Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så? (uddrag)

Page 1

JACOB LINDEBLAD

HVIS DET IKKE ER HELD, HVAD FANDEN ER DET SÅ? FEM TRIN TIL AT PRÆSTERE OPTIMALT


DIN DRØM SKAL VÆRE SÅ KRAFTFULD, AT DEN HAR LIGE SÅ MEGET FAT I DIG, SOM DU HAR I DEN.

2

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?


GLÆD DIG – DET VIRKER Denne bog handler om det at præstere ekstraordinært. Om du er atlet, leder, medarbejder, forældre, lærer, forsker, studerende, samlebåndsarbejder eller vidensmedarbejder, er underordnet. Den handler om, hvad der skal til, for at du lykkes med det, du ønsker, og præsterer optimalt, når det gælder. Jeg kalder det at signaturpræstere. Brug bogen, som du vil, men lov mig én ting – du må ikke nøjes med at læse den. Afprøv selv tanker og øvelser, for ingen bog kan lære dig mere end erfaringen ved at gøre det selv. Så hermed grønt lys for at gå all-in, oversætte det til din verden og selv høste erfaringerne. Jeg har prøvet tankerne og øvelserne af gennem de seneste 30 år og har set, hvordan de virker i både sport og erhvervsliv. Glæd dig på forhånd til at høste resultaterne, for dine positive forventninger er med til at øge sandsynligheden for succes. God træningslyst! Jacob

Jacob Lindeblad er uddannet cand.scient. med speciale i præstationspsykologi. Han har været assisterende landstræner i svømning fra 1995 til 2000, undervist på Københavns Universitet, er iværksætter og manden bag delebevægelsen “Lindeblads Frie Netværk”. Han er direktør for konsulent­huset “Lindeblad A/S” og udgav i 2014 bogen “Virkeligheden Vinder”.

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?

3


HVIS DET IKKE ER HELD, HVAD FANDEN ER DET SÅ? Fem trin til at præstere optimalt 1. udgave, 1. oplag, 2018 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7216-080-1 Layout og design: Eli Job Fotografier: Asger Simonsen, Erik Bjørn & Kompagni A/S Korrektur: Sprogkontoret Grafisk produktion: Pozkal, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.


INDHOLD DEL 1 DET, DE BEDSTE KAN

DEL 2 SÅDAN GØR DU

SIDE 11 DE FEM BUNKER

SIDE 26 FÅ ET OVERBLIK

· Deres måde at tænke på · De er lige stærke, men … · Skriveklar · Nøglespørgsmålet · Post-it · De fem bunker · Champagnen på køl · Trial & Correction · Resultaterne tikkede ind · Et tipping point · Mit aftryk

· 1. Drømmen · 2. Koncentration · 3. Motivation · 4. Fokus · 5. Selvtillid · Færdighederne er trænbare

SIDE 19 UNDER OVERFLADEN · Mere hjerte · ”Take your marks” · Slip potentialet fri

SIDE 24 SIGNATURPRÆSTATION · Bedre end dig selv · Grib dig selv i at gøre de rigtige ting

SIDE 30 1. DRØMMEN – MODET TIL MERE · Hjertet er nøglen til drømmen · Opgøret med en myte · Et mindset · Vi er bange for succes · Uventet opdagelse: Drømmen er stressreducerende · Din drøm i fire trin · Forpligt dig · Konklusion · Tankestræk

SIDE 56 2. KONCENTRATION – ENERGI TIL AT GENNEMFØRE · Fokus og koncentration ·D et er ikke nok at have en plan, du skal også gennemføre den · Oscillationsprincippet · Uventet opdagelse: De fire energikilder ·D e fire batterier 1. Det fysiske batteri 2. Det følelsesmæssige batteri 3. Det mentale batteri 4. Det intuitive batteri · Se det hele som én motor · Dyrk dine vaner · Konklusion · Tankestræk


