Jens Henrik Thomsen
HVAD TÆNKER DE ANDRE? Socialfobi hos børn og unge
Frydenlund
TIL DESIDEVOKSNE 8 Forord 6 Diagnosen 10 Krav ifølge ICD-10 11 Kognitiv adfærdsterapi 12 Børn, der ikke har tanker 15 Eksponeringsregler 16 Barnets motivation 20 Når barnet er i tvivl 20 Generelle råd 23 Arbejdet med bogen 24
TILSIDEDIG 26 Tre børn 28 Line 29 Janus 31 Mie 33 Genkender du socialfobien? 35 Når vi frygter, hvad andre tænker om os 35 Fobien har mange ansigter 36 Socialfobi og angst 39 Angst er en normal følelse 39 Hvad gør angsten ved kroppen? 40 Angstkontakten 42 Falsk alarm 42 Socialfobien driller 43 Socialfobiens hemmelighed 44
Negative tanker 46 Tankejagt 50 Bliv klogere på dine tanker 52 Forskerspørgsmål, alle kan bruge 56 Det er bare en tanke 58 Undersøg tanken 59 Når der ingen tanker er 61 Få overblik 61 Eksperimenter 63 Kniber det med at eksperimentere? 68 Observatør 68 Interview 69 Filmoptagelser 70 Tankefejl 72 Sådan træner du 75 Problemlister 76 Ønskelister 77 Byg en trappe til hvert af dine ønsker 78 Øvelse gør mester 82 Pas på undgåelsesfælden 84 Sådan kommer du i gang 86 Andre veje til sejr 88 Det er jo kun tanker 88 Vi har allesammen angsttanker 89 Vi kan ikke styre vores tanker — og dog 90 Opmærksomhedsøvelse 92 Et lille opmærksomhedseksperiment 95 Tankeobservatør 96 Observatørøvelse 98 Udskyd din bekymring 100 Hvad har du lært? 102 Huskeværktøjer 104 Heltehistorier 106 Kommer det igen? 107 Litteratur 109 Register 110
TIL DIG
SOCIALFOBI OG ANGST At have socialfobi handler om at være bange. Bange for at andre mennesker tænker negativt om dig. At være bange er det samme som at føle angst. Og angst er en følelse. At være glad, ked af det, sur og vred er også følelser. Angst er altså følelsen af at være bange eller voldsomt bekymret. Forestil dig, at du er ude og bade, og ud af det dybe mørkeblå hav dukker pludselig en kæmpehaj op lige foran dig. Med sin store skarpladte mund fyldt med savtakkede og sylespidse tænder har den kurs direkte mod dig. Eller hvis du sidder i et fly, ti kilometer over jorden, der er ved at styrte ned. Så vil du nok – ligesom mig – blive rædselsslagen. Det bliver de fleste mennesker i sådanne situationer. Og det er angst.
Angst er en normal følelse Selv om angst føles ubehageligt, kan vi ikke undvære den. Tænk, hvis vi ikke følte angst. Vi blev ikke bange for noget som helst – overhovedet. Umiddelbart lyder det jo dejligt. Du går i gennem den mørkeste skov midt om natten uden at frygte trolde, hekse, aliens eller andre fantasivæsener. Eller du er alene hjemme om aftenen, mens torden og lyn buldrer og brager uden for i stormvejret, der hiver og slider i det arme hus, så det knirker og knager på en måde, så du tror, at det falder sammen. Men du er ikke bange. Du bliver heller ikke bange for kæmpehajen fra før. Og hvis en bidsk hund kommer farende imod dig – klar til at bide dig hårdt bagi – trækker du bare på smilebåndet og går roligt videre ned ad gaden. Hvad tror du, der sker, hvis du ikke bliver bange? Du flygter ikke. Hvorfor skulle du gøre det – du er jo ikke bange? Du svøm-
socialfobi og angst 39
mer ikke væk fra hajen og redder dig ind på lavt vand. Du prøver ikke at løbe fra hunden eller slår ud imod den med en kæp. Resultatet er, at du ender i maven på hajen, ligesom en del af din bagdel ender som en godbid for hunden, når den bider dig. Og det er ikke særlig smart. Vi bruger angsten til undgå alt det, der truer vores liv og vores helbred. Så angst er en almindelig og nødvendig følelse, som alle mennesker kan føle.
