Introduktion til psykologi uddrag

Thomas Koester & Kim Frandsen (red.)

Introduktion til psykologi Teori • Anvendelse • Praksis

3. UDGAVE

Frydenlund

Introduktion til psykologi Teori • Anvendelse • Praksis © Frydenlund 2016 3. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-7118-481-5 Forlagsredaktion: Henning Lund Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold Indledning

15

KAPITEL 1 Thomas Koester : Psykologiens metoder

27

Del 1: Psykologiens fag KAPITEL 2 Anders Gade: Hjernen og dens funktioner KAPITEL 3 Anders Gade & Signe Vangkilde: Kognition

57 79

KAPITEL 4 Anne Maj Nielsen & Peter Berliner: Læringspsykologi KAPITEL 5 Kristine Jensen de López & Hanne Bruun Søndergaard Knudsen: Udviklingspsykologi KAPITEL 6 Preben Bertelsen: Personlighedspsykologi

131

163 213

KAPITEL 7 Rolf Kuschel & Per Schultz Jørgensen: Socialpsykologi

267

Del 2: Anvendt psykologi KAPITEL 8 Peter Berliner & Anne Maj Nielsen: Pædagogisk psykologi KAPITEL 9 Thomas Nielsen: Sundhedspsykologi

335

311

KAPITEL 10 Lars Paludan-Müller: Arbejds-, organisations- og ledelsespsykologi 377 KAPITEL 11 Thomas Koester: Menneskelige faktorer

449

Del 3: Psykologiske perspektiver KAPITEL 12 Radka Antalíková & Tia Hansen: Tværkulturel psykologi KAPITEL 13 Peter Berliner: Community-psykologi

495

KAPITEL 14 Liselotte Pedersen & Lars Bjerggaard: Retspsykologi KAPITEL 15 Carsten Hvid Larsen: Sportspsykologi

485

509

527

KAPITEL 16 Thomas Koester: Arkitektur- og miljøpsykologi

539

Del 4: Undersøgelse og behandling KAPITEL 17 Kristine Jensen de López & Hanne Bruun Søndergaard Knudsen: Psykologisk test og udredning

573

KAPITEL 18 Stig Poulsen: Psykoterapeutiske behandlingsmetoder

595

KAPITEL 19 Peter Berliner: Krise- og traumepsykologi

6

647

KAPITEL 20 Anders Gade & Palle Møller Pedersen: Neuropsykologi KAPITEL 21 Per B. Vendsborg: Psykiatri

667

687

Appendiks 751 A. Personregister B. Stikordsregister C. Litteratur

755 761

777

D. Om forfatterne

819

7

INDLEDNING

Indledning

13

INDLEDNING

Indledning I vores dagligdag støder vi ofte på ordet psykologi. Brugt i forskellige sammenhænge. Det kan være i medier, på internettet eller på arbejdspladsen. Det kan også være i forbindelse med undervisning eller forskellige former for behandling. For de fleste mennesker har ordet en bestemt betydning. Den er som oftest ikke klar eller afgrænset, men har som regel ‘noget med mennesker’ at gøre. Noget med menneskets sind, sjæl eller psyke.

Lige så længe mennesket har forholdt sig til sig selv, har sindets eller sjælens mysterium pirret dets nysgerrighed. Tidligere har myterne, religionen og også i vid udstrækning filosofien givet forklaringer på uafklarede spørgsmål vedrørende mennesket og dets eksistens. For mange er det stadigvæk sådan. For andre tilfredsstiller alternative livsanskuelser samme behov.

Ofte tillægges psykologi en lignende betydning. Det kan være en usystematiseret form for psykologi – en folkelig psykologi om man vil – eller en mere systematiseret viden om psykologiske fænomener. I den sidstnævnte forstand kan man tale om en videnskabelig psykologi. Det er dog vigtigt at huske på, at den videnskabelige psykologi ikke har til formål at træde i stedet for – eller udgøre – en religion eller en alternativ livsanskuelse. Der er tale om en videnskab eller et fag, som fungerer på samme præmisser og under samme vilkår som andre videnskaber eller fag, vi kender. Men da der er tale om en videnskab, hvis genstand ikke er håndgribelig, på samme måde som den er det inden for en række andre videnskaber, kommer psykologien til på én gang at ligne og adskille sig fra dem.

Det er denne bogs sigte at give den enkelte læser eller studerende kendskab til psykologien som fag og videnskab og at formidle en systematiseret viden og en metode – en fælles referenceramme.

Ser man nærmere på dansksprogede grundbøger i psykologi, finder man hovedsageligt to typer.

Den ene er bygget op omkring en række temaer. Den anden beskæftiger sig med det enkelte menneskes psykiske udvikling livet igennem. Begge typer bøger kan beskæftige sig med emner som f.eks. skolegang, parforhold, sorg og krise.

Den væsentligste forskel på disse to typer bøger ligger i, at emnerne i førstnævnte type bog kan synes at blive præsenteret mere eller mindre tilfældigt – dog ofte med et valg af emner, som er ‘oppe i tiden’, eller som tænkes at være vedkommende i den enkeltes dagligdag. Det er som udgangspunkt en pædagogisk styrke, men også en begrænsning. I den sidstnævnte type bog præsenteres temaerne ofte i den rækkefølge, i hvilken de vil være centrale i det enkelte menneskes liv og udvikling.

Denne bog, Introduktion til psykologi, er organiseret anderledes og bygger dermed hverken på et udvalg af emner eller på menneskets psykiske udvikling livet igennem fra barndom til alderdom. Der er som sagt tale om en introduktion til psykologien som fag og til den psykologiske videnskab og til nogle af de mange og spændende opdagelser, faget og videnskaben har gjort Lige så længe mennesket har forholdt sig til sig selv, har sindets eller sjælens mysterium pirret dets nysgerrighed. Tidligere har f.eks. myter givet forklaringer på uafklarede spørgsmål. En shaman (her fra Sibirien) kan hente kraft og visdom i en anden virkelighed for at hjælpe andre.

