Uddrag af Helende historier by Frydenlund

Lotte Lykke Frederiksen

Helende historier FĂŚnomenologisk

eksistentiel metode i terapi

Frydenlund

Helende historier Fænomenologisk eksistentiel metode i terapi © Forfatteren og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-7118-295-8 Grafisk tilrettelæggelse: Malte O.T. Pedersen Grafisk produktion: GraphicCems, Spanien Korrektur: Bodil Witt Dahlin Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold Det hele begyndte med en fiskehejre .............................................. 13 Læsevejledning............................................................................ 15 Den første del .............................................................................. 15 Den anden del ............................................................................. 16

Del 1 Om hjælpekunst, det unikke menneske og skræddersyede historier som genveje Kapitel 1

Tålmodig hjælpekunst...........................................................19 Det fænomenologiske møde At skabe fortællinger sammen ....................................................... 19 Historier – en fænomenologisk tilgang ............................................. 20 Det fænomenologiske møde – hvad er det?....................................... 20 Fænomenologi – en holdning ......................................................... 21 Bag diagnosen er et menneske ....................................................... 24 Søren A. Kierkegaard som fænomenolog.......................................... 27 Milton H. Erickson som fænomenolog.............................................. 28 ”Tomatplanten” af Milton H. Erickson........................................... 30 Kapitel 2

Det unikke menneske............................................................33 Eksistentielle ideer og eksistentiel terapi Et eksistentielt møde gennem en historie.......................................... 33 Med vægt på individets egen oplevelse............................................. 34 Mennesket er unikt....................................................................... 34

Mennesket forholder sig til sig selv .................................................. 36 Mennesket som frit og ansvarligt..................................................... 37 Menneskets tilværelse kan skabe angst............................................ 38 Menneskets søgen efter mening...................................................... 39 Eksistentiel terapi er respekt for mangfoldighed................................. 39 Jeg har et ben i to terapeutiske grupperinger .................................... 40 Eksistentielle udfordringer ............................................................ 41 Eksistentielle dilemmaer ............................................................... 42 Kapitel 3

Skræddersyede historier.......................................................43 At bruge sprogblomster og lytte med kroppen Baggrunden for mine historier........................................................ 43 To parallelle narrativer................................................................... 43 Historiernes styrker og begrænsninger............................................. 45 Sprogbrug i kortlægningen af fortællinger........................................ 46 Sprogblomster............................................................................. 47 Historierne er skrevet for og til klienten............................................ 48 At lytte med kroppen .................................................................... 49 Kapitel 4

Hr. Mørke og Fru Haste..........................................................53 Historier som genvej i narrativ terapi Hr. Mørke og Fru Haste.................................................................. 53 Lad os berige hinanden.................................................................. 53 Narrative metoder........................................................................ 54 Hr. Mørke – at holde hovedet oven vande.......................................... 55 Fru Haste – kulturens forventninger ................................................ 55 Fru Haste – en legende lethed......................................................... 56 Metoderne går hånd i hånd............................................................. 58 Historier som en terapeutisk genvej................................................. 60

Være vidne til andres liv ved at skrive historier.................................. 60 Helens sprogblomster................................................................... 62

Del 2 Tolv fortællinger med tolv historier Kapitel 5

Køre i for højt gear................................................................65 Stress Historien om Motorcyklen Årgang ’58 Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......................................................... 65 Motorcyklen Årgang ‘58.............................................................. 69 Eftersnak.................................................................................... 73 Nye klienter – nye versioner .......................................................... 74 Andre historier i forbindelse med stress............................................ 77 Kapitel 6

Et stik af længsel ..................................................................79 Kroniske smerter Historien om Drengen og den gyldne gaffel Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel........ 79 Historiens tilblivelse ..................................................................... 81 Drengen og den gyldne gaffel...................................................... 84 Eftersnak.................................................................................... 88 Det videre forløb........................................................................... 88 To år senere................................................................................. 89 En indre helbredelsesevne? ........................................................... 90 Andre historier i forbindelse med smerter......................................... 91

Kapitel 7

Føle sig skamfuld og forkert ..................................................93 Overgreb Historien om Da englebarnet fik sin første tand Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel........ 93 Historiens tilblivelse...................................................................... 96 Da englebarnet fik sin første tand................................................. 97 Eftersnak ...................................................................................100 Det videre forløb..........................................................................101 En historie med mange anvendelsesmuligheder...............................102 Børn, der har været udsat for overgreb...........................................103 Borderline-lignende klienter .........................................................106 Kapitel 8

På dybt vand.......................................................................108 Tab af erhvervsevne Historien om Livets Flod Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......108 Historiens tilblivelse.....................................................................110 Livets flod................................................................................113 Eftersnak og det videre forløb .......................................................116 Andre anvendelser af historien.......................................................119 Kapitel 9

