Hold da helt
FEST 317 gode r책d om at holde den perfekte fest
Per Helmer Hansen
Frydenlund
Hold da helt FEST! 317 gode råd om at holde den perfekte fest © Forfatteren og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2014 ISBN 978-87-7118-342-9 ISBN 978-87-7118-329-0 (TopPocket) Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: Nørhaven, Viborg
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på: http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold
Forord....................................................................................................... 7 Kapitel 1 – Hvorfor, hvem, hvad, hvor, hvornår fest?........................ 9 De grundlæggende overvejelser: Hvorfor vil du overhovedet feste, hvorfor ikke fejre på andre måder? Hvem skal med, hvad skal det koste, hvordan skal festen helt grundlæggende forløbe, hvor skal den foregå, og hvad skal der foregå? Kapitel 2 – Den festlige anledning...................................................... 16 En gennemgang af de mest almindelige anledninger til fest samt de traditioner, muligheder og begrænsninger, der knytter sig til netop den begivenhed. Her gennemgås de forskellige familiefester som barnedåb, konfirmation, polterabend og bryllup, metalbryllupperne (kobber-, sølv-, guld-). Desuden den runde fødselsdag og jubilæet, ungdomsfesten, studenterfesten og endelig firmafesten. Kapitel 3 – Hvor skal festen holdes?................................................... 37 Overvejelser over om festen skal holdes hjemme, i et forsamlingshus eller festlokale eller på restaurant/kro. Hvad er fordelene, hvad er ulemperne, hvad er betingelserne? Kapitel 4 – Mad og drikke.................................................................... 46 Vil du selv lave maden, vil du hyre en kok og eventuelt personale, vil du have den ’udefra’, eller vil du overlade det hele til en restaurant/kro? Kapitel 5 – Bordene............................................................................... 53 Hvordan man kan stille bordene op. Du får fire standardopstillinger at vælge imellem – og deres fordele og ulemper. Hvordan du laver en bordplan og endelig lidt om bordpynt og borddækning.
5
Kapitel 6 – Forberedelserne til festen................................................. 64 Dette kapitel handler om det vigtigste, nemlig planlægningen: Hvordan du lægger en overordnet slagplan for begivenhedernes gang, hvilke aftaler, der er vigtige, hvilket personale, der skal tilknyttes og på hvilke vilkår. Endelig udformningen af invitationen. Kapitel 7 – Dagene inden festen.......................................................... 75 Her får du nogle konkrete forslag til en tidsplan time for time, samt nogle gode råd til løsningen af de konkrete opgaver: opstillingen af borde, borddækningen, samt hvilke ting, du som vært skal huske at have styr på inden den store dag. Kapitel 8 – Festens forløb..................................................................... 81 I dette kapitel får du en række gode råd til, hvad du foretager dig på selve festdagen, fra du står op, til du drikker den sidste pilsner og begynder at tænke på oprydningen. Kapitel 9 –Toastmaster, taler og sange............................................... 93 Her gennemgås, hvilke opgaver toastmasteren har. Desuden en række gode råd om at skrive og holde en tale og om den danske specialitet: lejlighedssangen, som ikke altid er helt uproblematisk. Kapitel 10 – Den gode vært og den gode gæst til den gode fest... 100 Festen afhænger af de mennesker, der er med. Du får en række gode råd til, hvordan du kan gøre festen vellykket ved din indstilling og det, du gør og siger både som vært, og når du selv er gæst ved andres fester. Du kan jo overveje at give dine gæster en kopi af kapitlet sammen med invitationen. Kapitel 11 – Festtemaer, temafester og festlige indslag................. 107 Kapitlet er et katalog over ideer til de dele af festen, som ikke handler om at spise og drikke. Der er totale festkoncepter, og der er ideer til små indslag før, under og efter spisningen. Efterskrift............................................................................................. 120 Et par nyttige bøger............................................................................ 121 6
