en række penneprøver, en pilotproduktion, hvor alle faserne i en medieproduktion øves igennem, og en afsluttende eksamensproduktion, som kan bestå af flere sammenhængende produktioner. På B-niveau er der også skærpede krav til denne del af mediefag. Det kommer blandt andet til udtryk i antallet af medieproduktioner, der skal laves: Både fakta- og fiktionsproduktioner skal være repræsenteret, og der skal produceres anvendelsesorienteret og/eller mediefagligt formidlende samt arbejdes med manuskriptskrivning. Selv om fagets to tilgange – den teoretisk-analytiske og den praktiske-produktionsorienterede – her er beskrevet hver for sig, er det et rodfæstet didaktisk princip i mediefag, at de indgår i et vekselvirkende samspil. Det, eleverne erfarer og lærer ved at arbejde praktisk med faget, bærer de med sig over i den teoretiske del, hvilket kvalificerer deres analytiske blik på andres produktioner, forstærker deres refleksion og mediebevidsthed – og vice versa. I det følgende skal denne fagdidaktiske kongstanke undersøges nærmere.
Mediefags hvordan – den fagdidaktiske rygrad Mens det mediedidaktiske hvad løbende er blevet justeret fra fagets begyndelse og frem til i dag – f.eks. blev analysen af og arbejdet med lydmedier indskrevet i 1988-bekendtgørelsen, forsvandt siden ud af læreplanerne og er nu atter en mulighed med 2017-reformen – er det 22
Mediefag i gymnasiet
mediedidaktiske hvordan en stabil kerne i faget. Dette hvordan vedrører metodedidaktikken, dvs. den måde, faget praktiseres på. Sigmund Ongstad, professor i fagdidaktik i Oslo, taler om fags ‘kernebegreber’ og etablering af ‘hierarkiske strukturer’ mellem et fags forskellige aspekter. Ongstad er relevant her, fordi hans fagdidaktiske forståelse kan bruges til at pege på, hvad der er nerven i mediefag. Han skriver: »De fleste fag har et vist behov for at få fagets karakter eller særtræk frem«, og derfor anvender de gerne »et bestemt begreb eller et sæt af kernebegreber« og prioriterer »et eller to aspekter eller etablerer hierarkiske strukturer mellem aspekterne« (Ongstad 2013, s. 256-257). Den væsentligste selvfølgelighed i mediefag, dets fagdidaktiske rygrad, er sidestillingen af og vekselvirkningen mellem den teoretisk-analytiske og den praktisk-produktive tilgang. Dette stærkt identitetsskabende aspekt i faget kan spores helt tilbage til de første studiekredse i 1960’erne, og det var med i formålsbestemmelsen, da fagets hvordan blev formuleret i den første forsøgsbekendtgørelse i 1978: »Eleverne skal gennem praktisk og teoretisk arbejde med film- og tv-medierne og deres kunstneriske, tekniske og sociale aspekter opnå en bevidst holdning til brugen af disse medier« (trykt på omslaget til Jensen, Lassen & Lützhøft 1979). Med Ongstads terminologi er det altså mediefagets kernebegreb, vi her har med at gøre, ligesom det også er placeret højest i hierarkiet over faglige aspekter – både nu og tidligere. Didaktikken er skrevet ind i fagets identitetsparagraf: »Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til film, tv og nyere medier« og italesættes som et »afgørende didaktisk princip« (UVM 2017a 3.1), der er helt synligt i den typiske tilrettelæggelse af et årshjul. Der veksles som hovedregel mellem forløb, der har en overvejende teoretisk-analytisk karakter, f.eks. introduktionsforløbet, hvor eleverne stifter bekendtskab med filmsproget og den grundlæggende filmdramaturgi, og praktiske forløb, hvor eleverne selv laver medieproduktioner. Men også i de enkelte forløb og moduler er det helt almindeligt at skifte fra en teoretisk gennemgang til konkrete øvelser, hvor eleverne sendes ud i marken for at afprøve teorien i praksis – eller omvendt. Det kan være filmiske virkemidler, der skal 23
