Rikke Hedehus
FIND GLÆDEN Du vælger selv dit mindset
Frydenlund
FIND GLÆDEN Du vælger selv dit mindset 1. udgave, 1. oplag, 2015 © Frydenlund og forfatteren, ISBN 978-87-7118-584-3 Fotos omslag: Rasmus Degnbol Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: Toptrykgrafisk, Gråsten
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold
Forord...................................................................................... 6 Forfatterens forord................................................................... 9 Indledning............................................................................. 13 1. Av, det gør ondt at være modløs...............................................17 2. Jeg finder altid en god parkeringsplads.................................... 22 3. Øv – vi skal ha’ rester!............................................................. 30 4. Blæreballet for begyndere....................................................... 36 5. Goddaw, krop, jeg elsker dig stadig!........................................ 44 6. Musikken blev mit kvantespring.............................................. 50 7. Hvis frygten er din værste fjende, hvem er så din bedste ven?...................................................... 58 8. Tak er kun … det rigtige ord................................................... 66 9. Tandlægetudetur.................................................................... 72 10. Et lillebitte kaizen-skridt........................................................ 76 11. Én dag ad gangen, én ting ad gangen...................................... 84 12. For mig er sclerose blot et ord................................................. 90 13. Fake it until you make it......................................................... 97 Efterord................................................................................100 Noter....................................................................................103
5
8
Tak er kun … det rigtige ord
I Danmark har alle mennesker tag over hovedet, og der er ikke nogen, der sulter. Så enkelt kan det siges. Med det udgangspunkt er alt andet et overflødighedshorn af gaver. Ordene blev gentaget igen og igen af dejlige Edel, som jeg mødte i Ry på opholdet ”Naturen som træningspartner”. Edel er et af de stærkeste og mest taknemmelige mennesker, jeg nogensinde har mødt. Hun var 62 år, alle vi andre på holdet var mindst 15 år yngre. Og når vi ”unge” ved dagens slutning var helt i knæ efter et program tæt pakket med fysisk og mental aktivitet, var det Edel, som lige snuppede en tur i kano. Eller en 10-km-cykeltur. Edel sagde igen og igen og ganske uden at være belærende: ”Her i Danmark har alle jo tag over hovedet, og der er ikke nogen, der sulter”. Jeg fattede ikke helt ordene, da jeg hørte dem første gang, og kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet alle de andre gange. Det var nu så sødt, at hun brugte den vending i sit forsøg på at berolige os andre. Som hendes forklaring på, hvordan vi andre kunne finde ro i tankerne, lære at mestre frygt og frustrationer. 66
Sandheden i Edels ord kan selvfølgelig diskuteres. Men budskabet i hendes ord er, at der altid er noget at være taknemmelig for. Særligt når jeg bor i Danmark. Og hvis jeg skulle være i tvivl, kan jeg da bare kigge mig lidt omkring i verden. Der er ingen bjergskred i Danmark, og jordskælvene er så små, at kun apparater kan registrere dem. Tak for det! Jeg er taknemmelig for, at når jeg lægger mig til at sove om aftenen, så kan jeg regne med, at bygningen står samme sted næste morgen. Der bliver ikke affyret missiler mod den by, jeg bor i. Stor tak! I den del af Danmark, hvor jeg bor, kan jeg gå på gaden uden at frygte at blive skudt. Hvis jeg brækker et ben, kan jeg gå til lægen, komme på sygehuset og få gips på. Mine børn kan gå i skole og lære at læse og skrive. Skraldemændene fjerner hver eneste uge alt det affald, jeg smider i skraldespanden. Tak, tak, tak! I Danmark har alle mennesker tag over hovedet, og der er ikke nogen, der sulter. Jeg har masser at være taknemmelig for. Også selvom jeg har sclerose. Vi ser igennem ruderne indtil de bliver sorte. Så sover vi dem lyse igen. Vil I, der ved hvem vi skal takke lige række en pegefinger i vejret? [Poul Larsen, ”Ørslev Kloster og andre digte”]
67