SIDE 102 3. MOTIVATION – JAGT ET MOVING TARGET · Indre og ydre motivation · To modeller · Kunsten at sætte et mål, der motiverer · Uventet opdagelse: Du kan regulere dine følelser · Konklusion · Tankestræk

SIDE 126 4. FOKUS – NÆRVÆR, NÅR DET GÆLDER · At være eller ikke være · Locked on target · The Legend of Bagger Vance · Uventet opdagelse: Det simple er sværere end det komplekse · Kæmp for dit fokus · Dit mindset · En fokuseret kultur · Træk vejret og ni andre · Konklusion · Tankestræk

SIDE 152 5. SELVTILLID – HEMMELIGHEDEN ER HANDLING · Selvværd og selvtillid · Hemmeligheden er handling · Hent din selvtillid uden for din komfortzone · Redefiner præstationsbegrebet · Uventet opdagelse: Det er almindelige mennesker, som gør ualmindelige ting · Tre stærke ord · “Jeg har den!” · Konklusion · Tankestræk

SIDE 173 AFSLUTNING

SIDE 174 NOGLE AF MINE BEDSTE TANKER KOMMER FRA ANDRE ARTIKLER OG BØGER SIDE 175 REFERENCER


5. SELVTILLID Selvtillid er oplevelsen af handlekompetence. Det er din oplevelse af, at du har evnerne og færdighederne til at signaturpræstere. Du skal ville være bedre end dig selv, og det kan du kun ved at arbejde på kanten af, hvad du tidligere har evnet. Selvtilliden trænes derfor bedst i grænselandet mellem din komfortzone og din præstationszone. Din selvtillid er handlingsorienteret og ikke bare en tro eller følelse. Og så er det en ganske særlig måde at tænke på, fuld af stærke ord, der kan hjælpe dig og dit mindset. Det er ord, som hjælper til en forståelse af den rejse, du er på, og ord, som skubber dig ud i at prøve det af nu hellere end at vente til i morgen. Hemmeligheden bag selvtillid er handling, og du vil opdage, at dem, der signaturpræsterer, er helt almindelige mennesker, der bare gør ualmindelige ting. De siger JEG HAR DEN! og udnytter det ansvar og den mulighed, de har for selv at bestemme deres skæbne. Gør det samme, og hav modet til at gøre, hvad der skal gøres. Din selvtillid skal i øvrigt findes uden for din komfortzone, og det betyder, at du skal forpligte dig til konstant forbedring. Det må godt være svært, for hvis det var let, ville andre allerede gøre det.

FÆRDIGHEDERNE ER TRÆNBARE De fem elementer er alle trænbare, og uanset om du forsker, underviser, dyrker sport, er politiker, mand eller kvinde, i toppen eller bunden af organisationsdiagrammet, så kan du træne dem. I de næste fem kapitler fører jeg dig gennem principperne. Husk, at de bygger på hinanden. De overlapper hinanden og udvikler sig sammen og ikke i isolation, så vær nysgerrig på, hvordan de påvirker, løfter og skubber til hinanden hos dig. Tag en dyb indånding, og kør på, og husk at forelske dig i ideerne undervejs. Det tog mig små to år, før jeg knækkede koden, og selvom du sikkert er hurtigere end mig, så forvent, at det kommer til at tage noget tid, og at du skal træde dit eget spor. God fornøjelse.

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?