15

INDLEDNING

16

gennem tiden. Den er samtidig et forsøg på at præsentere psykologiske teorier og psykologisk viden på en ny måde i forhold til en stor del af den eksisterende litteratur.

Den er også et forsøg på et opgør med de fordomme, den vanetænkning og de (fejlagtige) antagelser, der eventuelt måtte eksistere om psykologi – herunder eventuelle (for) snævre opfattelser af faget og videnskaben. Bl.a. fordi den præsenterer en mangfoldighed af psykologiske fagområder, hvoraf en del vil være ukendte og uudforskede for de fleste.

Bogens struktur udspringer af den måde, hvorpå man inddeler psykologien i fag eller moduler på psykologistudierne på de danske universiteter. Den er opbygget med udgangspunkt i, hvad man kunne kalde for de psykologiske grunddiscipliner og de anvendelsesorienterede fagdiscipliner.

Allerede ved at læse flygtigt ned over indholdsfortegnelsen får læseren forhåbentlig et indtryk af psykologiens mangfoldighed. Man støder på overskrifter og begreber som læring, kognition, udvikling og personlighed.

Bag hver overskrift ligger en hel grunddisciplin med adskillige paradigmer, begreber, teorier, metoder og undersøgelser. Overskriften forklarer grunddisciplinens eller fagets genstandsfelt. Forstået på den måde, at man i udviklingspsykologien beskæftiger sig med menneskets psykologiske udvikling, i kognitionspsykologi med kognitive processer (bl.a. sanser, tanker og hukommelse) osv. I grunddisciplinerne beskæftiger man sig forskningsmæssigt med det almene, generelle og kontekstuafhængige. I de anvendelsesorienterede fagdiscipliner beskæftiger man sig derimod med mennesket i en given og specifik kontekst eller situation – f.eks. på arbejdspladsen (arbejdspsykologi), i skolen (pædagogisk psykologi) eller i sundhedssystemet (sundhedspsykologi). De anvendelsesorienterede fag bygger på grunddisciplinerne og teorier og metoder herfra, men står også for udvikling af egne teorier og metoder.

Man får også – ved blot at kigge i indholdsfortegnelsen – et indtryk af den mangfoldighed af psykologiske anvendelsesområder, som de forskellige anvendelsesorienterede fagdiscipliner repræsenterer. En mangfoldighed, som for mange læsere måske vil være dels overraskende og dels pirrende for nysgerrigheden. »Beskæftiger man sig virkelig også med dette inden for psykologi?«, er et spørgsmål, som forhåbentlig melder sig for læseren. Dette skulle gerne inspirere til at læse videre i bogen og til at læse mere – f.eks. i den litteratur, som de enkelte kapitler henviser til.

Der findes to andre principper for generelle introduktionsbøger som den, du nu sidder med.

Det ene går ud på at præsentere faget, som det ser ud lige nu, og gøre rede for den nyeste videnskabelige forskning – på engelsk kaldes dette for ‘state-of-the-art’. Det andet går ud på at præsentere den nyeste forskning sammenstillet med en gennemgang af den historiske udvikling af begreber, teorier og metoder inden for faget.

Dette sidstnævnte princip har den fordel, at det sætter den nuværende status i perspektiv og giver læseren indblik i de paradigmeskift, faget har været igennem. Dette er en oplagt styrke i undervisningssammenhænge, men det er bestemt også interessant for læsere i al almindelighed.

I denne bog møder læseren som sagt en præsentation af både den nyeste forskning og de tidligere videnskabelige og faglige traditioner. Der er lagt vægt på også at præsentere begreber, teorier og metoder, som kan siges kun at have mere eller mindre ‘historisk interesse’, og som for længst er forladt til fordel for nyere og bedre paradigmer. Baggrunden for dette er, at psykologien som videnskab udvikler sig over tid, og at faglige og videnskabelige traditioner afløses af nye, efterhånden som forskningen bidrager med ny viden og nye erkendelser. Dette er måske et mere markant træk ved psykologien i forhold til visse andre videnskaber, idet psykologien som videnskab er ganske ung. Den er nemlig kun knap 140 år gammel, hvis man – som mange gør – daterer den videnskabelige psykologis oprindelse til Wilhelm Wundts laboratorium for eksperimentel psykologi, som blev etableret i Leipzig i 1879.

Der er meget, som tyder på, at psykologiens genstand – det psykiske – endnu ikke er fuldt udforsket, og at de kommende års forskning vil bidrage med mere viden og erkendelse, hvilket vil betyde, at faget vil udvikle sig yderligere. Eksempelvis muliggør nye og bedre teknologier

INDLEDNING

Illustrationerne tjener bl.a. det formål at få læseren til at stoppe op ved emner, som måske ikke umiddelbart kan synes relevante ved læsning af indholdsfortegnelsen. Hvis man f.eks. ser kapitel 16 »Arkitektur- og miljøpsykologi« i indholdsfortegnelsen, vil det for mange ikke være af umiddelbar interesse, men en hurtig gennembladring af kapitlet og ‘læsning’ af illustrationerne vil måske sætte associationerne og tankerne i gang.

spændende ny forskning i menneskets hjerneprocesser samt i bevidsthedens og oplevelsers neuropsykologiske grundlag.

På ét bestemt punkt er fagets og videnskabens udvikling særligt markant, og det er, når det drejer sig om de anvendelsesorienterede fagdiscipliner og psykologisk praksisudøvelse.

Psykologien har holdt sit indtog mange steder og på mange felter ved at beskæftige sig med det psykiske i mange praktiske sammenhænge. F.eks. på arbejdspladser og i organisationer – hvorudfra arbejds-, organisations- og ledelsespsykologi er opstået – i uddannelsesinstitutioner, som er baggrund for pædagogisk psykologi, samt i forbindelse med sportsudøvelse – hvorfra sportspsykologi stammer. Det nævnte er kun eksempler. Yderligere eksempler ses i indholdsfortegnelsens oversigt over kapitlerne om anvendt psykologi og psykologisk praksis. Vi vender tilbage til dette i vores gennemgang af bogens struktur.

