Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen
Hvem stod bag?
Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer
Frydenlund
Hvem stod bag? Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer 1. udgave, 1. oplag, 2014 © Frydenlund og forfatterne ISBN 978-87-7118-155-5 Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Frydenlund Korrektur: Peder Norup Grafisk produktion: Balto Print, Vilnius Forlaget har ønsket at finde frem til alle rettighedshavere i forbindelse med de enkelte anvendte tekster. Skulle nogen mangle, vil der ved henvendelse til forlaget blive foretaget normal afregning i henhold til lov om ophavsret for benyttelse af teksterne, som om aftale var indgået. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk
Til bogen hører hjemmesiden www.hvemstodbag.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice Bogen kan også købes som e-bog på www.gymportalen.dk
Indhold
►►►
Indhold Forord – og et par noter til underviseren 10 Del 1. Introduktion til konspirationsteorier
13
Hvad er konspirationsteorier? 15 Definition på en konspirationsteori 15 Hvorfor opstår konspirationsteorier? 18 E t resultat af samfundsudviklingen 18 Et psykologisk fænomen 20 En omfortolkning af fortiden 22 En form for religion 24 Et produkt af medierne 25 Hvordan kan man afklare, om noget er en konspirationsteori? 26 Hvad er karakteristisk for argumentationen i konspirationsteorier? 29 Hvor udbredt er det at tro på konspirationsteorier? 32 Hvilke konspirationsteorier har vist sig at være sande? 35
Hvordan bruger man bogen? 39 Analyse af teoritekster 39 Analyse af billeder og videoer 42
Del 2. Teoritekster
45
Teoritekst 1. David Aaronovitch 45 Grunde til konspirationsteoriernes opståen og udbredelse
Teoritekst 2. Kirstine Zinck Pedersen 47 De små fortællinger lever
Teoritekst 3. Ulrich Beck 50 Fejlantagelser, svindel, fejl og sandheder: om konkurrencen mellem rationaliteter
5
Hvem stod bag?
Teoritekst 4. Anthony Giddens 53 Modernitetens refleksivitet
Teoritekst 5. Michael Shermer 55 Mønstertænkning og agenticitet
Teoritekst 6. Mads Aamand Hansen 61 René Girard: Samfundet hviler på et drab
Teoritekst 7. Wood, Douglas & Sutton 64 Død og levende: Tro på selvmodsigende konspirationsteorier
Teoritekst 8. Jonathan Haidt 67 Vores indre pressesekretær retfærdiggør automatisk alt
Teoritekst 9. Leon Festinger 70 Når profetier slår fejl er rønnebærrene sure
Teoritekst 10. Anders Hassing og Christian Vollmond 74 Misbrug af fortid
Teoritekst 11. Dan H. Andersen 80 Selskaber og sammensværgelser
Teoritekst 12. Maria Brockhoff 83 Konflikter og konspirationer
Teoritekst 13. Sara Møldrup Thejls 86 Konspirationsteorier og religion
Teoritekst 14. Damian Thompson 91 ’Counterknowledge’ og det kultiske miljø
Teoritekst 15. Clare Birchall 95 Viden bliver pop
6
Indhold
►►►
Teoritekst 16. Evgeny Morozov 99 Konspirationsteorier undergraver internettet
Teoritekst 17. Jack Z. Bratich 102 Konspirationspanik
Teoritekst 18. Karl R. Popper 104 Hvordan man skelner mellem videnskab og pseudovidenskab
Teoritekst 19. Karl R. Popper 107 Ingen endelig sandhed
Teoritekst 20. David Aaronovitch 109 Strategien bag udbredelsen af konspirationsteorier
Teoritekst 21. Skip Willman 112 Konspirationsteorier vs. kontingensteorier
Del 3. Cases
115
JØDEKONSPIRATIONEN 115 Case 1. Sergei Nilus 118 Zions Vises Protokoller
Case 2. Adolf Hitler 123 Min kamp
Case 3. Knud Bjeld Eriksen 126 Tre modeller for det jødiske problem – en sammenligning
Case 4. Hamas’ charter, artikel 32 131 Forsøgene på at isolere det palæstinensiske folk
7
Hvem stod bag?
EURABIA 133 Case 5. Bat Ye’or 134 Eurabien: Europas fremtid?
