Jens Bangsbo
FODBOLD – træning og undervisning
/Frydenlund
Fodbold – træning og undervisning 1. udgave, 2. oplag, 2013 © Forfatteren og Frydenlund, 2007 ISBN 978-87-7887-475-7 Billedredaktion: Kim Frandsen og Hans Søndergaard Grafisk tilrettelæggelse: Friis Grafik Grafisk produktion: Balto, Litauen Forsidefoto (Henrik Smedegaard fra Vejle Boldklub og Morten Nordstrand fra FC Nordsjælland): Per Kjærbye. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Fodbold i gymnasiet Jens Bangsbo
Forord Jeg har været i pædagogikum og været gymnasielærer, hvor jeg har nydt at arbejde sammen med eleverne. Ved flere lejligheder har jeg endvidere haft fornøjelsen af at undervise gymnasielærere. Der skulle derfor ikke meget overtalelse til at skrive denne bog og det kapitel, jeg har skrevet i bogen ”Idræt og Sundhed”. Gymnasietiden er vigtig for, at elevernes får positive idrætsoplevelser. Det vil sætte sit præg på dem i fremtiden. Ikke nødvendigvis for at blive konkurrenceudøverne, men for at få glæde af og motivation til fortsat at dyrke idræt/motion. Det kræver, at underviserne viser engagement og indlevelse med fokus på det positive. For at kunne have mulighed for at opnå forbedringer er man nødt til at sørge for, at hver enkelt elev bliver fagligt udfordret. I denne bog har jeg forsøgt at fremdrage nogle af de vigtigste elementer i fodboldspillet og samtidig give konkrete råd til, hvordan undervisningen kan gribes an med skyldig hensyntagen til en vedvarende motivation og til, at eleverne har meget forskelligt niveau. Undertiden kan de vanskeligste elever at håndtere være de fodboldkyndige drenge. Inddrag dem i undervisning. Når de siger de ikke kan lære mere, er der blot at sige, at der findes mange spillere på topplan, der ugentlig bruger timer på at forbedre en enkelt teknisk detalje. Spørgsmålene til disse elever er: ”Hvor har du lyst til at forbedre dig? Hvordan vil du gøre det? Skal jeg hjælpe dig?”. Fodbold har også meget at byde på for den elev der siger: ”Det kan jeg ikke”. Indbyd også gerne kollegaer − der er mange, der har interesse i fodbold. Det kan være et parallelt forløb om eksempelvis fodboldens historiske og sociale betydning i samarbejde med historielæren, eller computerbaseret og fysiologiske analyse af de fysiske krav under kamp og træning i samarbejde med biologilæren − vil også være spændende.
i n d h old
5
Uanset hvad, så lad ikke det faglige overskygge den spontane glæde, der bør være ved at spille fodbold i en eller anden form. Fodbold skal opleves. Det er spændende at undervise og blive undervist i fodbold. Nyd det. God fornøjelse! Jens Bangsbo
i n d h old
6
Indhold 1. Indledning 2. Taktiske aspekter i fodbold 2.1 Spilsystem 2.1.1 4-4-2 systemet 2.1.2 4-3-3 systemet 2.1.3 3-5-2 systemet
2.2 Spillestil 2.2.1 Systematisk opbygning 2.2.2 Direkte spil 2.2.3 Kontraspil
2.3 Valg af spilsystem og –stil 2.4 Angrebsspil 2.4.1 Bredde i angrebsspillet 2.4.2 Dybde i angrebsspillet 2.4.3 Gennembrud og afslutninger 2.4.4 Andre angrebstaktiske forhold 2.4.5 Angrebsprincipper Skabe og udnytte frit rum Bandespil Boldovertagelse Overlap Andre angrebsprincipper
i n d h old
7
2. Taktiske aspekter i fodbold
6.1. Lektion 1: Spilsystemer og spillestil 6.2. Lektion 2: Taktik og teknisk træning - spark 6.3. Lektion 3: Teknisk træning – tæmninger 6.4 Lektion 4: Taktisk træning – angrebsprincipper 6.5. Lektion 5: Taktisk træning – forsvarsprincipper 6.6. Lektion 6: Fysisk træning: Aerob træning 6.7 Lektion 7: Fysiske krav i fodbold. Fysisk træning: Anaerob træning 6.8. Lektion 8: Specielle holdtaktiske forhold 6.9. Lektion 9: Sociale/psykologiske og taktiske forhold 6.10 Lektion 10: Kamp
7. Litteratur/andre materialer
t a k t i s k e a s p e k t e r i fodbold
15
Figur TA1
8. Ordindex
Figur TA2
t a k t i s k e a s p e k t e r i fodbold
16
Figur TA3 – diamant
Figur TA3 – linje
Figur TA3 – banan
Figur TA3 – to-to
Figur TA3 – tre-en
1. Indledning Fodbold er på mange måder et fascinerede spil. Det har en lang historie, det er medrivende at være tilskuer og endnu mere attraktivt at være spiller. Det indeholder alle komponenter af, hvad man kan forlange af en sport. Den store interesse for fodbold som Danmarks nationalsport gør samtidig fodbold til et oplagt tema for undervisningen på B-niveau(?) i gymnasiet. Inddrag også gerne nogle af de
