Fokus giver frihed uddrag by Frydenlund

PERNILLE GARDE ABILDGAARD

FOKUS GIVER FRIHED – gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser

FRYDENLUND

INDHOLD INDLEDNING 6 ET ARBEJDSLIV FULD AF FRISTELSER

Når nye medier skaber nye miljøer

30 år på fem minutter

Nordisk Film 1995

De evige forstyrrelser og afbrydelser

Gloria Mark: Godt to minutter mellem dine forstyrrelser

Theresa Schilhab: Kontrolleret opmærksomhedsstyring er kodeordet

Anders Colding-Jørgensen: Fra multitasking til task-switching

Troels W. Kjær: Husk balancen i dine nervesystemer

CIA: Hvordan du bedst spilder tiden

15 INTERVIEWS MED FORBILLEDLIGE DANSKERE

Jimmy Maymann-Holler

INVESTOR OG IVÆRKSÆTTER

» Jeg har taget meget med fra elitesporten

Isabella Alonso de Vera Hindkjær

CHEFREDAKTØR

» Overvurdér dig selv en lille smule

Ib Michael

FORFATTER

» Mit arbejde ligger i faste timeslots

Christian Jensen

CHEFREDAKTØR

skal nok sætte hastigheden. » VDeterden er dig, der skal finde langsomheden

Merete Eldrup

CEO

» I sidste ende handler det om, hvem der leverer

Jeanette Fangel Løgstrup

TOPCHEF

» Vi skal alle være bevidste om brugen af pauser

Martin Thorborg

IVÆRKSÆTTER

» Jeg planlægger aldrig min dag

63 71 81

89 97 105

CEO

Sheela Maini Søgaard

» Effektivitet er også at være effektiv i det lange løb

Katerina Pitzner

DIAMANTHANDLER

» Jeg skriver alt ned i en fysisk kalender

Anders Morgenthaler

FILMINSTRUKTØR

» Du skal være frygtløs i dit arbejde

Henrik Stenmann

CEO

» Jeg er besat af at skabe mere tid

113 121 127 133

Eva Persson

ADVOKAT OG PARTNER

139

Jacob Bøtter

IVÆRKSÆTTER

147

» Jeg bestemmer selv, hvornår jeg vil forstyrres » Når jeg har flowtid, er jeg 100 % koncentreret

Anders Ibsen

LEDELSESEKSPERT

153

HJERNEFORSKER

159

» Den, der planlægger længst frem, har en fordel

Troels W. Kjær

et er vigtigt at definere tidspunkter, » Dhvor man ikke er til rådighed

M A SSER AF METODER, VIDEN OG PR AK TISK ERFARING

163

Mine dag til dag-metoder

169

Derfor er rutiner vigtige

174

At arbejde i zoner

177

Gode e-mail-vaner (og husk Newtons 3. lov)

186

Har du også prøvet at være i flow?

191

Indsigter fra en firedages arbejdsuge

194

One size doesn’t fit all …

200

TAK 203 LITTER ATUR 205 NOTER 207

INDLEDNING Denne bog er resultatet af et klart mål: Jeg ville skrive en bog om de utallige forstyrrelser i vores daglige arbejdsliv for at gøre opmærksom på, hvor stor betydning de egentlig har for vores evne til at arbejde fokuseret og levere gode præstationer. For at få tid til at skrive bogen opfandt jeg en målrettet arbejdsmetode: 3-3-6-3-metoden. Metoden består i at reservere 3 formiddagstimer 3 dage om ugen i 6 måneder – som minimum. Tiden var reserveret alene til bogskrivning og research, og der var 3 regler: ingen telefon, ingen mail og ingen undtagelser. Det vil sige, at det i den reserverede tid var forbudt at: • blive forstyrret af telefonen • blive forstyrret af mailen eller • blive fristet til at foretage mig noget, som umiddelbart var nemmere eller sjovere. Det krævede lidt planlægning – ligesom det vil gøre for dig, hvis du tager samme beslutning. Jeg skulle planlægge de seks måneders fokusindsats, og det gjorde jeg på følgende måde: 1) J eg anskaffede mig et kontor, hvor jeg kunne arbejde uforstyrret og alene, hvor jeg kunne hænge inspiration, interviews, citater og synopsis op på væggene – og hvor der var adgang til internet, god kaffe og te.