Case 6. Lars Hedegaard 138 Den anden besættelse
Case 7. Paul Weston 143 En revolution i slowmotion
Case 8. Andrew Berwick 146 2083 – en europæisk frihedserklæring
11. SEPTEMBER 150 Case 9. Niels Harrit 152 Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11
Case 10. 911truth.dk 156 Kommentarer fra hjemmesiden 911truth.dk
Case 11. Tommy Hansen 162 Interview fra Roskilde Dampradio
Case 12. Mikael Eriksson 167 Interview med David Ray Griffin
Case 13. David Duke 170 11. september – Israel den virkelige årsag til terror mod USA
Case 14. Henrik Melvang 173 Bomber inde i World Trade Center
HEMMELIGE SELSKABER 177 Case 15. David Icke 180 Den reptilske sammenhæng
8
Indhold
Case 16. Debat på sol.dk 185 Værd at vide om Illuminati
Case 17. Wes Penre 191 Sandheden om underholdningsbranchen
Case 18. Wikipedia 195 Bilderberggruppen
Case 19. Stephen Lendman 197 Den sande fortælling om Bilderberggruppen
Case 20. Dan Brown 204 Engle & Dæmoner
Del 4. Hvordan kan man arbejde videre med konspirationsteorier?
209
Hvordan laver man opgave om konspirationsteorier? 209 De enkeltfaglige opgaver og rapporter 209 Historie 210 Psykologi 211 Samfundsfag 212 Religion 212 Dansk 213 Flerfaglige opgaver 213 Eksempler på spørgsmål i en flerfaglig opgave 214 Synopsis – et par eksempler på problemstillinger og fagkombinationer 215
Litteraturliste – teoretisk baggrund og yderligere casemateriale 217 Henvisninger til det videre arbejde 219
9
Del 1. Introduktion til konspirationsteorier
Dianas død: På svigerfars ordre
Månelandingen: Den fandt ikke sted
Mordet på Kennedy: Et CIA-komplot
MFR-vaccinen: Medfører autisme
Dollar-sedlen: Frimurer-komplot
1930’ernes krise: Jødernes skyld
11. september: Et CIA-komplot
Hvad er konspirationsteorier?
►►►
Hvad er konspirationsteorier? Præsident Obama er i hemmelighed muslim og del af en større islamistisk sammensværgelse, der ønsker at overtage verden. Meget bedre var det ikke med hans forgænger George W. Bush, der stod bag angrebene på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001. Og de to er ikke de eneste amerikanske præsidenter, der har været involveret i diverse sammensværgelser. Begge er endog under anklage for at være rumvæsener! … Hvis altså man tror på konspirationsteorier – og det gør mange! Det respekterede analyseinstitut Pew Research Center har løbende foretaget målinger af amerikanernes opfattelse af deres præsidents religiøse tilhørsforhold. I august 2010 viste deres måling, at hele 18 % af de adspurgte amerikanere mente, at Barack Obama i hemmelighed er muslim. Senere målinger er nået til samme resultat, mens gruppen, der er i tvivl om Obamas religiøse tilknytning, ligefrem er vokset. I juli 2012 nåede andelen af tvivlere helt op på 31 %. At Obama gennem hele sit liv har haft en stærk tilknytning til sin kirke og præst set med danske øjne, at han jævnligt går i kirke, og at han ikke på nogen måde kan siges at have tilknytning til nogen muslimsk retning, imam eller lignende, ændrer ikke ved, at en femtedel af befolkningen i verdens militært stærk este og mest 31 % af adspurgte amerikanere tror, indflydelsesrige land tror på noget at deres præsident Barack Obama er så absurd. Men hvorfor? Og hvad er muslim og i det skjulte arbejder for en konspirationsteori overhovedet? islamisternes dagsorden.
Definition på en konspirationsteori Der findes flere forskellige definitioner af, hvad en konspirationsteori er. Første del af begrebet, ’konspiration’, betyder sammensværgelse. Der er altså mere end én aktør indblandet, og det, som de foretager sig, er hemmeligt eller skjult. Hvad disse konspiratorer så foretager sig i hemmelighed, kan der udvikles en ’teori’ om. Denne teori afslører altså noget, der ellers ikke er offentligt kendt.
15
Del 1. Introduktion til konspirationsteorier
Oftest kan konspirationsteorier koges ned til, at der bag om befolkningens og mediernes ryg foregår skjulte ting, som vi bliver forhindret i at opdage. Psykologisk kan dette ses som paranoia, men det er en forsimpling at mene, at alle, der tror på konspirationsteorier, er paranoide. Forskere, der har beskæftiget sig med konspirationsteorier, har fremsat flere forskellige bud på, hvordan begrebet bedst defineres: OPGAVE HVAD ER EN KONSPIRATIONSTEORI?