Få benene slået væk............................................................120 Sorg Violinspillernes hus i Las Casas Cansadas Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......120 Historiens tilblivelse.....................................................................122 Violinspillernes hus i Las Casas Cansadas......................................124

Eftersnak og det videre forløb........................................................128 Andre anvendelser.......................................................................128 Forskningen viser nye veje i arbejde med sorg..................................129 Kapitel 10

Det hele er gråt og lige meget..............................................131 Depression Historien om Babusjkadukken Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......131 Historiens tilblivelse.....................................................................133 Babusjkadukken.......................................................................134 Eftersnak...................................................................................138 Det videre forløb .........................................................................138 Et glimt af glæde .........................................................................139 Andre historier i forbindelse med depression....................................140 Andre anvendelser af historien ......................................................140 Kapitel 11

Trådt på, knækket og kasseret.............................................142 Mobning Historien om Den ukuelige plante Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......142 Historiens tilblivelse.....................................................................145 Den ukuelige plante..................................................................146 Eftersnak og det videre forløb .......................................................149 Andre anvendelser af historien.......................................................150 Andre historier om mobning og overgreb.........................................151

Kapitel 12

At ville gøre alle tilpas..........................................................153 Selvværdsproblemer Oksen med kærren Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......153 Historiens tilblivelse.....................................................................155 Oksen med kærren...................................................................157 Eftersnak og eftertanke................................................................161 Det videre forløb .........................................................................162 Andre anvendelser af historien.......................................................163 Andre historier i forbindelse med selvværdsproblemer.......................167 Kapitel 13

Uro.....................................................................................168 Angst og traumer Historien om Skovmennesket og det store kattedyr Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......168 Barndommens angst ...................................................................170 Historiens tilblivelse.....................................................................171 Skovmennesket og det store kattedyr..........................................173 Eftersnak...................................................................................176 Det videre forløb..........................................................................176 Langvarig effekt – når historien lever videre ....................................179 Andre historier i forbindelse med angst...........................................181 Kapitel 14

Altid glad og energisk..........................................................183 Udbrændthed Histoiren om Den smilende cirkusprinsesse Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......183 Historien: Den smilende cirkusprinsesse..........................................185

Den smilende cirkusprinsesse.....................................................186 Eftersnak og det videre forløb .......................................................189 Andre anvendelser af historien.......................................................189 Andre historier i forbindelse med udbrændthed................................190 Kapitel 15

Gift med sit arbejde.............................................................191 Afhængighed/misbrug Historien om The Bossanova Kid Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......191 Historiens tilblivelse.....................................................................196 The Bossanova Kid....................................................................198 Eftersnak...................................................................................202 Det fortsatte forløb......................................................................202 Ride på en tiger – tilpasning af historien..........................................203 Andre anvendelser af historien.......................................................203 Kapitel 16

Frygten for ikke at have en fremtid ......................................204 Kritisk sygdom Historien om Væversken Mødet, den eksistentielle udfordring og den eksistentielle længsel.......204 Historiens tilblivelse.....................................................................206 Væversken..............................................................................209 Eftersnak...................................................................................211 Det videre forløb..........................................................................211 Andre anvendelser af historien.......................................................212 Andre historier i forbindelse med sygdom........................................212

Tak.....................................................................................214 Litteratur............................................................................215

Bag diagnosen er et menneske Som psykologer bliver vi trænet i at observere og klassificere forskellige sygdomme, og mange af de obligatoriske kurser til specialistuddannelsen i psykoterapi tager udgangspunkt i et diagnostisk system, WHO’s International Classification of Diseases (ICD) og efterhånden også den amerikanske psykologorganisations Diagnostic and Statistical Manual (DSM), som man angiveligt er nødt til at anvende, hvis man vil gøre sin forskning gældende internationalt. Dette er sikkert helt i overensstemmelse med den oplevede virkelighed, men samtidigt er man jo med til at konsolidere disse forventninger hos hinanden på tværs af landegrænser, og den naturvidenskabelig tilgang til mennesket, der traditionelt er lægernes fagområde og uddannelsesbaggrund, bliver efterhånden mere og mere en rettesnor for den kliniske psykologi. Risikoen ved at diagnosticere for meget er, at man kan komme til at reducere et andet menneske. Diagnosen kan i nogle tilfælde stoppe dennes refleksioner over sin situation og mindske motivationen til at forandre. Man kan komme til at individualisere noget alment og derved skabe fremmedgørelse. Maibritt Gulldin (2012)viser med sin forskning i sorg, at der ikke er en bestemt behandling, der virker for alle. Når man spørger sig selv, hvad der er den rigtige behandling, må man finde svaret ved at kigge efter det enkelte menneskes specifikke behov. Arnhild Lauveng (2009) beskriver, hvordan såkaldt ’psykisk syge’ mennesker ikke nødvendigvis er ’sådan eller sådan’. ”Der er rigtig mange forskellige måder at bære sin sygdom på, ligesom der er mange måder at tackle de udfordringer, som livet stiller os over for” (s. 57). Man kan sige, at diagnosen er en slags fast historie, som man skal passes ind i. Det er ikke en historie med udgangspunkt i klientens fortælling, men en slags færdigstøbt historie om symptombilleder og prognoser, som klienten kan tage eller lade være. Det er en slags klassificering. En slags gruppering. Man kan høre til ’klassen’ af autister, klassen af skizofrene, klassen af depressive osv. Fænomenologiske metoder har netop det modsatte sigte af klassificering, og med fænomenologien kan psykologien rykke nærmere