FOKUS GIVER FRIHED

2) A llerede en-to måneder før min seksmånedersperiode begyndte, reserverede jeg tiden i min kalender. 3) Jeg forventningsafstemte svartider på mail og telefon med dem i min omgangskreds og mit arbejdsliv, som havde brug for at vide det. I praksis blev det til en del flere skrive- og interviewtimer. Men det er i princippet underordnet, da det netop var opstarten og metoden, der gav mig mulighed for at komme i gang og komme i mål. Efter at have været igennem denne seks måneders fokusperiode kan jeg konstatere, at FOKUS GIVER FRIHED. Og fokus giver dig mulighed for at opnå nogle af de mål, som du sætter dig for at nå. Jeg fandt ud af, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at gøre mine drømme til virkelighed – og at du, når du arbejder fokuseret, kan arbejde langt mere effektivt, end du troede, var muligt. God læselyst.

Indledning

k at Det er ikke no re r e r være travl. My ø rg e p s å m i V . le v a tr r vi os selv: Hvad e travle med? Henry Davis Th amerik ansk

oreau

forfat ter

ET ARBEJDSLIV FULD AF FRISTELSER Dit arbejdsliv er – og vil altid være – fuldt af fristelser, gode og dårlige vaner. Du er evigt fristet til at gå i gang med de opgaver, som er sjovest (men ikke nødvendigvis vigtigst), fristet til at udsætte og udskyde de svære og kedelige opgaver – og foretage en endeløs række overspringshandlinger. Det er først lige inden deadline, at du endelig tager dig sammen og leverer. Måske ved du godt, at du ikke leverer på dit allerhøjeste niveau, men nu blev tiden jo også lidt knap … Hvis du kan genkende det arbejdsmønster, så er du ikke alene. Danskerne er efter sigende et af de lykkeligste folkefærd i verden. Er det mon vores arbejde, der gør os lykkelige? Gør dit arbejde dig glad? Hvis du googler »Mit arbejde gør mig …«, så kommer følgende forslag op: Mit arbejde gør mig … trist Mit arbejde gør mig … syg Mit arbejde gør mig … ked af det Hvis man skriver »Jeg hader mit …«, så foreslår Google følgende: Jeg hader mit … liv Jeg hader mit … job Jeg hader mit … arbejde

ET ARBEJDSLIV FULD AF FRISTELSER

Det er sikkert meget sigende for, hvordan mange føler det, og det er der sandsynligvis mange grunde til. Men første skridt til mere frihed er at sætte sig nogle mål. Og hvis du er i et job, hvor du føler, at arbejdstimerne langsomt æder dit liv, er det en god idé at kigge på nogle af de arbejdsmetoder, som rent faktisk kan gøre os dygtige og mere effektive. Medmindre du nyder tilværelsen i det trygge – men utilfredsstillende – hamsterhjul, så er FOKUS nøgleordet til at komme videre. Medmindre du faktisk nyder at spilde din tid og dit talent, så er det klogt at finde nogle metoder, der kan få dig ud af den utilfredsstillende arbejdstilstand og ind i et arbejdsmiljø, hvor det ikke er opgaverne og forstyrrelserne, der styrer dig – men dig, der er kaptajnen på broen. Findes der metoder til at opnå fokus? Ja, heldigvis – og fokus giver som bekendt frihed. Mål er vigtige – for uden et mål ved vi ikke, hvor vi skal score, og når vi kender vores mål, så kan vi også begynde at tilrettelægge vores opgaver mere præcist. Både dag til dag og på den lange bane. Planlægning giver en fordel (som det siges længere inde i bogen); hvis vi ikke skal bruge lang tid på de svære og/eller kedelige opgaver, så kan vi frigive tid til noget, der er meget sjovere. Eller meget vigtigere. Iværksætter Tommy Ahlers har sagt det meget præcist: »Det, der haster, råber. Det, der er vigtigt, hvisker«. Husk denne lille sætning, når du nu skal i gang med at sætte dig mål og prioritere. Og husk det, når du ikke rigtig kan få has på de mange forstyrrelser og afbrydelser, som ethvert arbejdsliv altid vil bestå af. Derfor: Først skal vi få øjnene op for, hvordan vi i virkeligheden trækkes rundt mellem forstyrrelser og afbrydelser, der gør, at vi mister fokus og koncentration. Dernæst skal vi handle på det – og SÅ kan vi endelig generobre kontrollen over vores egen tid og bruge vores geniale nye teknologiske muligheder og arbejdsredskaber, så de ikke længere har kontrollen over os.