Fagdidaktik i mediefag
demonstreres, en dramaturgisk model, som afprøves, eller elevernes egne optagelser, der undersøges for brug af beskæringer, kameragange eller måske karakterfremstilling. Ikke mindst den tekniske udvikling, hvor små digitalkameraer, smartphones og iPads har deres plads blandt fagets udstyr og i elevernes skoletasker, har tilført mediefag en ny frihed, fordi praktiske øvelser hurtigt og let kan inddrages. Mediefags basisdidaktik afspejler sig helt frem til fagets todelte eksamen, hvor eleverne dels prøves i deres praktiske arbejde, nemlig den eksamensproduktion, de har lavet i grupper, dels i teori-analyse i en individuel eksamen, hvor eleven skal analysere og perspektivere et ukendt filmcitat, der har relation til et af de forløb, der har været arbejdet med i undervisningen. Også i fagene medier og filmkundskab på folkeskoleområdet er denne didaktik knæsat, og her bruges Birgitte Tuftes zigzagmodel gerne til grafisk at illustrere den vekselvirkende tilgang (se side 45-46 og 58). Det er i øvrigt en didaktisk fællesnævner for alle de kunstneriske fag i gymnasiet, at de både rummer et teoretisk-analytisk og et praktisk element. Mediefagets to tilgange – jf. identitet og formål – til de levende billeder har indflydelse på både fagets arbejdsformer og tilrettelæggelsen af den faglige progression. Først og fremmest er arbejdet med at lave medieproduktioner helt primært et holdarbejde, som i vidt omfang – og ikke mindst når det gælder eksamensproduktionen – er et gruppe baseret projektarbejde, der kræver en høj grad af selvstændighed hos eleverne. Ofte foregår produktionsprocessen i det gruppe- og projektorienterede læringsrum i lange perioder (en eksamensproduktion på B-niveau kan sagtens strække sig over to-tre måneder). Gruppens medlemmer er på egen hånd en stor del af tiden, og de er derfor afhængige af hinanden og af den samarbejdskultur, der opbygges i gruppen. Med Lave og Wenger (Dolin & Kaspersen 2013, s. 195) kan man tale om, at de grupper, der sammen producerer film, udgør et praksisfællesskab, som i vidt omfang fungerer identitetsskabende for gruppens medlemmer – både i kraft af den fælles opgave, de står over for, og den konkrete medieproduktions fortælling og stil, som de får et
24
Mediefag i gymnasiet
Mediefags identitet og formål Mediefags identitet som kunstnerisk fag, dets basisdidaktik, grundlæggende indhold og formål er også highlightet i læreplanens identitets- og formålsparagraf fra 2017:
1. Identitet og formål 1.1. Identitet Mediefags kerne er levende billeder i en kommunikativ, æstetisk, kulturel og samfundsmæssig kontekst. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til film, tv og nyere medier. Faget giver eleverne viden, kundskaber og redskaber til at analysere levende billeder og den sammenhæng, de optræder i. Dette er af afgørende betydning for muligheden for at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, som man møder som bruger af medier. Faget giver endvidere viden, kundskaber og redskaber til at skabe og distribuere medieproduktioner. 1.2. Formål Mediefaglig viden og mediefaglige kundskaber udvikler og styrker elevernes teoretisk-analytiske og praktiske evner og kompetencer og bidrager derigennem til elevernes almendannelse og studiekompetence. Undervisningen udvikler elevernes evne til at analysere, perspektivere og kritisk vurdere danske og internationale produktioner inden for fiktion, fakta og blandinger mellem disse former i en række forskellige medier. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative, innovative og reflekterende deltagere i mediesamfundet. Fagets indhold bliver foldet ud under læreplanens angivelse af faglige mål og kernestof (UVM 2017a, 2.1 og 2.2).