29


1. DRØMMEN – MODET TIL MERE


DET BEGYNDER MED EN DRØM, IKKE EN PLAN

Onsdag den 28. august 1963 holdt den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King en tale. Det havde han gjort før, men på denne varme sommerdag skrev han sig ind i historiebøgerne. På borgerrettighedsmarchen March on Washington for Jobs and Freedom var han én af flere talere, men denne onsdag holdt han en helt ualmindelig flot tale på trapperne til Lincoln Memorial i Washington D.C. Han var omgivet af mere end 200.000 tilhørere og startede ud, som han plejede, med at tale om et bedre Amerika, men halvvejs inde i sin tale blev han afbrudt. Gospelsangerinden Mahalia Jackson, som ikke stod så langt fra ham, råbte op til ham: “Tell them about your dream, Martin! Tell them about the dream!” I det øjeblik afveg han fra sit manuskript og sagde sine berømte fire ord – I have a dream. Aftenen før havde han siddet til kl. 3 om natten og rettet sin tale til, men de fire ord var ingen steder at finde i hans noter. Da han afveg fra sit manuskript og begyndte at tale om sin drøm, blev hans tale ikonisk. Selve talen tog ikke mere end 16 minutter, men den ses i dag som den vigtigste amerikanske tale i det 20. århundrede. Martin Luther Kings lederskab blev slået fast på grund af talen, fordi han talte fra hjertet. Det første og største for mange, der ønsker at signaturpræstere, er at finde ind til deres drøm. Martin Luther King startede ikke ud med at sige I have a plan, han sagde I have a dream, og det er det samme, du skal kunne. Forestil dig, at du fik taletid; hvor direkte fra hjertet og i hvor klare vendinger ville du så kunne udtrykke, hvad din drøm er? Det at drømme er i høj grad et spørgsmål om din evne til at drømme stort.

DEN STORE IDÉ Din drøm skal være så kraftfuld, at den har lige så meget fat i dig, som du har fat i den.

DET STORE OPGØR Gør op med frygten for succes. Budskabet er: Face your fears and live your dreams.

UVENTET OPDAGELSE Drømmen er stressreducerende.

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?

31


HJERTET ER NØGLEN TIL DRØMMEN Dette kapitel handler om at få pixels på din drøm og ultimativt finde ind til den. Jeg opfordrer dig derfor også til at tænke stort i dette kapitel. Fuck middelmådigheden og janteloven! Hvis du skal signaturpræstere, så skal det ikke handle om, hvad du håber sker i dag eller i morgen, men hvad du drømmer om at udrette, mens du er her på kloden. Hvorfor så stort?, tænker du måske, hvorfor ikke bare tage et skridt ad gangen? Er det ikke okay at nøjes med mindre drømme? Jo absolut, men denne her bog handler som sagt om at signaturpræstere, så derfor parkerer vi lige middelmådigheden for en stund og fokuserer på det ekstraordinære. Hvis du skal præstere ekstraordinært, starter det med en drøm, for drømme kræver det bedste af dig. Drømmen skal være så stor og betydningsfuld for dig, at hårene rejser sig, når du tænker på den og taler om den. Når du finder frem til din drøm, bliver du til gengæld belønnet tusindfold, for den vil fungere som en driver for alle dine præstationer. Den vil få dig til at føle, at du kæmper for noget, der er større end dig selv, og den vil forlange det bedste af dig. Det svarer lidt til at skulle på en længere rejse. Du starter med at taste slutadressen ind på bilens GPS. Når den er tastet ind, planlægges ruten, og først der giver det mening at starte bilen og begynde at køre. Du starter med andre ord med, at du taster din ønskedestination ind, du starter med slutningen. Herefter planlægger du din rute, og til sidst kan du begynde at sætte handling bag. Det er det samme, du skal gøre, når du ønsker at signaturpræstere. Start med drømmen, og sørg for, at den er så stærk, at den klart og tydeligt viser dig, hvor du skal hen, og hvad det er for et aftryk, du ønsker at sætte på kort og langt sigt. Så planlægger du dine delmål, som viser vejen til din drøm, og herefter sætter du handling bag. MÅL