FOKUS GIVER FRIHED

Bogen vil give indsigt i den nyeste forskning på området kombineret med indsigt i kendte og forbilledlige danskeres personlige erfaringer med at tilrettelægge deres arbejdsdag. Den vil give dig indsigt i, at du – ved at tilrettelægge både din dag og dit arbejdsliv optimalt (både i forhold til hjerne og redskaber) – vil kunne dygtiggøre dig selv væsentligt. Du vil også opleve, at du i langt højere grad kan udnytte dit fulde potentiale og nå dine mål. Og bare rolig – bogen her skal nok hjælpe dig.

r, Det, der haste er råber. Det, der r. vigtigt, hviske Tommy Ahlers iværksætter

Et arbejdsliv fuld af fristelser

NÅR NYE MEDIER SKABER NYE MILJØER En vigtig baggrundhistorie, inden vi for alvor begynder at tale om arbejdsmetoder: Herbert Marshall McLuhan (1911-1980) var canadisk professor i engelsk litteratur og kommunikationsteoretiker. Nok en af de mest kendte på området, og selvom han døde noget før udbredelsen af internettet og den personlige computer – så var han en af de få, der forudsagde den indflydelse, som netop disse opfindelser ville få på vores verden og vores arbejdsliv. McLuhan er mest kendt for udtrykkene: »Mediet er budskabet« (the medium is the message) og »global landsby« (global village). Det sidstnævnte i den betydning, at alle mennesker inden for en overskuelig fremtid vil kunne tale sammen gennem elektroniske medier og netværk. I dag lyder det indlysende, men i 1960’erne var det noget mere opsigtsvækkende og lød som science fiction i en fjern fremtid. McLuhan er også flere steder citeret for at sige: »Først former vi vores værktøjer, og derefter former værktøjerne os« (First we shape our tools, and thereafter our tools shape us1). Hans pointe er her, at når vi opfinder et nyt medie (eller værktøj) – det kan være tv, radio eller mobiltelefon – så skaber vi samtidig også et nyt miljø omkring os. Når vi introducerer et nyt medie, så ændrer vi også måden at se på verden på, og mediet vil få indflydelse på miljøet og kulturen omkring os. Det nye medie kan ændre vores følelser for og opfattelse af f.eks. politik, krig og venskaber.