Forord Jeg elsker at feste. Jeg elsker at komme til fest, og jeg elsker at holde fest. Jeg har desuden spillet som halvprofessionel musiker i over 30 år og har haft mulighed for at iagttage hundreder og atter hundreder af fester på nærmeste hold – oven i købet i totalt ædru tilstand. Jeg har gjort mig mange tanker om, hvornår man kan betegne en fest som vellykket, og i næste omgang hvorfor en fest bliver vellykket. Og jeg har oplevet fester, som var dødkedelige og på det nærmeste spild af penge, tid og kræfter, fester, hvor man kiggede på uret hvert kvarter for at se, hvornår man kunne tillade sig at gå. En fest koster som regel mange penge, medmindre der er tale om et sammenskudsgilde, og der er ofte store forventninger til festens forløb. Kan du gøre noget for at sikre dig en vellykket fest? Ja, det kan du i høj grad. Du kan planlægge dig ud af en stor del af de mulige problemer ved at bygge festen op over et program. Det er ligesom dramaturgien i en film eller et teaterstykke, hvor du har tænkt hver enkelt del igennem lige fra gæsterne ankommer til den sidste gæst er gået. Du kan gøre dig umage med at finde det rigtige sted, dekorere lokale og borde, så det hele passer til festens tema, du kan invitere de ’rigtige’ gæster og placere dem med omtanke og fortælle dem, hvad du forventer af dem, og hvad de kan forvente af festen – og du kan tænke kreativt og utraditionelt. En fest er i virkeligheden ligesom humor noget, man skal tage meget alvorligt. Først og fremmest skal du prøve at være ærlig over for dig selv, så du planlægger og inviterer til den fest, som du selv vil have – ikke en, som andre forventer, at du vil holde. Hold fest for at feste, ikke for at imponere eller styrke en eller anden form for image. Glæd og overrask dine gæster og glæd dig selv, så går det aldrig galt. Denne bog handler om den store fest, hvor der kommer mange mennesker, ikke den lille sammenkomst med 6 eller 10, måske op til 20 personer. Den lille fest kan man klare med en god kogebog og en Maylands-kalender. 7
Hold da helt FEST ! henvender sig til dig som festarrangør, hvad enten det handler om din runde fødselsdag, din datters konfirmation eller 16-års fødselsdag, din søns bryllup eller dit firmas årlige personalefest. God fest!
8
Kapitel 8 Festens forløb Du har selvfølgelig udarbejdet en detaljeret og nøjagtig tidsplan for festens forløb; den kan f.eks. se således ud ved en helt traditionel fest: 1) Inden gæsterne ankommer
• • • •
Kl. 12: Kokken og køkkenpersonalet ankommer. Kl. 15: Musikken ankommer og stiller op, er ude senest 16.30. Kl. 16: Bade og skifte tøj, i festtøjet. Kl. 16: Serveringspigerne ankommer, anretter snacks i skåle, sætter kaffekopper parat, trækker rødvin op. • Kl. 16.40: Parat i festlokalet, hyggepianist ankommer, køkkenet sætter velkomstdrink parat og hælder isterninger i. Lys tændes. 2) Gæsterne ankommer
• Kl. 17.00-17.30: Ankomst, gæster bydes velkommen individuelt. • Kl. 17.30: Der bydes velkommen, kort orientering om aftenens
• • • •
program. Toastmaster introduceres, han/hun orienterer kort om afviklingen. Skål og velkommen. Kl. 17.35: Forret sættes på bordene. Kl. 17.40: Hvidvin hældes i glassene. Kl. 17.45: Alle bedes gå til bords, der orienteres om oversigtsplan for placeringen ved bordene. Kl. 17.50: Der bydes officielt velkommen, skål.
3) Forretten
• Kl. 18.00 senest: Forretten påbegyndes. De første indslag afvikles, dit eget som nr. ? Indslag fra nærmeste familie (dem, man kender til). • Kl. 18.30: Der tages af bordene efter forretten, rygepause. Rødvinen sættes på bordene. 81
4) Hovedretten
• Kl. 18.45: Serveringen af hovedretten begynder eller buffeten annonceres, eventuelt præsenterer kokken maden.
• Kl. 19.00: Alle har fået første servering af hovedretten. Køkkenet vasker op efter forretten.
