p o f g
Hanne Leth Andersen, Susana S. Fernรกndez, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen
Fagdidaktik i sprogfag
Frydenlund
Fagdidaktik i sprogfag 1. udgave, 1. oplag, 2015 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-491-4 Fagredaktion: Flemming B. Olsen Korrektur: Maiken Skovmøller Ísberg Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøð Grafisk produktion: Balto, Litauen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
INDHOLD
FORORD.......................................................................................................... 9 I DEN TEORETISKE BAGGRUND............................................................ 13 1. Introduktion: Den kommunikative tilgang og kommunikativ kompetence...........................................................................14 2. Historisk overblik: Vigtigste teorier og feltets udvikling........................... 17 3. Hvad bringer fremtiden?............................................................................23
II MÅL MED UNDERVISNINGEN.............................................................27 1. Ministerielle styredokumenter..................................................................28 2. Forventningsafklaring...............................................................................29 3. Færdigheder og indhold.............................................................................30 4. Indhold, delkompetencer og forståelse af progression............................ 31 5. Fejl og feedback som led i progression og sprogudvikling.........................32 6. Det fælles arbejde med og om sprog i alle fagene.....................................35
III LINGVISTISK KOMPETENCE.............................................................37 1. Introduktion...............................................................................................38 2. At lære udtale............................................................................................39 3. At lære grammatik.....................................................................................43 4. At lære ord og leksikalske fraser................................................................54 5. Betydningen af et godt ordforråd..............................................................55
5
IV PRAGMATISK KOMPETENCE............................................................63 1. Situationstilpasset sprogbrug.................................................................. 64 2. Sproget som værktøj i situationer.............................................................65 3. Forskellige typer af sproglig variation.......................................................66 4. Sociolingvistisk variation...........................................................................67 5. Registre og genrer i fremmedsprogsundervisningen...............................70 6. Sproghandlingsvariation og behovet for at udtrykke høflighed...............72 7. Inddragelse af nye medier........................................................................ 80 8. Feedback....................................................................................................81
V DISKURSIV KOMPETENCE..................................................................85 1. Indledning................................................................................................. 86 2. Tekstens makroniveau.............................................................................. 86 3. Informationsstruktur.................................................................................95 4. De diskursregulerende gambitter.............................................................97 5. Fokus på feedback.................................................................................. 100 6. Analysekompetence................................................................................101
VI STRATEGISK KOMPETENCE.......................................................... 103 1. Introduktion: Motivation og viden om sproglæring................................ 104 2. Kompenserende kommunikationsstrategier.......................................... 105 3. Sproglæringsstrategier.......................................................................... 108 4. Personlighed og motivation.....................................................................112 5. Læringsstile.............................................................................................113 6. Strategitræning.......................................................................................114 7. Elevautonomi og nye lærerroller..............................................................116 8. Opsamling................................................................................................118
VII INTERKULTUREL KOMMUNIKATIV KOMPETENCE................121 1. Indledning................................................................................................122 2. Kultur i sprogundervisningen................................................................. 124 6
3. Udfordringer for kulturundervisningen.................................................. 126 4. Kulturen i sproget................................................................................... 128 5. Kulturen gennem tekster........................................................................ 130 6. Med hele verden som klasseværelse.......................................................131
EFTERORD.................................................................................................135 Den kommunikativt bevidste sprogundervisning...................................... 136
HVIS DU VIL LÆSE MERE .................................................................... 139 LITTERATUR..............................................................................................145
7
Sp ro gf ag
p o f g
II
MÅL MED UNDERVISNINGEN
Fagdidaktik i sprogfag
For at sprogfagenes undervisning skal blive en succes, må elever, forældre, lærere og uddannelsessystem gør sig klart, hvad formålet er, både i skole og gymnasium. Sprogfagene er kendetegnede ved både at have en indholdsdel og en færdighedsdimension, og det kan gøre det vanskeligt at blive enige om, hvad kernen er. Også i forhold til progression i sprogundervisningen er det muligt at anlægge forskellige vinkler.
1. Ministerielle styredokumenter Som det fremgik af kapitel I, har man til forskellige tider haft forskellige formål med sprogundervisningen. Formålet er afhængigt af, hvad der er brug for i tiden. I det 21. århundrede, hvor samfundsudviklingen bevæger sig i retning af et globalt videnssamfund, er det vigtigt at kunne arbejde i større netværk på tværs af fag og landegrænser, og det stiller nye krav til sprogundervisningen. Det er afgørende at kunne kommunikere, både synkront og asynkront, og for at kunne kommunikere adækvat skal man kunne tænke kommunikationen ind i en kontekst: Hvem kommunikerer jeg med, hvilke referencerammer kan jeg benytte, hvordan får jeg bedst mit budskab igennem i netop denne kontekst osv.? Samtidig er sprog også en indgang til dannelse og selvudvikling og en forberedelse til arbejdsmarkedet. I uddannelsessystemet er formålet med undervisningen formuleret i de ministerielle styredokumenter. Sprogfagene er som alle andre fag forpligtet på de overordnede formål, sådan som de er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelserne. De gymnasiale uddannelser er almendannende og studieforberedende, og det hedder f.eks. i stx-bekendtgørelsen: Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for 28
II Mål med undervisningen
individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. Mange formuleringer i paragraffer som denne taler naturligt og direkte ind i sprogundervisningen, og formålet foldes særligt ud i hvert enkelt sprogfags læreplaner. For alle sprogfag gælder, at de går på tre ben. Således står det i alle sprogfagenes læreplaner, at sprogfag er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Dermed fastslås, at kernen i sprogfagene ikke alene er færdighedsorienteret. Den brede identitet er med til at give sprogfagene i dansk uddannelsestradition en væsentlig indholdsdimension. I læreplanerne for sprogfagene foldes de tre områder – færdigheder, viden og kultur – ud på forskellig vis. Her spiller forskellene mellem sprogenes position i de gymnasiale uddannelser naturligvis ind. Der er stor forskel på, hvor store krav der stilles til eleverne, afhængigt af om der er tale om et sprog som engelsk, som efterhånden har modersmålslignende status, eller om der er tale om et fortsættersprog som tysk eller fransk, hvor der også bygges videre på færdigheder, viden og kultur, som eleverne har med fra grundskolen, eller om der er tale om deciderede begyndersprog. Også inden for paletten af mulige begyndersprog er der forskelle, idet eleverne oftest har lettere ved at tilegne sig europæiske begyndersprog som fransk eller spansk frem for sprog af en helt anden sprogstamme, som f.eks. kinesisk. Disse forskelle i krav er væsentlige at få frem i dialogen med eleverne – og måske også i dialogen med deres forældre.