FOKUS GIVER FRIHED

Det mest indlysende eksempel, som McLuhan også nævner, er opfindelsen af bilen i begyndelsen af det 20. århundrede. Da vi opfinder bilen og ser, at den er en del af fremtiden, så ændrer vi også hele det miljø, der er omkring os. Vi bygger veje, lyskryds, stier, fortove, p-pladser – you name it. Bilen betyder altså, at vi begynder at bygge vores byer på en helt ny måde, og vi tilpasser os den nye virkelighed. Medier har samme effekt. Og selvom en elektrisk pære ikke er et medie i traditionel forstand, så bruger McLuhan opfindelsen af den elektriske pære som eksempel på, hvor stor indflydelse en enkelt opfindelse kan have på vores miljø og samtid. Da vi opfinder den elektriske pære, opfinder vi også et helt nyt miljø omkring os. Vi kan se nye ting i rummet, vi kan se tingene på en ny måde. Den elektriske pære giver os samtidig mulighed for at arbejde på en anden måde. Den forlænger vores arbejdsdag, vi kan nu arbejde, selvom det er mørkt – og det ændrer grundlæggende tidspunkterne for, hvor og hvordan folk kan interagere. Nu kan man f.eks. godt spille fodbold, selvom det er mørkt. Den elektriske pære ændrer på, hvordan vi opfører os, og dermed forandrer den også, hvordan vi tænker. Da vi opfandt bilen, var infrastrukturen ikke det eneste, der ændrede sig. Vi fik blandt andet en færdselslov, og begreber som højrevigepligt, fletteregel og hajtænder er løbende blevet en del af vores vokabularium. Dertil fulgte opfindelser af sikkerhedsseler, airbags og ABS-bremser, for at bilernes enorme kraft ikke skulle skade os eller slå os ihjel. Vi har senere fået GPS-installationer, håndfrie mobiltelefoner, kopholdere og alverdens andre værktøjer. Min pointe er, at en opfindelse eller en teknologi kan ændre vores liv så markant, at vi løbende er nødt til at opfinde nye regler og metoder, der sikrer, at vi trives bedst muligt med den nye teknologi. Nye regler og metoder skal opdages og tilrettes løbende og i takt med, at vi selv tilretter anvendelsen af vores opfindelser og teknolo-

Når nye medier skaber nye miljøer

gier. Det gælder for biler, og det gælder for vores arbejdsfunktioner. Men hvor det tog mange år at ændre vores miljø, så det passede til bilen og el-pæren, så er opfindelserne i dag noget hurtigere til at ændre vores miljøer, vores infrastruktur og vores måde at tænke på.

50 millioner brugere på seks måneder Hvor lang tid tager det egentlig for et medie at nå ud til 50 millioner. brugere i dag? Ifølge den amerikanske designer Wilson Milner2 tog det ca. 40 år for radioen at blive udbredt til 50 millioner brugere. Det tog ca. ti år for tv’et, og for iPhonen tog det bare omkring tre år, mens YouTube kun var omkring seks måneder om det. Alle disse medier er nye redskaber, som er med til at ændre det miljø, vi er i. Som biler ændrede vores miljø i det 20. århundrede, vil skærme ændre vores miljø i det 21. århundrede. Eksisterende opfindelser kan også ændre karakter så markant, at det igen ændrer vores verden og vores miljø. Gennem tiden er computeren gået fra at være meget stor (og fylde hele bygninger) til at være næsten usynlig. I stedet for at tilføje ting til computeren begyndte man at tage ting væk. Selve computeren blev mindre og mindre, således at der næsten kun er en skærm synlig nu. Netværkene er også usynlige, idet de er blevet trådløse. McLuhan sagde, at opfindelser (og medier) er en forlængelse af de menneskelige funktioner – fysiske eller mentale: Hjulet er en forlængelse af foden, synet er en forlængelse af øjet, tøj er en forlængelse af huden. Elektriske udladninger er en forlængelse af det menneskelige nervesystem. En forlængelse af vores sanser vil altid blive en erstatning for den oprindelige sans. Og ultimativt vil det have en indvirkning på, hvordan vi tænker, og hvordan vi ser verden og os selv. Når de ændringer sker, så ændrer vi os også. På den måde er vores computere og smartphones blevet en »forlængelse« af den menneskelige natur, der har ændret vores miljø, vaner og den måde, som vi opfatter hinanden på.