Bogens titel – at det er en introduktionsbog – skal forstås således, at den præsenterer og dermed introducerer læseren for de vigtigste temaer inden for faget. En sådan introduktion kan aldrig blive helt udtømmende, og man kan derfor komme ud for temaer, som er udeladt, eller temaer, som er prioriteret på en sådan måde, at de kun nyder kort eller sporadisk omtale.

Gennem hele bogen er der lagt vægt på brug af relevante fotos og øvrige illustrationer. I nogle tilfælde er der en direkte sammenhæng til teksten i bogen, hvor et billede viser, dokumenterer eller eksemplificerer et stykke tekst. I andre tilfælde udgør billeder ‘tematiske markører’ eller ledetråde, som gør det nemmere at finde rundt i en så stor bog – og specielt at finde tilbage til noget tidligere læst. Et princip, som rent faktisk er inspireret af psykologien selv – den kognitionspsykologiske forskning.

Illustrationerne tjener endvidere det formål at fange opmærksomheden, når bogen bladres igennem, og derved få læseren til at stoppe op ved emner, som måske ikke umiddelbart kan synes relevante eller interessante blot ved læsning af indholdsfortegnelsen.

Hvis man f.eks. ser kapitel 16 Arkitektur- og miljøpsykologi i indholdsfortegnelsen, vil det for mange ikke være af umiddelbar interesse, men en hurtig gennembladring af kapitlet og ‘læsning’ af illustrationerne vil måske sætte associationerne og tankerne i gang. Så ud over at ‘dekorere og pynte’ har illustrationerne altså nogle praktiske funktioner – som ledetråde og landemærker ved læsning, genfinding af tekst og som appetitvækker og inspirationskilde til videre læsning efter en hurtig gennembladring. Det skal i den forbindelse i øvrigt understreges, at det er redaktørerne og forlaget, der er hovedansvarlige for billedredaktionen, og ikke de enkelte kapitlers forfattere.

17

INDLEDNING

Den psykologiske forskningsproces

18

Introduktion til psykologi repræsenterer en fremstilling af eksisterende metoder, begreber og teorier inden for den videnskabelige psykologi. Der er altså ikke tale om eksempelvis ny teoridannelse eller metodeudvikling. Bogen er refererende og diskuterende.

De metoder, begreber og teorier, bogen præsenterer, er blevet udviklet i det, man kan kalde den psykologiske forskningsproces. De vigtigste dele af denne proces er forskerne, deres afhandlinger og videnskabelige værker (f.eks. doktordisputatser og bøger), de videnskabelige tidsskrifter, de videnskabelige konferencer og de videnskabelige selskaber – som oftest er dem, som arrangerer konferencer, og som i nogen udstrækning også står for udgivelsen af tidsskrifter.

En meget stor del af forskningen foregår på eller i relation til universiteter – både nationalt og internationalt – men der foregår også forskning uden for universiteterne. Der er en tendens til, at forskningen uden for universiteterne i højere grad er anvendelsesorienteret, mens forskningen på universiteterne ofte både kan karakteriseres som grundforskning, som finder sted inden for grunddisciplinernes genstandsfelter, og som anvendelsesorienteret. Men det er dog ikke altid sådan.

De videnskabelige tidsskrifter, konferencer og selskaber koncentrerer sig ofte om et bestemt anvendelsesområde – en anvendelsesorienteret psykologisk fagdisciplin (f.eks. arbejdspsykologi), en af grunddisciplinerne (f.eks. kognitionspsykologi) eller et metodisk grundlag (f.eks. eksperimentel psykologi).

Det er vigtigt for forskere at få deres materiale og forskningsresultater publiceret, dvs. trykt i bøger, tidsskrifter og de såkaldte konference-proceedings, som er de bøger, som indeholder konferencernes artikler. I langt de fleste tilfælde sker der en bedømmelse af, hvor relevant og kvalitativ forskernes arbejde er, før det kan blive trykt. På engelsk kaldes dette for review. Bedømmelsen foretages af en gruppe specialister inden for det respektive fagområde. På baggrund af deres stillingtagen afgøres det, om bidraget er egnet til publicering eller ej.

Ofte – særligt i forbindelse med konferencer – sker vurderingen på baggrund af et resume af det videnskabelige arbejde – på engelsk benævnt et abstract. Resumeet er som regel en halv til to siders tekst. Hvis resumeet accepteres, bliver forskeren bedt om at indsende hele artiklen, som kan variere i størrelse fra kun cirka fem sider til måske 20 eller 30 sider. Som regel er artikler til konferencer korte (fem-ti sider), mens artikler til tidsskrifter er længere.

Ofte sker der endnu en vurdering på baggrund af artiklen – eventuelt med forslag til forbedringer af den – som forskeren bliver bedt om at efterleve, men i mange tilfælde er accept af resumeet direkte billet til at få artiklen optaget til offentliggørelse.

Når artikler offentliggøres på konferencer, forventes det, at forskeren møder op og præsenterer sit arbejde ved et foredrag og ved at give en præsentation på storskærm. Som regel gives der 15-25 minutter til dette foredrag. Efterfølgende er der fem-ti minutters diskussion og spørgsmål, hvor andre forskere, som måske også selv præsenterer artikler på samme konference, kan komme med spørgsmål og kritik. Diskussionen styres af moderatorer eller ordstyrere, som præsenterer de enkelte forskere, og som ofte selv hører til blandt de mere kendte forskere inden for det pågældende fagområde. Endelig er der på de fleste konferencer mulighed for at præsentere sit arbejde i form af plancher i en udstilling. Dette kaldes på engelsk for en poster presentation.

