Nete Balslev Wingender, Anders Møller, Aske Juul Lassen, Kamilla Nørtoft & Tenna Jensen
Gammel i København Liv og livsvilkår 1891-2018
Frydenlund Academic
Gammel i København Liv og livsvilkår 1891-2018 1. udgave, 1. oplag, 2019 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-787-8 Redaktion: Amalie Harder Hesel Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Grafisk produktion: P & B Print, Riga
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Forlaget har ønsket at finde frem til rettighedshaverne i forbindelse med de enkelte anvendte illustrationer og tekster. Skulle nogle mangle, vil der ved henvendelse til forlaget blive foretaget normal afregning i henhold til Lov om ophavsret for benyttelse af illustrationerne eller teksterne – som om aftale var indgået.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold
Forord
7
Indledning
9
En storby i vækst
15
København omkring 1900, 1950 og 2000 Af Nete Balslev Wingender
Uden værdig levevis – ingen alderdomsydelse
49
Alderdomsforsorg i København 1891-1961 Af Nete Balslev Wingender
Hvor har alderdommen hjemme?
77
Tre boligformer for gamle mennesker i København 1900-1960 Af Anders Møller
»Uden mad og drikke …«
103
Mad til gamle mennesker i København fra 1800-tallet til 1960’erne Af Tenna Jensen
At komme rundt i København
121
Ældre menneskers muligheder for at deltage i bylivet fra 1960 til 2015 Af Kamilla Nørtoft og Tenna Jensen
Aktive ældreliv
135
Den gode alderdom i det tidlige 2000-tal Af Aske Juul Lassen
Forfattere
155
Indledning
Andelen af den danske befolkning på over 60 år vokser, og det præger både mediebilledet og politikernes retorik. Man hører om »ældrebyrden« og om de store udfordringer, denne voksende aldersgruppe udgør for velfærdsstaten. Men man hører også om »ældrestyrken« og om, hvordan samfundet kan udnytte de ældres ressourcer bedre. Denne bog skal ikke ses som en del af den debat. Men den henvender sig til alle, der har interesse i gamle menneskers livsbetingelser set med et historisk og nutidigt blik. Vi formidler nyere forskning om gamle menneskers liv og livsvilkår i København fra 1890’erne til i dag og viser med eksempler, hvilken betydning samfundsmæssige og personlige forestillinger om ‘den gode alderdom’ har og har haft for denne aldersgruppe. Bogen tager afsæt i 1890’erne, hvilket skyldes, at det var med Lov om Alderdomsunderstøttelse fra 1891, at den danske stat tog det første skridt til at sikre borgerne en værdig og økonomisk tryg alderdom. Med den lov blev borgere over 60 år formelt udskilt som en særlig gruppe, og ubemidlede ældre kunne få alderdomsydelse fra det offentlige uden at komme under den stigmatiserende fattigforsorg. Loven fik derfor stor betydning for disse menneskers livsvilkår, ligesom den også ændrede det kommunale bygningslandskab, idet den medførte, at der blev opført særlige alderdomshjem. Loven om alderdomsunderstøttelse var ligesom senere love og offentlige institutioner for gamle mennesker bygget op omkring gældende forståelse af en værdig alderdom og handlede om, hvordan staten inden for en vedtaget økonomisk ramme kunne sikre denne aldersgruppe nogle hæderlige livsbetingelser. De statslige og kommunale tiltag i form af alderdomsydelse og plads i alderdomshjem har i første del af 1900-tallet været målrettet ubemidlede ældre. Senere har både disse og andre offentlige tiltag været henvendt til aldersgruppen gene-
9
relt, for eksempel i form af hjælp til at ældre kan blive længst muligt i eget hjem, få billigere transportmuligheder og kan deltage i sociale og fysiske aktiviteter. Forestillinger om det gode ældreliv formede igennem 1900-tallet og det tidlige 2000-tal ikke kun velfærdsstatslige tiltag, men gennemsyrede også den gerontologiske og geriatriske forskning i ældres sundhed samt ældre menneskers personlige valg og vaner. I bogens kapitler giver vi forskellige bud på, hvordan forskellige forestillinger om en god og værdig alderdom har været med til at forme københavnske ældres liv i en periode på over 100 år. Vi forsøger ikke at give et udtømmende helhedsbillede af københavnske ældres liv og livsvilkår i den lange tidsperiode. Bogens kapitler behandler hver et afgrænset tema, og da de bygger på aktuelle forskningsprojekter, vil der være relevante temaer, som for eksempel hjemmehjælpsordningen, der ikke bliver behandlet særskilt. Kapitlerne viser, hvordan forestillinger og diskussioner om alderdommen og dermed også offentlige tiltag i forhold til gamle mennesker har ændret sig over tid. Forestillingen om en værdig alderdom, der tidligere handlede om at give ubemidlede gamle en vis økonomisk sikkerhed og en hæderlig bolig, kommer i det tidlige 2000-tal til at dreje sig om sociale fællesskaber og aktiviteter, der fremmer ældres mentale og fysiske sundhed.
Solen nydes på rad og række i De Gamles By, mens et par af beboerne nøjes med at betragte udelivet gennem vinduerne. 1923. Fotograf: Peter Elfelt. Københavns Stadsarkiv.
