Jens Henrik Thomsen
HVORFOR KAN JEG IKKE BARE LADE VÆRE ? OCD-guide for børn, teenagere og deres forældre
Frydenlund
INDHOLD FORORD.. . . . ....................................................................................... 6 TIL DE VOKSNE......................................... ................................... 8 Diagnosekrav. . ........................................................ ..................................... 10 Kognitiv adfærdsterapi.. .............................................................................. 11 OCD'ens natur og behandling................................................................... 13 Generelle råd til voksne......................................... ..................................... 22 Arbejdet med bogen. . .................................................................................. 24
TIL DIG. . . . . . . ..................................................................................... 26 TRE SMÅ HISTORIER OM TRE BØRN.. ...................... 28 Julie.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................................................................................ 29 Viktor. . . . . . . . . . . . . . . . ............................................................................................ 30 Marius. . . . . . . . . . . . . . ............................................................................................. 31
TVANGSTANKER OG TVANGSHANDLINGER ER EN DEL AF OCD................................. ................................ 34 Tvangstanker. . . ............................................................................................. 35 Tvangshandlinger........................................................................................ 36 Mere om OCD........................................................ ..................................... 38
NORMALE TVANGSTANKER OG TVANGSHANDLINGER........................ ................................ 40 Overtro og magisk tænkning..................................................................... 41
DET ER UMULIGT AT STYRE SINE TANKER.......... 44 Tvangstanker virker ligesom badebolde................. .................................. 45 Hvorfor er tankerne ikke gået væk?........................ .................................. 46
OCD’EN BESTEMMER OVER DIN HJERNE............ 50 Tankefejl nummer ét................................................................................... 51 Feje kneb.. . . . . . . . . . . . ........................................................................................... 53
VIL DU VIRKELIG AF MED OCD’EN?......................... 56 OCD'en er et barn, der vil have is før aftensmaden................................ 57 Dril igen. . . . . . . . . . . . . ........................................................................................... 59 Tærteteknik. . . . . . . . .......................................................................................... 63 Forskerspørgsmål er meget vigtige............................................................ 65 Eksperimenter. . . ......................................................... .................................. 70 Måleren. . . . . . . . . . . . . . . ........................................................ .................................. 74
NU ER DET DIN TUR............................................................. 77 Byg en trappe.. . . . ......................................................... .................................. 77 Vælg dit mål, og gå efter det..................................... .................................. 83 Livliner.. . . . . . . . . . . . . . . .......................................................................................... 87
HVIS OCD’EN KOMMER IGEN....................................... 90 LITTERATUR................................................................................ 93 REGISTER. . . ..................................................... .............................. 94
FORORD Denne bog henvender sig til børn med tvangstanker og tvangshandlinger. Psykologer og læger kalder det i daglig tale for OCD, der står for Obsessive Compulsive Disorder. Det er børn, der for eksempel bruger alt for meget tid på at vaske hænder, på at tjekke døre, vinduer og på at undersøge, om de har kørt nogen ned. Børn der ofte søger betryggelse og forsikringer ved i et væk at spørge deres omgivelser, om de nu dør af det ene eller andet. Om forældrene ikke nok vil gemme alle knivene væk – eller andre instrumenter, der kan slå ihjel. Børn der undgår situationer af frygt for, hvad der kan ske. Og børn der er fanget i ritualiseret adfærd, der skal holde ulykker ude af deres liv. Børn, der er ved at drive deres omgivelser til vanvid med deres tanker og adfærd, som er tvingende nødvendig at udføre, fordi der ellers sker noget ubehageligt. Børn med OCD har brug for at blive forstået af omgivelserne. De har brug for indsigt i deres egen OCD. De har brug for redskaber til at kunne arbejde med deres vanskeligheder. Og de voksne er ofte lige så frustrerede som børnene selv, for barnets OCD kommer let til at styre alt omkring sig. Så ikke nok med at de voksne er magtesløse tilskuere til barnets kamp mod OCD’en – de bliver også taget som en slags gidsler i barnets liv. Derfor har forældre, lærere og andre voksne også brug for værktøjer, der kan hjælpe dem med at støtte barnet i stedet for blot at se til fra sidelinjen og håbe på, at barnet selv finder løsninger på sine vanskeligheder. Jeg har god erfaring med bøger, der giver børn og voksne en fælles forståelse for barnets udfordringer og dermed et fælles sprog, som de kan bruge sammen. Selv om hovedparten af bogen er skrevet direkte til børnene, er det meningen, at børnene og deres voksne skal læse den sammen. For nogle børn kan bogen stå alene. For andres vedkommende kan den være et relevant supplement til rådgivning af de voksne og psykologisk behandling af børnene.