• Kl. 19.45: Overraskende indslag: Kgl. operasanger eller tryllekunstner. • Kl. 20.30: Sidste servering eller opfyldning. Kaffebrygning begynder. Desserten anrettes/isen tages ud. • Kl. 21.00: Der tages af bordet efter hovedretten/buffeten ryddes. Desserten anrettes, dessertvine sættes parat. Opvask efter hovedretten. 5) Dessert
• Kl. 21.30: Desserten serveres, dessertvine bydes rundt af serveringspersonalet. De sidste taler og sange afvikles.
• Kl. 22.00: Der tages af bordet. Toastmaster nedlægger sit hverv. Tak til toastmaster. Kaffen stilles på buffet. Tak til kok og køkkenpersonale. Afregning med kok og køkkenpersonalet. • Kl. 22.25: Tre borde ryddes væk, så der bliver et dansegulv. 6) Mellemspil og dans
• Kl. 22.30: Danseinstruktør kalder alle på gulvet til tango eller wienervals eller linedance. Kaffekopper ryddes af og vaskes op. Snacks og slik stilles på buffet. • Kl. 23.00: Der åbnes for musikken. Balkortene introduceres af DJ eller musiker. Afregning med serveringspersonalet. • Kl. 00.50: Natmaden forberedes/varmes. • Kl. 01.20: Natmaden stilles frem. 7) Festens afslutning
• Kl. 1.30: Musikken stopper, natmaden annonceres. • Kl. ca. 02.30: Lyset tændes, oprydning begynder, gaverne pakkes i bilen eller låses inde. 82
Der skal nok være et par punkter, der ikke er kommet med. Lav din egen plan, brug tid på planen, den tid er givet godt ud.
Før gæsterne ankommer kl. 12-17 Som vært og arrangør skal du være i god tid. Det giver ro i sjælen, og det er under alle omstændigheder ikke rart at styrte rundt i sidste øjeblik og være badet i sved, når man ankommer til festlokalet og ser, at de første gæster står og kigger undrende efter dig. Hvis du har lejet et lokale, så tjek, at alt det, du har lavet dagen før, er i orden. Forvis dig om, at der ikke har været ubudne gæster, at der stadig er strøm, at bordkortene ikke er blæst af bordene, at det ikke har regnet gennem taget osv., alle de ting, som kan ødelægge en fest, allerede før den er gået i gang. Mød kok og serveringsleder i festlokalet på det aftalte tidspunkt, sørg for selv at være der til tiden, så du signalerer, at du tager aftaler om tid alvorligt. Giv dem hver en kopi af den reviderede plan, gennemgå den med dem, brug de 10-15 minutter, der er nødvendigt på det, det er godt givet ud. Det er nu, du skal til at udfylde den rolle, som du har givet dig selv. Hvis du har overladt det hele til en restaurant, skal du bare sørge for at slappe af, eventuelt tage mod et afbud eller to som følge af sygdom og derefter (måske) rette i bordplanen. Hvis du har aftale med en kok og en serveringsleder, skal du slippe styringen og overlade ansvaret til dem, som du har givet ansvaret – ellers giver det ingen mening. Hvis du har fundet de rette mennesker og lavet alle aftaler og lavet en plan, skaber du sikkert bare uro og tvivl om, hvem der bestemmer. Hvis du selv skal stå for hele eller dele af maden, har du travlt, men det har din tidsplan allerede fortalt dig. Her er det endnu vigtigere, at du er i god tid, og at dine hjælpere dukker op til det aftalte tidspunkt. Hvis noget af arrangementet skal foregå udendørs, er det en god idé at gå på internettet og kigge på DMI’s Byvejr, der viser dig eventuelle regnbyger, der er på vej. Gør det allerede om morgenen og igen et par gange senere på dagen og tag dine forholdsregler. 83
Hvis der er andre, som du skal tage imod, f.eks. musikere, der skal stille op eller anden underholdning, der skal på plads, skal det være overstået i god tid. Hvis nogen dukker op i sidste øjeblik, så overlad aftalerne til din serveringsleder. Sørg for at komme i festtøjet sammen med partner og eventuelle børn i god tid, så kan du gå en sidste runde og kontrollere, at velkomstdrinken er parat og at planen holder. Vær på plads der, hvor du har besluttet dig at tage imod gæsterne, stå hellere 10 minutter og vente end ankomme mellem de første gæster med sved på panden.