MÅL

MÅL

MÅL

MÅL

DRØM

Drømme har en bopæl. De bor i dit hjerte, side om side med kærlighed, fornemmelser og følelser. Planer derimod bor i din hjerne side om side med logik, analyser og tanker. Begge er vigtige, men når vi taler om at signaturpræstere, starter det i hjertet, for drømmen er den grundlæggende driver for din adfærd. Hvis jeg viser dig et billede af din elskede, kan jeg sikkert godt se, at han eller hun ser sød ud, men det vil nok ikke tænde de samme følelser hos mig, som det gør hos dig. Du kan godt begynde at forklare, hvorfor du elsker ham eller hende, men uanset hvor godt billedet er, vil det bare være et billede for mig. Kærlighed skal mærkes, og du ved det, når den er der, og sådan er det også med din drøm. Den er personlig, og det er vigtigt, at du mærker efter og lytter mere til, hvad den betyder for dig, end hvad alle andre synes om den. Det er dig, den skal gøre noget ved, så kig indad, og lyt til din egen indre stemme, mere end du lytter til stemmerne omkring dig.

32

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?


Din drøm skal opleves som livgivende og give en dybtfølt mening for dig. Den skal give dig kriller i maven og gåsehud langs rygstykkerne. Og du skal mærke det så stærkt, at når du først har fundet frem til den, er den ikke til at komme udenom. Bliv ved med at dyrke billedet af drømmen, til du virkelig kan se den for dig. Der skal så mange pixels på den, at den bliver tydelig og levende for dig. Du vil ikke være i tvivl, når det sker, for det vil føles, som om den tager et godt, fast greb i dig, som om du og den smelter sammen. Du skal forestille dig, at den har lige så godt fat i dig, som du har fat i den, så du behøver ikke være bekymret for, om du husker den – den har fat i dig. Det kan du godt glæde dig til, for når du ved, hvad din drøm er, har du pludselig et pejlemærke et sted derude, som vil virke livgivende, være meningsskabende og retningsgivende for dig. Det lyder enkelt, så man kan spørge sig selv, hvorfor alle ikke bare finder frem til deres drøm? Det korte svar er, at vi ikke har tid eller tager os tid til at tænke over det. Min erfaring med at arbejde i både sportens og erhvervslivets verden er, at vi har for travlt. Vi løber dagligt lidt den ene vej for bagefter at løbe lidt den anden vej, og i virkeligheden kommer vi ikke rigtig nogen vegne. Vi har ikke én retning, vi går efter, men flere forskellige retninger, og det kan godt være, vi har travlt, men samlet set kommer vi ikke langt. Drømmen derimod bliver det pejlemærke, du kan navigere i forhold til, og den hjælper dig med at løbe i én retning. Den bliver det ene pejlemærke, du kan spejde efter og altid være på vej mod, og det gør det enklere for dig kun at skulle løbe én vej. Man kan sige, at du med drømmen har taget en principbeslutning om, at det er det, du vil, og herefter læner alle små og store beslutninger sig op ad det.

OPGØRET MED EN MYTE Det er som om dem, der har fundet deres drøm, samtidig har gjort op med en myte, og inden vi ser på, hvad din drøm mon er, skal vi én gang for alle sørge for, at du tager opgøret med samme myte. Det er en myte, langt de fleste lever med, taler selvfølgeligt om og tager for givet og derfor slet ikke sætter spørgsmålstegn ved. Myten er, at du udvikler dig mest, hvis du arbejder på at forbedre dine svagheder. Altså at de største forbedringer kommer, hvis du fikser problemerne i modsætning til at arbejde med dine styrker. Det er desværre bare løgn. Du skal gøre op med denne myte, for sandheden er, at den største udvikling sker, hvis du lægger din energi i dine styrkeområder og ikke i dine svagheder. Du løser måske nok problemet, men det er intet sammenlignet med, hvis du arbejder med dine styrker.

Myte: Du udvikler dig mest, hvis du arbejder med dine svagheder. Lad os lige prøve den af. Jeg stiller dig et spørgsmål, og du skal svare hurtigt, okay? Spørgsmålet: Hvad er det modsatte af syg?5

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?

