Julie A. Hadwin, Patricia Howlin & Simon Baron-Cohen
Forstå de andres tanker – arbejdsbog for børn med autisme
Frydenlund
Forstå de andres tanker – arbejdsbog for børn med autisme 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Forfatterne og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-601-7 Forlagsredaktion: Sigrid Kraglund Adamsson & Vibe Skytte Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Omslagslayout: Ditte Munk-Osmundsen, dittemunk.dk Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien Oversat til dansk af Birthe Rusike Originaltitel: Teaching Children with Autism to Mind-Read: The Workbook All Rights Reserved. Authorised translation from the English language edition published by John Wiley & Sons Limited. Responsibility for the accuracy of the translation rests solely with Bogforlaget Frydenlund and is not the resposibility of John Wiley & Sons Limited. No part of this book may be reproduced in any form without the written permission of the original copyright holder, John Wiley & Sons Limited. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold 1. Indledning.............................................................................. 9 At kunne mentalisere (Theory of Mind)............................ 9 At undervise ToM til børn med autisme......................... 15 Introduktion til denne arbejdsbog.................................. 16 2. Træning af visuel perspektivtagning.............................. 20 Niveau 1. Enkel perspektivtagning................................. 21 Niveau 2. Kompleks perspektivtagning......................... 24 3. Konceptuel perspektivtagning........................................ 27 Introduktion til tankebobler............................................. 28 Niveau 3. Når man har set noget, ved man det............. 30 Niveau 3A: Selv-vurdering................................................. 30 Niveau 3B: Vurdering af andre......................................... 33
7
Niveau 4: Ægte overbevisning.......................................... 54 Niveau 5: Falsk overbevisning.......................................... 74 Niveau 5A: Falsk overbevisning – ’et uventet sted’-opgaver............................................... 74 Niveau 5B: Falsk overbevisning – ’et uventet indhold’-opgaver......................................... 94 Niveau 6: Indlejret viden................................................. 115 Niveau 6A: Indlejret viden – ’et uventet sted’-opgaver............................................. 116 Niveau 6B: Indlejret viden – ’et uventet indhold’-opgaver....................................... 131 Efterskrift..................................................................................146 Bilag........................................................................................... 150 Litteraturhenvisninger........................................................... 157 Kopiark...................................................................................... 162
8
3. Konceptuel perspektivtagning Niveau 3-6 kræver, at børn kan tænke over andre menneskers overbevisninger og adfærd. Denne måde at ræsonnere på bliver indimellem kaldt konceptuel perspektivtagning eller Theory of Mind (ToM). Det kan hjælpe børn til at forstå kilden til vores overbevisninger (niveau 3). Det kan sætte dem i gang med at forstå, at folks handlinger er baseret på det, de tror på, uanset om det, de tror, er rigtigt (niveau 4) eller forkert (niveau 5). Derudover kan det hjælpe dem til at forstå, at folk kan tænke noget om, hvad andre folk tænker, og til at bruge denne viden til at forudsige den anden persons handlinger (niveau 6). I bogen bruges tankebobler til at hjælpe børnene med at forstå, hvad en person i historien tænker. Tankeboblerne bruges for at udpege, hvad personerne ved, ønsker og tænker. Den første del i dette kapitel bruges til at introducere børnene til at bruge tankebobler og forstå dem, når de kommer frem til træningsniveauerne 3-6. Herefter følger niveau 3: Når man har set noget, ved man noget.
27
Niveau 3. Når man har set noget, ved man det Forståelsen af det princip, at hvis man har set noget, ved man det, udforsker barnets evne til at forstå, at mennesker (inklusive dem selv) kun ved det, som de har erfaret direkte eller indirekte. Dette niveau har vi forenklet ved at fokusere på koblingen mellem det at se noget og at vide noget. Der er også koblinger mellem at høre noget og vide noget og at føle noget og vide noget, men de er ikke med i denne manual. Dette niveau er inddelt i to sektioner: Niveau 3A: Selv-vurdering. At kunne forstå, at barnet selv vil vide noget om en ting, hvis det selv har haft en erfaring med den. Niveau 3B: Vurdering af andre. At forstå, at andre vil vide noget om en ting, hvis de har haft en erfaring med den.
