Winnie FĂŚrk & Jan Horn Petersen
historie i brug – fra historieskabt til historieskabende
Frydenlund
Historie i brug – fra historieskabt til historieskabende 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatterne og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-285-9 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Korrektur: Karen Lise Krabbe Grafisk tilrettelæggelse: Mia Risbo Omslag: Debora á Reynatrøð Grafisk produktion: Balto, Litauen Bogen kan også købes som e-bog i klasselicens på gymportalen.dk.
Forsidefoto af Holger Danske © Polfoto. Forsidefoto af Benjamin Netanyahu © UN Photos. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold
Forord · 9 Indledning: Historie i brug · 11 Besættelsestiden som eksempel · 12 Den kolde krigs eksempel · 16 Historiebrug · 17 Kapitel 1: Identitetsskabende historiebrug · 21 Eksemplet Gucci-Helle eller Ishøj-Helle? · 22 Dansk Folkepartis offeridentitet · 24 National identitet og mytologi · 26 Nationalromantikken · 26 Dansk selvforståelse · 29 Frontier-myten · 32 The American Dream · 32 KAPITEL 2:
Legitimerende historiebrug · 37
KAPITEL 3: Misbrug af historie · 43 Løgn for åben skærm · 45 Fotomanipulation · 45 Historietyveri · 46 Breiviks historiemisbrug · 47 KAPITEL 4: Underholdende historiebrug · 51 Det underholdende element · 52 Western-universets forvandling · 53 indhold ·
7
Vietnamfilm · 57 Tyske film om 2. Verdenskrig · 59 Fakta og fiktion · 59 Danske tv-serier og spillefilm · 60 Dokumentargenren · 62 Kapitel 5: Metodisk-kritisk historiebrug · 69 Fagets genstandsfelt · 69 Det førmoderne, moderne og postmoderne historiefag · 70 Fra det materielle til det funktionelle kildebegreb · 77 Problemstillinger, kvalitetskrav og erkendelsesinteresser · 79 Indsamling af kildemateriale · 83 Kildeanalysens fire trin · 84 Kvalitative analysemetoder i praksis · 92 Narrative analysemetoder · 116 KAPITEL 6: Historiske forklaringer · 121 Forklaringer på den industrielle revolution · 123 Forklaringsniveauer · 124 Kontrafaktisk forklaring · 125 KAPITEL 7: Historiesyn · 129 Det cykliske historiesyn · 129 Det substantialistiske historiesyn · 129 Det lineære og teleologiske historiesyn · 130 Det idealistiske historiesyn · 131 Det materialistiske historiesyn · 131 Historiesyn til diskussion · 133 Fremtidens historie? · 135 Litteratur, der er anvendt i bogen · 139 Bøger · 139 Artikler · 140 www · 140
Kildetekster · 141
Stikord · 145
8 ·
historie i brug
Forord
Der har altid været en bevidsthed om, at det at beskæftige sig med historie ikke alene handler om at granske fortiden, men også drejer sig om, at vi spejler os i fortiden, når vi forsøger at forstå vores egen tid og skabe fremtiden i lyset heraf. I en senmoderne tid er renæssancens motto om, at mennesket er »skabt til at skabe« blevet stadig mere aktuelt. Vi er i stigende omfang omgivet af produkter og beretninger, som vi skal afkode og fortolke, når vi former vores egen opfattelse af virkeligheden. Det stiller nye krav til historieundervisningen i ungdomsuddannelserne. I læreplanen for historie står der: »Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt«. Eleverne skal gives: »[…] redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætter dem i stand til at bearbejde og strukturere de mange former for historieformidling og
historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen«. I forlængelse heraf er det vores opfattelse, at der mangler organiseret og reflekteret undervisningsmateriale, der passer ind i denne sammenhæng. Det råder vi hermed bod på. Indledningsvis har vi forsøgt at tematisere og uddybe problematikken om brug af fortidsfortolkninger og den historieskabende praksis, der er forbundet hermed. Dette uddyber vi med to konkrete eksempler, som illustrerer, at tolkningen af fortiden skifter fra tid til anden, og at anvendelsen heraf ofte er forbundet med forskellige politiske og ideologiske interesser. I det efterfølgende forsøger vi at uddybe og begrebssætte den måde, historie bruges på i identitetsskabende sammenhæng, som middel til magtlegitimering, som underholdning i bred forstand og som middel til oplysning i undervisningsfaget historie. Det har været vigtigt for os at inddrage konkrete eksempler på den måde, historie anvendes på, og at disponere fremForord ·
9
stillingen i overensstemmelse hermed. Det betyder ikke, at man behøver at gennemgå alle eksempler i bogen. Man kan eksempelvis vælge at koncentrere sig om en eller to former for historiebrug for derefter at springe om til bogens sidste del, der omhandler selve historiefaget. Her lægger vi op til diskussion og refleksion om fagets metoder og teorier og i sidste instans overvejelser om historiefagets status i en senmoderne tid. Det skal understreges, at vi bevidst arbejder med at udvide det traditionelle historiefags metoder og begreber. Historiefaget arbejder, som en lang række