33


Tænk ikke så meget, bare svar hurtigt. Hvad svarede du? Jeg gætter på, at du svarede rask, ligesom ca. 95 % af alle andre voksne, men prøv igen. Hvad er det modsatte af syg? Tænk dig godt om … Det modsatte af syg må jo ligge i den anden ende af skalaen i forhold til det at være syg. Det modsatte af syg må derfor være at være frisk og i fuld vigør, og rask ligger så i midten af skalaen. Langt de fleste svarer rask, når de bliver spurgt, for de lever med en antagelse om, at hvis de bare fikser sygdommen, så opnår de det modsatte af syg. Virkeligheden er bare, at det kun bringer dem til midten af skalaen. Det bringer dem ikke over i den anden ende, hvor de er friske og i fuld vigør. RASK

G SY

FR IS K

Denne sandhed er blevet masseret så meget ind i vores bevidsthed, at den er blevet til en antagelse, en selvfølgelighed, og til sidst en myte, vi lever efter. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved det mere, og konsekvensen er, at fordi mange tror, vi får mest ud af at fikse problemerne, lægger vi også det meste af vores energi i den ende af skalaen. Vi spejder ligefrem efter, hvor problemerne er, og glemmer at prioritere det, vi er gode til. Lad mig give dig nogle eksempler. I SKOLESYSTEMET Da jeg gik i skole, fik jeg nogle gange min stil tilbage, som var den skrevet i en anden farve. Fuld af røde rettelser, hvor hver stavebøf og kommafejl, jeg havde lavet, blev fremhævet. Min konklusion dengang var, at “hvis jeg retter fejlene, så må min stil jo blive bedre”, men det er noget vås. Stilen vil være præcis den samme, bare uden stavefejl. Det er rigtigt, at stavning og tegnsætning er vigtigt, ingen tvivl om det, men hvis stilen skal være rigtig god, handler det om mere end blot stavning og tegnsætning. Så handler det om fortællingen, plottet og historiens opbygning. I BØRNEOPDRAGELSEN Myten gælder også for os forældre. Forestil dig, at dit barn kommer hjem fra skole og fremviser sit karakterblad. Du kigger på karaktererne, og barnet står og venter på din reaktion. Engelsk 10 Matematik 4 Dansk 12 Idræt 10 Samfundsfag 10 Hvilken karakter fortjener mest opmærksomhed? 77 % af amerikanske forældre siger, at de vil bruge mest tid på at tale om 4-tallet.6 Det betyder, at dem, som elsker barnet mest, ser barnet for det, det er mindst. Skræmmende, men sandt, og selvom det er en amerikansk

34

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?