Læs og sammenlign de nedenstående definitioner på konspirationsteorier. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de tre definitioner? Hvilke forskellige fag eller fagområder bruges til at forklare konspirationsteorier? 1. David Aaronovitch: Voodoo Histories (Vintage Books, 2009): »[Konspirationsteori er,] at man tillægger et element af bevidst handling til noget, som mere sandsynligt er tilfældigt eller utilsigtet […] Én part tilskrives skjulte handlinger, selvom handlingerne mere sandsynligt blev foretaget af en anden part. Konspirationsteorier er altså unødvendige antagelser om, at der er en sammensværgelse, selvom andre forklaringer er mere troværdige«. 2. Kasper Lippert-Rasmussen: Forunderlige og foruroligende sammensværgelser (Kritik, 186, Gyldendal, 2007): »En konspirationsteori er strengt taget blot en teori, der forklarer et bestemt forhold som værende et resultat af en konspiration mellem en række aktører. ’Konspiration’ dækker her over, (a) at de konspirerende parter har en fælles forståelse om at påvirke begivenhederne med henblik på at opnå deres mål; (b) at de tilstræber at hemmeligholde dette forhold for andre; og som oftest (c) at denne fælles forståelse eller den tilstræbte hemmeligholdelse heraf er kritisabel. Konspirationsteorier er ikke som sådan dårlige teorier, og konspirationer er jf. ovenstående forståelse uhyre almindeligt forekommende i blandt andet politik […]«. 16
Hvad er konspirationsteorier?
►►►
3. Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi (denstoredanske.dk): »Konspirationsteori: forestillingen om, at en begivenhed eller et fænomen sker som resultat af en sammensværgelse mellem interesserede grupper, der typisk arbejder uden for lovens rammer; især i form af en skjult, men indflydelsesrig politisk motiveret organisation, der står bag en uopklaret hændelse. At konspirationsteorier kan vinde gehør er uden tvivl et •generisk1menneskeligt træk. Mennesket søger spontant efter en forklaring på ikke-umiddelbart gennemskuelige fænomener og hændelsesforløb. Forklaringerne kan være mere eller mindre overbevisende eller acceptable udfra et sammenspil mellem mange forskellige faktorer, hvor såvel individual- som socialpsykologiske faktorer spiller ind. Der kan skelnes mellem konspirationsteoriers opståen som forsøg på at forstå et hændelsesforløb på den ene side, og teorier der fabrikeres bevidst for at få mennesker til at handle politisk derudfra på den anden. Når det gælder politiske forhold, vil spørgsmålet om hvorvidt et individ eller en gruppe vil gå ind for en given konspirationsteori bl.a. afhænge af tilliden til landets styrende organer, politisk-ideologiske holdninger, adgang til forskellige informationskilder, en åben politisk arena, grad af åbenhed overfor tolkningsmuligheder samt uddannelsesniveau. I mere ekstreme situationer kan konspirationsteorier gribe meget store grupper eller store dele af nationer. Teorierne er ofte yderst sejlivede, og tilhængere kan være kun delvis modtagelige for rationelle argumenter og empirisk bevisførelse«.
1
Generisk Indbygget i generne; noget, som hører arten til.
17
Del 1. Introduktion til konspirationsteorier
Hvorfor opstår konspirationsteorier? Der kan gives en lang række forskellige, men også delvist overlappende, forklaringer på, hvorfor konspirationsteorier opstår. Man kan for eksempel se dem som: ... et resultat af samfundsudviklingen ... et psykologisk fænomen ... en omfortolkning af fortiden ... en form for religion ... et produkt af medierne. For at få en bedre forståelse af, hvorfor konspirationsteorier opstår, kan det også være nødvendigt at se på, hvorfor og hvordan de udbredes. Eksempelvis findes der personer, som har fremsat flere konspirationsteorier om forskellige emner. Disse tilfælde kan måske forklares ud fra den enkelte persons psykologi. Andre konspirationsteorier, eksempelvis den om jødernes verdensovertagelse, er fremsat i mange forskellige former og udgaver og på flere forskellige tidspunkter. Her kunne det tænkes, at der var nogle særlige interesser på spil, der ønsker en anderledes udlægning af for eksempel holocaust eller staten Israels historie. I det følgende vil vi kigge nærmere på de forskellige forklaringer, og mange af disse forklaringer underbygges i bogens anden del. Hvert afsnit indeholder derfor henvisninger til relevante teoritekster.
E t resultat af samfundsudviklingen Mange analyser af nutidens samfund kan give indblik i, hvorfor konspirationsteorier opstår og udbredes. Ifølge den franske filosof Jean-François Lyotard kendetegnes nutidens vestlige samfund af sammenbruddet af ’de store fortællinger’. Med ’de store fortællinger’ menes de forestillinger og ideer, mennesket har stræbt efter siden 1700-tallet: fremskridt, fornuft og frigørelse. I vores tid er der ikke længere én endelig sandhed, men mange sandheder. Disse sandheder er subjektive, hvilket vil sige, at de ikke nødvendigvis gør krav på at være sandhed for alle, men blot for det enkelte menneske. Samfundet er præget af opsplitning, og subkulturer får stigende betydning, mens det kan være svært at få øje på en samlende og fælles kultur. Dette fører også til det, man kan kalde værdirelativisme, hvor den fælles måle 18