Inklusion et socialt indspark uddrag by Frydenlund

Inklusion Et socialpolitisk indspark

Frydenlund

Inklusion Et socialpolitisk indspark © Forfatterne og Frydenlund 1. udgave, 1 oplag, 2014 ISBN 978-87-7118-339-9 Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøđ Grafisk produktion: Beltrani, Polen Foto side 91: Ole Nissen, Skanderborg Kommune. Foto side 114: Allan Elm Øvrige fotos: Finn Nordfeld, www.nordfeldfilm.com Redaktionsgruppe: Niels Aagaard, Lis Holm Petersen, Søren Hansen, Ole Uggerby, JensOtto Andersen, Per Clauson-Kaas, Mette Kræmmer, Allan Elm Koordinering og sekretariatsfunktion: Mette Kræmmer og Allan Elm

Tak til Sygekassernes Helsefond, Landsbyfonden, Tidsskriftet Nerthus, Fælleskassen i Hertha Levefællesskab, Hertha Bofællesskaber og Værksteder, Bodil Pedersen Fonden, Fonden til fremme af Antroposofisk Kulturel Virksomhed, Merkur Fonden samt Skanderborg Kommune for økonomisk støtte til dette projekt. Tak til de mange engagerede og dejlige mennesker, som tog sig tid til interview og udfyldelse af skriveskabeloner, faktaark og gennemlæsning af artiklerne på de spændende steder, som udgør rygraden i denne bog, nemlig eksempelsamlingen i første del. Tak til forfatterne af alle de gode artikler, som udgør anden del af bogen, samt til fotograf Finn Nordfeld og alle, som har indvilliget i at „stå model“ på billederne.

Kopiering af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er kortere uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold Baggrund................................................................................................................. 13 Indledning............................................................................................................... 14

Del 1

Eksempler – en virkelighed i forandring.............................................................. 17 Andelssamfundet i Hjortshøj................................................................................. 21 Et socialøkologisk fællesskab.................................................................................... 21 Organisering af et godt liv ....................................................................................... 22 Udviklingshæmmede til forståelse for livets mangfoldighed ..................................... 23 Landsbypædagogik som modsætningen til at samle dippedutter............................... 23 Synligt arbejde – og mødet....................................................................................... 25 Værksteder, aktiviteter og brugerindflydelse.............................................................26 Tilsyn og evaluering................................................................................................. 27 Rollemodel.............................................................................................................. 27 Erfaringer fra etableringsprocessen – et lærerigt samarbejde med kommunen .......... 27 Plads til demokratiske processer...............................................................................29 Mødet mellem de „indfødte” og bogruppe 6............................................................. 30

Bistad i Aarhus........................................................................................................ 33 Naturlig balance...................................................................................................... 33 Formål.................................................................................................................... 34 Baggrund................................................................................................................ 35 En målgruppe med nærmest ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.......................... 35 Metoden er bundet op på interessen for bier.............................................................36 Fremgangsmåden: Virksomheder betaler for at få bistader sat op, og Bistad passer dem .................................................................................... 37 „Honning til medarbejderne”................................................................................... 37 Dokumentation for et socialt og miljømæssigt ansvar............................................... 37 En alternativ mulighed for branding af virksomheden.............................................. 37 Det er nemt – vi tager os af alt det praktiske............................................................. 38 Foredrag, lys og kosmetik........................................................................................ 38 Brugerindflydelse.....................................................................................................42 Resultater................................................................................................................42 Samarbejdspartnere.................................................................................................42 Organisationsform................................................................................................... 43

Finansiering ........................................................................................................... 43 Erfaringer og perspektivering................................................................................... 43

Bornholms Mosteri/Ciderprojektet....................................................................... 47 Et mosteri i krydsfeltet............................................................................................. 47 Målgruppen og det sociale aspekt............................................................................. 47 Det økonomiske aspekt............................................................................................49 Som ringe i vandet................................................................................................... 51 Samarbejdet med kommunen.................................................................................. 51 Salg af Bornholms Mosteri....................................................................................... 51

Claudis Have...........................................................................................................56 I bakkers og bølgers land .........................................................................................56 Hvordan det hele begyndte......................................................................................56 De første fire år........................................................................................................ 57 Pædagogik og hverdag.............................................................................................60 Hvordan ser fremtiden ud?...................................................................................... 61 Et råd på falderebet til andre, der ønsker at gå i gang med noget lignende?................62

Danhostel Faxe .......................................................................................................65 Vandrerhjem på kanten............................................................................................65 Vandrerhjem med socialt formål..............................................................................65 Vandrerhjemsbevægelsen......................................................................................... 67 Organisering og visitering........................................................................................ 67 Brugeroplevelser...................................................................................................... 70

Flyverteamet Lyngby-Taarbæk ............................................................................. 73 Arbejdsteams med jobcoach.................................................................................... 73 Understøttet Arbejde............................................................................................... 75 Et flyvende team...................................................................................................... 76 Tilsyn...................................................................................................................... 77

Hertha Levefællesskab – inkludering af udviklingshæmmede i samfundet............................................................................................................. 81 Omvendt integration............................................................................................... 81 Baggrund ............................................................................................................... 83 Omvendt integration som grundlag .........................................................................84 Målgruppe...............................................................................................................84 Fremgangsmåder.....................................................................................................84 Bofællesskaberne.....................................................................................................85 De beskyttede værksteder .......................................................................................86 Kultur og samspil med verden..................................................................................89 Antroposofien.........................................................................................................90

Resultater................................................................................................................ 91 Evaluering og dokumentation .................................................................................92 Erfaringer og perspektivering...................................................................................92

Indvandrer Kvindecentret......................................................................................95 Miljø.......................................................................................................................95 Formål....................................................................................................................95 Historie...................................................................................................................95 Indsats.....................................................................................................................96 Målgruppen.............................................................................................................96 Metode.................................................................................................................... 97 Empowerment......................................................................................................... 97 Den narrative metode.............................................................................................. 97 Den kognitive metode.............................................................................................. 97 Rådgivning............................................................................................................ 100 Frivilliges rolle....................................................................................................... 100 Cateringvirksomhed – Send Flere Krydderier......................................................... 101 Somaliske Mødre Bygger Bro................................................................................. 101 Dagligt liv i kvindecentret...................................................................................... 103 Fester, feriearrangementer, udflugter og events....................................................... 104 Et broget billede af et broget sted............................................................................ 104 Organisering......................................................................................................... 105

