B JØ R N S CHI Ø N NIN G
FLØJTE
MANDEN Dobbeltdrabet på Femøren
Fløjtemanden. Dobbeltdrabet på Femøren 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Nyt DPIF og forfatteren Indbunden udgave: ISBN 978-87-7118-771-7 Softcover udgave: ISBN 978-87-7118-763-2 Forlagsredaktion: Keld Lund Jensen Korrektur: Marianne Holmen Grafisk tilrettelægning: Pamperin Grafisk Omslagstilrettelægning: Imperiet/Simon Lilholt Omslagsfoto: Polfoto Forfatterfoto, flap: Kim Dang Trong Tryk: Pozkal, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Nyt DPIF – politiidrættens forlag Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf.: 45-3393 2212 post@nytdpif.dk www.nyt-dpif.dk
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Prolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Femøren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Tilfældighedernes spil . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Efterforskningslederen . . . . . . . . . . . . . . . 26 Voldtægtssagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Conevski i søgelyset for dobbeltdrabet . . . . . . 68 Mens vi venter på Conevski . . . . . . . . . . . . 76 Fælden klapper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Et omfattende synderegister . . . . . . . . . . . . 94 Isolationsfængsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Et begivenhedsfuldt retsmøde . . . . . . . . . . . 121 Retssagen begynder . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Conevskis baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Retssagen fortsætter . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
Procedure . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Dommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 Conevski . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Sagen rejses i Folketinget . . . . . . . . . . . . . . 180 Krav om løsladelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
Fælden klapper
Den 23. juli 1984 landede SK 740 fra Beograd i Kastrup lufthavn kl. 18:15. En af passagererne i flyet var Naum Conevski, han blev anholdt i gaten kl. 18:20 og kørt til afhøring på Politigården med det samme. Ifølge flere kilder havde politiet aflyttet telefonsamtaler mellem Conevski og hans kone, som var kommet hjem den 17.juli. Derfor vidste politiet helt nøjagtigt, i hvilket fly Conevski var passager. Conevski mente efter telefonsamtalerne at dømme, at han skulle hjem og hæve sin erstatning. I stedet smækkede et sæt håndjern sig fast om hans håndled, kort efter han satte fødderne på dansk jord. Og checken med erstatningen? Den havde politiet konfiskeret, første gang de ransagede lejligheden.
På Politigården blev Conevski ved skranken, hvor fængselsbe-
tjentene tog over, rutinemæssigt bedt om at tømme sine lommer. En af de fængselsbetjente, der var til stede ved den lejlighed, husker situationen og betegner Conevski som en af de mest iskolde og hårdkogte mænd, han har mødt i hele sin karriere i Kriminalforsorgen. Conevski var helt upåvirket af situationen. Han tømte sine lommer og sagde:
“Der er nogen, der siger, jeg har skudt nogle drenge. Nå, men
er der ikke en, der giver en smøg?” 83
Da Conevski senere blev overført til Vestre Fængsel, blev han straks sat i isolationscelle. Der var nemlig rygter om, at fangerne havde besluttet at slå ham ihjel, fordi mange af dem mente, at det var helt utilstedeligt at skyde to drenge. Da fængselsbetjentene fortalte Conevski, at de satte ham i isolation for hans egen sikkerheds skyld, virkede Conevski ifølge udsagn fra den samme fængselsbetjent, der modtog ham på Politigården og som tilfældigvis også modtog ham i Vestre Fængsel, totalt uforstående. Han mente ikke, at fængselsbetjentene havde ret til at isolere ham. Han forstod først, det var alvor, da døren til en isolationscelle smækkede i og isolerede ham fra omverdenen.
Hvis Conevski ikke var blevet isoleret i fængslet, havde hele den
videre historie sandsynligvis fået et helt anderledes forløb.
Ekstra Bladet, der jo havde kørt en stor artikelserie for at få Co-
nevski frikendt for voldtægten af Gurli, udkom dagen efter, den 24. juli 1984, med en stor artikel om Conevski. Artiklen handlede ikke særlig meget om dobbeltdrabet på Femøren, men især om, at Conevski tidligere var blevet frikendt.
Under overskriften: “Blank straffeattest trods dom på 2½ år” hed
det bl.a. i artiklen: “Den jugoslaviske chauffør, Naum Conevski, som i går blev anholdt og sigtet for dobbeltdrab, blev i sommeren 1981 idømt 2½ års fængsel for voldtægt af en kvindelig passager i hendes villa i Nordsjælland.”
Dobbeltmordet nævnes i en bisætning, og resten af artiklen refe-
rer hele voldtægtssagen og ender med frifindelsen, efter at Klageretten havde fået genoptaget sagen.