t a k t i s k e a s p e k t e r i fodbold
17
Figur TA4
Figur TA4B
mange fodboldkampe, der vises i fjernsynet − eller måske en kamp ”live”. Bogen er opdelt i fire hovedafsnit efter de vigtigste elementer i spillet, nemlig taktiske, tekniske, fysiske og sociale/psykologiske forhold, hvor der inden for hvert område er angivet eksempler på øvelser, der kan anvendes i den praktiske undervisning. Det stof dækker (og lidt til), hvad man kan forvente, at man kan berøre i et undervisningsforløb. Ønskes yderligere faglig fordybelse, kan man søge supplerede litteratur; der er inden for det enkelte afsnit givet forslag til litteratur mm., der kan anvendes. Til sidst i bogen er angivet et forslag til, hvordan et undervisningsforløb på ti dobbeltlektioner kan gennemføres. Det er en spændende udfordring at undervise i fodbold, bl.a. fordi man vil møde mange forskellige niveauer lige fra spillere på eliteplan til elever, der aldrig har spillet fodbold.
t a k t i s k e a s p e k t e r i fodbold
18
Det er her undervisningsdifferentiering kommer ind, hvilket er en absolut nødvendighed, hvis man skal udvikle den enkelte elev, og bevare interessen hos alle eleverne. Det er der taget hensyn til i forbindelse med beskrivelserne af de enkelte øvelser og i undervisningsforløbet. Inddrag eleverne så meget som muligt, og gør dem ansvarlige, bl.a. ved at lade dem læse de specielle bemærkninger, der ledsager de enkelte dobbeltlektioner. Man bliver ikke fodboldspiller af 20 lektioner, men man bliver en bedre fodboldspiller, og frem for alt skulle det gerne stimulere til en interesse for yderligere fordybelse og større forståelse for spillet. Inden vi for alvor går i gang, er det nyttigt at studere den historiske baggrund for fodbold − verdens mest populære idrætsgren − både set ud fra deltager og tilskuer synspunkt. Fodbolden, som vi kender den i dag, synes at stamme fra Storbritannien. En legende siger, at den første kamp blev spillet af Anglos-Saxiske for a at fejre en sejr over Vikingerne, og som bold brugte man hovedet af en besejret dansker. Der findes beviser på, at skoledrenge i London i 1175 spillede fodbold på en årlig helligdag, og at man holdt fast ved det i mange år. Fodbold blev i hele taget til en fridagsaktivitet. Det var hele landsbyer, der spillede mod hinanden. Det var en meget voldelig affære. De eneste regler i middelalderen var dem, der forbød fodbold. I 1334 udstedte kong Edward det første forbud, og i de næste 100 år fulgt Edward II, Richard II og Henry IV trop. De var bekymrede for, at fodbold ville være en trussel mod hærens slagkraft i kampen mod Frankrig (1337-1453). De mente, at fodbold var dårlig træning, og at det holdt mændene fra i
Figur TA5
t a k t i s k e a s p e k t e r i fodbold
19
tilstrækkelig grad at indøve militære dyder. Sådan fortsatte det; bl.a. udstedte dronning Elisabeth i 1572 et forbud mod fodbold i London. Spillet overlevede til trods for disse forsøg. Det var stadig brutalt, men det var folkets spil. Dets popularitet er illustreret ved, at Shakespeare i mange af sine stykker har referencer til fodbold. Eksempelvis beskriver Samuel Pepys, at en frostkold januar 1655 var Londons gade ”full of footballs”. Vanskelighederne for fodboldspillet fortsatte i 1600-tallet, men det blev efterhånden mere og mere accepteret som en del af helligdagsaktiviteterne. Der var meget stor forskel i måden, man praktiserede det på. En kamp kunne vare 4 timer, og målene kunne være lokale marker. Bolden var tilsyneladende ligesom i dag en blære inde i et læderhylster. Man måtte spille med hånden, og spillet var stadig brutalt. I Storbritannien blev fodbold efterhånden en del af skoleaktiviteterne. Reglerne og forholdene var afhængig af, hvor man traditionelt spillede fodbold. Eksempelvis havde man i Rugby et stort område til rådighed, og man spillede med mange på hvert hold og med lange, høje bolde og store mål. I Charterhouse fra London spillede man med 20 på hvert hold på det eneste tilgængelige område, nemlig en lang klostergang, åben i den ene ende og lukket med en mur i den anden. Her var der den særlige regel, at bolden ikke måtte spilles fremad. I Eton var det 18-20 på hvert hold på en 110 meter lang og 5,5 meter bred bane med en mur på