undersøgelse, tror jeg ikke, at forskellen mellem amerikanske og danske forældre er så stor, at det ændrer pointen. Når vi nu ved, at der nok aldrig vil komme en glad og effektiv matematiker ud af barnet i eksemplet, men at det ser ud, som om der er et stort potentiale inden for sprog, ville det nok være klogere at lægge ekstra energi i sprogfagene. Det betyder ikke, at barnet slipper for at skulle arbejde på at løfte 4-tallet i matematik, men det største potentiale og den stærkeste karriere for barnet ligger i sprog, ikke i matematik. I ÆGTESKABET Tænk på dit ægteskab eller parforhold. Hvis du ønsker et langt og lykkeligt ægteskab med din partner, kan du selvfølgelig undgå at lave alle de fejl, man kan begå i et ægteskab, så du undgår en skilsmisse. Det giver dig bare ikke nødvendigvis et lykkeligt ægteskab, men derimod bare et ægteskab. I stedet burde du undersøge, hvornår I har det allerbedst, og du kan blive inspireret af, hvad de gamle ægtefolk på 90 år gør, siden de stadig render rundt hånd i hånd og lytter interesseret til hinandens fortællinger. Det svar, du finder, hvis du studerer skilsmisserne, er et helt andet end det, du finder, hvis du studerer de lykkelige 90-årige. Å ARBEJDET På arbejdet gælder samme myte om, at vi bare skal fikse problemerne, så P kører resten. Hvis jeg eksempelvis synes, møderne dræner mig for energi, kan jeg fjerne brokkehovedet, så stemningen bliver bedre, og vi kan blive fri for al den brok. Det løser det bare ikke, for mødet bliver ikke godt af den grund, det bliver bare et møde. I stedet burde jeg undersøge, hvad der sker på vores bedste møder. Jeg bør se på, hvad vi gør på de møder, som er fuld af energi og liv? De møder, hvor alle bidrager, og vi træffer de bedste beslutninger. Det er to vidt forskellige løsninger, jeg står med, hvis jeg fokuserer på at minimere problemet eller fokusere på at maksimere det, der virker. Svarene er ikke engang i familie med hinanden. I KUNDERELATIONER Hvis jeg ønsker bedre kunderelationer, kan jeg interviewe kunderne og høre dem, hvad de er irriteret over og ønsker ændret, og så ændre det efterfølgende. Jeg kunne også interviewe dem om, hvad de oplever er den ultimativt gode kundeservice. Det er to helt forskellige typer interviews, og hvor jeg i det ene bliver klog på, hvilke fejl vi skal undgå i fremtiden, finder jeg i det andet ud af, hvad vi reelt skal gøre for at få bedre kunderelationer. Min pointe er ikke, at du nu skal ignorere alle problemer og ikke tage dig af dem længere. Det giver både karakter og opbygger vedholdenhed at rette op på sine fejl, men der er selvfølgelig tale om en balance. Selvfølgelig skal du rette op på det, der ikke fungerer. Jeg skal blive bedre til at skrive uden stavefejl, 4-tallet skal løftes, det vil være en god idé at gå uden om de fejl, skilsmissepar kommer til at gøre, brokkehovederne skal håndteres, så møderne kan blive bedre, og selvfølgelig er det vigtigt at vide, hvad kunderne ikke er tilfredse med. MEN … min pointe er, at vi er tippet for meget over til den ene side. Så meget, at vi næsten kun bruger vores tid på at fikse fejlene. Vi er blevet alt for optaget af at være eksperter i problemhåndtering, og derfor bruger vi alt for meget af vores tid og energi på at finde synderen, spotte problemet og så ellers fikse det svage led. Så krydser vi fingrene og håber på det bedste. Det er bare ikke nok, for det gør os ikke klogere på, hvad der er nøglen til succes, og hvis du vil have succes, bør du studere succes. Vi er mere trænet i at se efter fejl end at drømme, og det er derfor svært for de fleste.

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?

35


Drømmen er den gode stil, de gode karakterer, de 90-åriges ægteskab, energigivende møder og tilfredse kunder. Det er alle de svar, der ligger i den anden ende af skalaen i forhold til, hvor problemerne er. Drømmen giver en retning, som er helt anderledes, end hvis problemerne skulle sætte retningen. De sports- og erhvervsfolk, jeg har arbejdet med, som alle har leveret signaturpræstationer, tipper tydeligt til at arbejde med det, de ønsker mere af, end det, de ønsker mindre af. De fokuserer mere på deres styrker end deres svagheder. De har øjet stift rettet mod deres drøm, og det guider deres adfærd. De har taget en principiel beslutning om, at de går efter drømmen, og de finder derfor også helt andre svar og bliver belønnet med en mere positiv energi, når de arbejder med det fokus. Jeg udfordrer dig derfor til at aflive myten om, at det bedst betaler sig at fikse fejlene. Brug i stedet din energi på det, du ønsker at opnå, og ikke det, du ønsker at undgå. Du kan være sikker på, at fejlene ikke viser dig vejen til din drøm. Det er ikke alene tidsspilde, men også hovedløst at investere din tid og energi i at blive ekspert på den ende af skalaen, du alligevel ikke bryder dig om. Hvis jeg skulle give dig lektier for, ville jeg bede dig om at studere successen fra nu af og resten af dit liv. For det, du studerer, bliver også det, du bliver klogere på. Find derfor kikkerten, løft blikket, og spejd efter, hvad der virker, hvornår du er bedst, og hvad du drømmer om. Det mindset vil hjælpe dig med skridt for skridt at blive klarere på din drøm, og så vil det være de bedste lektier, du nogensinde har fået for. Det var det, Martin Luther King gjorde, da han afveg fra sin planlagte tale den onsdag i Washington D.C. Han havde modet til at løfte blikket fra papiret og tale direkte fra hjertet om sin drøm. Han sagde ikke I have a plan, men derimod I have a dream, og det er det samme, du skal gøre.