6 FORORD
Bogen indledes med en voksendel, der beskriver, hvordan bogen bruges i praksis. Behandlingsgrundlaget ridses op sammen med de diagnostiske krav til OCD. Som voksen får du imidlertid først den fulde forståelse af OCD, når du også har læst barnets del. Her bliver du præsenteret for konkrete eksempler på, hvordan andre børn har arbejdet med deres OCD. Børnene i bogen er forskellige, og de har OCD på forskellige måder. Fælles for dem er, at de begrænses af OCD’en i hverdagen. Der findes forskellige grader af OCD, men alle børnene i bogen påvirkes socialt, følelsesmæssigt eller intellektuelt af deres OCD. Børn med OCD kan let blive triste og rammes hårdt på selvværdet, og nogle udvikler rigtig depression. Jeg håber derfor, at bogen kan være med til at løse op for den fastlåste situation, som præger både børnene og deres omgivelser. Jeg håber, at børnene genkender sig selv i de børn, der beskrives i bogen. Oplevelsen af, at barnet ikke er alene om at have disse vanskeligheder, kan i sig selv være en lettelse og sætte gang i en proces, som kan hjælpe barnet ud af OCD-pinen. Jens Henrik Thomsen, psykolog
Forord 7
TIL DE VOKSNE
Bogen henvender sig til børn mellem syv og fjorten år. Ældre børn finder den en smule barnlig, men de kan helt sikkert blive klogere af at læse den. Syv til fjorten år er en stor aldersspredning, og uanset alder er børn meget forskellige. Hvis du som voksen læser barnets del op for barnet, så læs hele bogen igennem for dig selv, så du ved, hvad der er i vente, inden du præsenterer det for barnet.
TRE SMÅ HISTORIER OM TRE BØRN
28
#
TIL DIG
Den bog, du sidder med, handler om nogle særlige børn. Selv om de på nogen måder er særlige, så er de ofte ligesom alle andre børn. De elsker at gå i biografen og se sjove film. De kan lide cola og burgere. Ferier er de helt vilde med, ligesom de kan lide at sove længe i weekenderne. Computerspil er ikke så tosset, men en tur på stranden på en varm sommerdag siger de heller ikke nej til. De har deres yndlingsfag i skolen, og de har deres livretter. De har venner, og mange af dem holder også af dyr. Så på mange måder ligner de alle andre piger og drenge. Børnene i denne bog er dog forskellige fra andre piger og drenge på en særlig måde. Den bedste måde at vise det på er ved at fortælle tre små historier om tre børn. Tre børn, der er forskellige, men som har det til fælles, at der er noget, som gør deres liv besværligt. Nu skal du høre.
Julie
Julie er elleve år. Hun bor sammen med sine forældre og to storebrødre. Hun går i femte klasse. Hun er særlig vild med dansk, mens hun hader matematik. Det der med tal er ikke lige hende. Hun har det meget bedre med bogstaver og historier. Hun har et par gode veninder i klassen, og de er næsten altid sammen i frikvartererne, hvor de snakker og spiller bold. I sin fritid spiller hun badminton og går til gymnastik. Der er ikke så mange, der ved det, men Julie har det sådan, at hvis hun bruger den ene hånd til klø sig på næsen, så skal hun også klø sig med den anden hånd. Og hvis hun skal over en vej, så skal hun kigge lige mange gange til begge sider. Og kommer hun til at strejfe noget med den ene hånd – for eksempel en jakke på en knage – så skal hun også røre jakken med den anden hånd. Og der er vist ikke rigtig nogen, der har lagt mærke til det, men når hun sidder og spiser, så skifter hun mellem hænderne. Når hun har brugt venstre hånd til
TRE SMÅ HISTORIER OM TRE BØRN
#
29
at holde på gaflen og brugt højre hånd til at holde kniven, så skifter hun undervejs, så hun kommer til at bruge begge hænder lige meget. Så hun skal tage lige så mange bidder med gaflen i venstre hånd, som hun tager med gaflen i højre hånd. Julie tror ikke, der er nogen, der har lagt mærke til det, men hun bruger meget tid på at tælle og være opmærksom på, hvor mange gange hun har brugt den ene hånd eller kigget den ene vej. Og det betyder, at hun ikke altid lige får hørt efter, hvad andre siger til hende. Og det har nogle af hendes venner lagt mærke til. De kalder hende nogle gange ‘Glemsomme Julie’, og det bryder Julie sig egentlig ikke om, men hun har ikke fortalt, hvorfor hun ikke altid hører, hvad de siger. Hun synes, det er så pinligt. Ikke engang hendes forældre ved det. Hun ville ønske, hun bare kunne være ligeglad, men det kan hun ikke. Hun får næsten kvalme, hvis hun ikke gør det og kan ikke koncentrere sig om noget andet, før der er balance i tingene. Hun kan blive helt ude af den.