KLAP-2-projektet fra Landsorganisationen LEV............................................... 109 Når der bliver skabt flere jobs, end der er folk til at udfylde dem ............................ 109 Lidt forhistorie...................................................................................................... 109 Fra KLAP-1 til KLAP-2.......................................................................................... 110 Inklusion, livssyn og metode...................................................................................113 En socialformidlers erfaringer igennem årene........................................................ 114 Hvordan ser fremtiden ud?.................................................................................... 116

Mad med Perspektiver ......................................................................................... 119 Madlavning midt i børnehaven.............................................................................. 119 Effekter.................................................................................................................. 122 Etablering.............................................................................................................. 122 Fordele.................................................................................................................. 124 Barrierer................................................................................................................ 124 Hverdag................................................................................................................ 127 Skolen................................................................................................................... 128

Muhabet – er kærligt samvær...............................................................................133 Fysisk ramme – en oase i byen................................................................................133 Biografi og historie.................................................................................................133

Metode.................................................................................................................. 136 Personlige relationer...............................................................................................137 Dagens gang.......................................................................................................... 138 De frivillige........................................................................................................... 139 Finansiering.......................................................................................................... 140 Et fremtidsperspektiv............................................................................................. 140

Place de Bleu – en socialøkonomisk virksomhed............................................... 146 Marokkopuder med stjerner.................................................................................. 146 Baggrunden........................................................................................................... 146 Formål ................................................................................................................. 147 Målgruppen........................................................................................................... 147 Metode – kurser, fleksibilitet og anerkendelse......................................................... 147 Barrierer ............................................................................................................... 150

Schreiber Gruppen............................................................................................... 154 Ideologi og økonomi.............................................................................................. 154 Baggrund og historie............................................................................................. 154 Pædagogik og metoder.......................................................................................... 155 Organisation.......................................................................................................... 158 Satellitten og andre opholdssteder.......................................................................... 158 Det der virker........................................................................................................ 159 Afklaringsforløb.................................................................................................... 161 STU...................................................................................................................... 161 Udviklingsture....................................................................................................... 161 Produktion............................................................................................................ 162 Forlystelsespark..................................................................................................... 162 CSR-virksomheder................................................................................................ 162 Omgivelserne........................................................................................................ 162

Sidegadeprojektet.................................................................................................. 165 Arbejdsrelaterede aktiviteter og fællesskaber.......................................................... 165 Sidegadeprojektet.................................................................................................. 165 Solhatten............................................................................................................... 166 Café Sonja............................................................................................................. 166 Hva’så.................................................................................................................... 166 Saxobadet.............................................................................................................. 167 Gør det selv-værkstedet......................................................................................... 167 Gang i Gaden........................................................................................................ 167 Derudover............................................................................................................. 170 Anders og Anette................................................................................................... 170 Hverdagspædagogik................................................................................................171

Den socialøkonomiske virksomhed Skovsgård Hotel.........................................175 Et hjerte i en socialøkonomisk virksomhed.............................................................175 Men tilbage til Skovsgård Hotel.............................................................................. 176 En socialt bæredygtig arbejdsplads for mennesker med særlige behov..................... 176 Stemningen og fællesskabet.....................................................................................177 P.I.H.L.-ideerne og baggrunden for Skovsgård Hotel .............................................. 179 Det handler om samspillet med lokalsamfundet..................................................... 180 En socialøkonomisk virksomhed............................................................................ 182

TV-Glad og Glad Fagskole i Esbjerg................................................................... 188 Verdens første tv-station med udviklingshæmmede medarbejdere.......................... 188 Opgør med en omsorgskultur................................................................................ 188 Hverdag og vilkår i TV-Glad og fagskolen i Esbjerg................................................ 190 Erfaringer med kommuner under økonomisk pres................................................. 192 Hvor ligger den pædagogiske udfordring?.............................................................. 192

Del 2 Artikler – Forudsætninger for inklusion............................................................ 197 Introduktion.......................................................................................................... 197

Tidens politiske vinde – integration, inklusion og eksklusion..........................200 Menneskesyn.........................................................................................................200 Det kommunale omsorgsmonopol......................................................................... 201 Inklusionstanken................................................................................................... 202 Rammer og menneskelig opmærksomhed.............................................................. 202 „Systemet”............................................................................................................. 203 Eksklusion, inklusion, integration.......................................................................... 203 Ansvarsfællesskaber...............................................................................................204

Når socialpolitik bliver til beskæftigelsespolitik – socialarbejderen – en lus mellem to negle....................................................................................... 207 40 år med holdninger og politiske tiltag................................................................. 207 1990'erne............................................................................................................... 207 Når socialpolitik bliver til beskæftigelsespolitik......................................................208 På-trods-strategi....................................................................................................208 Forfejlet politik......................................................................................................209 Behov for vilje, viden og penge...............................................................................209

Vi har brug for en demokratisk socialreform..................................................... 211 Evidensfokus......................................................................................................... 211 Opgør med New Public Management..................................................................... 211 Styrket borgerdeltagelse......................................................................................... 213

Rammer for deltagelse........................................................................................... 214 Organisatorisk styrkelse af de kreative kræfter........................................................ 214

Kommunen 3.0 – Færdig med 'dem-og-os' ....................................................... 217 Mødet med kommunen......................................................................................... 217 Kommunen 2.0...................................................................................................... 217 De handicappede i kommunen 2.0......................................................................... 218 Kommunen 3.0...................................................................................................... 219 Slut med frivilligt arbejde....................................................................................... 220 Bedre sundhed – bedre arbejdspladser................................................................... 221 Hvem er den aktive borger i fremtidens kommune................................................. 222 Unboss-institutionerne ......................................................................................... 222 Hertha Levefællesskab som ideal for inklusionen i kommunen 3.0.......................... 223

