Hvorfor det?, 3. udgave

Mette Eilertsen & Mogens Eilertsen

hvorfor det ?

traditioner & talemĂĽder, skikke & symboler

Frydenlund

Hvorfor det? traditioner og talemåder, skikke og symboler © Mette Eilertsen og Mogens Eilertsen, 3. udgave 2018 ISBN: 978-87-7216-081-8 Bogen er sat med Book Antiqua, 10,5 punkt og Calibri 10 punkt.

Billedredaktion og tilrettelæggelse: Mette og Mogens Eilertsen.

Typografisk tilrettelæggelse: forfatterne Omslag: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: Pozkal, Polen

A

Aben Have aben eller at sidde med den Udtrykket bruges om en person, som plud­selig er alene om hele ansvaret for et problem, eller sidder med alle vanskelighederne. Udtrykket er i slægt med vendingen at „sidde med sorteper“. Aben er et særligt billedkort, som man helst vil videregive i et spil – ligesom kortet sorteper. Det er som regel trykt med et billede af en sort kat på, som jo traditionelt har betydet uheld (se Kat).

@ og & Det er nok de færreste, der har brugt det tegn, som vi i dag kalder for snabel a, før e-mailen vandt indpas i den brede befolkning. I en e-mail-adresse adskiller @ som regel brugernavn og internetudbyder. Men tegnet opstod lang tid før verden blev digital.

Det er en sammenskrivning af „ad”, som er et latinsk ord, der betyder „(hen) til” eller „hos“. Det blev brugt meget i tiden, hvor alle bøger var håndskrevne: Skriverne sparede både tid og kostbart pergament ved at lave den slags sammenskrivninger, som kaldes ligaturer (lat.: binding). Ligaturer bruges også i musikkens og medicinens verden.

Af andre ligaturer, som bruges den dag i dag, kan nævnes det danske æ (som er en sammensmeltning af a og e) og tegnet &. Tegnet er en sammenskrivning af ordet „et“ (udtales „æt“), som er det latinske ord for „og“.

I hvert fald op til Reformationen var det officielle skriftsprog latin, hvilket stadig afspejler sig i vores sprog – mest konkret fx på lægernes recepter (se også Løgn og latin).

Englænderne bruger den latinske betegnelse (ad) eller kalder @ for „commercial a“, mens det på svensk har mange betegnelser ud­over snabel a, fx „grishale“ eller „kanelbulle“.

Abracadabra Abracadabra er et trylleord, som i dag mest bruges for sjov. Det har orientalsk oprindelse som en magisk kabbalistisk formel, hvor bogstaverne i ordet blev stillet op i en trekant, som giver 1.024 måder at læse ordet abracadabra på. Man anså opstillingen for at kunne helbrede bl.a. febersygdomme, når den blev skrevet på et stykke pergament og hængt om halsen på den syge.

Ordets oprindelse er formentlig et ældgammelt mystisk-religiøst ord, „abraxos“, for Det Højeste Væsen, plus det hebraiske „dabar“ (= ord).

Ad hekkenfeld til Når noget går helt galt, bruger vi endnu denne vending. Talemåden refererer til den gamle, folkelige opfattelse, at alle hek­ ­se på natten før sankthansdag fløj på deres koste til stormøde med Fanden selv. En del af de nordiske hekse fløj til Island til bjerget Hekla.

Det er i folkemunde blevet til Hekkenfeld. De tyske hekse fløj til bjerget Brocken i Harzen – til Bloksbjerg. De svenske hekse fløj til Blåkulla, en lille ø ud for Oskarshamn.

8

Amuletter med trylleformularen „Abracadabra“ opstillet som vist på billedet er blevet brugt siden år 200. Man forestillede sig, at amuletten beskyttede bæreren, og at den havde både helbredende og lykkebringende virkning.

ren. Her blev der solgt agurker, som man lagde i lage. Men i denne periode var der ellers ikke meget gang i handelen.

Udtrykket blev overtaget af journalister, om den døde periode, der typisk er i det politiske liv i sommerperioden. Allerede i 1600-tallet brugte englænderne udtrykket „cucumber season“ – i dag hedder det dog „silly season“. I Sverige bruger man det mere direkte udtryk „dödsäsong“.