Gæsterne ankommer kl. 17-18 Du skal som vært fra første sekund sende en række signaler om, hvad gæsterne kan forvente, og hvad der forventes af dem. Hvis du signalerer med din holdning og din adfærd, at der er en bestemt dagsorden, vil gæsterne følge denne dagsorden. Hvis du signalerer ligegyldighed eller overfladiskhed, skal du ikke forvente at få andet igen. Dine gæster skal ledes hen til et samlingspunkt, hvor de stifter det første bekendtskab med hinanden. Du har allerede bestemt, hvor de skal være i den første time, inden de går til bords. Du skal som under hele festen være parat til at træffe hurtige afgørelser, men du har allerede gennemtænkt dem. Hav din plan i lommen, så du hurtigt kan finde den, også hvis du skal bruge en af dine B-planer. Hvis du har inviteret mange gæster, kan det være en idé at krydse dem diskret af, bed eventuelt din toastmaster eller din partner eller en god ven om at gøre det, så du ved, hvornår alle gæsterne er ankommet. Få lige en sidste briefing fra køkkenet, om alt går efter planen, eller om tidsplanen skal ændres en smule. På det tidspunkt skal værten og/eller værtinden byde velkommen. Du skal have plads til improvisationer og til sidste-øjebliksmeddelelser. Det behøver ikke være nogen lang tale. Undgå klicheer, husk at udtrykke glæde over at så mange er kommet, har der været afbud, så er det ikke her, man skal udtrykke sin skuffelse – dem, der er kommet, er jo kommet og skal ikke gøres ansvarlige for afbuddene. Giv en kort be84
skrivelse af programmet, fortæl, hvad gæsterne kan glæde sig til, husk selv at glæde dig. Er der specielle aktiviteter eller overraskelser, skal du overveje, hvor meget du vil røbe. Kom med de nødvendige praktiske oplysninger, som ikke kan vente til senere: Hvor er toiletterne, hvis de er gemt af vejen, hvor lang tid er der, til maden er på bordet, hvor skal måltidet finde sted, og hvordan finder folk ud af, hvor de skal sidde. Har du planlagt en tur ud i det blå, en oplevelse eller bare en lille selskabsleg, skal den introduceres. Kontrollér, at alt er parat. Det kan både være, om den bestilte bus holder for døren, om bat og bold til rundbold ligger klar, og at græsplænen i parken ikke er besat af et fodboldhold, om madkurvene står klar eller om musikeren sidder klar ved klaveret. Er der tale om en overraskelse, så skal det også introduceres som en overraskelse. Hvis du med vilje har holdt programmet hemmeligt og foregivet, at gæsterne skulle drikke lidt hvidvin på græsplænen, skal du også virkelig lægge op til, at nu skal der ske noget helt særligt. Måske skal du fortsætte med at holde programmet hemmeligt, så gæsterne går op i en bus uden at vide, hvor de er på vej hen, eller hvad de er på vej til. Er der tale om en temafest, går den for alvor i gang, når du som vært og arrangør introducerer reglerne. Det er vigtigt som i alle andre faser af festen, at du går forrest med indlevelse og entusiasme og engagement. Det er helt afgørende, at denne indledning på festlighederne er skarp i signalerne og ikke til at misforstå. Hvis der ’bare’ er tale om en almindelig ankomst, er afslutningen på denne del af festen, at du med høj og klar stemme siger, at nu er maden klar. Det kommer ikke af sig selv, du har selvfølgelig aftalt med enten kokken eller med lederen af serveringen, at de hvisker dig i øret, at nu er maden klar.
Forretten kl. 18-18.45 Hvor velkomstdrinken og eventuelt oplevelsen er ouverturen til forestillingen, er forretten 1. akt i din fest. Du skal forestille dig en dramaturgi, en spændingskurve som i en film eller en teaterforestilling, hvor der ganske vist udløses visse forventninger, men hvor klimaks langtfra 85