V I T HA W E I T EMEYER
Forelsket i en drøm – når kærlighed bliver til besættelse
F RY D E N L U N D
3
indhold Forord
7
Om bogen
11
AFHÆNGIG AF KÆRLIGHED 17 Hvem er forholdsafhængig? Himmel og helvede
CASE: Bogens
27
forfatter
Afhængigheden
18
Jeg var mit eget studieobjekt
37
CASE: Marie Fem parforhold
41
Karakteristik af en forholdsafhængig
28
CASE: Clara Antonio
53
62
Afhængig af den afhængige
67
OPVÆKSTHISTORIEN, PARFORHOLDETS BAGAGE 75 Tidlig forladthed
76
CASE: Marie Jeg blev født ind i en verden af angst
Imago og de seks kufferter De umødte behov
93
CASE: Clara Mor var uforudsigelig
Overlevelsesstrategier Det tabte selv
4
91
123
109
106
86
to til tango 131 To sårede børn
132
CASE: Clara Peter og Michael
Hvad er det, vi leger? Narcissos og ekko
134
154
168
CASE: Susanne Tiltrækning, nedbrydning og genopbygning
175
FRIGØRELSE, HELING OG VÆKST 181 At give slip på et nedbrydende forhold
182
CASE: Susanne En smuk drøm
CASE: Annette Min fortrængte ondskab
At rumme tomheden Stå ved dig selv!
184
205
219
CASE: Clara Et gennembrud
226
Afhængighed er en vækstmulighed
CASE: Annette En krise
235
251
At vokse i et helende parforhold
260
Om at vågne op og blive den, du er
272
10 råd og forslag til forholdsafhængige Grupper og andre hjælpemuligheder Litteratur Register
197
276 278
280 284
5
Kvinden er forelsket i en mand, der ligesom hun selv har et såret selvværd. Der er en ubevidst forståelse imellem dem. Desværre indebærer det, at hun netop har søgt stabil kærlighed der, hvor det ikke er muligt at få den. Denne type forhold er ofte meget passionerede og tilsyneladende lykkelige i forelskelsesfasen. Forelskelsen og kærligheden kan være reel nok, selv om forholdet er fornedrende og uholdbart. Det er ikke et enten-eller: enten kærlighed eller et dårligt og uværdigt parforhold. Det er et både-og. Men uanset hvor meget kvinden elsker sin partner, må hun indse, at han ikke ændrer sig. Heller ikke selv om han siger, at han vil ændre sig. Han er, som han er. Måske vil han forandre sig på et tidspunkt – måske ikke. Det er hans sag, ikke hendes.
130
TO TIL TANGO
»Og når kærligheden taler til jer, tro den. Om end dens røst skulle sønderrive jeres drømme, som nordenvinden forøder havens blomster«. Kahlil Gibran i Profeten
131
TO SÅREDE BØRN
Samspillet Når vi går ind i et forhold, har vi vores historie med os – specielt den del af vores historie, der handler om nære forhold og de basale behov, der knytter sig til dem.
BASALE BEHOV I NÆRE FORHOLD > omsorg og næring > fysisk nærhed > tryghed > støtte og opmuntring > følelsen af at høre til Vi falder ofte for nogle, hvis bagage (se side 75-129) ligner vores egen med hensyn til de følelser af for eksempel ensomhed og savn, som vi som børn har gennemlevet. Den dybe genkendelse udgør et, som oftest ubevidst, lag i den gensidige sympati og forståelse. Parterne i et nedbrydende forhold har noget grundlæggende til fælles, selv om de udadtil virker forskellige. Det fælles gods handler om den ‘bagage’, de medbringer: de umødte behov fra barndommen og de resulterende overlevelsesstrategier. Der er et ubevidst match og dermed også en ubevidst forståelse, som kan være en stor del af forelskelsens brændstof. Dette gælder også, selv om deres respektive opvækstforhold har været endog meget forskellige. Den tyske psykoanalytiker Jürg Willi taler om, at parret har en fælles grundkonflikt, som de har et samspil – en kollusion – om. Den ene part har tendens til at være den passive, hjælpeløse, føjelige og beundrende, og den anden har tendens til hjælpsom, autonom, aktiv, ledende optræden.55 Rollerne kan skifte, afhængigt af tidspunktet, og man kan opleve, at man overvejende har den passive rolle i ét parforhold og den ledende rolle i et andet. Men den samme grundkonflikt følger med, den hæfter sig til begge roller. Samtlige typer af fælles grundkonflikt er udførligt 132
og godt beskrevet i bogen Parforholdet af Poula Jakobsen og Steen Visholm, som jeg vil anbefale, hvis man ønsker en uddybning.56 Clara fortalte i bogens første del om sin spiseforstyrrelse og om sit forhold til argentineren Antonio, hvis præmisser hun efterhånden indordnede sig helt under. I anden del beskrev Clara sin opvækst med en mor, der var selvoptaget, og som ikke kunne tage vare på sin datters behov, men tværtimod skræmte hende, kritiserede hende og skabte splid imellem hende og hendes søster. Dette opvækstklima skabte ubevidst en indstilling af nøjsomhed med hensyn til kærlighed hos Clara, samtidig med at hun stadig drømte om et stabilt forhold. Her fortæller hun om sine to følgende parforhold:
⁵⁵ Willi, 1993 ⁵⁶ Jakobsen & Visholm, 1993
133
I bogens sidste del møder vi igen Clara, hvor hun fortæller om sit arbejde med at blive bevidst om den tunge bagage af frygt og fornedrelse, som hun bar på fra sin opvækst, og om sit arbejde med at begynde at få et nyt og meget mere kærligt syn på sig selv. Hun kendte ikke til det at blive rummet, set og hørt af kærlige forældre, og derfor gentog der sig en historie med afvisninger i hendes parforhold. Hendes parforhold afspejlede hendes forhold til sig selv.