Denne form for præsentation bruges ofte af enten unge forskere eller forskerstuderende eller i forbindelse med projekter, som endnu ikke er afsluttede. Selve præsentationen foregår ved, at forskeren stiller sig op ved sine plancher og er klar til at svare på spørgsmål fra og diskutere med det publikum, som kigger på plancherne.

De psykologiske tidsskrifter udkommer med regelmæssige mellemrum – dog oftest ikke hyppigere end fire til maksimalt 12 gange årligt. I nogle tilfælde sjældnere. Tidsskrifterne sendes ud til abonnenter, herunder biblioteker. Mange eller måske de fleste tidsskrifter udgives kun eller også elektronisk, og abonnementet består da i en adgangskode til tidsskriftet.

De psykologiske fagselskaber er sammenslutninger af forskere, som deler et interesseområde. Fagselskabet vil ofte udgive et medlemsblad med såvel egentligt forskningsmæssigt stof som

INDLEDNING eksempelvis anmeldelse af bøger og lister over relevante konferencer. Det er almindeligt, at fagselskaber arrangerer konferencer med et til to års mellemrum, og de vil desuden i langt de fleste tilfælde stå for driften af en internetside med relevant stof.

Pointen med formidlingen af forskningen i tidsskrifter, bøger, på konferencer og i videnskabelige afhandlinger er selvfølgelig dels at kvalitetssikre forskningsresultaterne gennem faglig og videnskabelig bedømmelse i de udvalg, som er med til at udvælge, hvad der skal offentliggøres, og dels at sikre, at viden og erfaringer bliver spredt, delt og diskuteret i de faglige miljøer, på universiteter og blandt studerende. Eksisterende forskning udgør derved inspiration for ny forskning, og på den måde er faget og videnskaben i stadig udvikling mod nye forskningsresultater og ny erkendelse.

Bogens målgruppe Psykologi indgår i dag som led i flere og flere uddannelser under en eller anden form. Det kan enten være som et selvstændigt fag eller integreret i andre fag. Man oplever også en stigende interesse for psykologien uden for uddannelsesområdet. Psykologisk forskning præsenteres fra tid til anden i medier og populærvidenskabelig litteratur.

Introduktion til psykologi henvender sig til alle med interesse for den psykologiske videnskab.

Det gælder, hvad enten der er tale om en professionel interesse i forbindelse med uddannelse eller udøvelsen af et erhverv, eller der er tale om en rent privat interesse. Den er således velegnet som lære- og studiebog til brug i undervisning, hvor psykologi indgår som emne eller fag.

Den er ikke tænkt anvendt på et specielt niveau, men kan – under hensyntagen til de forskellige kapitlers og afsnits sværhedsgrad – bruges til undervisning på såvel ungdomsuddannelserne (gymnasieniveauet) som på professionsuddannelser og korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Bogen kan fuldt og helt tilfredsstille både kravene til omfang og indhold i uddannelses­ bekendtgørelserne for de gymnasiale uddannelser, og den kan anvendes på en lang række professionsuddannelser og korte og mellemlange videregående uddannelser, f.eks. uddannelsen til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, hvis studiebekendtgørelser netop i varierende grad lægger vægt på indlæring af relevant teoristof varieret med fordybelse i enkelte emner såsom identitet, værdigrundlag, familie, skolen, barndom, ungdom, misbrug, sorg og krise. Bogen kan desuden med fordel bruges på lægeuddannelsens første del og på tandlægeuddannelsen.

Kombinationen af de anvendelsesorienterede kapitler og kapitlerne om grunddisciplinerne gør den desuden velegnet inden for erhvervslivet – eksempelvis i forbindelse med kurser og personaleudvikling.

Bogens betydelige bredde og omfattende indhold gør den velegnet som grundbog i en række uddannelser – dvs. som den primære og samlende bog i undervisningen i faget psykologi.

Endelig og ikke mindst markerer bogen sig som den primære fagbog og opslagsbog i alle sammenhænge, hvor man beskæftiger sig med psykologi, og for alle, som har interesse for psykologi. Den vil dermed være oplagt at finde på biblioteker og i bogsamlinger – såvel offentlige som private og såvel generelle som fagspecifikke.

Bogen kan anvendes på f.eks. uddannelsen til sygeplejerske og lærer.

19

INDLEDNING

Bogens struktur Bogen er inddelt som følger: Indledning – som desuden indeholder et introducerende kapitel om psykologiens metoder og videnskabsteori.

Del 1 rummer – under overskriften ‘Psykologiens fag’ – kapitler om hver af de psykologiske grunddiscipliner samt et kapitel om hjernen og dens funktioner.

Del 2 er et udvalg af vigtige og relevante anvendelsesorienterede psykologiske fagområder.

Del 3 præsenterer nogle psykologiske emneområder og anvendelsesområder, som udgør yderligere perspektiveringer i forhold til anden og tredje del.

Del 4 dækker emner inden for psykologisk praksisudøvelse, undersøgelse og behandling.

Appendiks – herunder litteraturlister, stikordsregister mv.

De psykologiske grunddiscipliner kan genkendes fra bogens 1. udgave og udgør fundamentet i moderne videnskabelig og forskningsbaseret psykologi: • Kognitionspsykologi • Læringspsykologi • Udviklingspsykologi • Personlighedspsykologi • Socialpsykologi.

Kognitions- og læringspsykologi optræder i hvert sit kapitel, men i mange tilfælde nævnes de sammen som én fagdisciplin. Undertiden nævnes kognition sammen med emotioner og motivation under betegnelsen ‘kognitions-, emotions- og motivationspsykologi’. Emnerne emotioner og motivation behandles derfor i denne bog i kapitlet om kognitionspsykologi.