den ene side. Målene bestod af et træ i den ene ende og en havedør i den anden. Det vi i dag forstår ved en målramme var ikke sædvanlig. I Harrow spillede man 11 mod 11 med en stor tung bold. Målene var baser, som var 3,7 meter høje og placeret 138 meter fra hinanden. Det var klart, at der var to forskellige typer af mål. Det ene var en baglinie, som vi kender i rugby i dag, og den anden et mindre mål som i fodbold, hvor der som oftest blev scoret et mere begrænset antal mål. Mange forskellige regler var i spil, men i starten af 1800-tallet blev der gjort en del forsøg på a lave ensartede regler. De vigtigste var dem, der blev lavet i Rugby og Harrow, fordi de har dannet grundlag for de regler, vi kender i dag. Reglerne i Harrow blev præciseret i 1830 og danner helt konkret basis for de nuværende fodboldregler. Det var tilladt at angribe en modstander, men man måtte ikke spænde ben og skubbe. Målspark og indkast var en del af spillet, og princippet for offside blev introduceret, hvor det ikke var tilladt for en fra det angribende hold at deltage i opspillet, hvis han var nærmere modstanderens mål end
t a k t i s k e a s p e k t e r i fodbold
20
bolden. In 1848 blev der opsat et sæt regler med formålet: ”to be Fair to all the Schools”. Fjorten mænd, der repræsenterede forskellige skoler, producerede de såkaldte ”Cambridge”regler, som også var et af de første forsøg på at opstille fælles regler. Et mål blev scoret ved at bolden blev spillet mellem stolperne og under en snor. Hænderne måtte kun bruges til at stoppe bolden eller gribe bolde med og sparke den videre. I 1862 blev der lavet der lavet 10 regler under betegnelsen ”The Simplest game”, som var en udløber af reglerne udviklet i Cambridge. Som et kuriosum kan nævnes, at hælspark blev forbudt. Når en bold blev spillet ud af banen, skulle spilleren, der havde spillet den ud, sende den tilbage i en lige linie mod midten af banen. Det var klart forskelligt fra indkast, som vi kender det i dag, men andre regler var væsentlig tættere på nutidens. Eksempelvis regel syv, som sagde, at når bolden var sparket over mållinien, skulle den sparkes tilbage af en fra det forsvarende hold. Med udgangspunkt i disse regler blev det engelske fodboldforbund stiftet den 26. oktober 1863. Reglerne var stadig uden betydelig indflydelse af det, vi kender som rugby i dag, men efterhånden blev flere og flere af de rugbyorienterede regler fjernet. Folkene fra Rugby fandt, at det var mandigt og udfordrende at tackle og sparke en modstander. Da den regel blev stemt ud, valgte de at forlade fodboldforbundet og i 1871 at stifte rugbyforbundet. På mødet i 1863 var ikke alle de fodboldspillende skoler repræsenteret, og det tog en del år før reglerne blev alment gældende. 3-mands offside blev indført, dvs. angriberen var ikke offside, hvis der var mindst 3 mand mellem ham og modstandernes mål. I 1886 var reglerne blevet mere eller mindre, som vi kender dem i dag, bortset fra straffespark og 2-mands offside, som blev indført i henholdsvis 1891 og 1925. Dog blev der så sent som i 1992 indført reglen om, at målmanden ikke måtte tage bolden i hænderne, hvis den var afleveret af en medspiller. Ændringen i offside-reglen havde stor indflydelse på spillet illustreret ved, at antallet af mål i den engelske første division blev øget fra 1192 i 1924 til 1703 i 1925. Svarende til et ekstra mål pr. kamp. Professional fodbold blev legaliseret i 1885, og den første professionel turnering blev startet op i England med 12 klubber i 1888. I den sidste del af det 19-århundrede have
t a k t i s k e a s p e k t e r i fodbold
21
Sydamerika og den centrale del af Europa taget fodbolden til sig. Danskerne var nogle af de første, og i 1979 blev Københavns Boldklub (KB) stiftet, hvor der blev spillet en kombination af fodbold og rugby. Allerede i 1884 var der i Danmark15 klubber, som konkurrerede i en cupturnering. Dansk Boldspil Union (DBU) blev etableret i 1889. I starten af det 20. århundrede begyndte fodbold at blive etableret på et internationalt plan. Inden man for alvor går i gang, er det nyttigt at studere den historiske baggrund for fodbold - verdens mest populære idrætsgren både set ud fra deltager og tilskuer synspunkt.
Figur TA6
t a k t i s k e a s p e k t e r i fodbold
22