Helle Borup
HVAD ER
MENINGEN? – retorik i danskfaget
Frydenlund
Hvad er meningen? – retorik i danskfaget © Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN 978-87-7118-607-9 Grafisk tilrettelæggelse: Christel Ejlersen Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Forord til læreren | 9
KAPITEL 1
Eleverne skal tænke retorisk 9 Sagprosa i fokus 10 Talesprog og skriftsprog 10
Hvad er meningen med retorik i dansk? | 11
KAPITEL 2
Hvad er retorik? 11 Skal du tale eller skrive? 12 Der er altid en modtager 13 Skal du opfinde den dybe tallerken? 13 Forskellen mellem sagprosa og fiktion 14 Overblik 16 Øvelser 17
Krop, stemme og nærvær | 18 Når hænderne ryster 18 Retorisk oplæsning 21 Taler og oplæg – du skal indtage rummet 23 Nærvær 24 Talepapiret 25 Overblik 27 Øvelser 28
5
KAPITEL 4
KAPITEL 3
6
Argumentation | 30 Den enkle argumentationsmodel 30 Den udvidede argumentationsmodel 32 Argumenttyper 34 Vurdering af argumentationen 36 Overblik 38 Øvelser 39
Appelformerne – følelser, fornuft og tillid | 40
KAPITEL 6
KAPITEL 5
Patos 40 Logos 41 Etos 43 Overblik 46 Øvelser 47
Din tekst skal passe til situationen | 48 Informationsproblemet 48 Pentagrammet sikrer balance i kommunikationen 49 Vurdér med pentagrammet 53 Overblik 54 Øvelser 55
Genren – tekstens ramme | 56 For-forståelsen 56 Teksters funktioner 57 Brug funktionerne 60 Genrers kendetegn 61
KAPITEL 8
KAPITEL 7
Dispositionsmodeller 62 Overblik 68 Øvelser 69
Medierne i et retorisk lys | 70 Retorik i en medieanalyse 70 Mediets etos 71 Lytte- og læsesituationen 71 Objektivt eller subjektivt 72 Gatekeeper eller ej 73 Nyhedskriterier 74 Selvfremstillingen 76 Overblik 78 Øvelser 79
Sproget, når du taler og skriver | 80 Spontan eller planlagt tale 81 Kendetegn ved talesproget 82 Mundtlighed med virkemidler 85 Man skal lære at skrive 89 Skriftlighedens kendetegn 90 Det gode skriftlige sprog 93 Det levende skal passe til det klare og overbevisende 97 Den iboende mundtlighed 97 Skriveprocessen. Tryk på speederen, brems bagefter 98 10 udbredte fejltyper i skriftligt arbejde 104 Overblik 106 Øvelser 107
7
KAPITEL 10
KAPITEL 9
8
Retorisk læsning | 108 Hvad fungerer i teksten? 109 Vær en abe 111 Lær af forfatterne 113 Overblik 114 Øvelser 115
Retorik til eksamen | 116 Pentagrammet som eksamensværkstøj 116 Overblik 121 Øvelser 122
Litteratur | 123 Stikord | 125
9
Forord til læreren Dansk er et dejligt fag. Vi skal lære vores elever og kursister en masse om litteratur, kultur, medier, sprog og kommunikation. Retorik er en del af dette og kan forbinde mange af områderne. Retorik i danskfaget er ofte noget med at lære de tre appelformer, et par argumentationstyper og så pentagrammet. Men med vægtningen af det sproglige område, sagprosaen og skriftligheden er det logisk, at retorikken får en større plads i undervisningen end blot opfyldelse af et par pinde i lærerplanens faglige mål.
Eleverne skal tænke retorisk Mit mål med bogen er, at eleverne får en retorisk bevidsthed: De skal vide, at når de analyserer f.eks. artikler eller holder oplæg, så skal de tænke i kommunikationssituationer. Ligeledes er skriveprocessen en vigtig del af det retoriske arbejde. Det er således mit mål, at retorik bredes ud i faget, så eleverne lærer at tænke retorisk, når de taler, skriver og analyserer især sagprosa. Bogen er skrevet til alle danskelever i de gymnasiale retninger. Den kan bruges fra undervisningens begyndelse, idet retorik tager udgangspunkt i det, man kan uden at have gået i skole: Alle kan f.eks. tale – altså mere eller mindre overbevisende. Man lærer nemlig retorik ved at arbejde med sig selv – både mundtligt og skriftligt.
18
Kapitel 2
Krop, stemme og nærvær Inden du skal lære om sproglig udformning, måder at tilrettelægge tekstarbejde på, læsning, argumentation og alt det andet, så skal du have kroppen med. Lyder det mærkeligt? Det er det ikke. Ord kommer ud af munden, kroppen arbejder med, armene bevæger sig, øjnene udtrykker dine følelser, stemmen har sin egen klang – hele din krop er med, når du skal kommunikere mundtligt, og for at lære at arbejde retorisk, så skal du have gang i kroppen og stemmen. For ligesom andre håndværk eller udtryksformer – f.eks. at spille violin – så kan man ikke nøjes med at læse om det i en bog, man må lære det med sin krop, og da dit primære sprog er talesproget, så er det logisk at begynde her1. Du skal altså i gang med at holde taler og oplæg for en gruppe af lyttere, så du kan blive bedre til at beherske stemmen og kroppen.