Gentagelsen Magtkampene i parforholdet er en gentagelse af stemningen i vores opvækstmiljø. Hvis grundstemningen i den familie, man kommer fra, har været kærlig, tryg og omsorgsfuld, så vil magtkampen stadig foregå, men parterne vil være i stand til at lære at bære over med hinanden og acceptere forskellighederne. Hvis grundstemningen derimod har været kaotisk, fyldt med frygt og mistillid, så vil magtkampen blive præget af de samme følelser og stemninger. Den del af opvækstens fortrædeligheder, som vi ikke er bevidste om, og det er som regel det meste, lever videre i vores voksne parforhold. Vi vil helt naturligt være særligt sårbare i forhold til de behov, som ikke blev opfyldt dengang. Vi vil også være tilbøjelige til at forholde os til dem på samme måde, som dengang vi var nødt til det for at overleve: 1. Børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, udvikler næsten uundgåeligt en høj grad af kontrol og overansvarlighed. Som voksne vil de være tilbøjelige til at gentage den samme styrende og overvågende indstilling over for partneren. Samtidig er de sårbare over for afvisninger, fordi de selv er blevet følelsesmæssigt afvist og forladt. 2. Børn med syge søskende bliver selvudslettende og lærer at klare sig selv og være hjælpsomme over for andre, de har vænnet sig til, at andres behov kræver mere opmærksomhed end deres egne. Som voksne har de svært ved at tage imod omsorg fra partneren.
140
EKSEMPEL Måske havde hun ubevidst søgt en partner, hvis intellektuelle evner og uddannelsesniveau lå under hendes eget, så hun let kunne få hans beundring og anerkendelse og føle sig betydningsfuld. Hun faldt for den måde, han tilbad hende på. Passionen. Den stærke, lidenskabelige kærlighed imellem dem. Hvad hun ikke vidste, var, at der var noget, der var stærkere end hans forelskelse i hende, nemlig hans angst for at blive forladt. Hun vidste ikke, at han ville gøre alt for at undgå at blive afvist af hende, undgå at blive den lille. Hun vidste ikke, at når han først havde fået hende til at føle sig som den mest vidunderlige kvinde, han nogensinde havde mødt, og når hun først havde overgivet sig helt og holdent til ham, så ville han skifte personlighed, fra Dr. Jekyll til Mr. Hyde. Han ville begynde at blive kritisk, uberegnelig og kontrollerende. Men det var, hvad der skete. Han begyndte at holde øje med hende og vogte over enhver af hendes handlinger. Han ville vide, hvem hun talte i telefon med hvor længe og om hvad. Han tjekkede hendes busbilletter, hendes kalender, hendes breve og mails. Han fik hende til at skifte til et telefonselskab, hvor han kunne overvåge hendes samtaler. Han begyndte at afstraffe hende, hvis hun havde talt med en anden mand, og han jordede hende og nedgjorde hende verbalt for at få hende til at føle sig så ussel, at ingen anden mand ville have hende. I begyndelsen var hun måske smigret over hans jalousi – hun følte sig som noget særligt. Derfor tilgav hun ham. Lidt efter lidt flyttede hun sin grænse for, hvad hun kunne acceptere, for til sidst at leve for de stunder, hvor han sagde et kærligt ord eller strøg hende over håret. Episoderne, hvor han slog hende eller kaldte hende en smatso og hendes børn for møgunger, var hun tilbøjelig til at glemme eller bagatellisere. Hun vidste heller ikke, at det, hun selv prøvede at få, var en kærlighed og en tryghed, hun aldrig havde haft. Hun søgte gennem sit forhold til denne mand at virkeliggøre sin drøm om at kunne forvandle et andet menneske ved at øse af sin kærlighed og sin omsorg. Ubevidst og intuitivt havde hun fornemmet hans usikkerhed og hans angst for at blive forladt, og den matchede hendes egen angst. Ubevidst var de to bange børn, der søgte en forælder i hinanden.
144
Forelsket i en drøm – når kærlighed bliver til besættelse
1. udgave, 1. oplag 2015 © 2015 Vitha Weitemeyer og Frydenlund ISBN 978-87-7118-318-4 Forlagsredaktion: Lil Vad-Schou Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse og omslagsdesign: Inge Rand Grafisk Design Grafisk produktion: Balto, Litauen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C T: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice 287