Rolf Kuschel
Fra bondefangeri til manipulation P책virkelighedens socialpsykologi
Med bidrag af John Rosenstock
Frydenlund
Fra bondefangeri til manipulation. Påvirkelighedens socialpsykologi 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7118-005-3 Grafisk tilrettelæggelse : Malte O. T. Pedersen Grafisk produktion : Dimograf, Polen Korrektur: korwitt.dk
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212. Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold
Indledning.................................................................................. 9 Imødekommenhed............................................................... 15 Kontrastprincippet............................................................... 15 Fod-i-døren-teknik............................................................... 17 Falde-ind-med-døren-teknik.............................................. 19 Bondefangeri........................................................................ 21 Social konformitet................................................................ 27 Informationssøgende adfærd: Sherifs autokineseforsøg............................................... 28 Social normativ adfærd: Aschs konformitetsstudier............................................ 31 Social konformitet i dagligdagen....................................... 35 Øget risikovillighed i smågrupper.................................... 38 Tavs konformitet: Tilskuereffekten............................... 43 Kitty Genovese..................................................................... 43 Hvor gik empatien hen, da Kitty G. kom hjem? ............ 45 Eksperiment 1: Epileptikeren............................................. 46 Eksperiment 2: Ingen røg uden brand.............................. 47 Eksperiment 3: Kvinde i nød.............................................. 48 Eksperiment 4: Den barmhjertige samaritaner................ 49 Generel usikkerhed blandt tilskuerne............................... 52 Ansvarsspredning................................................................ 53 Social angst for at dumme sig............................................ 53 Kritiske kommentarer......................................................... 55 Hjælpeadfærd udvikles i barndommen........................... 57 Hvad skal man gøre for at reducere tilskuereffekten?............................................................. 58 Mobning................................................................................ 59 Den gensidige sociale forpligtelse................................ 61
5
Efterligning (copycat)......................................................... 67 En kædereaktion af selvmord............................................ 69 Skoleskyderi......................................................................... 72 Børns efterligninger............................................................. 73 Lydighed over for autoriteter......................................... 75 Milgrams klassiske eksperimenter ................................... 76 Følg en autoritet................................................................... 82 Manipulation.......................................................................... 87 Manipulationsmetoder........................................................ 89 Manipulationsområder....................................................... 97 Foto- og billedmanipulation............................................... 97 Talmanipulation................................................................. 100 Manipulation inden for forskning................................... 102 De skjulte fristere: Ubevidst påvirkning........................ 105 Produktplacering............................................................... 109 Amoralsk manipulation i forsikringsbranchen..............110 Naturlægers manipulation: Psykisk operation..............111 Sekters manipulation og tvang: en livsfarlig cocktail......................................................112 Manipulation af potentielle medlemmer........................115 Adfærdskontrol...................................................................117 Tankekontrol........................................................................118 Overvågning........................................................................118 Informations- og pengekontrol.........................................119 Gruppepres – gruppeafhængighed..................................119 Sammenfatning.................................................................. 120 Minoriteters indflydelse på majoriteten.................. 123 Kosmiske påvirkninger: Hvordan man narrer sig selv uden at vide det.................................................. 129 Troen på overnaturlige fænomeners eksistens.............. 131 Astrologi og psykologi...................................................... 135 Forer-effekten..................................................................... 136 Michel Gauquelin.............................................................. 137 Mediers spørgeteknikker: Kold læsning........................ 141 Netastrologi........................................................................ 150 Clairvoyance....................................................................... 154 Clairvoyantes teknikker: Varm læsning......................... 156 6
Pilen først, skiven bagefter............................................... 157 Hvem vil være millionær?................................................ 158
Ordliste.................................................................................... 161 Litteratur................................................................................. 167 Personregister...................................................................... 175 Stikordsregister................................................................... 177
7
Efterligning (copycat)
Milgram og hans kolleger foretog i 1969 et lille eksperiment på en befærdet gade i New York. Én eller flere mænd standsede op på gaden og stirrede i et minut op på et vindue på 6. sal‚ hvor man bag ruderne kunne se skygger af andre mennesker. Når kun en enkelt person stirrede op på vinduet‚ gjorde 42 % af de forbipasserende det samme. Stod der derimod 15 mennesker‚ gjorde 85 % af de forbipasserende det samme‚ til trods for at der ikke var noget særligt at se på.
Figur 16. Jo flere mennesker, der samles, desto større opmærksomhed tiltrækker de sig. Punch/Rothco (Cialdini 2001).