Når hænderne ryster Rigtig mange mennesker bliver nervøse, når de skal tage ordet i en forsamling. Især når det, der skal siges, ikke er en spontan trang til at sige noget, men derimod noget, der er planlagt hjemmefra. Nervøsiteten kan fylde så meget, at nogle oplever at blive nervøse for at blive nervøse, fordi det er meget ubehageligt og opleves som pinligt og grænseoverskridende at blive set 1 Dit sekundære sprog er det skriftlige sprog, som du kan læse om senere i bogen.
Krop, stemme og nærvær
af andre, når hænderne ryster, sveden pibler frem, stemmen knækker … Så budskabet er først og fremmest: Bliv gode venner med din nervøsitet. Den er ikke en del af dig, men noget, som omstændighederne sætter i gang. Nervøsitet siger intet om, hvor god, dygtig, inspirerende eller flittig du er. Du bliver ikke bedømt på, om du er nervøs, men du skal kende til din nervøsitets udtryk: Taler du lynhurtigt, tramper du med den ene fod, går klappen ned, bliver du tør i munden eller andet? Ligegyldigt hvad du gør, som forstyrrer det, du skal sige, så kan det afhjælpes. For det første skal du vide, hvad du gør, når du er på. For det andet skal du øve dig ved at holde taler, læse op, holde oplæg og den slags, så du efterhånden lærer dig selv at kende og endda opdager, at du ikke dør af det.
Nervøsitetens udtryk
Hjælpen
Du taler for hurtigt.
Skriv i dit talepapir, at du skal holde pauser. Hvis du taler langsomt, er det godt for dem, der hører på dig, for så kan de nå at følge med. Pauser er gode til at trække vejret i – både for dig og for dine modtagere.
Du taler alt for langsomt eller taber nemt tråden.
Dine modtagere bliver urolige, hvis dit tempo er virkelig lavt, og pauserne alt for lange. Brug et talepapir, hvor sætningerne er skrevet helt ud, så du ikke risikerer at glemme dine pointer. Hvis du ikke ved, hvad du skal sige, må du læse op af din tekst.
19
20
Kapitel 2
Tørhed i munden og smaskelyde.
En tår vand kan gøre underværker. Hav et glas vand ved hånden, og tag en tår, hvis munden klistrer til.
Mange øh’er og andre pauseord.
Prøv at vænne dig til at tie stille i nogle af de små pauser, øh’erne ellers giver. Det er i øvrigt kun, når der er virkelig mange øh’er, at det virker forstyrrende.
Du virker sur og indelukket.
Læn dig lidt forover, se ud på dine modtagere. Lav smilemunde i dit talepapir, så du husker at se ud med et venligt smil en gang imellem.
Jazz med benene, bankelyde med hænderne, svingende krop.
For meget bevægelse kan godt forstyrre, så dine modtagere mere ser på dine ben eller hører din trommen, end de får fat i dit formål. Så hvad gør du? Du tager måske hænderne i lommen til at begynde med, og du tænker over, at begge fødder skal have kontakt med gulvet, så der kommer ro på.
Til den mundtlige eksamen er nervøsitet for nogle elever en afgørende faktor, fordi de ikke præsterer det, de faktisk godt kan. Jo mere du øver dig i alle mulige mundtlige situationer, desto bedre bliver du også til at styre nervøsiteten til den mundtlige eksamen. Hvis du oplever angst, som endda bliver værre for hver eksamen, så overvej at søge professionel hjælp, for der er mange eksaminer forude. Husk, at du ikke bliver bedømt på, om du er nervøs eller ej.