10 | GAMMEL I KØBENHAVN
Der er delte meninger om, hvorvidt aldring er en særlig livsfase eller en fortløbende proces, der begynder tidligt i livet. Ligeledes er der delte meninger om brugen af aldersbetegnelser; hvorvidt de overhovedet skal bruges, og hvis de bruges, om det så skal være betegnelsen gammel, ældre, pensionist, senior, 60+ eller som det seneste seenage (senior-age), der som pendant til teenage dækker over, at vor tids ældre lever livet aktivt. Vi vil ikke forholde os til den diskussion, men gør dog af praktiske grunde brug af aldersbetegnelser, vel vidende at de ikke afspejler de store individuelle forskelligheder, der findes i aldersgruppen. Vi har fravalgt at lægge os fast på én bestemt aldersbetegnelse, men vil i stedet vælge betegnelser ud fra den historiske kontekst, og hvad vi synes tjener læseoplevelsen bedst.
Bogens kapitler Bogens kapitler har forskellige forfattere, der hver på deres måde fokuserer på de københavnske ældre. Når København er valgt, skyldes det, at det er her, koncentrationen af den ældre del af befolkningen har været størst gennem det meste af 1900-tallet. Det skal dog nævnes, at bogens nutidige fortællinger også omhandler ældre borgere i nogle af hovedstadens forstæder.
I København levede store dele af befolkningen langt op i 1900-tallet i slum som her i Baggesensgade, hvor den ældre kvinde må klare tøjvasken med vaskebræt og vaskebalje i ejendommens vaskerum. 1965. Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv.
INDLEDNING | 11
For at give et indtryk af det København, der danner rammen om bogens fortællinger, vises i det første kapitel træk af byens historie i form af tre tidsnedslag, henholdsvis omkring 1900, 1950 og 2000. Bogens øvrige fem kapitler har hver deres vinkel på det gode liv som gammel. Nete Balslev Wingender fortæller i dette kapitel om de sociale myndigheders arbejde med at udskille de gamle, der blev anset for uværdige til at modtage den offentlige alderdomsydelse, samt hvilke samfundsmæssige normer gamle mennesker skulle efterleve for at kunne gøre sig fortjent til ydelsen. Kapitlet handler altså ikke om dem, der fik alderdomsydelse, men om de socialt udsatte gamle, der på grund af såkaldt uværdig levevis ikke fik del i den ydelse, der ellers kunne have givet dem en mere respektabel alderdom. Anders Møller viser her, at Københavns Kommune igennem 1900-tallet kom med forskellige bud på, hvordan kommunale boliger til gamle skulle indrettes for at kunne danne en forsvarlig ramme om deres liv. Kapitlet handler om de boliger, der er beliggende i og omkring De Gamles By på Nørrebro. Området er geografisk
Hjemmehjælpen i gang med rengøring. Ca. 1965. Foto: Strüwing Reklamefoto. Københavns Museum.
12 | GAMMEL I KØBENHAVN
afgrænset, men afspejler kommunale boligformer for gamle generelt samt det liv, kommunen ønskede at fremme for denne aldersgruppe. Boligernes indretning er udtryk for, hvordan samfundet til forskellig tid har opfattet gamle mennesker, deres evner og behov. Tenna Jensen viser i kapitlet gennem studier af historiske kilder, at mad har været en væsentlig del af den hjælp, som denne aldersgruppe har kunnet modtage fra det offentlige. Kapitlet handler om, hvilken mad beboerne på alderdomsinstitutioner har spist igennem tiden, og hvilke værdier maden er blevet tillagt. Kapitlet viser, hvordan mad i 1900-tallet er gået fra at blive set som et element i plejen af de gamle til at være en af velfærdsstatens kerneydelser. Kamilla Nørtoft og Tenna Jensen giver i dette kapitel eksempler på, hvordan ældre mennesker kom rundt i byen før og nu, og hvilken betydning mobilitet har og har haft for deres livskvalitet. Kapitlet består af en samling korte historiske og nutidige fortællinger, der omhandler mimrekortet, udflugter og personlige oplevelser med at bevæge sig rundt i byen. Samlet giver disse fortællinger forskellige blikke på ældre menneskers brug af byens rum og tilbud. De giver også indblik i, hvordan velfærdstiltag og forståelser af ældres livskvalitet gennem tiden har været med til at skabe rammerne om den mobilitet og de muligheder, ældre har i byens rum i dag.
En gruppe seniorer dyrker udendørs gymnastik under workshop på Københavns Universitets Søndre Campus, november 2016. Fotograf: Aske Juul Lassen.
INDLEDNING | 13
Aske Juul Lassen giver i dette afsluttende kapitel et indblik i, hvordan statslige og kommunale initiativer på ældreområdet forsøger at fremme en opfattelse af den gode alderdom som en periode, der inkluderer fysisk aktivitet. I kapitlet viser han, hvordan ideer om aktiv aldring former alderdommen og kommer til udtryk i lovgivning om rehabilitering, samt hvordan kommunerne arbejder med at udvikle initiativer, der omfatter fysisk aktivitet. Især fremhæves billard- og cykelinitiativer, som de ældre har taget til sig, fordi deres vaner, livshistorier og deres by medtænkes i dem.
14 | GAMMEL I KØBENHAVN