Hashbaronerne (uddrag)

Page 1

Bjørn Schiønning

Hashbaronerne Politiets specialgruppe vs. Christianias pushere

Nyt DPIF


Hashbaronerne Politiets specialgruppe vs. Christianias pushere © Nyt DPIF/Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN 978-87-7118-957-5 (hæftet) ISNB 978-87-7118-958-2 (luksusudgave) Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Omslagsdesign: Imperiet/Simon Lilholt Omslagsfoto: Shutterstock Grafisk produktion: Pozkal, Polen Forlagsredaktion: Keld Lund Jensen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice


Indhold Et vendepunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Et hul i plankeværket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Produkt af en brydningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 20 år med kamp om markedspladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Christiania og Task Force Pusher Street . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Task Force Pusher Street – det første år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Optrapning af konflikten – det andet år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Nedlukning og tænkepause – 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Operation Nordlys den 13. marts 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Hash og Moneymaker – 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Kampen om medierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Tilliden udbygges – langsomt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Stadig konfrontationer, men … 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Chokbølger i Pusher Street . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 TFP nedlægges, men arbejdet fortsætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Åben, lukket, åben? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Appendiks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201

5



Christiania og Task Force Pusher Street Da skyderiet på Christiania fandt sted den 31. august 2016, havde TFP været i gang i fire år. Gruppen havde fulgt en helt ny strategi, og den havde givet resultater. TFP’s opgave var at standse hashsalget i Pusher Street. Det lyder jo enkelt, men det er tværtimod en ekstremt kompliceret opgave, for det forholder sig jo ikke sådan, at politiet lige pludselig i 2012 opdagede, at ’hov for resten, der er et hashproblem på Christiania, det må vi hellere få gjort noget ved’. Politiet har altid arbejdet på Christiania, og arbejdet har bestemt ikke været nemt. Men hvorfor blev TFP nedsat i 2012, og hvad skulle TFP kunne gøre, som politiet ikke allerede havde prøvet at gøre? Da TFP begyndte sine aktiviteter 1. september 2012, kunne man se tilbage på 20 år med mindst fem drab i Pusher Street og mindst fem sårede. Der var blevet kastet med håndgranater mindst to gange, og den ene gang fik en ung mand sprængt sin underkæbe væk. TFP blev sat i verden for at standse hashhandlen i Pusher Street. Det krævede en helt ny strategi, som vi vender tilbage til om lidt. Der er et par ting, der lige skal præciseres. Politiet var kommet på Christiania altid, men det havde aldrig været let. Christianitter og politi havde altid haft et anstrengt forhold til hinanden. Christianitterne har altid været mistænksomt indstillet over for politibetjente generelt. Flere politifolk fortæller, at børn mange steder vinker til politibilerne, når de kommer kørende. 65


Plakat fra Pusher Street. Defend 31 står for Forsvar CA (Christiania), ACAB står for All Cops Are Bastards (alle strissere er svin). (TFP)

Men sådan er det ikke på Christiania. Flere betjente og politi­ ledere har oplevet, at når de var på Christiania, kom christianitterne kørende med deres små børn i Christianiacyklen, pegede politifolkene ud og sagde: ”Prøv at se nogle svin” eller ”Se, der kommer osten”. En enkelt betjent har oplevet at være i civil på Christiania, men da et barn ville henvende sig til ham, sagde en christianit til barnet: ”Nej, ham skal du ikke tale med, han er ost.” Hvorfor politifolk kaldes ost, svæver i det uvisse. Det er normalt, at man i visse miljøer ikke stikker hinanden eller taler bag om ryggen for at få sat andre folk i fængsel; det er så at sige en del af gamet. Men flere af de politifolk, jeg har talt med i forbindelse med denne bog, har svært ved at leve med beboernes totalt afvisende holdning. Når de forsøger at opklare 66


en personfarlig forbrydelse på Christiania og i den forbindelse stiller folk helt almindelige efterforskningsmæssige spørgsmål som eksempelvis ”Så du, om der kom nogen forbi?”, så er svaret tit: ”Ah, men jeg snakker ikke med politiet.” Der er så indgroet et had og en accept af, at politiet hjælper man ikke. Ifølge politikilderne er den generelle holdning på Christiania, at man ikke hjælper politiet, heller ikke med at opklare en voldtægtssag, et indbrud, en voldsepisode eller almindeligt SSP-arbejde (samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi). Politiet skelner selv mellem Pusher Street og Christiania. Ikke desto mindre fortæller flere politifolk samstemmende, at det næsten er umuligt at udføre banalt politiarbejde på Christiania, fordi beboerne ikke vil samarbejde. De fortæller også, at hvis der sker en voldtægt inde på Christiania, så kan politiet ikke bare køre ud med efterforskningspoliti og f.eks. politihunde, som man gør på almindelige gerningssteder, hvor man afspærrer området og siger, vi skal have arbejdsro. Hvis politiet kører ind i Christiania, så bliver der råbt ’Ost’ fra vagterne, og så er Pusher Street i alarmberedskab. Så politifolkenes første opgave er at forklare folk i Pusher Street, at der er sket en forbrydelse, der skal opklares. Når det så lykkes at komme i gang med efterforskningsarbejdet, er der som regel ingen, der har hørt eller set noget som helst. Hvis politiet skal ind på Christiania, skal der ringes til Christianias kontaktgruppe en halv time i forvejen for at gøre opmærksom på, at politiet kommer for at opklare en forbrydelse. Christiania er det eneste sted i Danmark, hvor politiet skal ringe i forvejen, og det finder politifolkene problematisk. Steven fra TFP, der også har arbejdet med rockere og bander, fortæller, at selv om politiet godt kunne være pressede under aktioner under bandekonflikter i f.eks. Mjølnerparken eller på Blågårds Plads, har det aldrig været sådan, at politiet skulle ringe i forvejen. 67