Krop, stemme og nærvær
Retorisk oplæsning Der er to gode grunde til at øve sig i at læse op: Den ene er, at du kan komme med din fortolkning af en tekst direkte, når du læser den op. Digte er først oplevet rigtigt, når du har haft ordene i din mund og givet dem videre, som du synes, de skal lyde. For det andet er oplæsning en fremragende måde at øve sig i at være på. Retorisk oplæsning adskiller sig fra almindelig højtlæsning ved at være øvet og ved, at oplæsningssituationen er tænkt ind. Desuden har du analyseret dig frem til oplæsningstekstens mening og budskab, inden du begynder at læse op. Ved oplæsning kan du arbejde med følgende enkle mundtlige elementer: –– Tempo og pauser. De fleste læser for hurtigt. Det vigtigste at huske på er, at da dine modtagere kun har ørerne at gøre godt med, så skal tempoet ikke være for højt. Men der er selvfølgelig tekster, der lægger op til at blive læst hæsblæsende – de kræver endnu mere øvning end andre. Pauser er meget vigtige. Man skal kunne høre, hvornår der kommer noget nyt, f.eks. ved punktum eller nyt afsnit. Pauser kan også understrege noget alvorligt og somme tider noget, der er sjovt. –– Artikulation. Når man artikulerer, former man ordene og taler tydeligt, i modsætning til når der mumles. Mange danskere åbner ikke munden særligt meget, når de taler, og i nogle situationer er det meget uheldigt, fordi man ikke forstår, hvad der bliver sagt. Artikulation kommer ofte
21
22
Kapitel 2
til at hænge sammen med tempo, fordi man ikke kan nå at forme ordene ordentligt, hvis tempoet er for højt. Hvis man skal tale om noget, der er ukendt for modtagerne, så skal man i særlig grad tale tydeligt. –– Tryk. Med tryk understreger man, hvilke ord der er de vigtigste i det, man skal sige eller læse op. I nogle tekster er vigtige ord skrevet i kursiv, men som regel skal du selv afgøre, hvilke ord der skal have en lydlig understregning i form af tryk. –– Tonefald. Tekster kan have alle mulige stemninger og stillejer: De kan f.eks. være humoristiske, vrede, formelle, sørgelige og ofte have flere stemninger i samme tekst. Så dit tonefald skal passe til tekstens stemning og stil. Digt af Søren Ulrik Thomsen: Vinter: Hastesagerne hober sig op. Vinter: Hastesagerne hober sig op. Folk er begyndt at dø og her på kontoret der lyser som et rumskib i skumringen er ting der virker som om de lige er sket pludselig lang tid siden. Kun halvvejs gennem forretningsgangen og det er allerede mørkt igen. De seneste 10 år gik dobbelt så hurtigt som tiåret før og nu blomstrer de sorte roser i sneen2. 2 Fra digtsamlingen Rystet spejl, 2011.
Krop, stemme og nærvær
Hvis du skal læse ovenstående digt af Søren Ulrik Thomsen op, skal du først arbejde med digtet, så du helt forstår hvert eneste ord og vending. Ved du f.eks., hvad hastesager er? En forretningsgang? Og findes der sorte roser? Derefter skal du analysere digtet. Det kan du gøre med de analyseværktøjer, I bruger i danskundervisningen i øvrigt, f.eks. fortællerens position, hvilke sætninger der hører sammen osv. I eksemplet her skal du tænke over, hvorfor det er et kontor, og hvad det betyder som kontrast til døden. Hvad synes du, digtet siger? Og ikke mindst: Hvad er stemningen? Du skal analysere dig frem til en tolkning, som du mener er tro mod digtet. Og denne tolkning skal du gengive ved oplæsningen. Det er her de mundtlige elementer kommer i spil. De vigtige ord skal have tryk, pauser skal indikere linjeskift. Din artikulation skal hjælpe med til, at alle ord siges forståeligt og uden tøven, og stemningen i digtet skal gengives med et velvalgt tonefald. I din forberedelse af oplæsning brug tegn direkte i din oplæsningstekst, så du ved, hvor du skal lægge tryk, holde pauserne og – hvis du kan – løfte blikket fra teksten og se ud på dine lyttere. Det sidste giver et nærvær i situationen, som du skal kunne præstere, når du skal tale ud fra dine egne oplæg. Også her er retorisk oplæsning en virkelig god måde at træne planlagt mundtlighed på.
Taler og oplæg – du skal indtage rummet Hvor oplæsningen er en direkte tolkning af en tekst, så er kernen i mundtlighed den tale eller det oplæg, du har planlagt at holde for en gruppe mennesker, så de forstår dit formål. Hvor du i oplæsningen i nogen grad kan gemme dig bag en tekst,
23
24
Kapitel 2
så er der mere på spil her. Inden du f.eks. skal holde en tale, så skal den skrives. Du skal researche, finde de gode argumenter og eksempler og finde ud af, hvad dit formål er. Det kan du læse om i de andre kapitler i bogen. Når du skal på med en tale eller et oplæg, så skal du med din krop indtage rummet. Det er dig, der skal styre nu, så din krop skal udtrykke en vis power og kontrol i situationen. Du skal ikke spille skuespil eller råbe højt. Du skal rette dig op, se ud på dem, der skal lytte til dig, og placere dig, så du kan se alle i rummet. Hav begge fødder på gulvet, så du er grounded, træk vejret ned i maven et par gange, inden du tager ordet, og gå så i gang.
Nærvær Nærvær er vigtigt! De, der lytter til dig, skal kunne mærke, at du er til stede og gerne vil noget med dem. Men det kan faktisk være svært, selvom man har øvet sig og ved, hvad der skal siges. Hvis du skal vælge mellem at sige alt korrekt med snuden nede i et papir eller være lidt hakkende, men med opmærksomhed på dine lyttere, så vælg det sidste. For du kan være nok så fagligt skarp – hvis du har hovedet vendt mod tavlen eller nede i dine talepapirer, så får dine tilhørere ikke noget ud af det. Tving dig selv til at se rundt i rummet, så du ikke kun henvender dig til den ene side eller dem på første række. Det er ubehageligt at være modtager uden at blive talt til – måske kender du det fra dårlig undervisning.