ET MINDSET Den måde at tænke på kræver et helt særligt mindset, og hvis jeg kigger på mine år som coach på bassinkanten og i organisationerne, er det tydeligt, at man i sportens verden er langt bedre til at tænke sådan. Nogle gange kan det se ud til, at man i sportens verden prioriterer sin opmærksomhed helt omvendt i forhold til resten af samfundet. I sporten arbejder de næsten udelukkende med deres drømme og styrker. Al træningstid er rettet mod at arbejde med det, du er bedst til. Du holder simpelthen ikke fem minutter som coach i et elitemiljø, hvis du ikke konstant er optaget af at frisætte det potentiale, atleterne har. Det forventes, at alle prioriterer deres tid og energi på det, de er bedst til, og det samme gælder derfor også for dig som coach. Alle kender målet, rollerne er fordelt på en bane, der er defineret, og 99 % af tiden handler om kompetenceudvikling. Det er tydeligt, hvem der har hvilke styrker, og hvordan man kan spille hinanden stærke. Det er det eneste, de fokuserer på, og det er også grunden til, at de præsterer, som de gør. De går efter drømmen, arbejder med det, de er bedst til, tænker løsningsorienteret, drømmer ikke kun om natten, men taler også højt om deres drømme i fuldt dagslys, og de fejrer selv de mindste sejre sammen.

36

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?


I erhvervslivet drømmer de også, men ikke så eksplicit som i sportens verden. Min erfaring er, at man i mange organisationer ofte er i tvivl om, hvad målet egentlig er, rollerne er ikke helt klare, og det samme gælder for rammerne. Der er ikke en tilstrækkelig stor viden om, hvem der har hvilke kompetencer, og det gør det svært at spille hinanden stærke. Der er sejre, men de fejres ikke lige så konsekvent og ofte som i sportens verden. Der skal være tale om en virkelig stor sejr, før en highfive eller et kram ses på kontoret. Enig – jeg maler et billede med den store pensel lige nu, og ja, jeg har set undtagelser, men hvis først du har arbejdet 15 år i den ene verden og 17 år i den anden verden, står forskellen så klart, som var den pisset ud i sneen. For dig, der sidder med denne her bog og er fuld af præstationslyst, er pointen, at det miljø, du er i, er med til at bane vejen for din succes. Dine chancer er bedre, hvis du har det rette mindset, og hvis du sørger for, at dem omkring dig også har det. Vi kommer til at tale om betydningen af de rigtige folk omkring dig senere i bogen. Lige nu vil jeg blot kippe med flaget for at have gode folk omkring dig. Da jeg før spurgte dig: "Hvad er det modsatte af syg?", kunne du reelt gå to veje for at finde dit svar. Du kan være problemorienteret eller løsningsorienteret. Du ville finde et svar i begge lejre, men drømmen bor som nævnt i den løsningsorienterede ende af skalaen. Sådan forholder det sig faktisk med alt, og hvis jeg skal citere den systemiske teoretiker Peter Lang, ville han sige: “Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm – og drømmen kom først!”. Du kan ikke nævne et eneste problem, hvor det ikke gælder. Lad mig give nogle eksempler: • Krig er et problem, fordi der er noget, der hedder fred – så du kan vælge at bruge din tid på at undersøge krig, men du kan også vælge at undersøge fred. De to ting ligger i hver deres ende af skalaen og kan måske virke forbundet, men du får fundamentalt forskellige svar, afhængigt af hvilken en af dem du studerer. Det, du fokuserer på, er med til at skabe den verden, du er i. • Sult er et problem, fordi der burde være mad nok til alle – og også her kan du vælge dit mindset. Vil du vide mere om, hvorfor der ikke er mad nok til alle, finder du et svar på det. Ønsker du derimod at vide, hvordan der kan blive mad nok til alle, så finder du et svar på det. Det er to forskellige vinkler, og den vinkel, du vælger, bliver også det, du bliver klogest på. • Skilsmisser er et problem, fordi der også findes noget, der hedder lykkelige ægteskaber – så du vælger selv, hvad du har lyst til at vide mere om. Vil du være ekspert i, hvorfor det går galt mellem to mennesker, eller vil du hellere vide mere om, hvad der skal til, for at to mennesker kan fortsætte med at leve lykkeligt sammen? Bare husk, at svaret på, hvad der kan gå galt, ikke indeholder løsningen til at leve lykkeligt sammen til jeres dages ende, så vælg selv. • Dårlige møder er et problem, fordi vi ved, at der også findes rigtig gode møder – så undersøg du bare, men I får ikke bedre møder af at vide eller fjerne, hvad eller hvem der gør møderne dårlige, I får bare møder. Nej, hvis I skal have bedre møder, skal I undersøge jeres møder, når de er bedst.