Niveau 3A: Selv-vurdering Denne sektion er en slags introduktion til Niveau 3B: Vurdering af andre. Målet er at få børn til at tænke over, hvad de ved og ikke ved, på baggrund af, hvad de har set. Dette niveau bruger sæt af ting i en slags gemmeleg for at få dem til at forstå koblingen mellem at se og at vide. Man bruger letgenkendelige æsker eller kasser (tandpastaæsken, farveblyantæsken osv.) eller en hel neutral kasse, eksempelvis en skotøjsæske, til at gemme ting i. Du kan også bruge dine hænder til denne leg, ved at barnet skal gætte, i hvilken hånd du har gemt en ting. De ting, der skal gemmes, kan gemmes enkeltvis på et eller to steder. Alternativt kan du gemme den ene halvdel af et par, eksempelvis den ene farveblyant ud af to med forskellige farver, så barnet også skal regne
30
farven ud (den røde eller den grønne), eller to forskellige længder (den korte eller den lange blyant). Der er to versioner af legen: I den første version ser barnet ikke, hvad du gemmer, eller hvor du gemmer det. I den anden version ser barnet, hvad du gemmer, eller at du gemmer noget et bestemt sted (ud af to mulige steder).
Materialer Eksempelvis: En kasse, et stort grønt farvekridt og et lille grønt farvekridt.
Vurdering og undervisning Vis barnet kassen og de to ting, eksempelvis de to stykker farvekridt: et stort grønt stykke og et lille grønt stykke farvekridt. Sig: »Lad os lege en gemmeleg med denne kasse. Prøv at se på de her farvekridt. Det her farvekridt er stort, og det her er lille. Nu gemmer jeg det ene i kassen. Kan du lukke øjnene, så du ikke kan se, hvilket et jeg gemmer i kassen?«. (I den anden version beder du ikke barnet om at lukke øjnene). Gem det store farvekridt i kassen og læg det andet ude af syne for barnet. Sig: »O.k., nu må du åbne øjnene!«. Spørg: »Ved du, hvad der er i kassen?«. Spørg: »Hvorfor ved du ikke, hvilket farvekridt der er i kassen?«. Lad barnet åbne kassen og se, hvad der er i.
Træningsprocedure Hvis barnet svarer korrekt, at det ved eller ikke ved, hvilken del der er i kassen, eller hvor du har gemt den, så kan spørgsmålet om hvorfor hjælpe det til at bestyrke dets forståelse af, hvordan det ved noget om en tings identitet eller placering.
31
For eksempel: Du så, at jeg lagde det store farvekridt ned i kassen, så du ved, det er der. Hvis du har set noget, så ved du det. Eller: Du så mig ikke lægge det store farvekridt ned i kassen, så du vidste ikke, det var der. Hvis du ikke har set det, så ved du det ikke. Hvis svaret er forkert, så giver man det korrekte svar sammen med den rigtige forklaring. Uanset om svaret er rigtigt eller forkert, så fortæller man altid barnet det generelle træningsprincip, der ligger til grund for overbevisningen:
Generelt træningsprincip Folk ved kun noget om det, de har set. Hvis de ikke har set, hvor noget er, ved de det ikke.
32
Niveau 3B: Vurdering af andre Dette niveau opererer med det princip, at det at se noget fører til at vide og leder over i en vurdering af barnets evne til at forstü, at andre mennesker kun ved noget, de har erfaret direkte eller indirekte.
1. Klara, Søren og bolden
Claire is in the house. Klara er i huset. Claire hasinde a ball. Klara har en bold.
Claire puts the ball in the box. Klara lĂŚgger bolden ned i kassen.
33
John walks into the house. Søren kommer ind i huset. He wants to find the ball. Han vil gerne finde bolden.
Hvem ved, hvor bolden er?
Claire
Klara
John
Søren
Klara har lagt bolden ned i kassen, så hun ved, den er der. Hvis du ser den, så ved du det.
34
Søren så ikke Klara lægge bolden ned i kassen, så han ved ikke, den er der. Hvis du ikke ser den, så ved du det ikke.
Generelt træningsprincip Folk ved kun noget om ting, de har set. Hvis de ikke kan se det, så ved de det ikke.
35