Man har heller ikke så meget som overvejet, om man skulle bede området om hjælp til at udføre politiarbejde. Politiet er mange gange gennem Christianias historie bogstavelig talt blevet stenet ud af fristaden. Tidligere gik politifolk med mellemrum ind i Pusher Street og arresterede nogle pushere. Da politiet ryddede Pusher Street i 2004, var den almindelige opfattelse, at nu var problemet løst. TFP’s chef Dannie Rise var selv med dengang i 2004 og gik i en længere periode brandvagt i det ryddede Pusher Street fra 7 morgen til 23 aften. Det var en vagt, som måske ikke alle politifolk fandt meningsfuld. Problemet med strategien dengang var, at både politifolk og politikere mente, at når politiet arresterede nogle pushere, fik dem dømt og puttet i fængsel, så var problemet løst. Men Pusher Street genopstod relativt hurtigt. TFP’s overordnede taktik var en anden, fortæller Dannie Rise. Den forholdt sig til fem parter eller spor: 1) Samarbejdspartnerne, både Christianias beboere og naboer, andre eksterne beboerforeninger og diverse myndigheder. TFP lagde stor vægt på at få gode relationer og et dagligt samarbejde med både beboere, naboer og øvrige myndigheder. Det fælles mål var at fjerne den åbenlyse, organiserede hashhandel, som skabte utryghed i hele nabolaget. 2) Kunderne, altså hashkøberne. TFP arbejdede også med at standse tilstrømningen af hashkunder til Pusher Street. 3) Bagmændene. I stedet for at fokusere på pusherne, som man hidtil havde gjort, forsøgte TFP at grave dybere, så man fik fat i hele fødekæden og ikke bare dem, der stod og solgte hash. 4) Pusherne, der skulle jages som hidtil. 5) Lokalpolitiet, der skulle være det politi, der hjalp christianitterne i hverdagen, så beboerne kunne få et normalt og afslappet forhold til politiet. 68


Dannie Rise understreger, at selv om han gerne selv ville tage æren for strategien, så var det TFP’s allerførste leder, Poul Kjeldsen, der var arkitekten bag strategien, der selvfølgelig blev til i samarbejde med resten af ledergruppen. Poul Kjeldsen er i dag linjechef og dermed chef for hele efterforskningen i Københavns Politi.

Krav til strategien Dannie Rise forklarer, at sådan en strategi kræver noget særligt af de folk, der er tilknyttet TFP. Det er svært at fortælle udtømmende om TFP; der er nemlig mange ting, man af sikkerhedshensyn ikke kan melde ud. Det er eksempelvis hemmeligt, hvor mange der arbejdede i TFP, der opererede fra 1. september 2012 til 28. februar 2017. Når man satsede så meget på samarbejde med bl.a. christianitterne, så krævede det naturligvis, at TFP’erne opførte sig pænt overfor dem. TFP’erne blev derfor indprentet, at politifolkene skulle opføre sig ordentligt, være ihærdige og ydmyge. Derudover krævedes der ekstra mental styrke af TFP’s folk. Det gik bare ikke, at man lod sig provokere og gik amok. Derfor var TFP’erne trænet til at tage enhver tilsvining fra folkene i Pusher Street med stoisk ro; man tændte derfor ikke af, når man blev kaldt voldspsykopat, politiskoleelev, ost, eller hvilke gloser der nu ellers blev taget i anvendelse, fortæller Dannie Rise. Det skete, at folk fra TFP endte på Ekstra Bladets hjemme­side, hvor man så betjente bære en anholdt ud efter at have passiviseret ham med peberspray. Det så meget voldsomt ud, men der var altid tale om korte klip, og TFP’s leder Dannie Rise understreger, at så man hele filmsekvensen, ville der altid vise sig en grund til, at TFP’erne bar sig ad, som de gjorde. TFP filmede ALT, hvad de gjorde i Pusher Street, og TFP blev frikendt af DUP (Den Uafhængige Politiklagemyndighed), hver gang der var en klage. 69


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.