Nedenunder på samme side i Ekstra Bladet er der en mindre ar-
tikel. Artiklerne adskilles af et billede af Ekstra Bladets journalister Knud Buchardt og Kirsten Jacobsen sammen med Naum Conevski: 86
ET CHOK FOR MIG – For mig er det et uforfalsket chok! Journalist Knud Buchardt, Ekstra Bladet, bruger normalt ikke store ord. Men han blev rystet, da hans blad mandag aften efter TV-Avisen ringede og fortalte, at den mand han og hans kollega Kirsten Jacobsen for et halvt år siden fik renset for en voldtægtsanklage, i dag er anholdt og sigtet for mordet på to drenge. (….) Den tredje person, der i måneder kæmpede en indædt kamp for at rense Conevski, afdelingsleder i Kriminalforsorgen Inger-Lise Saarde, nåede ikke at opleve gårsdagens chok. Hun, der henledte de to Ekstra Blad-journalisters opmærksomhed på Conevskis sag, døde kort tid efter, Klageretten pure rensede jugoslaven for voldtægtsanklagen.
Man kan mene, at Ekstra Bladets dækning af, at en mand er anholdt og sigtet for et spektakulært dobbeltdrab, er en smule afdæmpet. Men det kan heller ikke have været helt nemt for Ekstra Bladet, når man husker på, at bladet var gået ‘all in’ på at få frikendt en mand, og det så viser sig, at manden 164 dage (1984 var et skudår) efter frikendelsen arresteres og sigtes for et tilsyneladende meningsløst dobbeltdrab. Jeg har talt med Kirsten Jacobsen om, hvorfor der kun var en reaktion fra Knud Buchardt og ikke fra hende:
– Nu frikendte retten ham og så kom dobbeltmordet, og
han blev arresteret for det. Knud Buchardt blev interviewet, 87
kan jeg huske, og han sagde, jeg har fået et virkeligt chok, men du var ikke citeret i den artikel. Hvordan reagerede du?
(Svaret begynder, inden spørgsmålet er stillet færdig).
– Jeg tror, jeg var ude at rejse.
– Ok.
– Øh, jeg kan huske, at jeg selv kom og sagde på Ekstra Bladet,
den sag den kan jeg INTET have med at gøre, altså INTET SOM I INTET.
– Klart.
– Fordi det er en ny sag og ligegyldigt hvad jeg gjorde i den sag...
jeg vil heller ikke involveres i den, jeg vil heller ikke give min mening til kende om, hvordan Conevski er … altså det er en ny sag, den skal vurderes af andre mennesker, han skal jo dømmes med piber og trommer, altså hvis det bliver bevist, det er ham. Han skal selvfølgelig ikke dømmes, hvis det ikke er ham, men jeg har ingen mening om det, og jeg har stadigvæk ingen mening om det.
– Det er fair, det er fair…
(Afbryder).
– Det er en sag for mig som alle andre sager, en tragisk og ulykkelig
sag, men en sag som alle andre sager. Birgitte Vestberg, der var anklager i voldtægtssagen mod Conevski i Højesteret, husker en pudsig detalje fra den dag, det kom frem, at Conevski, der som bekendt blev frikendt for voldtægten efter at den særlige klageret bestemte, at sagen kunne genoptages, var mistænkt for dobbeltdrabet. Birgitte Vestberg var på det pågældende tidspunkt statsadvokat for Fyn, men boede fortsat i Gentofte og kørte frem og tilbage i tog. Hun fortæller: “Den dag, hvor det kom frem, at Conevski var mistænkt for 88
dobbeltmordet, sad jeg helt tilfældigt i toget lige overfor klagerettens formand [som jo altså havde været med til at få voldtægtssagen mod Conevski genoptaget, forf. anm.]. Jeg skulle af på Gentofte Station, og han skulle af på Jægersborg Station. Jeg sad lige overfor ham. Jeg sagde ikke noget, jeg sad bare og så på ham, og jeg vil vove den påstand, at han så en lille smule utilpas ud. Men det kan selvfølgelig være indbildning.”
En hårdnakket benægter Afhøringerne af Conevski var en vanskelig opgave. Hans gebrokne dansk gjorde, at en tolk altid skulle medvirke, fordi der ikke må være mulighed for misforståelser. Derudover besværliggjordes afhøringerne af, at Conevski benægtede alt:
Han havde ikke skudt drengene. Han havde slet ikke været på
Femøren på det pågældende tidspunkt, det var ikke hans fingeraftryk, der var på kniven. Han tilstod indbruddet hos tandlægen, Alfred Kamp, så fortrød han og ændrede sin forklaring til, at revolveren lå i garagen, da han lejede den. Imens afhøringerne stod på, dukkede der flere voldtægtsanmeldelser op mod Conevski. Dem benægtede han også. Under afhøringerne vekslede han mellem at være venlig, på grænsen til det joviale og få frådende raserianfald, hvor han råbte og skreg og forbandede retssystemet og politiets behandling af ham. Da sagen var ved at være klar til at komme for retten, havde politiet ikke formået at få noget, der bare lignede en tilståelse, ud af Conevski, Jørgen Bach gjorde et sidste forsøg. Han gik ind i afhøringsrummet til Conevski, tolken og den politimand, der havde 89