humanvidenskaben. Som jeg har beskrevet ovenfor, er fænomenologisk metode at møde fænomenet, som det fremtræder. At møde det menneske, man sidder overfor, som han eller hun er, uden forforståelse og årsagsforklaringer. Metoden er udviklet af den tyske filosof Edmund Husserl, der levede fra 1859-1938. Husserl beskrev tre trin i den fænomenologiske metode, som den nulevende fænomenologiske og eksistentialistiske psykolog Ernesto Spinelli viderebringer som tre regler: parentesreglen (sæt din egen forventning og forståelse i parentes), beskrivelsesreglen (bed om jordnære beskrivelser frem for forklaringer) og ligeværdighedsreglen (lad forskellige elementer i klientens historie få ligeværdig vægt, indtil der tegner sig et mønster af sig selv) (Spinelli, 2005). Det er dette udgangspunkt, jeg har i mit arbejde som psykolog – at tage udgangspunkt i den forståelse, de formuleringer det andet menneske kommer med. Alligevel er det ikke helt så enkelt. Fx kan et menneske, der er ramt af så megen tristhed, at det næsten ikke føles meningsfuldt at blive ved med at leve længere, føle sig opmuntret af en depressionsdiagnose, da det giver håb om bedring, håb om at depressionen er en tilstand, der vil gå over. Det er heller ikke sjældent, at mennesker, der kommer til mig, har været ved lægen og fået en diagnose, eller at de har givet sig selv en diagnose. Diagnoser er på denne måde blevet en del af hverdagssproget for mange mennesker, og hvis de ser sig selv som havende en diagnose, så er det jo der, vi begynder. Så er det det, der fremtræder. Der er altså en løbende dobbelthed i mange klienters fortællinger– en umiddelbar personlig oplevelse og en mere kategoriserende beskrivelse. Mine kapiteloverskrifter skulle gerne anskueliggøre denne dobbelthed. Jeg har valgt en kapiteloverskrift til hver af de 12 kapitler, der beskriver 12 forskellige klientforløb (kapitel 5-16). Den første overskrift for hvert af disse kapitler tager afsæt i den enkelte klients egen måde at beskrive sit ubehag på. Efterfølgende er der en undertitel, der er en diagnose eller en kategoriserende betegnelse for en sådan tilstand eller oplevelse. Formålet med at anvende de kategoriserende betegnelser er at gøre det lettere for læseren at finde frem til de tekster, ved-

kommende er interesseret i at læse om. Det er, som hvis man er ude på at skaffe sig noget i en bestemt farve. Med en beskrivende sprogbrug, der ligger tæt op ad ens personlige erfaringsverden, kan man fx tale om en citrongul eller en æggeblommegul. Man kan imidlertid hurtigere være helt sikker på at finde frem til en bestemt gul eller orange farve, hvis man har et konkret nummer på farven at gå efter. Det er derfor diagnosticeringstermerne er med – også undervejs i teksten. De skal ses som en hjælp – ikke som et forsøg på at skære alle mennesker over én kam. Det er ligeledes for læserens skyld, jeg undervejs i bogen kalder det menneske, der sidder overfor mig i terapien, for en klient. Med betegnelsen klient ønsker jeg at gøre opmærksom på, at der er den relation imellem os, at jeg er terapeut og den anden er klient. Det er hans eller hendes liv, det handler om, men det er mit arbejde og kun delvist mit liv. Der er en forskel på os qua denne asymmetri. Alligevel tænker jeg primært på klienten som et menneske, der har lige så meget ret til at have sine meninger og holdninger som jeg, og som har ret til at sætte dagsordenen for vores møder. Der er imidlertid også andre dobbeltheder på spil i forhold til det fænomenologiske udgangspunkt. At følge klientens vej kan støde sammen med etiske og juridiske krav. Selv om man lader klienten sætte dagsordenen, kan man ikke stiltiende være vidne til, at en klient fx har konkrete selvmordsplaner. Jeg har forsøgt bogen igennem at lade det menneske, jeg fortæller om, træde så klart frem som muligt ved flittigt at bruge dennes egne formuleringer. Jeg forsøger at holde en balance mellem det, som Lars J. Sørensen (2005) betegner som forskellen mellem terapisprog (det sprog, man taler i terapien) og terapeutsprog (det sprog, man taler mellem terapeutiske kolleger). Det er min intention, at de mennesker, der har været klienter hos mig, skal føle sig ordentligt behandlet og respektfuldt beskrevet, hvis de læser denne bog, hvorfor jeg med Lars J. Sørensens ord har ”tilstræbt at finde begreber og sproglige formuleringer, der er givende for både patient og behandler”, (Sørensen, 2005, s. 20). Det er min hensigt at vise det enkelte menneske al den respekt, det er muligt. På trods af de diagnoser og kategoriserende betegnelser, der skulle dukke op i bogen, er det derfor vigtigt for mig at pointere, at: Bag diagnosen er der et menneske.

Søren A. Kierkegaard som fænomenolog Da jeg beskrev fænomenologien som en holdning i afsnittet ovenfor, kaldte jeg det en kunst at forsøge at se det, den anden ser, og ikke straks træde til med en tolkning eller en ekspertposition. Straks jeg skrev ordet, blev mine tanker ledt hen på Søren A. Kierkegaard (18131855), hvis udtalelse om ”hjælpekunst” efterhånden er blevet meget udbredt. Ofte citeres Kierkegaard i korte fængende citater, men jeg synes, hans beskrivelse fortjener en mere fyldig dækning, da han her viser, hvordan han udmærker sig som repræsentant for en fænomenologisk grundholdning. ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer”. (Kierkegaard, 1964(1859), s. 96) Hvor Kierkegaard udtrykker sig om at arbejde med andre mennesker på en måde, der stemmer godt overens med det, jeg har beskrevet som en fænomenologisk holdning, så kan man sige om den amerikanske psykolog og psykiater Milton H. Erickson, at han snarere demonstrerer en fænomenologisk holdning til psykoterapi.

Ingen af de to bruger, så vidt jeg er orienteret, betegnelsen fænomenologisk om deres eget arbejde; det står for min regning at henregne dem som inspirationskilder til denne forståelse.

Milton H. Erickson som fænomenolog Milton H. Erickson (1901-1980) beskrev sin metode ved at pointere, at man som terapeut skal afholde sig fra at videregive sin forståelse til klienten. Det, der er terapeutens opgave, er at få klienten til at bruge sine egne tanker, sine egne forståelser og sine egne følelser på den måde, der passer til vedkommende. Erickson var således en glimrende eksponent for den fænomenologiske metode. Han har ikke beskrevet metoden så flittigt, men hans demonstration af metoden har gjort ham legendarisk (Bateson, 1972; Bruun, 2009; Bruun & Nilsson, 2011; Freedman & Combs, 1990; Haley, 1963, 1967; Rosen, 1982; Zeig, 2006). Erickson brugte suggestioner, som han videregav til klienten ved at fortælle om noget, der passede til klientens livshistorie. En af Ericksons klienter var Joe. Joe var oprindeligt blomsterhandler, men da Erickson mødte ham i 1966, var han plaget af smerter på grund af en fremskreden cancer. Erickson fortalte Joe om et tomatfrø og beskrev, hvordan det spirede og stille og roligt voksede sig til en tomatplante. Samtidigt gav han indirekte suggestioner om, hvordan Joe kunne føle behag (Gilligan, 2002). Ericksons historier hjalp Joe til at slappe mere af og gjorde det lettere for ham at håndtere sine smerter. Jeg har oversat historien (Erickson, 1980), og jeg finder den anvendelig i rigtig mange situationer, hvor man kan møde klientens ønske om vækst, om ro, om stille forandring, om at bære frugt, og om at frigøre potentialer. Det forekommer mig, at listen af suggestioner er uendelig. Jeg vil beære Erickson med at lade en af hans historier være den første historie, der bliver gengivet i denne bog. Og dermed er tonen slået an, instrumentet stemt, og vi er klar til at gå videre. Historien er frit fortalt efter inspiration af Ericksons version i Innovative Hypnotherapy (1980). Den er her gengivet af Ernest Rossi og oversat efter bedste evne af mig. Den findes i mange andre versioner, alt efter hvilken terapeut der genfortæller den. De dele af teksten, der

er markeret med kursiv, viser, hvordan man kan lægge særlig vægt på de ord, som man som terapeut forestiller sig kan være særligt brugbare for klienten.