Viktor
Viktor er tretten år. Han bor med sin mor og lillebror. Skolen er okay, men han er ikke specielt glad for den. Idræt er klart hans bedste fag. I sin fritid har han spillet meget fodbold – og han er faktisk ret god til fodbold. Han spillede på førsteholdet, men måtte opgive det. Viktor er nemlig bange for bakterier og andre ting, der kan gøre ham syg. Det betyder, at han bruger rigtig meget tid på at vaske hænder. I begyndelsen prøver han at skjule det derhjemme. Han kommer med alle mulige undskyldninger for at gå på toilettet, men hans mor finder hurtigt ud af, at det er fordi han skal ud at vaske hænder. I skolen er det også svært at holde skjult. Viktor, der før har spillet fodbold i alle frikvarterer, har pludselig ikke tid mere. Og det undrer
30
#
TIL DIG
selvfølgelig de andre. Viktor kan ikke røre ved dørhåndtag. Han kan ikke have, at andre rører ved hans ting. Ikke engang hans bord må de røre ved. Eller hvis nogen bare kommer til at strejfe hans trøje, så er den helt gal. I begyndelsen går han ud på toilettet flere gange i løbet af en time, men lærerne ender med at sige nej. Så sidder Viktor resten af timen og kan ikke koncentrere sig om noget som helst. Andet end at tænke på alle de bakterier, der er i gang med at blive til mange flere på hans hænder. Han er virkelig flov over det. Han prøver stadig at holde det skjult, men der går ikke lang tid, før de andre begynder at synes, at han er blevet lidt underlig. De kan jo også se, at han i stedet for at bruge sine hænder bruger albuerne til at åbne døre med. Og han vil heller ikke lege fangeleg mere. Efterhånden bliver det tydeligt for enhver, at et eller andet er rivende galt. Og Viktors hænder er meget røde. Nogle steder er huden ligefrem gået af. Det eneste, han ønsker sig i hele verden, er at holde op med at vaske hænder hele tiden og lade være med at tænke på sygdom og bakterier. Men det kan han ikke.
Marius
Marius er ni år gammel. Han bor sammen med begge sine forældre og sin storesøster. Han er helt vild med rollespil. Han har fået lavet nogle seje gaffavåben. Rollespillene foregår ofte i SFO’en. I sin fritid går han til svømning. De voksne synes, han er super god, og derfor er han kommet på et talenthold. Så han bruger meget tid på at svømme. Og de fleste af hans kammerater går også til svømning. Og det er sjovt, synes han. Marius’ problem er, at han er nødt til at gøre nogle bestemte ting. Hvis han ikke får gjort de ting, er han ret sikker på, at nogen i hans
TRE SMÅ HISTORIER OM TRE BØRN
#
31
familie vil komme virkelig galt af sted. Vi taler om voldsomme ulykker med døden til følge og hjertestop. Det er Marius helt sikker på vil ske. For at undgå, at det skal ske, skal han blandt andet kigge under sengen syv gange, inden han lægger sig til at sove. Han skal også banke fire gange på hver væg i det rum, han sover i. Og det skal være lige efter hinanden i et bestemt tempo. Hvis det bliver for langsomt eller for hurtigt, skal han begynde forfra. Og det skal han også, hvis han bliver afbrudt. Han har også et system, når han går på gaden. Han skal kigge sig over venstre og højre skulder hver gang, han har gået syv skridt. Hvis han ikke får gjort det, skal han gå fjorten skridt tilbage. Ellers sker der noget voldsomt med nogen fra hans familie. Nogle gange er han helt sikker på, at de får et hjertestop og dør. Det er han helt sikker på. Det er rigtig besværligt med alle de ting, Marius skal gøre. Og der kommer hele tiden flere ting til. Før i tiden fulgtes han i skole med Anton, men det kan han ikke mere. Han er bange for, at Anton vil opdage de ting, han skal gøre. Og det vil være frygtelig pinligt, synes Marius. Så han har brugt alle mulige undskyldninger for at undgå at følges med Anton. Og han er slet ikke i tvivl om, at Anton må synes, at han er underlig. Men det vil han hellere have end fortælle Anton sandheden. For det vil Anton da for alvor synes er underligt, tænker Marius. Det vil være megaflovt.
HVAD ER DET MED JULIE, VIKTOR OG MARIUS? Synes du, at det, Julie, Viktor og Marius har gang i, lyder underligt? Eller kan du genkende nogle af de ting, som gør det besværligt for dem?
32
#
TIL DIG
Selv om Julie, Viktor og Marius er forskellige og gør forskellige ting, så har de alle tre noget, man på engelsk kalder for OCD. Det kalder vi det faktisk også i Danmark. Men ordet kommer fra USA og betyder, at Julie, Viktor og Marius har tvangstanker og tvangshandlinger. Og hvad er nu det for nogen, tænker du måske. Det skal jeg fortælle dig mere om, men først om et øjeblik. For du skal lige vide, at der i USA er én million børn, der har OCD. Det er ret mange. I Danmark ved man ikke rigtig, hvor mange børn der har OCD, men du kan være ganske sikker på, at du ikke er den eneste. Der er faktisk også en del børn i Danmark, der har OCD. Og mange voksne også.
? Hvor kommer OCD’en fra?
Man mener, at OCD’en kommer fra en lille bitte programmeringsfejl i hjernen. Lidt ligesom når computeren gør underlige ting. Hvis du nogensinde har oplevet det. Computerskærmen kan for eksempel lige pludselig fryse fast. Og så kan man være nødt til at slukke og starte computeren igen. Eller hvis den begynder at hakke – eller lacke – midt i et spil. Og sådan kan det altså også være med hjernen. En lille programmeringsfejl.
TRE SMÅ HISTORIER OM TRE BØRN
#
33