Bogens 1. udgave var tematiseret omkring niveauerne organisme, individ og samfund. Denne tematisering var nedtonet i 2. udgave, men anskuelsesniveauerne er stadig repræsenteret i denne 3. udgaves kapitler om psykologiske grunddiscipliner: Kapitlet Hjernen og dens funktioner opererer på ‘organismeniveau’. Kapitlet Kognition anskuer menneskets psyke i feltet organisme og individ. Kapitlerne Læringspsykologi, Udviklingspsykologi og Personligheds­psykologi ser på Bogens 1. udgave var tematiseret omkring niveauerne organisme, individ og samfund. Denne tematisering var nedtonet i 2. udgave, men anskuelsesniveauerne er stadig repræsenteret i denne 3. udgaves kapitler om psykologiske grunddiscipliner. Forsiden af henholdsvis 1. udgave (638 s.) og 2. udgave (1318 s.) gengivet i relativt størrelsesforhold.

20

INDLEDNING mennesket på individniveau. Endelig anskuer kapitlet Socialpsykologi mennesket i grupper og samfund – dvs. ‘samfundsniveau’.

Formålet med den oprindelige tematisering var at fremhæve og tydeliggøre de tre niveauer og kombinationer heraf og dermed at bidrage med nytænkning i forhold til faget i undervisningsmæssige sammenhænge, hvor særligt individniveauet med udviklings- og personlighedspsykologi var vægtet højt. Som fornyelse i denne udgave har vi valgt at forlade denne tematisering og i stedet introducere de anvendelsesorienterede psykologiske fagdiscipliner som undervisningsmæssig ‘nyhed’, idet vi opfatter missionen med introduktion af organismeniveauet (kognition og læring) og samfundsniveauet (socialpsykologi) som fuldført. Disse to niveauer er i dag indeholdt i langt de fleste undervisningsmæssige sammenhænge, og de er prioriteret mindst lige så højt som individniveauet.

Nyhed er i anførselstegn, når vi omtaler introduktionen af de anvendelsesorienterede psykologiske fagdiscipliner. Det skyldes, at de i nogen udstrækning allerede er introduceret i mange undervisningsmæssige sammenhænge, og at det nye derfor primært består i at præsentere dem samlet og i sammenhæng med de psykologiske grunddiscipliner.

I denne bogens 3. udgave bevares tematiseringen ‘teori, anvendelse og praksis’ fra 2. udgave.

Bogens del 1 og 2 er overvejende teoretiske og gennemgår forskningsbaserede og videnskabelige psykologiske teorier – både seneste nye og relevante historiske. Del 2 og 3 beskriver anvendelsesorienterede psykologiske fagdiscipliner og perspektiver på anvendelse af psykologisk viden, forskning og teori. Del 4 belyser psykologisk praksis i forbindelse med bl.a. undersøgelse og behandling.

Bogen indeholder – som appendiks – litteraturlister med anvendt og supplerende litteratur, et biografisk katalog over teoretikere nævnt i bogen, et navneregister og et stikordsregister. Endvidere findes der et afsnit med biografier over bogens bidragydere.

Det er vigtigt – for forståelsen af bogens struktur – at uddybe, hvad forskellen mellem de psykologiske grunddiscipliner, anvendt psykologi og psykologisk praksis er: • De psykologiske grunddiscipliner er de forskningstunge psykologiske fagområder, som udgør

basis af den videnskabelige psykologi.

• Den anvendte psykologi fokuserer – som betegnelsen indikerer – på anvendelsen af begre-

ber, teorier og metoder fra grunddisciplinerne inden for et bestemt domæne (område), f.eks. det lærende menneske (pædagogisk psykologi), det arbejdende menneske (arbejdspsykologi) eller det sportsudøvende menneske (sportspsykologi). Hvor grunddisciplinerne leverer forskning, som i vid udstrækning er mere eller mindre kontekstuafhængig, står den anvendte psykologi for den kontekstbaserede forskning. Ud over at anvende grundforskningen i en konkret kontekst bidrager den anvendte psykologi også med sin egen kontekstafhængige forskning. En del af denne forskning kan have generel relevans, og der sker også et vist ‘tilbageløb’ af forskning og viden fra den anvendte psykologi til grunddisciplinerne. Den anvendte psykologi baserer sig altså på grunddisciplinerne, bruger dem i en kontekst, lægger egen kontekstafhængig forskning til og former på den måde de anvendelsesorienterede psykologiske fagdiscipliner.

• Psykologisk praksis er noget helt andet, som ikke må forveksles med anvendt psykologi.

Psykologisk praksis er brugen af psykologiske begreber, teorier og metoder i en eller anden form for intervention (indgriben, påvirkning). Anvendt psykologi kan godt lede til psykologisk praksis – og gør det faktisk ofte – men den rummer ikke nødvendigvis eller umiddelbart elementer af intervention. Oplagte eksempler på psykologisk praksis er psykologisk samtalebehandling og rådgivning, psykoterapi, psykologisk testning (f.eks. personlighedstests og kognitive tests), diagnosticering (f.eks. inden for neuropsykologi) samt træning og undervisning (f.eks. inden for arbejds-, organisations- og ledelsespsykologi).

I det følgende vil vi komme nærmere ind på indholdet af de enkelte dele og kapitler i bogen.

21

INDLEDNING

Bogens indhold Introduktion til psykologi består af en indledning, fire dele og et appendiks.

Indledning indeholder denne indledning samt kapitel 1, som under overskriften ‘Psykologiens metoder’ giver en kortfattet præsentation af nogle metodiske og videnskabsteoretiske emner og overskrifter inden for psykologien. Kapitlet gennemgår vigtige begreber og emner inden for psykologiens metodiske og videnskabsteoretiske grundlag, f.eks. positivisme, hermeneutik, empiri, teori, metateori, metodologi, dataindsamling, variable, eksperimenter, pålidelighed (realibilitet), gyldighed (validitet), reproducerbarhed og generaliserbarhed.

Kapitlet kan – hvis man læser det fra ende til anden – synes præget af gentagelser. Det kredser om de samme begreber gentagne gange, men til gengæld med stigende detaljerings- og sværhedsgrad. Baggrunden for dette er, at begreberne og emnerne, som er på banen i kapitlet, er så tæt knyttet sammen, at det er vanskeligt at præsentere dem i en successiv rækkefølge. De skal egentlig præsenteres alle på én gang og så igen og igen med stadig stigende grad af detaljering og integration, og det er præcis den tilgang til stoffet, som er anvendt i dette kapitel. Det anbefales derfor netop at læse kapitlet fra ende til anden.

Del 1 indeholder kapitler om de psykologiske grunddiscipliner, kognitionspsykologi, læringspsykologi, udviklingspsykologi, personlighedspsykologi og socialpsykologi samt et kapitel om hjernen og dens funktioner.

I kapitlerne Hjernen og dens funktioner og Kognition og gennemgås bl.a. hjernens opbygning og funktion, beskriveniveauer, søvn og drømme, sensoriske processer, visuel perception, opmærksomhed, hukommelse og vidensrepræsentation samt emotioner og motivation.

I kapitlet Læringspsykologi gennemgås bl.a. hvad læring er, pædagogisk psykologi, læringspsykologiske teorier, læringspsykologiens anvendelse samt forskellige læringspsykologiske teorier. Endvidere gennemgås behaviorismen, humanistisk psykologi og indlæring, kognitivt orienterede indlæringsteorier samt kontekstteorier.

I kapitlet Udviklingspsykologi gennemgås individets psykiske udvikling fra fødsel til død – med hovedvægten lagt på barndom og ungdom. Der gennemgås både kognitiv udvikling – udviklingen af sansning, tænkning, hukommelse og sprog – og emotionel udvikling, det vil bl.a. sige følelsesmæssig udvikling og udvikling af behov. Kapitlets sigte er at præsentere udviklingspsykologien og dens teorier og forskningsresultater, som den aktuelt ser ud. Ofte vil den udviklingspsykologi, vi stifter bekendtskab med i andre fremstillinger, tage sit udgangspunkt i de klassiske – oftest psykoanalytiske – teorier om udvikling. De fleste af disse teorier er i dag helt forladt af udviklingspsykologien og afløst af nye teorier, som hovedsageligt bygger på empirisk

Kapitlet »Psykologiens metoder« giver en kortfattet præsentation af metodiske og videnskabs­teoretiske emner og overskrifter inden for psykologien, bl.a. empiri, teori, metateori og metodologi.

22

INDLEDNING forskning – dvs. konkrete undersøgelser og iagttagelser. Alligevel omtales og diskuteres enkelte af de klassiske teorier i dette kapitel. Dels for at vise hvordan nyere forskning har fundet resultater, som er i modstrid med de klassiske teorier, og dels fordi teorierne selvfølgelig har betydning set i en historisk sammenhæng.

I kapitlet Personlighedspsykologi defineres disciplinen, og en lang række retninger og nøglepersoner præsenteres. Det drejer sig bl.a. om den tidlige britiske personlighedspsykologi, ­Freuds psykoanalyse, Adlers individualpsykologi, Jungs analytiske psykologi, Ranks traumeteori, Reichs karakteranalyse, egopsykologien, neofreudianerne, Kohuts selvpsykologi, Mastersons objektrelationsteoretiske selvpsykologi, den kontinentale humanistiske personlighedspsykologi, trækteorier, den amerikanske humanistiske personlighedspsykologi, gestaltpsykologiske teorier, nyere amerikansk adfærdspsykologi, Eriksons personlighedspsykologi og marxistisk personlighedspsykologi.

Der er lagt vægt på, at mange og forskelligartede teorier og skoledannelser gennemgås. For at give et så nuanceret billede som muligt er kapitlet bygget op omkring de enkelte teoretikere og skoledannelser.

Endelig er der kapitlet Socialpsykologi, som er den fagdisciplin, hvor genstanden er psykologiske aspekter af individets liv i grupper og i samfundet. I bogen er beskrevet temaer og emner, som repræsenterer både den aktuelle forskning inden for fagområdet og tidligere forskning – f.eks. inden for fænomenerne lydighed over for autoriteter og konformitet. Ligesom kapitlet om personlighedspsykologi er kapitlet om socialpsykologi styrket væsentligt i forhold til bogens 1. udgave.

Del 2 gennemgår fem anvendelsesorienterede psykologiske fagdiscipliner. Det drejer sig om Pædagogisk psykologi, hvor fokus er det lærende menneske. Sundhedspsykologi, hvor genstanden er psykologiske aspekter ved sygdom og mennesket under behandling i sundhedssystemet.

Arbejds-, organisations- og ledelsespsykologi, som har det arbejdende menneske og organisationer som fokus, samt Menneskelige faktorer (på engelsk ‘human factors’), som handler om psykologiske aspekter af brugen af og arbejdet med teknologi, maskiner, produkter mv., eventuelt i en sikkerhedskritisk kontekst eksempelvis inden for luftfart, hospitaler, jernbaner eller skibsfart.

Del 3 bærer overskriften ‘Psykologiske perspektiver’. Denne del indeholder kapitler med hvert sit perspektiv på psykologiske emner og anvendelse.

Kapitlet Tværkulturel psykologi vedrører primært psykologiske problemstillinger relateret til mødet mellem forskellige kulturer. Community-psykologi har fokus på, hvordan sociale forhold, institutioner og andet påvirker det enkelte individ, grupper og organisationer – altså hvordan samfundet påvirker den enkelte og de fællesskaber, vi indgår i. Retspsykologi omhandler anvendelse af psykologisk viden og forskningsresultater i retslige sammenhænge. Sportspsykologi fokuserer selvsagt på det sportsudøvende menneske. Dette kapitel har – ud over at have skiftet forfatter – også skiftet titel fra 2. til 3. udgave af bogen. I 2. udgave hed kapitlet ‘Idrætspsykologi’.