FOKUS GIVER FRIHED

Vi skal alle vĂŚre bevidste om brugen af pauser Jeanette Fangel LĂ¸gstrup topchef

TOPCHEF

JEANETTE FANGEL LØGSTRUP JEANETTE FANGEL LØGSTRUP (F. 1966) er koncernkommunika-

tions- og marketingdirektør i Danske Bank og sidder samtidig i to interne og to eksterne bestyrelser. I 2017 blev hun af Berlingske Business kåret som årets CMO (Chief Marketing Officer), blandt andet fordi det var lykkedes hende at sætte en ny strategisk retning for bankens kommunikation, marketing og corporate responsibility efter blandt andet »New Standard«-kampagen i 2013, lukning af filialer og kundeflugt. Det var i forlængelse af bankens krise, at Jeanette Fangel Løgstrup i februar 2914 tiltrådte. Før det havde hun i otte år været nordisk kommunikationsdirektør og medlem af koncernledelsen i Codan og tidligere kommunikationsdirektør i Carl Bro Gruppen og marketingschef i Nykredit. Jeanette Fangel Løgstrup har mange gode råd, men især ét fokusområde er hun selv blevet mere bevidst om. – Opmærksomhed på din hjerne er måske det vigtigste i et travlt arbejdsliv og i en digital verden, hvor man hele tiden skal forholde sig til store mængder af information. Når man er i den type job, som jeg er i, er det ikke den fysiske nedslidning, der er problemet. Det er meget mere vigtigt at være opmærksom på, hvordan du restituerer din hjerne, og at du sørger for at indlægge pauser i din hverdag, siger Jeanette Fangel Løgstrup og spørger retorisk: – Hvorfor er det egentlig, at møder altid skal vare en time? Hvorfor kan de ikke vare 45 minutter? Så har du lige et kvarter mellem

Jeanette Fangel Løgstrup

møderne til et omstille dig til det næste, og i det kvarter skal du ikke nødvendigvis tage et telefonopkald, men derimod restituere din hjerne. Jeg har også erfaret, at hvis du læser mails sent, så ligger du og problemløser på dem, inden du skal sove. Din hjerne er på den måde i gang hele natten, og det er ikke hensigtsmæssigt. Det er vigtigere at få ro og søvn end at svare på en eller anden mail, der godt kan læses i morgen, siger hun.

Blokér en zone, hvor du kan arbejde koncentreret

Det var faktisk det rutinemæssige helbredscheck hos lægen, der for nylig fik Jeanette Fangel Løgstrup til at omlægge dele af sin kalender, så der blev flere små pauser i løbet af arbejdsdagen. Fysisk er hun i god form, men hvor læger normalt taler om blodtryk og blodprøver, havde den pågældende læge fokus på at tale om hjernen og restitution som det vigtigste at tænke på i det moderne arbejdsliv. Og det gjorde indtryk på Jeanette Fangel Løgstrup, der sammen med sin assistent efterfølgende gennemgik kalenderen for at sikre, at der var små pauser, når det var muligt, og bedre plads til forberedelse. Der er f.eks. mange møder i hendes liv, hvor over 100 siders forberedelsesmateriale ikke er unormalt. – Vi skal alle sammen være langt mere bevidst om brugen af pauser, men man skal være hård, for at det kan lykkes. Man kan nemt komme til at glemme eller bagatellisere det – og det sker også for mig mange dage, hvor der simpelthen ikke er tid i en tætpakket kalender, men man skal prøve at huske det og lægge lidt luft ind, når man kan. Det giver mere energi og overskud til at løse opgaverne. Det samme gælder faktisk for motion, som man også skal sætte tid af til i hverdagen. Motion er også vigtigt for vores hjerne – og det

FOKUS GIVER FRIHED

er jo hjernen, der er vores vigtigste værktøj. Men det gælder naturligvis også om at være fysisk ovenpå, hvis man skal være i stand til præstere meget over lang tid og i et højt tempo.