Den fagprofessionelle – om krydspres, innovation og aktive borgere.............. 225 Den aktive borger og innovation på dagsordenen................................................... 225 Handlingsrationaler .............................................................................................. 226 Praksislogikker...................................................................................................... 228 Politisk styring....................................................................................................... 229 Innovation ............................................................................................................ 232 Afrunding ............................................................................................................ 233

Borgere med nedsat funktionsevne betaler prisen – er det værdigt?................ 235 Servicelov og Handicapkonvention........................................................................ 235 Forskellige verdener............................................................................................... 236 Arne...................................................................................................................... 237 Børge.................................................................................................................... 237 Christian............................................................................................................... 238 Dennis.................................................................................................................. 238 Erik, Frederik, G, H, I, J......................................................................................... 239 Ingen sanktioner.................................................................................................... 239 Beskikkede bisiddere.............................................................................................240 Baggrund..............................................................................................................240

Socialøkonomi – en præsentation....................................................................... 241 Social nytænkning................................................................................................. 241 Socialøkonomi....................................................................................................... 241 På skuldrene af......................................................................................................244 Konkurrencestaten og afmontering af græsrodsiværksætteriet................................245 Sociale iværksættere.............................................................................................. 247 Teori – praksis – græsrødder og professionalisme................................................... 247 EU-vinkel..............................................................................................................248

Socialøkonomi, selvejende institution, velgørende organisation eller tilbud.......................................................................................249 Kært barn har mange navne...................................................................................249 Den „rigtige” socialøkonomi..................................................................................249 Skal sociale virksomheder beskæftige særlige grupper?........................................... 250 Erhvervslivets indsats............................................................................................. 251 Vision.................................................................................................................... 252

Dokumentation af værdiskabelse........................................................................ 253 Tidens forventninger............................................................................................. 253 Hvad skal der måles på?......................................................................................... 254 Hvorfor synliggøre værdiskabelse?......................................................................... 256

Gi’ alle en stemme!...............................................................................................260 Inklusion af marginaliserede grupper..................................................................... 261 De beskyttede livsformer........................................................................................262 Handificering: 'Vi er, som I ser Os', og handification: 'Vi er, som Vi ser Os Selv'.......................................................................................262 Indflydelse indefra over for indflydelse udefra........................................................ 263 Eksempler.............................................................................................................264

Lokalsamfundsmetoder – inklusion og social bæredygtighed gennem arbejdet med netværk og fællesskaber..................................................266 Afgørende ingredienser..........................................................................................266 Boligsocialt arbejde – empowerment og social kapital i udsatte områder.................268 Det boligsociale arbejde i Rababerlandet i 1990’erne...............................................268 Community-psykologi – inklusion i foranderlige fællesskaber................................269 MATU-projektet i Grønland.................................................................................. 270 Netværksteori og lokalsamfundsarbejde................................................................. 270 Connected Communities ...................................................................................... 271 Afrunding............................................................................................................. 272 Centrale begreber.................................................................................................. 272 Inspiration til videre læsning.................................................................................. 273

Anbefalingsrapport fra Udvalget for Socialøkonomiske Virksomheder og SFI............................................................................................ 274 Afgrænsning.......................................................................................................... 275 Anbefalinger.......................................................................................................... 276 Nok en rapport...................................................................................................... 279 Radikal velfærdsinnovation, social innovation og samskabelse................................288 Socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder................................... 293 Empowerment: fra passiv forsørgelse til involvering og ansvar................................296 Samfundsmæssigt nødvendigt arbejde....................................................................298

Bæredygtighed...................................................................................................... 300 Netværksbaseret inklusionsindsats......................................................................... 303 Socialpolitikkens nye rolle...................................................................................... 304

Del 3

Sammenfatning og perspektivering – oplæg til den videre debat..................... 309 Introduktion.......................................................................................................... 309 Det inkluderende menneskesyn............................................................................. 311 Arbejdet – produkt og identitet.............................................................................. 314 De frivillige – en ressource med potentialer.............................................................317 Ildsjælene – arbejde for en højere sag..................................................................... 319 „Hellivsprojekter” og begrænset åbningstid/„dellivsprojekter” ................................ 320 Kommunerne udspændt imellem borgernes behov, styring og økonomi.................. 322 Barrierer i det sociale system.................................................................................. 324 Finansiering af socialøkonomiske virksomheder..................................................... 326 Organisering – det sektorielle samarbejde.............................................................. 327 Forskning og metodeevidens – én metode til én målgruppe.................................... 331 Forskning og uddannelse i et krydsfelt................................................................... 333 Værdiskabelse – mere end økonomi....................................................................... 334

Del 4

Appendix............................................................................................................... 339 Signaturforklaring:................................................................................................. 339

Forfatterbeskrivelser............................................................................................. 342 Redaktionsgruppen.............................................................................................. 343 Ordforklaringer ................................................................................................... 345 Oversigt over udvalgte aktører i det sociale felt ................................................ 352 Stikord................................................................................................................... 361

Baggrund Sidst i 1990’erne opstod begrebet „omvendt integration“ – vel i dag det tætteste man kommer på nutidens begreb „inklusion“. En rådmand og nogle embedsmænd i Aarhus Amt blev inspireret af denne tanke om, at såkaldt normale mennesker helt frit integrerede sig med en marginaliseret gruppe i en eller anden sammenhæng – et levefællesskab, en aktivitet, en arbejdssituation. Amtet indbød derfor til to konferencer med titlen: LEV GODT 1 og 2, hvor emnet blev drøftet. Så forsvandt amtet med kommunalreformen ud af billedet, og processen med at realisere flere levefællesskaber i amtsligt regi gik i stå. Dog blev konferencerne en inspiration for Aarhus Kommune til, at en bogruppe med 16 voksne udviklingshæmmede i det store Andelssamfund i Hjortshøj nu er etableret med boliger delvist finansieret af Fonden Realdania. Projektet blev holdt i live helt frem til realisering i 2012 af en flok stædige ildsjæle. I 2006 kom FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Den blev tiltrådt af det danske folketing i 2007, ratificeret i 2009 og skal herefter tages alvorligt i lovgivningen. I hælene på konventionen kom begrebet inklusion på banen. Begrebet har siden huseret i snart sagt alle mulige og umulige sammenhænge, uden at det har stået klart, hvad det egentlig omfatter. I Hertha Levefællesskab var der en lille gruppe, som stillede sig spørgsmålet: „Er der nogen forskning, som siger noget om, hvad god inklusion egentlig er?“ Det blev lidt af en ørkenvandring. Det blev derfor besluttet at følge op på LEV GODT-konferencerne med en workshop, som blev kaldt LEV GODT 3, der efter en lang forberedelse blev afholdt i foråret 2012. Tanken var, at det var vigtigt, at der opstod et tillidsforhold og et samarbejde mellem den offentlige forvaltning, det private (virksomheder, selvejende institutioner, selvgroede initiativer) og civilsamfundet med alle dets frivillige organisationer og enkeltpersoner for at styrke indsatsen vedrørende inklusion. Således at den ikke kun bliver et dække over såkaldte reformer kun med besparelser som mål. Så det blev engagerede mennesker fra de nævnte områder plus et antal forskere, som blev inviteret til workshoppen. Det blev nogle inspirerende dage, og de mange spørgsmål og prøvende svar, der kom frem, blev udgangspunkt for denne bog. Arbejdstitlen blev „Kogebog i god inklusion“, og en redaktion blev nedsat. Med hjælp fra to akademikere ansat med løntilskud har der nu været arbejdet med bogen i et år. Bogforlaget Frydenlund påtog sig udgivelsen, og Sygekassernes Helsefond har doneret 100.000 kr. til ca. halvdelen af finansieringen. Den anden halvdel af finansieringen er stykket sammen af mange bidragydere, som vi også skylder stor tak. Redaktionsgruppen

Indledning Inklusion er kommet for at blive. FN’s Handicapkonvention af 2006 forpligter alle medlemslande til at skabe lige muligheder for alle uanset fysiske eller psykiske handicaps. Med Danmarks ratificering af konventionen i 2009 er nuværende og kommende regeringer forpligtet til at implementere inklusion i den danske lovgivning. Skiftende regeringer og konjunkturer vil sætte deres fingeraftryk på den danske velfærdsmodel, men alt tyder på, at der vil komme markante ændringer i vores nuværende model over de næste årtier. Vores forventning er, at ud over de skiftende politiske og økonomiske forhold vil vi opleve et kulturelt holdningsskifte, med en bevægelse væk fra velfærdsrettigheder over mod personligt ansvar. Den enkelte borger, de private virksomheder og det civile samfund vil få nye og større roller, og samarbejdet mellem disse samfundets sektorer vil komme til udtryk i nye initiativer. Når vi følger den offentlige debat om inklusion, oplever vi, at langt det meste kommer ‘fra oven’, dvs. fra politikere, administratorer, økonomer, organisationsfolk og forskere. Disse gruppers bidrag er uomgængeligt nødvendige, men for at få den fulde bredde i debatten behøver vi flere indspark og synspunkter ‘fra neden’. Kort sagt, vi tror, der er behov for socialpolitiske indspark fra de institutioner og enkeltpersoner, der rundtomkring i landet står med unikke erfaringer med inklusion af svage, udsatte og marginaliserede grupper. Formålet med denne bog er dermed trefoldigt: at give indsigt, skabe debat og inspirere til ny praksisnær forskning. Indsigten giver vi i del 1 konkret ved at beskrive 16 succesrige og innovative inklusionsprojekter rundt om i landet. Grupper, som i praksis har været opgivet af systemet, lykkes det nogle steder projekter, institutioner og enkeltpersoner at inkludere, så de atter får et socialt netværk, en meningsfuld hverdag og et personligt ståsted i det danske samfund. Nogle af stederne drives på måder, der i første omgang ikke producerer varer eller andet, der kan måles traditionelt økonomisk. Andre steder driver grupperne velbesøgte cafeer og velsete tv-produktioner. Det er grupper, der indlysende rummer værdifulde arbejdsmæssige og personlige ressourcer, og som dagligt bidrager til både lokalsamfundet, kulturlivet og de offentlige kasser. Nogle af dem præsenterer vi i denne del af bogen. Debatten skaber vi ved i del 2 at give ordet til 12 aktører i feltet – lige fra kommunalpolitikere, forskere over praktikere til erhvervsfolk. Vi mener, at der er behov for socialpolitiske indspark fra de institutioner, virksomheder, forskere og enkeltpersoner, der rundtomkring i landet står med unikke erfaringer med, og

perspektiver på, inklusion af svage, udsatte og marginaliserede grupper. Og nogle af dem giver vi stemme i bogens 2. del. Inspirationen til – og behovet for – ny og praksisnær forskning henter vi frem i bogens tredje del, som er essensen af del 1 og 2. Her samler redaktionsgruppen op på både eksempelsamling og artikelsamling inden for nedslagsområder som menneskesyn, arbejdets funktion og betydning, frivillige og ildsjæle, samarbejde på tværs af det offentlige, det private og det frivillige, socialforskning og værdiskabelse, og forhindringer og rammebetingelser for god inklusion. Det er her i pionerprojekternes erfaringsfelt, at spørgsmål skal rejses og spirerne til nye løsninger findes. Endelig rummer del 4 en oversigt over eksempelstedernes ejerskabsformer, litteraturliste, forfatterbeskrivelser, ressourceliste, ordforklaringer og indeks.

Del 1 Eksempler – en virkelighed i forandring

For at få nogle af de institutioner og personer, som har haft held med at inkludere udsatte og sårbare grupper af mennesker, mere ind i debatten om inklusion, præsenteres i dette afsnit 16 eksempler på projekter og/eller institutioner, der på hver sin måde arbejder med inklusion af forskellige udsatte og svage grupper: udviklingshæmmede, sindslidende, indvandrerkvinder og -mænd, førtidspensionister osv. Stederne er udvalgt ud fra redaktionsgruppens personlige kontakter og erfaringer med stederne, eller ud fra hvad der er læst og hørt i en forudgående halvårs researchfase, herunder en workshop om inklusion i maj 2012. Stederne er anført i alfabetisk orden, og forfatterne til de enkelte artikler er anført i forfatterbeskrivelserne i del 4. Det bør bemærkes, at eksemplerne på beskrivelserne og artiklerne i det følgende giver et øjebliksbillede pr. primo og medio 2013. Udviklingen både på stederne og i den gældende lovgivning, som de agerer under, går rigtig stærkt i disse år. Vi lægger ud med at beskrive Andelssamfundet i Hjortshøj, et socialøkologisk fællesskab, der rummer 170 voksne og 105 børn. I sammenhængen bor nu 16 voksne udviklingshæmmede i boliger opført med hjælp fra Realdania, som også økonomisk er klar til at gå ind med hensyn til opstart af de beskyttede værksteder. Indtil nu er der bl.a. et bageriværksted og et udehold. Bistad i Aarhus er en socialøkonomisk virksomhed, hvor der produceres honning. Stedet giver meningsfuld beskæftigelse til nogle af byens udsatte borgere. Bistader opstilles efter aftale med virksomheder, som kan følge med i biernes adfærd og honningens produktion. Bornholms Mosteri/Ciderprojekt er en så succesfuld socialøkonomisk virksomhed, at mosteridelen nu har måtte „afknoppe“ sig fra Bornholms Kommune. Man blev på grund af den stærkt stigende omsætning af stedets mostprodukter, hvor medarbejderne er en bred målgruppe med vidt forskelligt funktionsniveau, beskyldt for konkurrenceforvridning og for at være på kant med kommunalfuldmagten.

En café midt i Lemvig bliver drevet som en socialøkonomisk virksomhed. Claudis Have drives af psykisk sårbare medarbejdere, og der er fokus på økologi og lokale råvarer. Der blev her i samarbejde med Rambøll udarbejdet et brugbart materiale til beskrivelse af medarbejdernes udvikling. Stedet er en del af Lemvig Kommunes Center for Sociale Tilbud og knyttet til Handicap & Psykiatri-afdelingen. Opstarten blev finansieret af satspuljemidler. Fra Danmarks nordvestlige hjørne springer vi til det sydøstlige, hvor vandrerhjemmet Danhostel Faxe ligger lige på kanten af Faxe Kalkbrud. Stedet tilbyder afholdelse af konferencer, fester og overnatning og er baseret på en nytænkning af vandrerhjemsfunktionen. Ud over disse funktioner giver stedet en gruppe medarbejdere – udviklingshæmmede, psykisk sårbare og unge med særlige vanskeligheder – en beskyttet beskæftigelse og et STU-tilbud. Der lægges stor vægt på arbejdsfællesskab og mulighed for uddannelse inden for hotel og service. Indtægten kommer fra de visiterede borgere. Lidt nordpå ligger Lyngby-Taarbæk, og her er der etableret et såkaldt flyverteam, som et alternativ til beskyttet beskæftigelse for psykisk syge og førtidspensionister. Flyverteam Lyngby-Taarbæk tilbyder beskæftigelse på almindelige arbejdspladser i mindre grupper sammen med en jobcoach. Der laves aftaler med virksomheder efter konceptet ‘Supported Employment’ – en støtte til at etablere kontakt til erhvervslivet. Det er organiseret som et selvstændigt og uafhængigt kommunalt beskæftigelsestilbud. Springer vi over Kattegat, havner vi lidt vest for Aarhus midt i Hertha Levefællesskab. Blandt landsbyens 130 borgere er de 20 voksne udviklingshæmmede. Stedet rummer mange værksteder med samlet op til 40 beskyttede arbejdspladser. Mellem de to grupper, de såkaldt normale og de udviklingshæmmede, er der et rigt og varieret fællesskab både på det arbejdsrelaterede, det kulturelle og det sociale felt. Der produceres f.eks. grøntsager, mælkeprodukter og brød, som også sælges ud af landsbyen. Stedet besøges af rigtig mange forskellige grupper. En stor del af stedets bygninger og jord (40 tdl.) ejes af en almennyttig fond. I det centrale København på Nørrebro ligger Indvandrer Kvindecentret. Stedets formål er at fremme indvandrer- og flygtningekvinders integration. Stedet er et aktivitetssted, et rådgivningssted og har en opsøgende funktion i de udsatte bydele. De har mange faciliteter og driver bl.a. cateringvirksomhed. Et stort sted med mange aktiviteter. Et mere nationalt udbredt projekt, som tager sigte på at skaffe arbejdspladser til udviklingshæmmede førtidspensionister, hedder KLAP 2, sat i søen af Lands-

organisationen LEV. Projektet har en fast konsulent i hver region, hvor de laver overordnede aftaler med store virksomheder som REMA 1000, Matas, Irma og Føtex. Herefter henvender de enkelte konsulenter sig til de lokale afdelinger og laver konkrete aftaler. Projektet har stor succes og har fået mange ind på arbejdsmarkedet i f.eks. jobs med løntilskud. Der arbejdes på at bruge modellen på andre marginaliserede grupper. Tilbage i Herskind vest for Aarhus ligger et beskyttet værksted i en børnehave med 60 børn. Hver dag laver to køkkenpædagoger, 2-3 udviklingshæmmede og nogle gange en flok børn sammen ‘Mad med Perspektiver’ – et sundt og nærende økologisk varmt måltid mad. Projektet er realiseret i samarbejde mellem det lokale landsbyråd, børnehavens bestyrelse og Hertha Levefællesskab, som leverer logistik og råvarer til køkkenet. Ikke ret langt fra Indvandrer Kvindecentret i København ligger Muhabet, et værested for især traumatiserede og psykisk sårbare indvandrere. Her har de udviklet deres helt egen unikke model for, hvordan man kommer denne gruppe i møde. Stedets grundtanke bygger på ‘gæstevenskabets’ præmisser og handlemønstre: ‘Jeg er din vært – du er min gæst’. Måltidet er en central situation for stedet, som også har deltagelse af mange frivillige. Stedet har nu udgivet en manual for sit virke, for at flere steder kan etableres. På Blågårds Plads ligger Place de Bleu – en socialøkonomisk virksomhed, hvis formål er at fremme integration af indvandrerkvinder, som ønsker fodfæste på arbejdsmarkedet. Der produceres håndarbejdsprodukter inden for boliginteriør og -tilbehør. Leverer til bl.a. Magasin du Nord. I Tørring mellem Horsens og Give ligger en anderledes møbelfabrik og meget mere. Det er en privat erhvervsvirksomhed, som ønsker at tage et socialt ansvar. 50 % ideologi og 50 % økonomi. De giver plads til unge med kriminel baggrund, sociale problemer, mindre misbrug, adhd osv. De har STU-forløb, og virksomheden, som er familieejet, rummer bl.a. Schreibers Møbelfabrik, Schreiber Tours og institutionerne Satellitten og på Sjælland Ertebjerg Gaard. Torben Schreiber, som er daglig leder, mener, at landets 50.000 små og mellemstore virksomheder ville kunne tage et reelt ansvar for marginaliserede, og han har ikke meget tilovers for f.eks. store aktieselskaber med CSR-profil, som skal producere profit. Tilbage i København støder vi på Sidegadeprojektet på Vesterbro. Det udgør en helhed og et samlet miljø i et antal nedlagte butikker i den ene ende af Saxogade. Det rummer en stor moderne helsekostforretning, en stor og veldrevet café, et mødested med salg af brugt børnetøj for mødre med småbørn, et fælles bad, et

‘gør det selv’-værksted og som sidste skud på stammen et værested. Målgruppen er alle grupper af marginaliserede, og de enkelte steder arbejder tæt sammen. Der arbejdes ud fra en overskrift om at drive ‘hverdagspædagogik’, som retter sig mod borgere uden for arbejdsmarkedet, der har behov for at blive integreret i andre dele af det samfundsmæssige liv. Flytter vi til Nordjylland, finder vi en socialøkonomisk virksomhed, som puster nyt liv i et hensygnende lokalsamfund. Målgruppen for Skovsgård Hotel er voksne udviklingshæmmede, og hotellet serverer gode økologiske måltider, afholder fester og har mange musikarrangementer. I nær tilknytning og i fysisk nærhed drives et STU-projekt i et nedlagt missionshus, en campingplads, projekt Råd & Dåd, som omfatter gårdbutik, genbrugsaktivitet, økologisk gartneri med grøntsagskasser, håndværkerservice m.m. En stor og livgivende virksomhed, som puster liv i et udkantsområde. Bevæger vi os vi nu ad vestkysten sydpå, kommer vi til Esbjerg, hvor vi finder TV-Glad og Glad Fagskole. TV-Glad var verdens første tv-station for og med udviklingshæmmede. De har på landsplan 230 medarbejdere. Der sendes på forskellige lokalkanaler. De giver særlig faglig uddannelse og har STU-mulighed. I afdelingen i Esbjerg, hvor man ud over TV-Glad-delen har produktionsorienterede arbejdspladser med hensyn til produktion af undervisningsfilm, dokumentar-, informations- og oplysningsmateriale, grafisk produktion, animation, musikproduktion, bladvirksomhed og undervisning. Stedet karakteriserer sin målsætning som et opgør med en omsorgskultur.

Andelssamfundet i Hjortshøj

Et socialøkologisk fællesskab Lidt nordvest for Aarhus ligger landsbyen Hjortshøj, og „indlejret“ i denne ligger Andelssamfundet i Hjortshøj (AiH). Andelssamfundet er et socialøkologisk projekt for fællesskab om bæredygtig livsstil, og det rummer ca. 170 voksne og 105 børn. Andelssamfundets beboere har forpligtet sig til som overordnet mål at have ansvarlighed i omgangen med medmennesker, ressourcer og natur. Noget af det karakteristiske, man møder, når man kommer til Andelssamfundet, er det iøjnefaldende boligbyggeri, som er meget varieret og meget økologisk i såvel opførelse, materialer som drift. Beboerne har høj grad af indflydelse på byggerierne, hvad enten man er selvbygger eller har meldt sig ind i en andelsbolig i rækkehusene. Området ligger op til marker og åbent land, og man værner om denne nærhed til landbrug og natur, så det nuværende samspil mellem bolig, produktion og natur kan opretholdes. Man får således en god „landsbyfornemmelse“, når man færdes på grusvejene mellem de tæt beliggende, ofte farverige og kreativt udførte enkelthuse og de en- og toetagers rækkehuse, alle med haver til. Vedvarende energi og recirkulation er et vigtigt kendetegn ved stedet. Andelssamfundet har en fælles varmeforsyning baseret på træflis og træpiller. 95 % af brændselsforbruget er fra træflis fra skove på og omkring Djursland. Da alle bogrupper har solvarme, leverer solvarmen varmt vand i sommerperioden, og i solrige sommerperioder stoppes flis- og træpillefyr, så al varme kommer fra solen. Yderligere eksperimenterer man med en Stirlingmotor til kraftvarme. Husene, som er lavenergiboliger – nogle endog passivhuse – er opført så økologisk som muligt, mange med indervægge af ubrændte lersten, isolering med papiruld og bemalet med gamle gennemprøvede malingstyper. Næsten alle bogrupperne i Andelssamfundet har regnvandsopsamling og fællesvaskeri, og der er installeret vandbesparende armaturer i alle boligerne. Desuden er et af kendetegnene, at der i flere af husene er multtoiletter. Ved at bruge multtoiletter spares store mængder drikkevand. En af Andelssamfundets visioner er, at det skal være muligt for personer i alle aldre og med alle indtægter at bo i området. Allerede fra begyndelsen var det tanken, at man skulle have råd til at bo for en løn svarende til fire timers arbejde om dagen. Derfor har man også en varieret boligmasse – en blanding af andelsboliger, privatejede boliger og lejeboliger. De fire arbejdstimer holder ikke helt, men det er muligt at bo relativt billigt, bl.a. gennem udstrakt mulighed for brug af forskellige