Jeg tror på, at det ligger dybt i mennesket at kunne føle taknemmelighed. Hvordan kan en kvinde ellers overleve, at hendes højtelskede mand og far til deres tre børn i skolealderen pludselig dør i en ulykke? Det skyldes taknemmelighed. Og at mennesket besidder et ufatteligt overlevelsesinstinkt. Det gør kvinden i stand til i første omgang at gennemleve krisen. Men at hun rejser sig igen og atter kommer til at smile og le, skyldes taknemmelighed. Taknemmelighed for al den kærlighed hun har fået, alle de gode minder hun har. Hun kan smile, fordi hun vælger at være taknemmelig. Hun kunne også have valgt at blive bitter over alt det, hun føler, hun er gået glip af, alle de mange år hun troede, de skulle leve sammen og mærke hinandens kærlighed. Men det gør hun ikke. Hun vælger at mærke følelsen af tak i sit hjerte. Og det er med til at få hende til at smile igen. Jeg kender hende. Og hun er et mirakel i sig selv. Uanset hvor træls noget kan føles, så er der altid noget, jeg kan være taknemmelig for. Det kan godt være, jeg skal langt ned og hente det, men der vil altid være noget, jeg kan være taknemmelig for. Da jeg fik attakker i benene, blev jeg bange og kunne mærke følelsen af uretfærdighed overvælde mig. I dag kan jeg mærke taknemmelighed. Ikke over at have sclerose. Ikke over de attakker, jeg stadig får, eller at arvævene i min hjerne påvirker mig. Men for at jeg i 1996 tog så let på tingene, bevarede en følelse af uovervindelighed, og at jeg levede i fred for sygdommen i ti år, hvor jeg har nået at opleve så meget, bl.a. at blive mor til begge mine sønner. Plus fik en hel masse andre uforglemmelige og dejlige oplevelser. Hvad giver det mig at føle taknemmelighed? Når jeg siger ”tak” med oprigtighed, så er det, som om varme spreder sig i min krop. Selv hvis det kun er i tankerne, jeg siger det. På 68
samme måde når jeg modtager et dybtfølt ”tak”. Vel at mærke uden at skynde mig at returnere med et ”det var da så lidt”. Det føles skønt at lade ”tak” sive ind i alle celler. Det gør godt. Det gør mig glad. Når jeg stiller mig selv spørgsmålet: ”Hvad kan jeg være taknemmelig for?”, flytter jeg fokus fra bitterhed og sørgmodighed. Fra modløshed. Mod noget bedre. Where focus goes – Energy flows – Result shows. Taknemmelighed er for mig både at værdsætte alt det, jeg har. Og undlade at være utaknemmelig for alt det, jeg ikke har. Misundelse bringer mig ikke noget godt. Og hvis jeg alligevel ikke har nogen indflydelse på årsagen til misundelsen, må årsagen pænt få lov at blive liggende i ”interesse”. Det kan slukke følelsen af misundelse. Så spilder jeg ikke energi på den del. Kan jeg selv fremkalde følelsen af taknemmelighed? Ja, der skal ikke meget mere til end blot at åbne øjnene. Glemme tiden et øjeblik og stille mig selv spørgsmålet: ”Hvad er jeg taknemmelig for? Lige nu?”. Det kan være så lille en ting som en god kop te. Eller en smuk solnedgang. Taknemmelighed er så meget federe end misundelse. Og jeg vælger selv, hvad jeg helst vil dyrke og fokusere på. Taknemmelighed hjælper mig også til at være en mirakelmagnet. Jeg er ikke mirakel-frygtig, ligesom man kan være gudfrygtig. Jeg er mirakel-taknemmelig. Jeg tænker ”tak!” for de mirakler, jeg oplever – og indimellem siger jeg det endda højt enten for mig selv eller, mens der er andre. Det giver mig noget ekstra at sige tak. Jeg gør det ikke ud fra en tankegang om hybris og nemesis. Jeg er ikke bange for, at hvis jeg ikke husker at sige tak, så bliver jeg straffet. Nej, jeg gør det, fordi 69
når følelsen af taknemmelighed kommer, så forstærkes den yderligere ved at tænke og sige tak! Jeg øver mig i at føle taknemmelighed, så meget som muligt. Det er ikke noget, jeg er født med eller har fået ind med modermælken. Jeg er opvokset i filosofien, ”man skal yde, før man kan nyde”. Og en grundlæggende holdning om at man skal gøre sig fortjent til de gaver, man modtager her i livet. At de store gaver opnås gennem hårdt arbejde. Så jeg er nødt til at øve mig i at se alle de små gaver, som også giver mig masser af glæde. En dejlig sidegevinst er, at ”tak” er en øvelse, som jeg kan udføre, uanset hvad der sker med min krop. Det kræver ikke, at jeg kan løbe fem kilometer. Ikke engang at jeg kan gå. Jeg er ikke heldig at have sclerose. Men jeg er privilegeret på så mange andre måder. Jeg begynder at forstå Edels ord. At taknemmelighed er en god byggesten i et solidt fundament for den glæde, jeg søger. ”Tak” føles godt. Bare det at sige det. Jeg er hverken døbt, konfirmeret eller medlem af den danske folkekirke. Eller andre kirker eller religioner for den sags skyld. Men jeg tror på en Gud. På min helt egen måde. Og jeg kan sagtens finde på at gå i kirke. Jeg får altid noget med mig fra en gudstjeneste. Om ikke andet, så er det en stund, hvor jeg tillader mig selv at slappe af fra masser af aktiviteter. Lytte og reflektere. Til en gudstjeneste i Ørslev Klosterkirke var de sidste ord: ”Tak, fordi du har givet mig modet til at leve livet på den måde, du har lært mig”. Det er i høj grad det, mit liv handler om. Mod. At turde leve livet. Helt præcis hvor mit mod stammer fra, ved jeg ikke. Men uden det ville mit liv bestemt 70
ikke være det samme. Og jeg har da lyst til at sige tak for det. Det føles altid godt at sige tak. Så … for mit mod. Og for alt det andet: TAK!
71