Da ‘sportspsykologi’ imidlertid i dag må konstateres at være den mest brugte, gængse og korrekte betegnelse, har kapitlet skiftet navn hertil. Del 3 indeholder desuden kapitlet Arkitektur- og miljøpsykologi om samspillet mellem mennesket og den fysiske omverden, vi befinder os i.

Del 4 beskæftiger sig under overskriften ‘Undersøgelse og behandling’ med psykologisk praksis og intervention og rummer kapitler om psykologisk test og udredning, psykoterapeutiske behandlingsmetoder, krise- og traumepsykologi, neuropsykologi og psykiatri. Kapitlet Psykologisk test og udredning handler om undersøgelse, diagnosticering og vurdering af psykologiske problemstillinger. I kapitlet Psykoterapeutiske behandlingsmetoder gennemgås – med ‘den ængste­ lige Louise Blom’ som trofast følgesvend – en lang række forskellige psykologiske behandlingsmetoder, bl.a. psykoterapiens forløbere, Freuds psykoanalytiske terapi, moderne psykodynamisk terapi, psykoanalyse, kropsterapi, klientcentreret terapi, gestaltterapi, adfærdsterapi,

23

INDLEDNING kognitiv terapi, par- og familieterapi og gruppeterapi, og kapitlet afsluttes med spørgsmålet: Hvilken terapiform skal man vælge? Kapitlet Krise- og traumepsykologi beskæftiger sig med intervention i forhold til mennesker i krise og mennesker udsat for traumer – eksempelvis mennesker på flugt fra krige, oprør eller naturkatastrofer eller mennesker udsat for tortur. Kapitlet Neuropsykologi beskæftiger sig bl.a. med skader i hjernen og de psykologiske konsekvenser af disse – f.eks. tab af hukommelse eller tale.

I kapitlet Psykiatri gennemgås de psykiske lidelsers og psykiatriens historie, det psykiatriske sygdomsbegreb, den psykiatriske diagnose, organiske psykiske lidelser, misbrug, skizofreni og akutte psykoser, affektive sindslidelser, nervøse lidelser, stresstilstand og psykisk betingede legemlige symptomer. Endvidere spiseforstyrrelser og seksuelle problemer, forstyrrelser af personlighed eller kønsidentitet mv., psykisk udviklingshæmning, selvmord og selvmordsforsøg, retspsykiatri, psykiske lidelser og det sociale system, antipsykiatri og patientorganisationer.

Selv om denne del af bogen ikke – som de andre dele – rummer gennemgang af mere eller mindre velafgrænsede fagdiscipliner inden for psykologien, er den alligevel væsentlig. Når vi i vores dagligdag støder på ordet psykologi kan det meget ofte være i forbindelse med psykologisk eller psykiatrisk behandling eller intervention under en eller anden form. Det kan fejlagtigt give os det indtryk, at psykologi er videnskaben om ‘det syge sind’ eller udelukkende drejer sig om omsorg for eller behandling af mennesker med psykiske problemer. I den forbindelse fremstilles psykologien ofte som forstående, omsorgsfuld og hjælpende i modsætning til psykiatrien (den del af lægevidenskaben, som beskæftiger sig med psykiske lidelser), der ofte fremstilles som undertrykkende og tvangspræget. Det billede er meget langt fra virkeligheden.

For det første er psykologien ikke videnskaben om det syge eller afvigende. Det er psykiatrien, som tager sig af dette område. Behandling og rådgivning af mennesker med psykiske problemer er således kun en meget lille del af hele det store spektrum af emner og problemstillinger, psykologien beskæftiger sig med. Psykologi vedrører altså i høj grad også – og måske især – det raske eller normale menneske og dets psykiske processer.

For det andet har – som man vil indse, når man læser kapitlet – den moderne psykiatri fjernet sig meget langt fra de tvangsprægede og undertrykkende behandlingsformer, som blev anvendt i psykiatriens barndom. Psykiatrien er en behandlingsvidenskab, som er i udvikling, og som benytter sig af flere forskellige behandlingsmetoder – herunder også samtaleterapi. Kapitlerne i denne del af bogen giver læseren overblik over både psykologiske og psykiatriske behandlingsmetoder. Der tages aktuelle problemer op på en sådan måde, at læseren bliver i stand til at tage kvalificeret stilling til spørgsmål og debat om afvig og behandling.

Appendiks gør anvendelsen af bogen nemmere for brugeren. Et personregister og et omfangsrigt stikordsregister gør opslag både hurtige og nemme. Appendiks rummer desuden litteraturlister med anvendt og supplerende trykt og digital litteratur for de enkelte kapitler. Litteraturlisterne er et godt udgangspunkt for videre læsning om et bestemt emne og for søgning af informationer på internettet og i biblioteksdatabaser. Endelig rummer denne del af bogen biografier for bogens bidragydere – forfatterne. Ud over ‘redskaberne’ i form af personregister, stikordsregister og litteraturlister er der lagt vægt på krydshenvisninger mellem kapitlerne, i det omfang det er vurderet som særligt relevant og som støtte for læsningen.

24

INDLEDNING

Forslag til læsning af bogen Introduktion til psykologi kan læses som et sammenhængende værk fra begyndelse til slut. Læseren vil da først blive præsenteret for de mere overordnede og generelle grunddiscipliner, siden for forskellige anvendelsesorienterede fagområder og perspektiver og til sidst for, hvordan psykologi anvendes i praksis i forbindelse med undersøgelse og behandling. Rækkefølgen vil hjælpe læseren mod det gradvist mere detaljerede og specifikke og med grunddisciplinerne som det forståelsesmæssige fundament.