Fagdidaktik i mediefag
tæt tilhørsforhold til, når de producerer, og som derfor også får en særlig betydning for gruppen. Selve arbejdet med at organisere og lande gruppesammensætningen har stor indflydelse på, hvordan processen kommer til at forløbe. Håndteringen af gruppedannelsesprocesser, indsigt i gruppedynamik – og undertiden også ren og skær konfliktløsning – er en del af enhver mediefagslærers arbejdsbeskrivelse. Netop fordi fagets praktiske del i vidt omfang er født med en projekt orienteret og induktiv tilgang, kan det have en afsmittende virkning på, hvordan undervisningen gribes an i den teoretisk-analytiske del af faget. Hvis klassen i lang tid har arbejdet tæt sammen i mindre grupper, kan der være behov for at variere arbejdsformerne, når det gælder teori og analyse. Omvendt gælder det selvfølgelig også, at grupperne kan være så velkørende, at det giver god mening at fortsætte ad dette spor. Selv om mange elever møder mediefag med et vist kendskab til nogle af fagets praktiske og/eller teoretiske elementer, begynder undervisningen med en grundlæggende indføring i de basale redskaber og den faglige diskurs, der er nødvendige, for at eleverne kan arbejde analytisk og produktionsorienteret med levende billeder. Der skal f.eks. etableres et fælles mediefagligt sprog, og eleverne skal kunne betjene skolens optage- og redigeringsudstyr. I en vekselvirkning mellem overvejende teoretisk-analytisk og praktisk baserede forløb skabes der en progression inden for begge felter. En meget løs skitse til et årshjul for C-niveau kunne se sådan ud:
• Introduktion til de filmiske virkemidler, grundlæggende dramaturgi, centrale genrer og medier, hvor der veksles mellem teori/ analyse og små praktiske øvelser. • Praktisk forløb: pilotproduktion med inddragelse af mediefaglige planlægnings- og delingsværktøjer og introduktion til basal ophavsret. • Teoretisk-analytisk forløb, der inddrager fakta, fiktion og blandingsformer samt medieplatforme og tværmedialt samspil. Dertil fokus på at perspektivere forløbets værker til relevante kontekster. • Praktisk forløb: eksamensproduktion. 26
Mediefag i gymnasiet
Inden for det teoretisk-analytiske område skal der etableres en progression, som begynder med de filmiske virkemidlers terminologi og næranalyse som metode, der i begyndelsen trænes via mindre og overskuelige filmpassager. Herefter foldes analysen ud, og flere aspekter – dramaturgiske, genre- og mediemæssige samt kontekstuelle – inddrages, mens filmenes volumen øges fra kortere til længere formater, så eleverne til sidst kan analysere hele værker og perspektivere dem. Inden for det praktiske område begyndes der med en basal introduktion til kameraet, små øvelser med ‘klip i kameraet’ og en præsentation af redigeringsprogrammet og dets helt grundlæggende funktioner. En progression frem mod elevernes selvstændige håndtering af produktionsprocessen og fortrolighed med betjeningen af skolens apparatur kan ske gennem en gradvis øgning af kravene til f.eks. produktionernes længde og kompleksitetsgrad. Desuden kan eleverne lave delprodukter og arbejde med forskellige benspænd, der træner tekniske færdigheder og lader dem afprøve udstyrets forskellige muligheder. Den skriftlige dimension i mediefag kan bruges til at understøtte stilladseringen. Gennem små skriveopgaver kan eleverne øve film sprog og dramaturgi, mens synopsis og moodboard kan forberede og kvalificere det praktiske arbejde.
Læremidler og artefakter i mediefag Læremiddelforskningen interesserer sig blandt andet for læremidlernes rolle i forbindelse med elevernes læreprocesser, herunder for læremidlernes sociale funktion. Begrebet læremiddel dækker over en lang række forskellige læremiddeltyper, der har det til fælles, at de er »midler, der har elevernes læring som mål«, som Jens Jørgen Hansen, der forsker i læremidler, har formuleret det (Hansen 2010, s. 19). Han opererer blandt andet med tre typer af læremidler, der i figur 1 (side 28) er sat i relation til mediefag: ‘semantiske’ læremidler, ‘didaktiske’ læremidler og ‘funktionelle’ læremidler. I mediefag har læremidlerne afgørende indflydelse på fagets hvordan – ikke mindst fordi de funktionelle læremidler (dvs. de tekniske artefakter som optage- og redigeringsudstyr) har været i hastig forandring i hele fagets levetid. I midt-1970’erne skrev den daværende 27