10 ·
historie i brug
andre humanistiske fag, med kommunikation og fortolkningslære, og i en tid med ufattelige mængder information, en stadig voksende variation af medier og blandinger af genrer, er det nødvendigt at skærpe elevernes bevidsthed om kommunikation og genrer. Det funktionelle kildebegreb forstærker behovet for at raffinere indholdsanalysen, og her kan man med fordel trække på både argumentationsanalyse, retorisk analyse, diskursanalyse og narrativ analyse som også anvendes i andre fag. Winnie Færk & Jan Horn Petersen
indledning: Historie i brug
Når du læser denne bogs titel – Historie i brug – skal du lægge mærke til, at begrebet historie er flertydigt. Begrebet historie henviser her til faget historie, der for det første drejer sig om at studere den fortidige virkelighed, og for det andet om den historieskabende praksis, der finder sted, når vi – i lyset af både nutid og fremtid – tolker og omfortolker det, der er tilbage af den fortidige virkelighed. Engang mente historikerne, at hvis alle fortidens efterladenskaber blev grundigt bearbejdet ved hjælp af fagets metode, ville det være muligt at nå frem til en beskrivelse af fortiden, som den var. I dag ved vi, at nutiden forandrer fortiden. Det skyldes ikke kun, at der løbende dukker nye fund op, der gør det nødvendigt at revidere bestemte opfattelser. Fortiden ændrer sig også der, hvor dens forløb er solidt dokumenteret. De hårde kendsgerninger ligger naturligvis fast, men det er vores fortolkning af dem, der forandrer sig.
Når vi går i dialog med fortiden, sker det ved, at vi stiller spørgsmål og søger svar. Men da verden er i hastig forandring og tager sig anderledes ud end for blot få årtier siden, stiller vi spørgsmål, som de færreste tidligere ville være kommet i tanke om. Vores mål med at gå i dialog med fortiden er altså ikke at genskabe fortiden, men snarere at undersøge, hvordan fortid, nutid og fremtid gensidigt påvirker – og på den måde forandrer – hinanden. Bevidstheden om, at vores fortolkning af fortiden, nutiden og fremtiden formes i en vekselvirkning og ændrer sig i takt med, at nutidsperspektivet rykker sig, er – bl.a. af den danske historiker Eric Bernard Jensen – blevet benævnt historiebevidsthed. Begrebet implicerer, at vi opfattes som såvel historieskabte, dvs. formet af den tid, hvori vi lever, og som historieskabende, idet vi på baggrund af et samspil mellem fortid, nutid og fremtid etablerer en fortolkning af fortiden og en forventning til fremtiden.
Historiebevidsthed Fortidsfortolkning
Nutidsforståelse
Fremtidsforventning
INDledning: Historie i brug ·
11
Nu hvor begrebet historie er defineret, skal du hæfte dig ved resten af titlen: i brug. Denne del af titlen understreger bogens optagethed af, hvordan historiefaget og den historieskabende praksis bruges. Både på individ-, gruppe- og samfundsplan bruger vi nemlig fortolkninger af fortiden til f.eks. identitetsskabende, politiske, underholdende eller oplysende formål. Samtidig understreger i brug, at tolkningen af fortiden og dermed nutiden og fremtiden er en aktivitet, der foregår mere eller mindre konstant. Da historiefaget i dag ikke udelukkende drejer sig om, hvordan fagfolk fortolker fortiden, men også om den mangfoldighed af fortidsfortolkninger, der produceres af f.eks. filmfolk, politikere og journalister, inddrager vi i denne bog mange forskellige slags materialetyper, når vi skal eksemplificere vores pointer. Som du sikkert kan tænke dig, opstår der ofte konflikter i forbindelse med divergerende fortolkninger af fortiden. Det kan forklares med, at tolkninger af fortiden giver os forklaringer på, hvem vi er som individer, grupper eller nationer. Tolkninger kan skabe identitet og knytte bånd mellem mennesker, men også avle mistro og fjendskab – og danne grobund for nye konflikter i nutiden og fremtiden. Denne bog giver eksempler på divergerende fortolkninger af fortiden og de reaktioner, de udløser i offentligheden. Derudover introducerer bogen til flere forskellige former for historiebrug – herunder den faglige form – der bl.a. giver dig redskaber til at vurdere, hvorvidt en given fortidsfortolkning er mere velbegrundet, rimelig og relevant end en anden. 12 ·
historie i brug
Vigtige begreber: • Fortiden er alt det, som engang fandtes, men som ikke længere findes som andet end spor og rester. • Historie er fortællinger om/fortolkninger af fortidens spor og rester. Fortiden ændrer sig ikke, men det gør vores historier om den. • Historiebevidsthed er bevidstheden om, at vores fortolkninger af fortiden, nutiden og fremtiden gensidigt former hinanden og ændrer sig, i takt med at nutidsperspektivet rykker sig. • Historiebrug er, at nogen bruger fortolkninger af fortiden til noget (For en præcis definition se afsnittet om historiebrug side 17).
