Kvinder med power og pondus lowres

Charlotte Thorsen

Kvinder med power og pondus Frydenlund

Kvinder med power og pondus 1. udgave, 1. oplag, 2011 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7887-975-2 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Omslag: Alette Bertelsen/Imperiet.dk Foto: Thorkild Amdi Grafisk produktion: Balto Print, Litauen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 • fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice

5

Forord I denne tid tales der meget om det nye paradigme eller det store paradigmeskift. Et paradigme kan man betegne som de briller, man ser verden igennem. Der kan ikke herske tvivl om, at vi lever i en turbulent tid, en tid med mange og med hurtige skift. Vi er vidne til økonomiske og økologiske sammenbrud, nedbrud i familierne og forandring af samfundets gængse strukturer. Religionen som institution har sluppet taget i os, materialismen siger os måske ikke længere så meget, og som ledelsesfilosof Stephen Covey udtrykker det, har mange mennesker i dag ’en smerte i sig’. I USA er der i en lang række virksomheder lavet en tilfredshedsundersøgelse, der i sig selv er tankevækkende: Kun 37 % af 23.000 adspurgte havde en klar fornemmelse af, hvad deres virksomhed prøvede at udrette og hvorfor. Kun én ud af fem var entusiastiske over for deres virksomheds mål og kunne se en klar linje mellem egne opgaver og teamets og virksomhedens mål. Kun halvdelen var tilfreds med det, de nåede i løbet af en uge, og kun 20 % havde fuld tillid til deres virksomhed.

Også i Danmark står vi over for store og spændende udfordringer. Jeg har gennem de senere år arbejdet sammen med rigtig mange kvinder i danske organisationer og virksomheder. Intelligente, kompetente og humoristiske kvinder, som alligevel har tøvet i forhold til for eksempel at tage en lederrolle på sig. Og jeg har undret mig og ærgret mig, for jeg mener, at kvinder har virkelig gode evner og kompetencer at bidrage med i det store arbejdsfællesskab. Har de ikke lyst? Vilje? Eller er der andre mere

6

Kvinder med power og pondus

strukturelle eller kulturelle grunde, der ligger til grund for tilbageholdenheden?

Mange af de kvinder, jeg har talt med, siger, at de har for travlt, at de har svært ved at finde balancen mellem karriere og privatliv, at de har dårlig samvittighed over for børnene, at de synes, de indimellem føler sig så stressede, at de blot har lyst til at droppe det hele og flytte til et sted langt væk – et sted, hvor livet er mindre komplekst.

Paradigmeskiftet stiller enorme krav til os som mennesker.

Hvis der ikke er nogen, der kan komme og fortælle os, hvad vi skal gøre; hvad har vi så at navigere efter? Det er blandt andet derfor, jeg har skrevet denne bog. Den er skrevet som en guide til dig, der føler, du kan have svært ved at trænge igennem på en autentisk måde som dig selv. Jeg mener, at ens evne til at træde i karakter og vedholdende og konstruktivt at bruge sin gennemslagskraft er en af nøglerne, hvis man egentlig ønsker at gøre karriere, men har vanskeligt ved at trænge igennem. Mange af de kvinder, jeg har arbejdet sammen med, er som sagt virkelig dygtige, men når det er kommet til at træde frem, har de enten været for undvigende eller for aggressive i deres fremtræden. Ingen af delene er nødvendige, så i denne bog får du redskaberne til at arbejde konstruktivt, kærligt og fremadrettet med dig selv, så du kan fremstå autentisk og med naturlig kraft og autoritet.

Det skal også retfærdigvis siges, at når jeg har skrevet bogen primært henvendt til den ene halvdel af befolkningen, er det ikke et udtryk for, at jeg ikke bryder mig om mænd; tværtimod nyder jeg godt af deres selskab både privat og professionelt. Men min erfaring siger mig, at kvinder i nutidens samfund har et så kæmpe uudnyttet potentiale, at det vil være en stor gave til os selv og samfundet, hvis vi for alvor træder i karakter og viser vores sande kraft.

Et smukt sted i prædikernes bog siges der: Alt har sin stund, og hver en ting under himmelen sin tid: Tid til at fødes og tid til

Forord

at dø, tid til at plante og tid til at rydde … tid til at gemme og tid til at bortkaste, tid til at flænge og tid til at sy, tid til at tie og tid til at tale …

Rigtig god fornøjelse med den fortsatte læsning.

Tak Bogen havde ikke set dagens lys uden lange og gode samtaler med min ven og dialogpartner cand.psych. Birgitte Andersen. Vi har talt om kvinder! Kvinder på arbejde, i hjemmet, i samfundsdebatten. Vi har begge haft den samme undren over at måtte konstatere, at der findes indre og ydre barrierer i såvel vores eget liv som i de kvinders, vi har arbejdet med. Af forskellige årsager blev det mig, der skrev denne bog, men den var ikke blevet til det, den er blevet, uden Birgitte, så jeg vil hermed rette en meget stor tak til hende.

Jeg vil også gerne takke Marianne Sterlie, Berit Winder, Lisbeth Nebelong, Birgitte Kristiansen, Lili Winkel, Thomas Maintz og Henrik Simon Simonsen for god sparring og/eller gennemlæsning af relevante kapitler. Endelig vil jeg gerne takke alle de mange kvinder, der generøst har stillet deres tid og deres historier til rådighed for mig.

7

9

Kapitel 1

Personlig troværdighed og integritet Det er selve grundstenen i begrebet gennemslagskraft, at du er klar over, hvem du er. og hvad du står for. For kun på den måde kan du skabe personlig troværdighed og integritet. Første kapitel handler om nødvendige tanker og redskaber til dette arbejde.