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?

37


Bag ethvert problem gemmer der sig en frustreret drøm – og drømmen kom først. Peter Lang Pointen er, at det, du bruger din tid på, også er det, du bliver klog på. Så hvis du vælger at studere problemet, bliver det også det, du bliver ekspert på. Vælger du drømmen, bliver det dét, du bliver klog på. Der er ingen fremdrift i at kloge sig på elendigheden, for du bliver bare klogere på den tilstand, du ikke ønsker mere af. Det svarer lidt til at læse bøger af en forfatter, man ikke bryder sig om, bare for rigtig at blive bekræftet I, hvorfor du ikke synes, han skriver særlig godt. Læg dog bogen væk, og tag den bog, du drømmer om at læse, ned fra hylden i stedet for. Du ville jo heller ikke se en dårlig film to gange, vel? Så tag dit opgør med myten om at fikse fejlene og tro, at alt så klapper, og tag i stedet et andet mindset på dig. Hvis du ønsker succes, skal du studere succes. Hvis du ønsker at indfri en drøm, skal du dyrke drømmen.

DU VED DET BARE Mange spørger mig: “Hvordan ved man, at man har fundet drømmen?”. Og mit svar lyder måske lidt for enkelt, men det ved du bare! Det kan på mange måder sammenlignes med kærlighed. Svært at beskrive, men du er ikke i tvivl. Bang, og du er solgt! Klart, stærkt og indiskutabelt. Du har pludselig energi til mere end normalt og føler dig sikker på, hvad du vil og hvorfor. Dynen er let om morgenen, og det er, som om din indre motor er tændt, allerede inden du når at sætte nøglen i. Du er hurtigere til at skride til handling og ved, hvad du skal. Du er ikke i tvivl, og du kæmper for noget, der er større end dig selv. Du ved det også, fordi det ikke er nødvendigt at minde dig selv om det længere. Mange af de erhvervsfolk, jeg i dag arbejder med, beretter, at det føles, som om deres drøm er tatoveret ind i deres hjerte og står med flammeskrift i panden på dem. Den opleves så stærk, at det ikke er nødvendigt for dem at skrive den ned nogen steder, for de bærer den i sig og glemmer den ikke. Der er mange eksempler på sådanne drømme. • Erhvervsmanden Elon Musk, manden bag TESLA-bilerne, siger: “My motivation for all my companies has been to be involved in something that I thought would have a significant impact on the world.”7 • Svømmeren Ian Thorpe, som har vundet fem gange OL-guld og 11 VM-guld, om sit syn på træning: “I race so that I can train … I’m happiest just doing the training; following the black line at the bottom of the pool as I search for perfection. If I can set the bar higher for myself then I can set the bar higher for everyone else.”8

38

Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.