Besættelsestiden som eksempel Et dansk eksempel på, at fortidsfortolkningen ændrer sig over tid, er de senere års tolkninger af besættelsestidens historie, altså den tyske besættelse af Danmark i perioden 1940-1945. Det er oplagt, at man bedre kan foretage nye undersøgelser og justeringer nogle år efter begivenhederne, hvor de implicerede ikke længere lever, og en række båndlagte dokumenter og kilder er blevet frigivet. Med tiden bliver der måske også skabt den fornødne afstand til at kunne revurdere forholdene. Synet på en given hændelse kan justeres eller ændres, man gør op med historiske myter, helte og anti-helte, og måske ændrer synet på begivenhederne sig igen om 10, 20 eller 100 år. I forbindelse med besættelsestiden er problemstillinger om tysklandsarbejdere,
tyskerpiger og danske østfrontfrivillige nu blevet endevendt. Selv anti-helten Schalburg, som efter sin død i 1942 lagde navn til et forhadt terrorkorps af samme navn, er blevet revurderet i de seneste år. Mikkel Kirkebæk har med sin grundige historiske biografi Schalburg – en patriotisk landsforræder formået at give en mere nuanceret forståelse af landforræderen Schalburg. En af de mere kontroversielle fortolkninger af besættelsestidens gang støder man på i journalisten Peter Øvig Knudsens bog Efter drabet (2001). Peter Øvig Knudsen er ikke faghistoriker, han karakteriserer sig selv som dokumentarisk journalist med forkærlighed for grundige portrætinterview og arkivstudier.
Forsiden på Peter Øvig Knudsens bog Efter drabet
I den dokumentariske beretning Efter drabet påviser Peter Øvig Knudsen – på baggrund af grundige undersøgelser – at en række af de likvideringer, som modstandsbevægelsens folk udførte under krigen, var på kanten eller over stregen. Dvs. at nogle af dem ved nøjere eftersyn i højere grad tjente private eller direkte kriminelle interesser end modstandsbevægelsens og befolkningens tarv. Alligevel blev modstandsbevægelsen hyldet for sin indsats. Øvigs undersøgelser og påstande er blevet mødt med vrede og forargelse i modstandskredse, formodentlig fordi han hermed piller ved det bestående billede af modstandsbevægelsens helte, eller fordi man måske endnu ikke er parat til en revurdering af dette kapitel af besættelseshistorien. Peter Øvig Knudsen peger selv i en kronik fra den 2. december 2012 i Politiken på et mere generelt problem ved fortolkningen af fortiden, nemlig det forhold, at de medvirkende i begivenhederne ofte har meget forskellige versioner af, hvad der er foregået: At man ofte fortolker begivenhedernes gang i overensstemmelse med sin selvopfattelse. Peter Øvig Knudsen siger nærmere herom i kronikken: »Under arbejdet med likvideringssagerne erkendte jeg, at den menneskelige erindring er gjort af meget flygtigt stof. I udstrakt grad redigerer vi vores historier om egen fortid – og jeg har endnu til gode at opleve, at en sådan redigering gør vores rolle i begivenhedsforløbene mindre flatterende, end den var i virkeligheden« (se kildetekst 1 – find den på www.his2rie.dk).
fra 2001. INDledning: Historie i brug ·
13
Opgave: Peter Øvig Knudsen om fortolkning af historien • Læs kildetekst 1. Peter Øvig Knudsen: Hvem ejer historierne? Kronik i Politiken, 2. december 2012. • Gør rede for Peter Øvig Knudsens synspunkter. • Giv eksempler på erindringsforskydning, og diskuter betydningen heraf.