Hvad gør angsten ved kroppen? Angsten gør os klar til enten at komme væk fra det farlige eller til at blive og kæmpe imod det. Vi løber væk fra den bidske hund eller bliver og forsvarer os imod dens spidse tænder. Når vi løber væk eller slås imod hunden, bruger vi vores krop. Vi bruger benene til at løbe med eller armene til at slå med. Så angsten gør vores krop klar til at løbe eller slås. Uanset hvad vi gør, skal vores muskler bruge en masse ilt. Derfor begynder vi at trække vejret hurtigere. Nogle gange bliver vi helt forpustede. Ved hjælp af blodet pumper hjertet ilten rundt i kroppen. Det dunker og trommer løs. Du kan også blive svimmel, og nogle får ondt i hovedet og kvalme. Det er, som om de skal kaste op. Når muskler og hjerte arbejder så hårdt, bliver vi varme. Nogle sveder over det hele, andre nøjes med at få våde håndflader. Der er også børn, der bliver tørre i munden, så de næsten ikke kan tale. Nogle får tunge ben, der føles, som om, at de er groet urokkeligt fast i asfalten. Og så er der dem, der føler, de skal tisse eller lave lort. Man kan også stivne i hele kroppen ude af stand til at bevæge sig. Det er forskelligt, hvordan angsten opleves hos forskellige børn. Hvad kan du mærke?
40 TIL DIG
Sveden
Svimmelhed
Kvælningsfornemmelse Mundtørhed Rysten Vejrtrækningsbesvær Kuldegysninger
Trykken i brystet
Snurrende/sovende fornemmelse i musklerne
Frygt for at tisse/lave i bukserne
Hjertebanken
Kvalme/uro i maven
Hedeture
Her ser du de mest almindelige reaktioner i kroppen, når angsten hærger. Kan du genkende nogle af dem — eller har du nogle andre?
socialfobi og angst 41
Angstkontakten Det er meget smart med angsten. Forestil dig at der sidder en angstkontakt inde i hjernen. Når vi bliver bange, trykker angsten på angstkontakten, og kroppen bliver lynhurtigt klar til at komme væk eller forsvare os. Vi behøver ikke at tænke over det. Det sker automatisk. Skal vi tænke over det, går det alt for langsomt: Ups, der kommer en tonstung haj med et kæmpegab oversået med hundredvis af skarpe tænder og med direkte kurs mod mig. Hvad er smartest at gøre? Skal jeg prøve at svømme min vej? Hm … jeg kan også finde en sten på bunden og slå den i hovedet. Og der er nogle, der siger, at man bare skal prikke den i øjet. Det er måske også en ide. Derhenne ligger en sten. Kan jeg mon nå den – eller skal jeg bare satse på at stikke den i øjet? Jeg kunne selvfølgelig også tage benene på nakken og se at komme væk i en fart. Men kan jeg nå det nu … Hvis vi tænker så meget over det, når vi ikke engang at slå en prut, før vi ender som en lille lækker hajsnack i maven på det glubske bæst. Og det hjælper angstkontakten os med. Den får os hurtigt i gang, uden vi skal tænke over det.
Falsk alarm Når det brænder i byen, lyder alarmen på brandstationen. Brandmændene skynder sig ned i brandbilerne for at suse af sted og slukke branden. Ofte er der brand, når brandmændene når frem, men det sker også, at der ingen brand er. Det er en falsk alarm. Ligesom når du pludselig hører en høj lyd og farer sammen. Angsten skynder sig at trykke på angstkontakten og fortæller dig, at der er fare på færde. Du skynder dig væk og vender dig først om, når du er sikker på, at du er langt væk. Da du vender dig om, ser du, at det bare er en kat, der har væltet nogle kasser på gulvet. Puha, tænker du – der var alligevel ikke noget at være bange for.
42 TIL DIG
Din krop blev alligevel alarmeret og gjort klar til at komme væk i en fart – eller slås. Det viste sig dog, at der ikke var noget at være bange for – det var en falsk alarm. Og sådan er det også med socialfobien, når den trykker løs på angstkontakten – det er en falsk alarm.
Socialfobien driller Socialfobien er noget af en drillepind. Ja, nogle kalder den ligefrem en drilletyran. Helt sikkert er det, at den trykker løs på angstkontakten, selv om der ikke er noget at være bange for. Og den nyder det. Så længe den får lov at plage dig med trykkeriet, er den glad og tilfreds. Og den laver ikke andet. Den venter bare på det rette øjeblik, og så trykker den løs. Bare for at skræmme dig. Jo mere skræmt og bange du bliver, desto mere tilfreds bliver socialfobien. For så bestemmer den, hvad du skal gøre – og ikke gøre. Den sørger for, at Line ikke siger noget i klassen, og at Mie ikke spiser sammen med andre.
socialfobi og angst 43
HVAD TÆNKER DE ANDRE? Socialfobi hos børn og unge 1. udgave, 1. oplag, 2016 Copyright © 2016: Jens Henrik Thomsen og Frydenlund ISBN 978-87-7118-703-8 Forlagsredaktion: Lil Vad-Schou Korrektur: Maiken Skovmøller Ísberg Omslagsdesign og grafisk tilrettelæggelse: Maria Engstrøm Illustrationer: Maria Engstrøm Grafisk produktion: PNB Print, Letland Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 1826 Frederiksberg C T: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice