Uddrag af Køn i politik

Susanne V. Knudsen

Køn i politik Køn, magt og politiseringer

Frydenlund

Køn i politik Køn, magt og politiseringer 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-049-7 Forlagsredaktion: Line Zahll Hansen Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: DCEPUB, Indien Grafisk produktion: Totem, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold

1. Introduktion................................................................................................. 9 2. Teorier og tanker om køn......................................................................... 17 Et køn, to køn, flere køn?........................................................................... 19 Etkønnethedsmodellen.............................................................................. 20 Tokønnethedsmodellen............................................................................. 22 Feminiteter og maskuliniteter................................................................... 23 Flere køn?..................................................................................................... 27 Hvordan køn?............................................................................................. 29 Kvindeforskning......................................................................................... 30 Mandeforskning......................................................................................... 32 Kønsforskning............................................................................................. 34 Queerforskning........................................................................................... 35 Intersektionalitetsforskning...................................................................... 37 Feministiske videnskabsteorier................................................................ 39 Ligestillingsforskning og mainstreaming............................................... 43 Forskellige forståelser af køn.................................................................... 44 Det biologiske køn...................................................................................... 44 Det eksistentielle køn................................................................................. 47 Det konstruerede køn................................................................................. 49 Køn som historisk kategori....................................................................... 49 ‘Doing gender’............................................................................................ 50 Kønstænkning inspireret af poststrukturalisme.................................... 51 Dekonstruktion af køn............................................................................... 53 Tips til videre læsning ............................................................................... 55

5

KØN I politik

3. Den ‘store’ og den ‘lille’ politik.............................................................. 57 Køn i stat og kommune.............................................................................. 58 Partiernes politik......................................................................................... 60 Et kinesisk æskesystem.............................................................................. 62 Tokønnet politik?........................................................................................ 64 Opsummering............................................................................................. 66 Tips til videre læsning................................................................................ 67 4. Den kønnede velfærdsstat....................................................................... 69 Velfærdsstatens historie............................................................................. 70 Den kvindevenlige velfærdsstat............................................................... 71 Feminisme og feminisering....................................................................... 73 Kønskonservatisme.................................................................................... 75 Feminisme og maskulinisme.................................................................... 77 Opsummering............................................................................................. 79 Tips til videre læsning................................................................................ 80 5. Feministiske bølger og bevægelser........................................................ 81 Bølger af feminismer.................................................................................. 82 Mellem bølgerne......................................................................................... 86 Rødstrømperne........................................................................................... 87 ... og flere feminismer................................................................................. 90 Feminisme efter 2000’erne......................................................................... 93 Opsummering............................................................................................. 96 Tips til videre læsning................................................................................ 97 6. Politisk intersektionalitet........................................................................ 99 Feministisk intersektionalitet.................................................................. 100 Klasserejse i feministisk intersektionalitet............................................ 103 Nationalisme og transnationalisme....................................................... 104 Kolonial mentalitet................................................................................... 108 Intersektionalitetspolitik.......................................................................... 110 Opsummering........................................................................................... 112 Tips til videre læsning.............................................................................. 114 7. Politisering af det private...................................................................... 117 Politisering af ægteskabet........................................................................ 118 Politisering af seksualiteten.................................................................... 121 6

Indhold

Politisering af forældrepositioner.......................................................... 123 Politisering af moderskabet.................................................................... 124 Politisering af faderskabet....................................................................... 126 Politisering af børnepasningen............................................................... 128 Politisering af omsorgen.......................................................................... 129 Opsummering........................................................................................... 131 Tips til videre læsning.............................................................................. 132 8. Magtens sprog og sprogets magt.......................................................... 135 Politikersprog............................................................................................ 136 ‘At gøre køn’ og ‘at gøre politik’............................................................ 138 Kirkens sprog............................................................................................ 141 Universitetets sprog................................................................................. 142 Jobsamtalen............................................................................................... 144 Deficitpositionen....................................................................................... 145 Differenspositionen.................................................................................. 147 Dominanspositionen................................................................................ 149 Opsummering........................................................................................... 151 Tips til videre læsning.............................................................................. 152 9. Sygdom og sundhedspolitik................................................................. 155 Kvinder lider – mænd dør....................................................................... 157 Kønsspecifik sygdom og sundhed......................................................... 158 Feminisering og maskuline idealer i sundhedsvæsenet..................... 160 Tokønnet patientgørelse.......................................................................... 163 Heteroseksuel patientgørelse.................................................................. 165 Prioriteret forebyggelse........................................................................... 166 Opsummering........................................................................................... 168 Tips til videre læsning.............................................................................. 170 10. Teknomagt og teknopolitik................................................................... 173 Metaforer og magt.................................................................................... 174 Reproduktionsteknologi.......................................................................... 176 Kyborgere og monstre.............................................................................. 179 Cyberfeminisme........................................................................................ 180 Opsummering........................................................................................... 183 Tips til videre læsning.............................................................................. 184

7

KØN I politik

11. Kønnet idrætspolitik.............................................................................. 187 Et historisk rids......................................................................................... 188 Maskuliniteter – hurtigere, højere og stærkere.................................... 190 Feminiteter – æstetik og ændringer....................................................... 193 Topidræt og træningscentre.................................................................... 195 Heteronormativitet og homofobi........................................................... 198 Kønnede organiseringer.......................................................................... 199 Opsummering........................................................................................... 201 Tips til videre læsning.............................................................................. 203 12. Humorens magt........................................................................................ 205 Humorens mangfoldighed...................................................................... 206 Mænds humor på en automekanikeruddannelse................................ 208 Mænds brug af humor i forskellige genrer........................................... 211 Har kvinder humor?................................................................................ 212 Kvindehumor i 2000’erne........................................................................ 215 Opsummering........................................................................................... 216 Tips til videre læsning.............................................................................. 218 Litteratur.......................................................................................................... 219

8

1. Introduktion

Kønsstudier har i løbet af de seneste 35–40 år etableret sig som et kundskabsfelt inden for flere fag og på tværs af fagene på universiteterne, men også i nogen grad på læreruddannelserne. Der er blevet etableret kønsforskningscentre på adskillige universiteter i de nordiske lande, i USA og Australien samt i asiatiske, afrikanske, europæiske og latinamerikanske lande. Med en så stor udbredelse varierer kundskabsfeltet, og der er blevet ført mange diskussioner om, hvordan køn fungerer og kommer til udtryk. Fælles for alle tilgangene er dog, at der er tale om kritiske studier i køn, der gør op med kønskonservatisme i form af forældede og fastlåste kønsstereotyper.

Kritikken er opstået på grundlag af de sociale forandringer, der er sket for kvinder og mænd i tiden efter 1945, efterkrigstiden. I de nordiske lande har flertallet af kvinder fået en tilknytning til arbejdsmarkedet, antallet af kvindelige lærere er steget markant, og kvinder er synlige i det politiske arbejde. Generelt er kvinder aktive på stadig flere områder i samfundet. Desuden er vuggestuer og børnehaver vokset i antal, og langt de fleste børn begynder deres udeliv i disse institutioner. Mænd deltager i det daglige arbejde med pasning af børn, rengøring og madlavning. Flere ægteskaber ender i skilsmisser, og flere mennesker lever alene eller sammen med en person af eget køn. Den sociale baggrund for kønsstudier er således de markante ændringer i kvinders og mænds situation samt i relationerne mellem de to køn såvel som indbyrdes mellem kvinder og indbyrdes mellem mænd.

Køn i politik er den tredje bog i en serie, som jeg har skrevet om det moderne kønsbegreb i forskellige sammenhænge. Alle tre bøger er udkommet på forlaget Frydenlund. I den første bog, Køn i skolen, der udkom i 2010, fremlægger jeg eksempler på mine studier i pædagogik og pæda9

KØN I politik

gogiske tekster med fokus på kønnets betydning i skolen. Den anden bog, Køn i kulturen, blev udgivet i 2011, og her kommer jeg med eksempler på, hvordan køn viser sig i forskellige kulturelle udtryk såsom nye digitale medier, ældre medier og skønlitteratur. I Køn i politik undersøger jeg kønsbegrebet i forhold til politik, idet jeg både ser på politik i en snæver, en udvidet og en bred forståelse.

I den snævre forståelse er politik knyttet til Folketinget, politiske udvalg, EU og kommunalbestyrelser samt til politiske partier og til staten, som udøver politik på folkets og nationens vegne. I denne forståelse er politik dermed et offentligt anliggende, som varetages af politikere, der beskæftiger sig med samfundet generelt. I den udvidede forståelse rummer politikbegrebet sager af betydning for såvel familie- og hverdagslivet som arbejdslivet og det statslige fællesskab. Her gælder Rødstrømpebevægelsens slagord om, at ‘det private er politisk’, og den udvidede politikforståelse anskuer da også politik som noget, der udføres i forskellige bevægelser, blandt andet kvindebevægelserne. I det tredje og sidste politikbegreb, det brede, inddrages magt som en væsentlig faktor i de forhandlinger og fortolkninger, som finder sted i organisationer og netværk, der er knyttet til blandt andet teknologi og idræt. Desuden ses der på magt som en ikke-institutionel størrelse, f.eks. den magt, der kommer til udtryk i sproget generelt og mere specifikt i brugen af humor.

I bogens præsentation af køn i politik trækker jeg på studier og debatter, som jeg selv har bidraget til, og som jeg gennem årene har fulgt med i. Bogen er skrevet med tanke på lærerstuderende, lærere i folkeskolen, lærere på efteruddannelserne og andre interesserede. Den henvender sig til dem, som er interesseret i at vide mere om køn i politiks offentlige institutioner og i politikkens private dagligliv, såvel som om kønsmagt i positive og negative udformninger. Desuden handler den om politiseringer på de områder, som mennesker bevæger sig ind i som kønnede væsner, hvad enten de kommer i kontakt med et kønnet sundhedsvæsen, en kønnet teknologi på arbejdspladsen og i familien eller et køn i sproget.

Køn er introduceret ved hjælp af nyere kønsteorier og -studier − uden at glemme betydningen af tidligere teorier, tanker og studier i køn. Mit ønske er at vise, at begrebet køn er mangfoldigt og foranderligt. Der er liv og lyst knyttet til køn, og der er kommet nye muligheder for kønsvariationer til, som giver anledning til både glæde og bekymring. For mig har der altid været en drivkraft fremad og ind i fremtiden knyttet til op10

Introduktion

mærksomheden på betydningen af køn og på muligheden for at ændre på kønsudtryk og kønsudfoldelser. Begrebet ‘magt’ er i denne bog inspireret af kønsforskningens brug af det engelske begreb ‘empowerment’, der er knyttet til det at tage magten til sig som både en ‘mægtiggørelse’ og som en ‘myndiggørelse’. Magt er i forståelsen empowerment forbundet med noget positivt, men magt kan også være negativt, når den bliver udøvet autoritært undertrykkende. ‘Politisering’ forstås i forlængelse af både det snævre, det udvidede og det brede politikbegreb som noget, der finder sted i både institutioner, organisationer, netværk, familier og møder mellem mennesker, og politisering kan siges at brede sig over alle de forhold i tilværelsen, hvor der udfoldes magt.

Bogen begynder med en generel indføring i forskellige teorier og tanker om køn. Dette kapitel er identisk med kapitel 2 i henholdsvis Køn i skolen og Køn i kulturen. Her har jeg valgt at præsentere de teorier, der er mest anvendte i de nordiske lande, hvad enten de kommer fra egne eller andre landes forskere. Da det særligt er angloamerikanske teorier og tanker, der har haft indflydelse på de nordiske kønsstudier, er det også dem, der er fokuseret på. Den generelle indføring er opdelt i tre hovedafsnit.

I det første afsnit præsenterer jeg studier i ét køn, to køn, flere kønspositioner (feminiteter og maskuliniteter) og flere køn end de traditionelle to køn. Andet afsnit koncentrerer sig om en historisk gennemgang af kønsstudier fra kvindeforskning i 1970’erne og 1980’erne, mandeforskning fra 1970’erne–2000’erne, kønsforskning i 1990’erne, queerforskning i 1990’erne (studier af køn og seksualitet) og forskning i intersektionalitet i 2000’erne (studier af køn, etnicitet, nationalitet, seksualitet m.m.). Endvidere er forskellige feministiske videnskabsteorier og indspil i ligestillingsforskningen taget med i dette afsnit. I det tredje afsnit er fokus sat på forskellige forståelser af køn: det biologiske køn (køn som væren), det eksistentielle køn (køn som opdragelse) og det konstruerede køn (køn som noget vi gør og forhandler os frem til).

Resten af bogen koncentrerer sig om køn i relation til de forskellige politikbegreber. Kapitel 3 begynder således med en præsentation af det snævre politikbegreb, og i dette kapitel skelnes der mellem den ‘store’ politik, der drejer sig om nationale og europæiske problemstillinger, og den ‘lille’ politik, som er knyttet til deltagelse i lokalt regi i kommunerne såvel som til miljø-, freds- og kvindebevægelserne. Videre er den ‘store’ politik knyttet til statusgivende politik, typisk finans- og udenrigspolitik, som stort set udelukkende bliver varetaget af mænd. Hierarkisk set står denne 11

KØN I politik

type politik over den ‘lille’ politik, som blandt andet betegner social- og sundhedspolitik, og som ofte varetages af kvinder. Med optællinger i antal og procentvis andel vises det i kapitlet, hvordan kvinder og mænd er repræsenteret i Folketinget og i kommunalbestyrelserne fra begyndelsen af det 20. århundrede og ind i det 21. århundrede. Det diskuteres desuden, hvordan fordelingen af ledende og statusgivende positioner i disse arenaer blandt andet er afhængig af partiernes politik, herunder opstillingspolitik og kønskvotering.

Kapitel 4 omhandler udviklingen af velfærdsstaten i forhold til køn og politik. Oprindeligt var det mandlige politikere, der ledede velfærdsstaten, men kvindeforskningen har vist, at velfærdsstaten fra 1960’erne begyndte at blive mere ‘kvindevenlig’, idet den åbnede for, at kvinder fik et lønarbejde og fik passet børn i offentlige institutioner. Den kvindevenlige velfærdsstat blev af nogle betragtet som et udtryk for statsfeminisme, idet den gjorde det muligt for kvinder at bryde igennem med feministiske krav om ligestilling, ligesom den åbnede for muligheden for at udnytte kvinders og mænds forskellige ressourcer og interesser. Statsfeminismen er et eksempel på, hvordan politik kan være en kombination af mobilisering nedefra, fra feministiske græsrødder, og politiske tiltag ovenfra, fra staten. Kapitlet viser også, hvordan denne statsfeminisme er blevet kritiseret for at have ført til en så høj grad af kvindedominans, at vores samfund nærmer sig en matriarkalsk struktur. Kritikerne har særligt fremhævet, at der er sket en feminisering af skolen, bistandskontoret og børnehaven, og de har dermed slået feminisme som en politisk agenda sammen med feminisering som en identitet. I kapitlet diskuterer jeg, hvordan den kønnede velfærdsstat har været et led i kvindefrigørelsen, men samtidig også har givet sig udslag i en kønskonservatisme, der fastholder kvinder og mænd i traditionelle feminine og maskuline positioner. I forbindelse med tanken om, at feminisme fremmer traditionelle kvindeinteresser, har jeg foreslået det sidestillede begreb ‘maskulinisme’ for at pointere, at traditionelle mandeinteresser og traditionelle organisationsmåder stadig er på spil i velfærdsstaten.

I kapitel 5 introducerer jeg til den historiske udvikling, der er sket i kvindebevægelser fra 1870’erne til 2000’erne, sådan som kønsforskere har studeret dem. Jeg diskuterer de tre store bølger inden for feminisme, nemlig Dansk Kvindesamfunds liberale feminisme, Rødstrømpebevægelsens socialistiske feminisme og sluttelig 2000’ernes postmoderne feminisme, der ser på køn som en social konstruktion, som kan ændres og mangfol12

Introduktion

diggøres. Ud over disse tre præsenterer jeg også flere andre kvindebevægelser, og i kapitlet diskuterer jeg tendensen til at fokusere på de tre højdepunkter i kvindebevægelsernes historie, idet dette fokus fremstiller de mellemliggende perioder som nedgangstider for de kvindefrigørende bevægelser. Sluttelig demonstrerer jeg gennem en række eksempler, at der også har fundet kønsfrigørende arbejde sted i de såkaldte nedgangsperioder.

I kapitel 6 udvides kønsperspektivet med betydningen af at inddrage andre sociokulturelle kategorier som f.eks. etnicitet, race, seksualitet og klasse. Her diskuteres politisk intersektionalitet, der ser på sammenvævninger af flere ismer, f.eks. feminisme, antiracisme og antisexisme. Kapitlet præsenterer eksempler på sexistisk racisme knyttet til kønnet hudfarve og sexistisk racialisering knyttet til kønnede minoritetskulturers etnicitet. Gennem eksempler viser jeg, hvordan sådanne politiseringer er med til at skabe homofobi og fastlægge en heteronormativitet, der tager hvid heteroseksualitet som normen. Samtidig vises det, hvordan normativitetsbegrebet fører til diskriminering på bagrund af intersektionen af seksualitet, køn og etno-race. Den sociokulturelle kategori ‘klasse’ diskuteres i forbindelse med begrebet ‘klasserejse’, der anvendes til at undersøge, hvordan klassetilhørsforhold er positioneringer i en stadig aktiv proces, som skal ses i tilknytning til processer i de køns- og etno-rejser, som såvel majoritets- som minoritetskulturer foretager i løbet af livet. Desuden undersøges nationalisme som en betydningsgivende sociokulturel kategori, der virker i majoritetskulturens favør og minoritetskulturers disfavør. For at udvikle en bedre forståelse af, hvordan mange immigranter involverer sig på tværs af geografiske og politiske grænser, diskuterer jeg også, hvordan transnationalisme kan fungere som en mulig overskridelse af nationalisme.

Kapitel 7 tager den parole op, som Rødstrømpebevægelsen fremsatte: Det private er politisk. Kapitlet viser, hvordan denne parole har ført til en politisering af de fleste arenaer i både kvinders og mænds daglige tilværelse. Forskning i lovgivning og græsrodsbevægelser har vist, at der er sket en politisering af ægteskab, seksualitet, forældrepositioner, moderog faderskab, børnepasning og omsorg. Det udvidede politikbegreb, som rødstrømperne introducerede, viste sig at være i takt med nutiden i så høj grad, at de fleste af privatlivets områder nu er blevet en del af den offentlige politik. På denne måde var kvinderne med til at sætte fokus på ‘forsømte livsområder’ og politisere dem nedefra, hvilket også fortæller, at 13

KØN I politik

kvinderne selv ønskede at frigøre sig fra det ulønnede arbejde i familien for at få lønnet arbejde i det offentlige liv.

Det brede politikbegreb præsenteres i kapitel 8, der handler om sprog og magt. I dette kapitel fortælles om, hvordan mandlige forskere har opvurderet mænds sprog på bekostning af kvinders. Der gives eksempler på magtens sprog i forbindelse med en præsentation af forskningen i politikernes sprog, kirkens sprog, universitetets sprog og jobsamtalens sprog.

Disse eksempler viser sprogets magt til at fremme kønnede interesser, når det gælder om at udfolde magt som både mægtiggørelse, myndiggørelse og undertrykkelse. Kapitel 8 præsenterer også en type forskning, som dels tager udgangspunkt i en naturgiven forskel på kvinde og mand, og dels går ud fra ‘doing’ - eller ‘gøren’-perspektivet, hvor det drejer sig om at ‘gøre’ sprog eller at ‘sproge’, at ‘gøre’ politik og at ‘gøre’ køn. Kapitlet præsenterer tre forskningspositioner, nemlig deficitpositionen (mangelpositionen), differenspositionen (tokønnethedsforskelle) og dominanspositionen.

Kapitlerne 9, 10 og 11 handler om politik på de områder, der normalt opfattes som kønsneutrale af deres varetagere. Det gælder i første omgang sundhedspolitik, og i den forbindelse ses det, hvor fatalt det kan være at overse forskellene på kvinde- og mandekroppen. Kapitel 9 handler således om, at kvinder og mænd har forskellige sygdomme og håndterer sygdom på meget forskellige måder. Nyere forskning viser f.eks., at kvinder søger hjælp for flere lidelser i sundhedsvæsenet, end mænd gør, mens mænd ofte afholder sig fra at gå til lægen med deres sygdoms­tegn, hvilket er med til at gøre, at de dør tidligere end kvinder. Det beskrives, hvordan der med den medicinske kvindeforskning blev gjort op med den tidligere etkønnethedsmodel, der tog mandekroppen som udgangspunkt for forskning i og behandling af sygdomme. Det diskuteres desuden, hvordan det nuværende tokønnede sundhedsvæsen kommer til udtryk i en patientgørelse med kønsadskilte hospitalsstuer, som stadfæs­ter et heteroseksuelt patientsyn. I nyere tid er der blevet talt om en feminisering af sundhedsvæsenet, og i kapitel 9 holdes denne tanke op mod en historisk gennemgang af sundhedsvæsenet og de maskuline sundhedsidealer, som nok har ændret sig, men stadig lever. Kønsforskningen viser nemlig, at mænd stadig sidder øverst i sundhedsvæsenets magthierarki, mens kvinder varetager de lavest vurderede arbejdsopgaver. Selv om antallet af kvindelige læger er stigende, er mænd stadig i undertal som sygeplejersker og i særdeleshed som sundhedsassistenter. Samtidig fordeler de 14

Introduktion

kvindelige læger og de mandlige sygeplejersker sig på arbejdsområderne på en måde, som er med til at stadfæste tokønnetheden. Sundhedsvæsenets tokønnede organisering og tænkemåder gør det desuden svært at håndtere de køn, som falder uden for de traditionelle kvinde- og mandekategorier, og også denne problemstilling tages op i kapitel 9.

Kapitel 10 beskæftiger sig med teknologisk udvikling og ser på, hvordan magt og politik udfolder sig i industri- og informationssamfund, og hvad disse udfoldelser betyder for kønsbegrebet. I dette kapitel drøftes teknomagt og teknopolitik blandt andet gennem de metaforer, som er blevet brugt til at tale om nye landvindinger inden for industri- og informationsteknologien. Sammenhængen mellem teknologi og kønsstudier gøres blandt andet klart ved, at nogle kønsforskere taler om ‘teknologiens maskulinisering’, bl.a. fordi maskinerne i høj grad har overtaget kontrolfunktioner i forbindelse med graviditet og fødsel. Denne kritik af den teknologiske udviklings hegemoniske maskulinitet udfordres af cyberfeminis­ter, der argumenterer for, at kyborgere, som benytter sig af elementer fra både mennesket og maskinen, kan bringe kaos og uorden i den traditionelle kønsidentitet. Nogle cyberfeminister holder endda på, at udviklingen inden for informationsteknologien muliggør en feminin teknologi. Disse feminister fastholder således tokønnetheden og tænkningen i de to køns forskellighed, og de er udelukkende interesseret i at fremme frigørelsesmuligheder for kvindekønnet. Der er imidlertid også cyberfeminister, som benytter teknologien til at overskride den tokønnede tænkning, idet de viser, at blandingen af mennesket og maskinen, og af natur og kultur, også fører til en blanding, og dermed destabilisering, af kvinde- og mandekønnet.

I kapitel 11 er det i idrættens og sportens historie, at der hentes eksempler på udøvelse af kønsmagt. Kapitlet handler således om den kønnede idrætspolitik og om forskellen på De Olympiske Leges maskuline idræts­ idealer og kvindegymnastikkens idealer om stil og æstetik. I konkurrencesporten slår et traditionelt maskulint ideal igennem. Sportsdiscipliner som fodbold, håndbold, roning og ridning er kønsopdelte og derfor med til at fastholde tendensen til at knytte idrættens maskuline og feminine sider sammen med henholdsvis mande- og kvindekønnet. Også amatørsport og individuel træning viser, at der inden for idrætten tænkes i tokønnethed. Kønsforskningsstudier viser, at de maskuline idealer har overlevet inden for elitesporten, og at de kvindelige elitesportsudøvere har været tvunget til at overtage disse idealer, hvilket indebærer en vis ri15

KØN I politik

siko for at blive stemplet som lesbiske. Igennem idrættens historie er der blevet dannet særlige idrætsklubber af og for kvinder, og bl.a. af denne grund er sportens verden blevet stærkt kritiseret for at fremme heteronormativitet og homofobi. En kritik, der også er kommet til udtryk gennem oprettelsen af homoseksuelle idrætsklubber og -stævner. Ud over at diskutere idræt i forhold til køn viser kapitel 10 desuden, at fremstillingen af idræt som apolitisk ligger langt fra virkelighedens magtkampe og politiseringer, og at de fleste forsøg på at gøre sporten politisk neutral faktisk mødes med modstand fra både eliteidrættens kvinder, amatørudøvende idrætskvinder og homoseksuelle kvinder og mænd.

Bogen slutter med et kapitel om humorens magt. Kapitel 12 viser, at magt kan have positive og frisættende sider, når den f.eks. udløser latter og leg, mens magten fremstår som negativ og undertrykkende, når humoren bruges til at ekskludere ‘de andre’. Kapitlet indeholder eksempler på humor blandt mænd, der er hentet fra et studie i kommunikationen mellem automekanikere, og desuden fremhæves bl.a. stand-up-shows og revyer som eksempler på maskulin humor, hvor både mænd og kvinder gøres til grin. I en debat i 1970’erne rejstes spørgsmålet om, hvorvidt kvinder har humor, og de debatterende mænd mente selvfølgelig, at svaret var nej. Kvinderne viste imidlertid gennem film, talkshows, romaner og dagbøger, at de havde sans for humor, men at den ofte var anderledes end mændenes.

Mit håb med denne bog er, at den kan føre til debatter og nye ideer om kønnets betydning i politik, såvel som til studier i snævre, udvidede og brede forståelser af politik, der knytter sig til magt og politiseringer i forskellige institutioner, organisationer og situationer.

16