Når en person føler sig usikker‚ eller situationen er uklar og flertydig‚ orienterer de fleste mennesker sig mod andres adfærd og følger denne. For når andre gør det‚ kan det ikke være helt forkert. At efterligne andre sker i mange situationer‚ uden at vi af 67
den grund behøver at være usikre på os selv. Som en salgskonsulent engang udtrykte det‚ så er 95 % af menneskene imitatorer og 5 % innovatorer. Efter omtale af de første flykapringer i 1950’erne skete der et voldsomt ‘opsving’ i de efterfølgende årtier. Hvor der i tiåret 1948–1957 gennemsnitlig skete en hijacking pr. år‚ var det gennemsnitlige antal nået op på fem i det efterfølgende årti. Tallet steg markant til 38 i 1968 og nåede sit højdepunkt i 1969‚ hvor ikke færre end 82 flyvemaskiner blev kapret. Nogle selvstændigt tænkende terrorister havde fundet på en ny metode til at få opfyldt deres mål‚ hvorefter metoden omgående blev overtaget af andre. Tilsvarende har vi set det med selvmordsbombere og somaliske pirater‚ som i antal også er steget dramatisk inden for de seneste årtier.
Figur 17. Tegning af Jack the Ripper, der myrdede prostituerede i slutningen af 1800-tallet (Google).
Denne adfærd‚ hvor man efterligner andres adfærd‚ kaldes i dag for copycat-fænomenet. Det findes inden for mange områder såsom drab‚ selvmord og skoleskyderier. Den første‚ der udviklede en teori om copycat-fænomenet‚ var en engelsk kriminolog. 68
Det skete i forbindelse med den bølge af drab og voldtægter‚ der fulgte i kølvandet på den aldrig pågrebne morder Jack the Ripper‚ som dræbte og lemlæstede sine ofre i Londons slumkvarter Whitechapel i slutningen af 1888.
En kædereaktion af selvmord For nogle år siden gjorde man den overraskende opdagelse‚ at når aviser‚ ugeblade og tv-stationer udførligt havde omtalt kendte personers selvmord‚ steg selvmordsfrekvensen markant i de efterfølgende måneder. Man kopierede med andre ord de andres selvmord. Dette kaldes for Werther-effekten‚ opkaldt efter hovedfiguren i Goethes roman Den unge Werthers lidelser, der udkom første gang i 1774. Kort tid efter‚ at den store tyske digter Johann Wolfgang von Goethe (1749–1832 ) havde skrevet sin dramatiske fortælling om den unge Werther‚ der begik selvmord‚ fordi han ikke kunne få sin store kærlighed‚ som allerede var forlovet‚ skabte det en bølge af selvmord i hele Europa. Unge mennesker‚ som selv var havnet i håbløs kærlighed‚ der ikke kunne realiseres‚ identificerede sig med Werther og kopierede hans handling. Så stor var bogens påvirkning‚ at den blev forbudt i flere lande. I 1974 foretog den amerikanske forsker D.P. Philips en analyse af de mange selvmord‚ der fandt sted efter mediernes udførlige omtale af kendte personers selvmord. Philips undersøgte 35 stærkt omtalte selvmord og viste‚ at hver selvmordshistorie om kendte personer‚ de såkaldte kendisser‚ i de efterfølgende to måneder gennemsnitlig fik 58 flere mennesker til at begå selvmord ud over det antal‚ der ellers var normalt (figur 18 ). Efter at den amerikanske skuespillerinde Marilyn Monroe begik selvmord i 1962‚ steg antallet af selvmord pludselig med 12 %. Disse selvmord er‚ hvad man kunne kalde for »overskydende selvmord«. Interessant er det‚ at det kun er i de geografiske områder‚ hvor de celebre selvmord har fundet sted‚ at man ser denne forøgelse af selvmord. Andre steder‚ hvor aviser og andre massemedier kun omtaler de berømtes selvmord på en mindre opsigtsvækkende måde‚ sker der ingen påfaldende stigning i selvmord. Men et lige så vigtigt fund var‚ at de‚ der brugte kendissernes selvmord som model for deres egen skæbnesvangre adfærd‚ var dem‚ der i udseende lignede modellen med hensyn til alder‚ hudfarve‚ køn og etnicitet. Var det en ung‚ sort kendt kvinde‚ Efterligning (copycat)
69
som havde begået selvmord‚ fandt man mange unge‚ sorte kvinder blandt dem‚ der begik selvmord i den efterfølgende måned. Var det en ung‚ kendt hvid kvinde‚ som begik selvmord‚ blev de efterfølgende selvmord hovedsageligt begået af hvide kvinder. De mennesker‚ der kun havde tænkt på at begå selvmord‚ men ikke turdet gennemføre det‚ fik igennem medieomtalen af den kendte persons selvmord bekræftelse på‚ at selvmord er en socialt accepteret måde at løse livsproblemer på. Når en kendt person‚ skuespiller eller rockmusiker‚ kunne begå selvmord‚ så kunne de også gøre det. Og fra denne erkendelse var der ikke langt til at tage skridtet. De blev således socialt bekræftet i‚ at deres handling var acceptabel.
+1300 +1200 +1100 +1000 +900 +800 +700 +600 +500 +400 +300 +200 +100 0 -100 -200
1 måned før
måned for celebert selvmord
1 måned efter
2 måneder efter
3 måneder efter
Figur 18. Stigning af selvmord efter massemediers omtale af celebre selvmord i perioden 1947-1968 (Cialdini, 2001 ).