Besættelsestiden er også en god periode til at illustrere betydningen af at anvende fortiden i en fremadrettet, historieskabende praksis. Besættelsestidens undtagelser og afvigelser kan f.eks. studeres for at skærpe bevidstheden om demokrati og menneskerettigheder og med henblik på at undgå fejltagelser i fremtiden. De fem års tyske besættelse skabte en undtagelsessituation for det danske demokrati, som vi fortsat kan spejle os i. Med et hug mistede vi vores nationale selvbestemmelse, og vores velfungerende demokrati blev delvist sat ud af kraft. Situationen medførte en række betænkelige hændelser, som f.eks. den grundlovsstridige internering af kommunisterne i 1941, mens den folkevalgte regering fortsat sad ved magten. Efter besættelsen var der kritik og stor diskussion af det officielle Danmarks samarbejdspolitik. Samarbejdspolitikkerne blev skoset for samarbejdet med tyskerne, mens modstandsbevægelsen omvendt blev hyldet for sin indsats. Med andre ord to helt modsatrettede fortolkninger. Kritikken af samarbejdspolitikken er blevet genoplivet af tidligere statsmini14 ·
historie i brug
ster Anders Fogh Rasmussen som et nu velkendt, konkret eksempel på historieskabende praksis. Anders Fogh Rasmussen har brugt samarbejdspolitikken som eksempel på negativ tilpasning til omstændighederne. Fogh Rasmussen fremhævede i en tale den 29. august 2003 modstandsbevægelsens aktive indsats og drog indirekte parallel til de senere års såkaldt aktive udenrigspolitik på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Anders Fogh Rasmussens politiske kritik af samarbejdspolitikken affødte en strøm af debatindlæg i pressen – både fra fagfolk og ikke-fagfolk. Besættelsestidshistorikeren professor Hans Kirchhoff skrev således en dobbeltkronik i Dagbladet Information den 15. og 16. oktober 2003 under titlen ’Fogh dæmoniserer historien’. Kirchhoff karakteriserer Anders Fogh Rasmussens indlæg »som en foreløbig kulmination på nymoralismens korstog i forhold til besættelsestiden«. Han mener, at statsministerens fremfærd er hyklerisk set i sammenhæng med partiet Venstres holdning i modstandskampen og siger i den forbindelse: »Jeg havde gerne set statsministeren forklare, hvorfor Venstre sammen med de radikale stod modstandsånden og modstandsbevægelsen fjernest«. Han spørger efterfølgende til, hvorfor »augustoprøret ikke er nævnt med ét ord?«. Hans Kirchhoff refererer her til den store folkelige opstand med arbejdsnedlæggelser og generalstrejke, som førte til, at samarbejdsregeringen trådte tilbage og den officielle samarbejdspolitik ophørte 29. august 1943.
I en artikel fra Ritzaus Bureau den 30. august 2003 (’Fogh retter ny kritik af samarbejdspolitikken’) udtaler retorikprofessor Christian Koch: »Det er kolossalt smart af Anders Fogh Rasmussen at benytte jubilæet for samarbejdspolitikkens sammenbrud til at komme med en gratis omgang i forhold til besættelsestiden«. Han karakteriserer det efterfølgende som »dygtigt spin«. Anders Fogh Rasmussens tidligere politiske rådgiver og daværende redaktør for Se & Hør Henrik Qvortrup siger i samme artikel, at Fogh er »fuldstændig ligeglad med, om historikerne er uenige med ham«, og tilføjer: »I Foghs optik er det nærmest et hædersmærke, at eksperter og historikere ikke
er enige med ham. Det skal ses i lyst af hans opgør med eksperter og smagsdommere«. Debatten fortsatte frem til 2005, hvor besættelseshistorikeren Niels Wium Olesen 4. marts udtalte til Ritzaus Bureau, at »det er skandaløst, at statsministeren forenkler historien og gør den til en kamp imellem det gode og det onde«. En anden historiker, Niels Arne Sørensen, er i samme artikel langt mere forbeholden, han udtaler således: »Fortiden er der ingen, der ejer«. Endelig udtalte historikeren, tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet og nuværende chefredaktør på Dagbladet Politiken Bo Lidegaard, at i spørgsmålet om samarbejdspolitikken »gives ingen lette svar, måske ingen klare svar i det hele taget« (se kildetekst 2-6 – find dem på www.his2rie.dk).
Opgave: Karakteriser debatten • Læs kildetekst 1-6 og giv en mere udførlig karakteristik af debatten (alle kildetekster kan findes på www.his2rie.dk). ○○ Tekst 1: Peter Øvig Knudsen: Hvem ejer historierne? Kronik i Politiken, 2. december 2012 ○○ Tekst 2: Anders Fogh Rasmussen: Tale afholdt på Søværnets Officersskole i 60-året for augustoprøret 1943, 29. august 2003 ○○ Tekst 3: Hans Kirchhoff: Fogh dæmoniserer historien. Dobbeltkronik i Information 15. og 16. oktober 2003 ○○ Tekst 4: Fogh retter ny kritik af samarbejdspolitikken. Ritzaus Bureau 30. august 2003 ○○ Tekst 5: Citathistorie: Statsminister beskyldes for at forsimple historien, Ritzaus Bureau 4. marts 2005 ○○ Tekst 6: Historiker skoser Fogh. Ritzaus Bureau 9. april 2005
INDledning: Historie i brug ·
15