To do-liste og flowtid I løbet af arbejdsdagen forsøger Jeanette Fangel Løgstrup også at undgå de små forstyrrelser – alle notifikationer og lyde fra computer og smartphone er slået fra – og hun begynder altid dagen med at skrive dagens to do-liste. – Hver morgen, når jeg møder ind på kontoret, så skriver jeg en kort liste over de ting, som er vigtige i dag. Som dagen går, så hakker jeg dem af en for en. Nogle dage er der kun én vigtig ting, men oftest er det fem-seks punkter, som jeg skal nå at have afklaring på, inden dagen er omme. Det er vigtigt for mig at have et dagligt overblik. Mails bliver læst i portioner, siger hun, og er som leder også er bevidst om de signaler, hun sender til sine medarbejdere. – Som leder har jeg forsøgt at være tydelig om, hvordan min rytme er. Det kan f.eks. godt være, at jeg sender mails til mine medarbejdere søndag formiddag. Men det betyder ikke, at jeg forventer, at de skal svare søndag formiddag. Det er vigtigt for mig at foretage den forventningsafstemning med mine medarbejdere. Alle skal selv finde ud af, hvad der virker for dem. Ud over det daglige overblik lægger hun også vægt på løbende at tænke frem og have blik for, hvad der ligger i pipeline på den længere bane. De store leverancer involverer ofte mange mennesker, og så er det vigtigt at have strukturer og processer på plads for at få planlagt og prioriteret tingene i en god rytme og i ordentlig tid. En anden af Jeanette Fangel Løgstrups arbejdsmetoder er at arbejde i zoner og allokere flowtid i kalenderen. Det er især vigtigt, hvis hun skal levere noget, der er særligt svært eller kompliceret. – Hvis jeg har en opgave, hvor jeg virkelig skal bruge hovedet, tænke strategisk og omhyggeligt, så kan jeg ikke løse opgaven et kvarter her og et kvarter der. Så er det bedst med nogle timer i streg

Jeanette Fangel Løgstrup

for at komme ned i problemstillingen. Jeg kalder det for »flowtid« og blokerer zoner i min kalender til det. Jeg tjekker ikke mails eller taler i telefon i perioden, hvis jeg kan undgå det – til gengæld er jeg meget effektiv. Blokér en zone, hvor du kan arbejde koncentreret. Zonen kan vare to-tre timer ad gangen. Du kan måske godt allokere den samme tid over en periode, men det giver ikke det samme. Tiden skal være sammenhængende, fastslår hun.

Kaptajn på eget skib En anden vigtig arbejdsmetode for Jeanette Fangel Løgstrup er at skrive en udviklingsplan og sætte mål for både sit arbejdsliv og sit øvrige liv. – Det er vigtigt at gøre dig klart, hvad du brænder for, og hvor du gerne vil hen. Du skal være kaptajn på dit eget skib i forhold til, hvilken retning du skal bevæge dig i. Du skal selv tage ansvar for at sætte kursen for dig selv og din karriere. Jeg synes ikke, at andre kan eller skal tage ansvar for at drive din udvikling, siger hun. Jeanette Fangel Løgstrup har som en del af sin lønpakke i banken en performanceaftale, hvor der hvert år er nedskrevet præcis, hvad hun og hendes medarbejdere skal nå i løbet af året. Men hun har hele sin karriere også haft sin egen »temperaturmåling«, der opdateres hvert hele eller hvert halve år. – Jeg har altid evalueret meget på mit år. Hvert halve år kigger jeg på mine egne mål og prioriteter og foretager en temperatur måling på, om jeg er tilfreds med, hvor jeg er i livet. Hun skriver det hele ned i en lille bog – og netop den fysiske nedskrivning er vigtig, understreger hun. – Jeg skriver det i hånden, så der også er tid til refleksion. Jeg smækker benene op og laver en kop te og sidder og tænker – og så kommer det ud igennem hånden og ned i min lille bog. Den temperaturmåling er vigtig og giver mig pejlemærkerne for, hvad jeg skal justere i mit liv. Her er det vigtigt for mig at tænke på helheden i livet og mærke efter, hvad der er væsentligt lige nu – ikke blot for

100

FOKUS GIVER FRIHED

mig, men for hele familien og dens trivsel. Karrieremæssigt har jeg indimellem lavet en udviklingsplan. Hvad vil jeg på den længere bane, og hvordan vil en køreplan i givet fald se ud? Du kan også gøre det i samarbejde med din chef, men det skal helst være noget, du gør for din egen skyld, siger hun.