Alfa og omega Vi siger også fra a til z, når vi skal have det hele med – inspireret af angelsaksiske sprog, som jo ikke har bogstaverne æ, ø og å i alfabetet. Alfa (α) er det første bogstav i det græske alfabet og Omega (Ω) er det sidste. Ordet alfabet har fået sit navn efter de to første bogstaver i det græske alfabet, Alfa og Beta.

Ad pommern til Den talemåde bruger vi, når vi vil fortælle, at noget er helt galt eller ad helvede til.

Pommern er i dag en del af Polen, der gennem mange år oplevede fremmede magters overgreb. Måske kan man henføre talemåden til begrebet polsk rigsdag, der refererer til Polens trange kår fra ca. 1572 til 1795, hvor ethvert medlem af rigsdagen havde vetoret, så beslutningsprocessen blev så omstændelig, at ingen love kunne vedtages, og alting gik „ad Pommern til“.

Almue Udtrykket kommer af fællesnordisk for „al hoben“ eller „hele massen“ og brugtes tidligere om jævne mennesker generelt, senere om de uprivilegerede. I dag bruges udtrykket kun om den jævne bondestand i tidligere tider og om ting, der knytter sig dertil såsom almuemøbel, almuevævning, almuefarver. Sidstnævnte er typisk jord­eller plantefarver, herunder bl.a. den røde alunfarve, som stadig ses på mange svenske træhuse. Denne type fattigmandsfarver var tilgængelige for al­muen i modsætning til de dyrere importerede mineralske farver.

Agurketid Ordet ses første gang på tryk i 1890’erne herhjemme, men er sandsynligvis ældre.

I slutningen af 1700-tallet brugte de berlinske småhandlende ordet „Sauer Gurkenzeit“ (de sure agurkers tid) om højsomme-

9

ledes afslutningsfesten Id al-fitr (spisefesten), der, svarende til den kristne jul, er årets største glædes- og spisefest med oppyntning, festmad, socialt samvær, nyt tøj og pengegaver. Denne fest holdes tit også af ikke-praktiserende muslimer, som derfor ikke faster – nøjagtigt ligesom mange danskere holder jul, selv om de ikke er troende.

Faste har også tidligere været kendt som religiøst fænomen i Danmark.

R Ramadan Ramadan er betegnelsen for den 9. måned i det islamiske måneår. Fordi året følger en månecyklus, rykkes tidspunktet for ramadan 10-12 dage bagud hvert år. I denne måned skal rettroende muslimer faste fra solopgang til solnedgang (Sawm) – dvs. at man skal afstå fra mad, drikke, rygning, medicin, seksuelt samkvem, brug af makeup, parfume m.m. Formålet er åndelig fordybelse til minde om den måned, hvor Muhammed modtog Koranens budskaber: at give en fornemmelse for ringere stilledes vilkår; at udvise mådehold og viljestyrke samt respekt for Allahs skaberværk, kroppen ved at give fordøjelsessystemet hvile.

Fasten forventes overholdt fra puberteten, men kan brydes, hvis den er skadelig for helbredet.

Fasten er en af islams 5 søjler (5 pligter obligatorisk for muslimer). De 4 øvrige er trosbekendelsen (Shahada); de 5 daglige bønner (Salat) – hvor indhold og bevægelser ikke er beskrevet i Koranen, men er en del af sunnaen (profetens eksempel); betaling af „skat“ der bruges til ringere stillede (Zakat) og endelig pilgrimsrejsen til Mekka (Hadj).

Fastemåneden slutter om morgenen, efter at nymånen er set på himlen – så ind-

Koranen er Islams hellige bog. Ærkeenglen Gabriel var formidleren mellem Allah og profeten Muhammed. Koranen her er fra ca. 750. (Museet i Cairo)

Ramaskrig Et ramaskrig er en ophidset og mange­ stemmig protest mod en uretfærdighed.