fælles funktioner. Andelssamfundet har f.eks. en stor velfungerende biodynamisk grøntsagsmark og ligeledes et biodynamisk landbrug, som også drives i fællesskab, dog med en ansat landmand. Sidste år deltog ca. 100 familier i grøntsagshaven. Der er et bredt udvalg af grøntsager, som man får fri adgang til ved at erlægge 20 timers arbejde på markerne i løbet af sæsonen, samt betale 1.200 kr. pr. voksen om året; under det halve for unge og endnu mindre for børn. Som medlem kan man høste grøntsager og blomster som f.eks. purløg, rødkål, ærter, persillerod, blomkål, morgenfrue, sølvbeder, salatløg, porrer, bønner, grønkål, fennikel, spidskål, romainesalat, rosenkål, rødbeder, hvidkål, kartofler, selleri, spinat, rucola, sukkermajs, sommerhvidkål, bataviasalat, hokaidogræskar, gulerødder, persille, squash, rødløg, pastinak og dild. Man har også en delebilordning, som kan benyttes som supplement til offentlige transportmidler, og der er et stort fællesskab om de mange forskellige kulturelle aktiviteter.

Organisering af et godt liv Andelssamfundet er overordnet funderet som en almennyttig forening, der danner rammen om bofællesskabet. Andelssamfundets øverste besluttende myndighed er generalforsamlingen, som afholdes en gang om året, og hvor alle beboere inviteres. Derudover afholdes der mindre månedlige fællesmøder både på tværs af bogrupperne og i de fem bogrupper. Andelssamfundet har formuleret et sæt vedtægter, der både indeholder juridisk gældende paragraffer og mere værdibaserede visioner for hele bofællesskabet. Tilsammen udgør vedtægterne et holdepunkt, som fungerer som en rettesnor i fastlåste situationer. Derudover har de otte forskellige bogrupper mulighed for at formulere vedtægter, der gælder for netop deres andelsforening eller grundejerforening. Andelssamfundets beslutningsstruktur er også kendetegnet ved et fælles arbejde i arbejdsgrupper. For at få fællesskabet, landbruget og administrationen til at køre optimalt nedsættes arbejdsgrupper på tværs af bogrupper – f.eks. landbrugsgruppen, pilegruppen, kompostgruppen og bestyrelsen. Alt arbejde i grupperne er frivilligt, men i praksis er de fleste med i en eller flere arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne er tæt på den daglige drift af det enkelte område og har beslutningskompetence i forhold til udførelsen af det daglige praktiske arbejde. De overordnede økonomiske beslutninger tages op ved fællesmødet for hele fællesskabet og bliver drøftet og evt. godkendt i dette tværfaglige forum. Drejer det sig om beløb af mindre størrelse, kan arbejdsgruppen nøjes med at få godkendelse fra bestyrelsen. Landbrugsgruppen har dog særskilt økonomi og styrer derfor de fleste beslutninger selv.

Udviklingshæmmede til forståelse for livets mangfoldighed Det blev i 2003 en del af grundlaget for Andelssamfundet i Hjortshøj, at unge udviklingshæmmede medborgere skal have mulighed for et godt liv. Andelssamfundet er præget af engagement, varme, humor, hjælpsomhed og rummelighed med overskuelige rammer. Dette tætte sociale netværk giver naturlige muligheder for kontakt, og de mange fælles arbejdspladser på stedet byder på gode muligheder for identitetsskabende aktiviteter. Midt iblandt Andelssamfundets vidt forskellige bogrupper ligger derfor i dag 16 små fine torumshuse omkring et fælleshus i det, der hedder bogruppe 6. Husene bebos af lige så mange unge udviklingshæmmede. Husene ligger som en lille selvstændig gruppe med fælleshuset i midten og en åben plads, som leder ud til de andre huse i Andelssamfundet. Det er bygget sådan, at hver beboer har sin egen lejlighed med indgangsdørene ind imod fælleshuset. På den måde er de med i fællesskabet i det omfang, de har lyst. De 16 boliger er opført efter loven om almenboliger og finansieret af Aarhus Kommune med et anlægsbudget på godt 29 mio. kr. Det nye botilbud hører organisatorisk under Bocenter Nord i Aarhus Kommune. Etableringen af værkstederne finansieres med opsparing og indsamling i Andelssamfundet sammen med fondsmidler. Selve driften af værkstedernes virksomhed skal finansieres af produktionen fra værkstederne. Til at styre dette har man lavet en fond, som hedder VIMBY. VIMBY står for „Velkommen i min bydel“. Citat fra stedet: „Det er godt at bo her. Jeg har et godt hus med udsigt over markerne. Jeg laver selv mad en gang imellem“.

Landsbypædagogik som modsætningen til at samle dippedutter En arbejdsgruppe i Andelssamfundet begyndte allerede i 2001 sammen med Aarhus Kommune på at arbejde hen mod, at der kunne etableres et levefællesskab for udviklingshæmmede på stedet. I 2003 godkendte Andelssamfundet etableringen af et bo- og arbejdssted for udviklingshæmmede ud fra overbevisningen om, at fællesskab med udviklingshæmmede personer vil kunne udvide fællesskabets forståelse for livets mangfoldighed og sårbarhed. Det er opfattelsen, at stedet kan bidrage positivt til udviklingen af kompetencer og livskvalitet for disse medborgere. Endelig i 2012 var projektet klar til indflytning. Til den pædagogiske del har man udviklet begrebet landsbypædagogik, som handler om at profitere af, at mange forskellige aktiviteter (bolig, arbejde, fritid, fælles liv, kulturliv) ligger i den lille enhed, som Andelssamfundet udgør. Det skaber en tryg, overskuelig og struktureret hverdag for den enkelte „almindelige“ beboer – en hverdag, som også vil være til stor gavn for de udviklingshæmmede.