Da man først havde fået øje på kopiselvmordene‚ begyndte man at interessere sig for de mange uforklarlige bilulykker‚ der med jævne mellemrum dukkede op i pressen. En næranalyse viste‚ at disse uforklarlige biluheld faktisk tidsmæssigt var sammenfaldende med massemediernes omtale af kendte personers selvmord (fi70
gur 19 ). Bilisterne‚ der var involverede i disse mærkelige biluheld (mærkelige‚ fordi de fandt sted på øde veje eller steder‚ hvor der generelt ikke fandt ulykker sted )‚ ville ikke udsætte deres familier for skyld og skam‚ hvorfor de kamuflerede deres selvmord som biluheld (Philips‚ 1979 ). Copycat-fænomenet er mere udbredt end hidtil antaget. I 2007– 2008 fandt en række uforklarlige selvmord sted blandt unge mænd og kvinder i Bridgend‚ Southwales. Det bemærkelsesværdige ved de syv unge menneskers selvmord var‚ at de forekom inden for meget kort tid‚ og selvmordsmetoden var stort set den samme‚ nemlig hængning. Det er ret ualmindeligt‚ at piger begår selvmord ved hængning. De foretrækker at tage en overdosis af piller eller skære sig i håndleddene. Et andet interessant forhold var‚ at selvmordskandidaterne kendte hinanden‚ og ingen af dem efterlod beskeder eller begrundelser for deres handlinger. Det‚ man ved‚ er‚ at da de første selvmord havde fundet sted‚ blev de indgående beskrevet og diskuteret på nettet‚ hvilket tyder på‚ at der er tale om copycat-selvmord (Pavia‚ 2008 ). Antal biluheld 335 325 315 305 300 295 290 285 280 275 270 265 -2
-1
+1
+2
+3
+4
+5
+6
+7
+8
+9
Dage +10 +11
Historien
Figur 19. Antal uforklarlige biluheld, der skete efter omtalen af en kendt persons selvmord (Cialdini, 2001 ).
Et af de seneste copycat-selvmord‚ der har fundet sted‚ forekom i begyndelsen af 2011‚ hvor den unge 26-årige tuneser MohamEfterligning (copycat)
71
med Bouazizi satte ild til sig selv‚ fordi han offentligt var blevet ydmyget af en kvindelig politibetjent. Hun havde skældt ham ud‚ spyttet ham i ansigtet og vanæret hans afdøde far‚ blot fordi Mohammed ikke kunne betale en bøde på ti dinarer (ca. 30 kr. ). Mohammed kunne ikke gå nogen steder hen og klage over politiets adfærd‚ da de holdt sammen som ærtehalm. I sin fortvivlelse gik han til politiets hovedkvarter og satte ild til sig selv. Det satte en voldsom mediestorm i gang‚ hvor tuneserne gik på gaden for at demonstrere mod den korrupte regering‚ hvilket sluttelig endte med‚ at den tunesiske præsident måtte flygte ud af landet. Mohammed Bouazizi blev i løbet af ganske kort tid en helt. Den store medieomtale af hans fortvivlede protest mod uretfærdigheden fik mange andre unge mænd i den arabiske verden til at gøre det samme. Selvbrænding spredte sig hurtigt. Der foreligger således beretninger om selvbrænding fra Kairo og Algier (Abouzeid‚ 2011 ).
Skoleskyderi Tilsvarende har man i de senere år set‚ hvorledes skyderier på amerikanske skoler‚ kort tid efter omtalen i massemedierne‚ medfører efterligninger andre steder. Efter det blodige skuddrama på Columbine High School i Colorado i 1999‚ hvor Eric Harris og Dylan Klebold dræbte 13 personer‚ før de skød sig selv‚ fandt en lignende episode sted blot ti dage senere i Alberta, Canada. Her dræbte en 14-årig og en 15-årig skoleelev otte klassekammerater‚ og i 2008 skød en tidligere studerende seks andre studerende på Illinois University i USA. Siden 1966 har mere end 100 skoleskyderier fundet sted i Amerika. Skoleskyderierne har også spredt sig til mange andre lande i Europa‚ som f. eks. Tyskland‚ Belgien og Sverige. I 2009 blev en 14-årig elev anholdt i Danmark‚ fordi han på chatfora havde skrevet: »Den 16. marts kl. 12‚ Rønnebær Allé Skolen. Wish me luck«. En vaks norsk ung mand‚ der læste denne besked‚ henvendte sig til politiet‚ der efterfølgende anholdt den 14-årige elev. Ved sin anholdelse sagde han: »De er her‚ fordi jeg har truet med at skyde eleverne på Rønnebær Allé Skolen«. Tilsyneladende var der kun tale om en trussel‚ som politiet dog tog meget alvorligt. Eftertiden vil desværre se endnu flere af disse copycat-skyderier – medmindre skoler‚ forældre og kammerater er opmærksomme på og griber ind over for elever‚ der drastisk ændrer deres livsstil. Selvom 72