Udtrykket dækkede oprindeligt et rædsels- og nødskrig, og stammer fra bibelens fortælling om Rakel, som klag­ede over sine sønners landflygtighed. (Jer. 31,15). Rakel boede i byen Rama – det nuværende Ram 10 km. nord for Jerusalem.

I Det Nye Testamente forbindes Rakels klageskrig med barnemordet i Bethlehem, hvor kong Herodes ifølge legenden lod alle drengebørn under to år dræbe for at

114

komme den nyfødte Jesus til livs (Matt.

2,16-18).

Ordet ramaskrig er brugt herhjemme fra 1920’erne.

Rejsegilde Denne skik er hentet fra håndværkernes verden, hvor det siden midten af 1700-årene var skik at fejre et halvfærdigt husbyggeri.

Traditionelt var det tømrerne, der skulle markere, at byggeriet var halvt færdigt, når det sidste tagspær blev rejst. Det var så bygherrens opgave at stå for serveringen – gerne øl og pølser – til håndværkere og gæster. Hvis bygherren er en fedterøv og ikke vil betale for et rejsegilde, har man fra 1900-årene pyntet huset med en stang, hvorpå der blev bundet enten en gammel støvle eller en tom ølflaske.

Normalt rejser tømreren ellers en stang med tre ophængte, grønne kranse på spærfagene. Kransene skal også i dag helst være af forskellig størrelse, hvor den mindste hænger foroven og den største forneden.

Ifølge overleveringen symboliserer kransene (fra oven): Tro, håb og kærlighed (se også Cirkel). Med øget arbejdstempo og til tider mindre kontakt mellem bygherre og håndværkere ses det undertiden i dag at skikken ikke holdes i hævd.

Renæssance Renæssancen var en periode, som betegnede overgangen fra middelalderen til nyere tid. Set bredt over hele Europa strækker perioden sig fra ca. 1300-1600. Fænomenet sås først i Italien og nåede til Norden omkring år 1500. Renæssance betyder „genfødsel“ på fransk og bliver fra 1800-årene betegnelsen for ovennævnte periode og senere også mere bredt om ideer, fænome-

ner eller stilarter, der genoplives efter en hvileperiode.

Det, der blev genfødt i renæssancen, var stil og tanker fra det antikke Grækenland og Rom (ca. 750 f.v.t – 400 efter). I renæssancen fik en ny samfundsklasse, købmændene, magt – under indflydelse af udvidet inter-

I renæssancen mister kirken en stor del af sin magt, og individet bliver dyrket frem for fælles­skabet.

Det kan ses på billederne: De nye magthavere – købmændene – bestilte portrætter af sig selv og familien. Dette ville have været utænkeligt i middelalderen. Ligesådan begynder rummet omkring den afbildede og genstande at have interesse i sig selv, hvor ting i middelalderen kun var med på billedet, hvis de havde en symbolsk betydning. På dette billede af den hollandske købmand Georg Gizse er alle de ydre tegn på hans sociale position malet med: Regnskabsbøger, guldvægt, nøgle til pengeskabet osv. Billedet er malet i 1532 af Hans Holbein (1497-1543). I renæssancen blev malerne stadig betragtet som håndværkere og gjorde også brug af lærlingearbejde, men i modsætning til middelalderen begynder man nu at signere billederne. Hermed bliver grundstenen lagt til kunstnerbegrebet og produkter som mærkevarer.

(Gemäldegallerei, Berlin)

115

national handel og øget velstand. Denne magtforskydning væk fra kirken kommer til at betyde en bevidsthedsmæssig ændring: Fra middelalderens fokus på en guddommelig orden og kollektivisme – til en øget individualisme og humanisme – en oplevelse af, at mennesket selv kan påvirke verden uafhængigt af en fjern guddom.

Hvor man i middelalderen fulgte den kristne kirkes tradition og dogmer, begynder man nu at undersøge verden fra bunden. Dette skete naturligvis ikke uden kirkens forsøg på modstand. Således blev den polske astronom Copernicus (1473-1543) fx fordømt som kætter for sit opgør med den hidtil gældende overbevisning om, at solen drejede om jorden og ikke omvendt.