Målgruppen for projektet er unge udviklingshæmmede personer, som gerne vil være en del af et fællesskab og som gerne vil tage del i de aktiviteter, stedet kan tilbyde. Målet er, at hver især får en følelse af at have identitet gennem det, de har valgt at arbejde med. Hvis man f.eks. kommer til at arbejde med gartneri, skal man også komme til at føle sig som gartner. Det har fra begyndelsen været en forudsætning, at byggeriet og pædagogikken benytter sig af placeringen og fællesskabet om jord, landbrug, dyrehold samt socialt og kulturelt samvær til at fremme inklusionen. Pædagogfagligt kan man således sige, at „landsbypædagogikken arbejder med at udvikle støttende læringsmiljøer og sociale fællesskaber/sammenhænge, som inkluderer og imødekommer alles behov. Her tænkes den pædagogiske strategi båret ud over bostedets rammer, så organisationen og nærområdet indgår i et samspil om fælles mål og ønsker. Nye og gamle beboere bliver således del af et miljø, hvor man er med til at opfylde hinandens behov i et positivt gensidigt afhængighedsforhold“ (fra Andelssamfundets hjemmeside om Landsbypædagogik).

Synligt arbejde – og mødet Dagtilbud og værkstedsaktiviteterne tager sigte på, at der bliver udført arbejde, som er knyttet til hverdagslivet og er synligt i fællesskabet; som udspringer af noget, der er rodfæstet og vigtigt i Andelssamfundet, eller som er efterspurgt og vil udvikle sig til et aktiv for stedet og byen. Det skal være noget, som hjælper med at skabe identitet, således at de ansatte har et hovederhverv som for eksempel bager, gartner, landmand, væver, pedel etc. Det skal endvidere skabe mulighed for at tage en funktionsuddannelse inden for de værkstedsaktiviteter og fag, der etableres, for de, der måtte ønske det. Desuden er det et mål, at der bliver opført en værkstedsbygning til arbejdsfællesskab, og der skal skabes rammer for et naboskab mellem frivillige og udviklingshæmmede. Endelig er det en del af projektet at undersøge og demonstrere, hvordan det bebyggede rum kan gøre en forskel for inklusionen. Hele konceptet VIMBY (værkstedsdelen – jf. side 32) lægger således op til inklusion i de beskæftigelser og aktiviteter, som foregår i det daglige. I de gøremål, som de ansatte unge udfører, vil der opstå kontakter på kryds og tværs i fællesskabet. Dette er den dybere baggrund for landsbypædagogikken. Det særlige ved landsbypædagogikken er således arbejdet med de muligheder, der ligger ud over selve de praktiske opgaver med udgangspunkt i værkstederne, kulturarrangementerne og lignende. Det centrale er mødet. I mødet opstår: • Mulighed for at blive set med andre øjne. • Indre motivation. • Identitetsdannelse.

• Tilhørsforhold til en større gruppe. • Øget kompetence. • Mulighed for et nyt møde med et nyt perspektiv, med forståelsen fra det tidligere møde. I Andelssamfundet vil de beskyttede værksteder og den kundekreds, der afsættes produkter og ydelser til, være knyttet tæt sammen. De ansatte på et værksted kan opleve tilfredsstillelsen ved at lave et produkt, som distribueres i lokalområdet. F.eks. vil de grøntsager, som er gravet op om dagen i et gartnerværksted, blive spist i landsbyen den samme aften eller blive solgt til naboen ovre i Hjortshøj. Da de ansatte bor i Andelssamfundet, kan de modtage umiddelbar respons for deres arbejde. Netop disse muligheder er væsentlige for de unges oplevelse af at være en del af en landsbyhelhed.

Værksteder, aktiviteter og brugerindflydelse Selve værkstedsdelen (§ 103) er først under opstart, da værkstederne fysisk endnu ikke er bygget. Det forventes dog, at byggeriet påbegyndes i indeværende år (2013), bl.a. ved hjælp af en bevilling fra Realdania. Når de forskellige værksteder kommer i gang, forventes det, at der er tilstrækkeligt med opgaver, som kan udføres af de hæmmede. Man har allerede etableret et bageriværksted i fælleshuset, og her bages og sælges hver onsdag brød og kager til landsbyens kunder. Ligeledes er der gang i forskellige udeaktiviteter – såsom at lægge fliser, ordne græsplæner, rydde grunde for folk, slibe gulve og male vægge. Værkstedsdelen er som nævnt organiseret som en fond, som sørger for det nødvendige værktøj, udbetaler løn osv., og der følger så ét styk personale og en seniormedarbejder med, som tager med ud og slår græs, bager, laver planter i drivhuset osv. Tanken er, at pædagoger og de unge arbejder fra kl. 9-15, og efter kl. 15 er værkstederne åbne for alle. Dvs. man kan gå over og reparere sin egen cykel, bage et brød og lignende. Der arbejder man så frivilligt og individuelt, og her kan man for alvor måle inklusionen. Første fase i etablering af værkstederne omfatter bageri, butik og café. Anden fase omfatter mere landbrugsrelateret arbejde – drivhus, hønsehus, stald og et lille pedelværksted. På den måde har man et ansigt udadtil og en anden del, som leverer baggrund og varer. Fase to kunne også omfatte en byttecentral, et vaskeri, hvor man kan få sit tøj vasket, og lignende. I tredje fase tænkes der i retning af et konference- og kultursted med hytter, som man kan flytte rundt, bed and breakfast, kontorfaciliteter og måske et eller flere firmakoncepter udefra. Disse ting er dog ikke beskrevet tilstrækkeligt endnu, men er ønsker på lang sigt. I bofællesskabet lægges stor vægt på brugerindflydelse, og i bogruppe 6 er der bogruppemøde hver uge, hvor man kan diskutere de ting, som rører sig. Alle har desuden en kontaktperson. Initiativgruppen har også inviteret Udviklings-