Bogen kan desuden ved hjælp af indholdsfortegnelser, stikordsregister mv. læses som opslagsværk – dog uden at være opbygget i leksikonartikler. Bogen vil – til hurtige opslag – være noget vanskeligere at bruge som opslagsværk end et decideret leksikon. Til gengæld vil det emne eller begreb eller den teori eller teoretiker, læseren slår op, blive præsenteret i en sammenhæng og struktur i ét eller flere kapitler, som derved bibringer læseren et overblik, som er vanskeligt at opnå ved læsning af enkeltstående leksikonartikler.

Endelig kan bogen give svar på spørgsmål af forskellig art. Det kan være spørgsmål, som vedrører konkrete resultater af psykologisk forskning (empiriniveauet). Det kan være spørgsmål, som drejer sig om forskellige psykologiske teorier og skoledannelser (teoriniveauet). Men det kan også være spørgsmålet: »Hvad er psykologi, og hvad beskæftiger dette fag og denne videnskab sig med?« (metateoriniveauet). De tre niveauer af spørgsmål lægger op til fire måder at bruge bogen på:

1. Emneorienteret læsning på tværs af kapitlerne Eksempler på emneorienteret læsning på tværs af bogens kapitler kunne være: emnet skole og uddannelse, som bl.a. findes belyst i kapitlerne om læringspsykologi, kognitionspsykologi (hukommelse), udviklingspsykologi, personlighedspsykologi (Maslow), pædagogisk psykologi og emnet psykologi og behandling, som bl.a. findes belyst i kapitlerne om psyko­terapeutiske behandlingsmetoder og psykiatri.

Fordelene ved den emneorienterede læsning er, at den er nem at gå til på grund af bogens detaljerede stikordsregister. Fremgangmåden giver endvidere indblik i psykologisk viden på det empiriske niveau om det konkrete emne. Ulemperne kan være, at denne måde at bruge bogen på ikke giver overblik over den psykologiske videnskab som en helhed bestående af forskellige teorier og fagdiscipliner. Men under alle omstændigheder er stikordsregisteret et vigtigt redskab i forbindelse med emneorienteret læsning.

Opsummerende kan det siges, at det er udmærket at begynde med emneorienteret læsning.

Man føres ind i bogen og brugen af den, uden at læsningen bliver for svær til at begynde med.

2. Teoriorienteret læsning i kapitlerne og på tværs af dem Eksempler på teoriorienteret læsning i kapitlerne og på tværs af dem kunne være: Psykoanalyse og ny eksperimentel psykologi: afsnittet om drømme i kapitlet om kognition og hjerneprocesser og kapitlet om nyere udviklingspsykologi.

Psykoanalyse, humanistisk psykologi og eksperimentalpsykologi: kapitlerne læringspsykologi, personlighedspsykologi og psykoterapi.

Fordelene ved teoriorienteret læsning er, at den er let at gå til på grund af opbygningen af de enkelte kapitler i bogen. Læsningen giver indblik i psykologiske teorier og metoder og mulighed for at forholde sig til teorier og skoledannelser med forskelligt menneske-, samfunds- og videnskabssyn. Ulemperne kan være, at den ikke giver et fuldt overblik over den psykologiske videnskab og dens opbygning af fagdiscipliner.

Indholdsfortegnelserne, stikordsregisteret og personregisteret er vigtige redskaber i forbindelse med den teoriorienterede læsning.

25

INDLEDNING

3. F agdisciplinorienteret læsning af de enkelte kapitler om de psykologiske grunddiscipliner – og på tværs mellem kapitlerne Eksempler på fagdisciplinorienteret læsning af de enkelte kapitler og på tværs mellem kapitlerne: Læringspsykologi. Hvilke metoder benytter disciplinen sig af? Hvilke ‘skoledannelser’ og paradigmer eksisterer der? Hvilke teorier findes? Hvilke sammenhænge kan læringspsykologien være med til at klarlægge? Hvad kan man bruge læringspsykologiske teorier til? Hvordan anskuer man inden for læringspsykologien mennesket på de tre niveauer: som lærende organisme, som lærende individ og læring i en samfundsmæssig kontekst?

Udviklingspsykologi med relation til kognitionspsykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi og læringspsykologi. Hvilke sammenhænge kan der ses? Hvilke metoder, begreber og teorier ‘låner’ udviklingspsykologien fra de øvrige grunddiscipliner? Hvordan bidrager udviklingspsykologisk forskning til de øvrige grunddiscipliner? Hvordan anskuer man inden for udviklingspsykologien mennesket på psykologiens tre anskuelsesniveauer: organisme, individ og samfund?

Fordelene er, at det er nemt at gå til på grund af bogens opbygning med udgangspunkt i grund­disciplinerne: psykologiens fag. Det giver et godt indblik i psykologiens opbygning som videnskab og i de enkelte grunddiscipliners og fags særlige metodiske og teoretiske grundlag.

Endvidere giver det læseren viden på det metateoretiske niveau. Ulempen kan være, at det stiller store krav til læseren (underviser såvel som studerende).

4. L æsning med udgangspunkt i en anvendelsesorienteret psykologisk fagdisciplin Endelig er det muligt at tage udgangspunkt i en anvendelsesorienteret psykologisk fagdisciplin, læse det relevante kapitel om den og ud fra dette søge yderligere viden blandt de grunddiscipliner, som ligger til grund for den anvendelsesorienterede fagdisciplin. Et eksempel kunne være læsning af kapitlet om neuropsykologi og efterfølgende yderligere læsning i kapitlet om kognition og hjerneprocesser. Et andet eksempel kunne være læsning af kapitlet om pædagogisk psykologi og efterfølgende yderligere læsning i bl.a. kapitlet om læringspsykologi. Eller læsning af kapitlet om sikkerheds- og designpsykologi og efterfølgende læsning i kapitlet om kognition og hjerneprocesser.

Også læsning af kapitler på tværs af de anvendelsesorienterede fagdiscipliner er relevant.

F.eks. vil det være oplagt at læse om arbejds-, organisations- og ledelsespsykologi i forbindelse med læsningen af kapitlet om menneskelige faktorer og arkitektur- og miljøpsykologi.

26