2. Forventningsafklaring Mange elever kan have en helt urealistisk forestilling om den hastighed, hvormed man kan tilegne sig sprog, lige såvel som om ambi tionsniveauet med hensyn til hvilket niveau af sprogbeherskelse, der er slutmålet for den gymnasiale sprogundervisning. Det kan være svært for mange at forholde sig til, at man ikke bliver lige så dygtig til sit andet eller for den sags skyld sit tredje fremmedsprog, som man gør 29
Fagdidaktik i sprogfag
til sit første fremmedsprog, dvs. engelsk – fordi man ikke har haft det nær så længe, og fordi man nu begynder på engelsk ganske tidligt i grundskolen, og ikke mindst fordi alle er omgivet af engelsk i deres dagligdag. Engelsk høres og læses dagligt af de fleste på alle medier, både de analoge og de digitale. Dette kan omvendt betyde, at eleverne i faget engelsk måske tror, at de behersker sproget bedre, end de gør, fordi de er i stand til at forstå film og sange og klarer sig godt i uformelle samtaler med andre unge. Kravene til at læse avancerede autentiske tekster og til at skrive et akademisk engelsk i deres opgaver er dog større og forudsætter, at eleverne hele tiden motiveres til at udvikle fremmedsproget, så det kan bruges mere præcist og nuanceret. Derfor er det ofte en rigtig god idé som sproglærer fra tid til anden at tage en forventningsafklarende drøftelse med eleverne. En sådan forventningsafklaring kan være med til at bekræfte eleverne i, at de er på rette spor, og at de i forhold til de realistiske delmål præsterer, som de skal – eller den kan hjælpe dem til at justere på deres indsats eller strategier.
3. Færdigheder og indhold I læreplanerne for sprog beskrives på forskelligt niveau fem færdigheder. Disse fem færdigheder er formuleret i overensstemmelse med de færdigheder, som er beskrevet i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (Europarådet 2001). Denne referenceramme er et resultat af et fælleseuropæisk samarbejde om at udvikle et værktøj med det dobbelte formål, dels at harmonisere standarderne for sprogundervisningen i Europa, dels at tilvejebringe selvevalueringsværktøjer, så enhver EU-borger har mulighed for at kunne beskrive, hvilke sprogkompetencer han/hun har (sprogpas). De danske læreplaner refererer ikke direkte til denne referenceramme, men de er på mange måder inspirerede af den i deres beskrivelse af målene med undervisningen. De fem færdigheder understøtter udviklingen af elevernes kommunikative kompetencer på målsproget. Det drejer sig om de to receptive kompetencer, at lytte og at læse, og om de tre produktive kompetencer, at tale i spontane situationer, at præsentere og redegøre for et kendt 30
II Mål med undervisningen
emne og at skrive. Som nævnt ovenfor er målene for beherskelse af de fem færdigheder varierende og afpasset det enkelte sprogs position i fagrækken, og udøvelsen af de fem færdigheder er tilsvarende forskellig fra sprogfag til sprogfag. Det er en væsentlig pointe, at en færdighed aldrig er uafhængig af det indhold, der kommunikeres, eller den situation, det kommunikeres i.
4. Indhold, delkompetencer og forståelse af progression Netop det, at disse fem færdigheder er så velbeskrevne i læreplanerne, gør, at både lærer og elev kan have tendens til at fokusere på dem, hvorved videns- og kulturdelen mistes af syne. Især i under visningen af begyndersprog er dette en overhængende risiko, fordi der naturligt her vil være stort fokus på udvikling af de første basisfærdigheder på fremmedsproget, herunder arbejdet med udtale, ordforråd og grammatik. Der skal derfor findes en balance mellem indhold og form, som er tilfredsstillende både for læreren, der har ansvaret for, at undervisningen tilrettelægges med den rette progression i læringsprocessen, og for eleven, der har et konstant behov for at kunne mærke progressionen, dvs. at kunne fornemme en dygtiggørelse i forhold til delkompetencerne og i forhold til slutmålet. Kan eleven ikke fornemme denne progression, vil det ofte føre til lav motivation og til, at eleven efterhånden ikke orker at yde en indsats, fordi den ikke opleves at give udbytte. Dette stiller store krav til læreren om at være meget eksplicit omkring målene med undervisningen, både på meget kort og på meget langt sigt, ligesom det stiller krav til læreren om at vide, hvornår og hvordan det er formålstjenligt at give feedback, sådan at eleverne ikke oplever, at de er mangelfulde sprogbrugere, som ikke kan gennemføre en kommunikationssituation, og at kommunikationen gang på gang brister, når læreren bryder ind og retter.
31