Man skal gøre sig klart, at man ikke kan det hele

Jeanette Fangel Løgstrup kan også finde på at tegne en cirkel, hvor hun deler sit døgn op i, hvad hun bruger sin tid på. – Hvor meget tid bruger jeg på arbejde, transport, motion, familie, osv.? Og hvor meget tid er der så tilbage til mig selv? Er balancen rigtig? Det er sundt at kigge på det grafisk for at anskueliggøre, hvordan ens liv egentlig ser ud. Og man kan f.eks. reflektere over, om man har plads til at lave noget i fritiden, som giver en ny energi og inspiration – eller blot tid til at gå i haven eller lave ingenting og lade batterierne op.

Bevidst om prioritering Jeanette Fangel Løgstrup er også forfatter til bogen Kunsten at gøre karriere og mor til to sønner på 19 og 22 år. En stor del af hemmeligheden bag at gøre karriere er – ud over gode arbejdsmetoder – at være bevidst om sin prioritering. – Uanset om man er i mit sted eller ung og på vej, så skal man gøre sig klart, at man ikke kan det hele. Man skal være skarp på sine prioriteter. For mig har der f.eks. været uddannelsesprogrammer og netværk, som jeg har fraprioriteret på kort sigt for at opprioritere mine børn. Ellers bliver balancen skæv for mig. Nu er mine børn

Jeanette Fangel Løgstrup

101

på vej væk fra reden, og det gør, at jeg rykker ind i en ny fase i arbejdslivet og kan prioritere anderledes. Fagligt taler Jeanette Fangel Løgstrup om, at man skal »undgå at sprede sig for tyndt«, hvilket betyder, at man skal turde dykke ned i et-to områder – og så blive rigtig god på de områder. Men det kræver, at man ikke lader sig lokke til noget andet. For hende handler den daglige prioritering også om, hvem der får adgang til hende, og hvem der er bedre tjent med en af hendes medarbejdere. – Man skal være lidt skrap, når det gælder adgangen til en selv. Vi vil alle sammen gerne være gode, imødekommende og levere perfekt alle steder. Men hvis du fagligt spreder dig for tyndt for at nå det hele, så bliver du ikke god nogen steder. Kunsten at sige nej er langt sværere end at sige ja.

102

FOKUS GIVER FRIHED

JEANETTE FANGEL LØGSTRUPS 6 GODE RÅD

1 2

3 4 5 6

ær opmærksom på din hjerne, og sørg for at have små V pauser i løbet af din arbejdsdag. ørg for at have flowtid, når du skal løse komplicerede S opgaver. Prioritér benhårdt – du kan ikke nå det hele. Lav en udviklingsplan, og tag din karriere i egne hænder. kriv dine mål ned, og reflektér over dem en-to gange om S året. Justér, hvis nødvendigt. Læs ikke mails sent om aftenen, lige inden du skal sove.

Jeanette Fangel Løgstrup

103

FOKUS GIVER FRIHED – g ode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser

© Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN 978-87-7216-062-7 Grafisk tilrettelæggelse: Maija Hejgaard Grafisk produktion: Pozkal, Polen Korrektur: Lilian Kingo Kure Fotos: s. 52 PR-foto, s. 62 PR-foto, s. 70 Isak Hoffmeyer, s. 80 Peter Hove, s. 88 Miklos Szabo/TV 2, s. 96 PR-foto, s. 104 Anne Kring, s. 112 Flemming Leitorp, s. 120 PR-foto, s. 126 PR-foto, s. 132 PR-foto, s. 138 PR-foto, s. 146 PR-foto, s. 152 Carsten Andersen, s. 158 Bo Aagaard Simonsen Foto af forfatteren på omslag: Helga Teilgaard

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.