I dag bruger vi betegnelsen renæssancemenneske om et menneske, der kan beskrives som en frodig, livsbekræftende, bredt favnende person. Ganske som renæssancen med betagelsen af at udforske alt mellem himmel og jord var bredt favnende. Udtrykket bruges normalt anerkendende, men indimellem også om personer, hvis livsappetit virker lidt overdreven.

Restaurant Vi kan takke en fransk værtshusejer med sans for reklame for ordet restaurant. Da Boulanger, som han kaldtes, i 1765 begyndte at servere suppe på sit værtshus på Rue des Poulies i Paris, brugte han en humoristisk drejning af et bibelcitat til at lave PR for sit nye tiltag. I Matthæusevangeliet (11,28) citeres Jesus for at have sagt: „Kom til mig, alle I forjagede og forslæbte, og jeg vil give jer hvile“ – det omskrev værtshusholderen til: „Kom til mig, alle I som har vrøvl med maven og jeg skal bringe jer i orden.“ Eftersom Bibelens sprog traditio-

nelt var latin, var kromandens forvanskede bibelcitat også på latin, men han havde bl.a. byttet det oprindelige citats „reficiam“ (give hvile) ud med „restaurabo“ (bringe i orden). Både suppen og udtrykket blev så populære, at sidstnævnte gik over i almindelig brug om spisesteder.

Roskildesyge Denne infektionssygdom er ledsaget af voldsom diarré og opkastninger. Udtrykket har sin oprindelse i, at ca. 1/3 af alle Roskildeborgere i 1935 blev ramt af en akut mave-tarm infektion af kort varighed.

Fra begyndelsen af 1900-årene har udtrykket sjællandsk syge til gengæld været det samme som pjækkesyge. Tidligere var det betegnelsen for en regulær febersygdom, som også blev knyttet til andre dele af landet. Da febertilstanden måske ikke har medført markante sygdomstegn, er den blevet opfattet som et udslag af dovenskab.

Ræv Hvis man har en ræv bag øret, er man enten snu eller underfundig. Helt tilbage fra oldtiden har man anset ræven for at være snedig, listig og snu (se også s. 232). Vi bruger fx også udtrykket rævestreger om lusk, og en person, der foregiver at sove, sover rævesøvn. At ræven her er placeret bag øret, hænger sammen med, at man i mange folkeslag har haft en idé om, at kraniets form bag ørerne kunne fortælle noget om personens begavelse og andre karakteregenskaber.

Udtrykket at bage rævekager hænger også sammen med opfattelsen af ræven som lusket – en rævekage bruges i overført forstand om en lumsk fælde, man lægger for andre. Udtrykket har sin oprindelse i de

116

Illustration til Æsops fabel om ræven, der ikke kunne nå druerne. Ib Spang Olsen, 1970.

strykninholdige klumper af frø, man tidligere lagde ud for at forgifte ræve og dermed holde bestanden nede.

Vi bruger udtrykket, at rønnebærrene er sure om misundelse på noget, man ikke selv kan opnå. Det stammer fra den græske fabeldigter Æsops historie om ræven og druerne fra o. 550 f.v.t.: Da en ræv forgæves havde forsøgt at få fat i bondens højthængende druer, affærdigede den sin fiasko med et „de er alligevel sure“.

Herhjemme, hvor druer ikke var almindelig bevoksning, blev det til sætningen „De er sure, sagde ræven“ om rønnebærrene.

Den kunne ikke nå dem!“.

Røde tråd, Den Vi benytter vendingen om noget, der er gennemgående: den røde tråd gennem det hele. Udtrykket er baseret på den kendsgerning, at man i midten af 1700-årene begyndte at indvæve en rød tråd i det tovværk, der tilhørte den engelske marine. Det sikrede mod tyveri, da man tydeligt kunne se, hvor det kom fra.

I den danske marines tovværk kunne man også finde en rød tråd indtil ca. år 1900. En parallel kendes i dag fra statsligt og kommunalt linned (fx hospitalsudstyr), hvor navn og en farvet stribe kan være indvævet.

117