Hvem er jeg? Det spørgsmål har mennesket stillet sig selv til alle tider. I forskellige perioder i verdenshistorien har svarene vari­ eret. Men en ting er sikkert: For at du kan fremstå troværdigt, hvilende i dig selv som den, du er, er det afgørende, at du bliver fuldstændig klar over, hvem du er, og hvad du står for. Med andre ord: Vær den kvinde, du respekterer. Bliv klar over dine styrker og svagheder og bliv klar over, hvad du egentlig har lyst til. Vær bevidst om, hvornår du gør noget for at tilgodese andre, og hvornår du gør det, fordi det er rigtigt for dig. Find det sted inde i dig selv, hvor du føler dig sikker, og hvor du kan hvile i troen på dig selv samtidig med, at du er et aktivt lyttende og deltagende medlem af dit omgivende fællesskab.

10

Kvinder med power og pondus

Troværdighed Inden for retorikken1, verdens ældste kommunikationsfag, beskæftiger man sig med et begreb, der kaldes etos. Etos kan nogenlunde oversættes til »menneskets personlige troværdighed«.

Selve ordet kan deles op i »tro«, »værdighed«; to komponenter, der er vigtige i etableringen af troværdighed. Andre gange taler vi om »det, der er værd at tro på«. Det store spørgsmål er, hvordan man etablerer troværdighed. Hvad skal der til for, at du kan føle dig troværdig?

Jeg har som rådgiver og retorisk coach haft stor glæde af forskellige redskaber til det, jeg kalder det indre troværdighedsarbejde, og jeg benytter mig af de redskaber, jeg oplever fungere for mine kursister og kunder. Min grundtanke er, at mennesket er en del af det samfund og de omstændigheder, der omgiver det, og det bliver naturligt påvirket af det. Derfor holder jeg af den systemiske tænkning, der tager udgangspunkt i netop dette. Samtidig har min erfaring vist mig, at det kan være en god idé – særligt i relationer mellem mennesker – også at anerkende, at mennesket har en personlighed, der enten er medfødt eller tidligt dannet.

Derfor benytter jeg flere forskellige værktøjer. Et af de værktøjer, jeg har rigtig god erfaring med, er Jungs typologi, som jeg nu vil se lidt nærmere på. Grundtanken i Jungs typologi er, at selv om vi som mennesker er meget forskellige, er der alligevel nogle fælles træk for de enkelte typer.

1 Retorik er læren om overbevisningens kunst. Overbevisning betyder, at man finder de bedste argumenter i en given sag og vælger de argumenter, der er mest overbevisende, uanset hvem der har fremført dem. På den måde handler retorik ikke om at manipulere. Man kan overbevise med mange ting; med sit kropssprog og sin stemmeføring og med påstande, der appellerer til følelserne og/eller til fornuften. I litteraturlisten finder du mange gode bøger om retorik.

Personlig troværdighed og integritet

Jungs tanker om typer Psykiateren Carl Gustav Jung skrev i 1921 en bog, han kaldte Psykologiske typer. Bogen handler om, at mennesker på det psykologiske plan har lettere ved noget frem for noget andet, ligesom vi har på det fysiske plan. Nogle skriver bedst med venstre hånd, andre med højre. Nogle er dygtige til at lægge et gulv; andre er dygtige til atomfysik. Alt det handler om præferencer. Det, der falder os let og naturligt, kan man sige, vi har præference for.

Disse præferencer udgør, når vi sætter dem sammen, det, man kan kalde en typeprofil. Du får i det følgende et kort rids af de forskellige typer, men jeg skal lige for en god ordens skyld nævne, at det er en god idé at tage et kursus i værktøjet for at få det optimale udbytte af det. På kurserne vil der nemlig også meget ofte forekomme øvelser, der afdækker profilen samt øvelser, der gør teorien konkret og brugbar.

Når du læser det følgende, er det vigtigt at se på de generelle tendenser og huske på, at vi heldigvis er så meget mere end vores umiddelbare præferencer.

Forskerne har inddelt vores psykologiske præferencer i fire overordnede dimensioner: 1 2 3 4

Energidimensionen (Ekstroversion, E, eller Introversion, I) Opfattedimensionen (Sansning, S, eller Intuition, N) Vurderedimensionen (Følen, F eller Tænkning, T) Livsstilsdimensionen (Perception, P, eller Judging, J)

Der er tale om i alt 16 typer på baggrund af disse fire overordnede dimensioner, der hver har to underdimensioner. Man har altså ét bogstav fra hver dimension, som for eksempel ISTJ: I fra energidimensionen, S fra opfattedimensionen, T fra vurderedimensionen og J fra livsstilsdimensionen.

11

12

Kvinder med power og pondus

Energidimensionen handler om, hvor vi primært henter vores energi; i vores ydre verden, ekstrovert, eller i vores indre verden, introvert.

Den ekstroverte type (E) får energi ved at være sammen med mennesker og finder ofte ud af, hvad hun mener ved at tale om det eller sige det højt. Den ekstroverte type kan godt lide samtaler og kan ofte godt lide at tage ordet på møder. Den ekstroverte tænker ofte, mens hun taler. Er du en E-type?

Den introverte type (I) får energi og lader op ved at være alene.

Den introverte type har ofte behov for at finde ud af, hvad hun mener om en given sag ved at være stille og tænke sig om i enrum.

Den introverte type kan lade sig forstyrre af mennesker, der taler meget, og det kan være svært for den introverte at komme til orde på møder. Er du en I-type?

Ekstroverte og introverte kan komme til at gå fejl af hinanden, fordi den ekstroverte kan synes, at den introverte ikke siger noget og er svær at læse, mens den introverte kan synes, at den ekstroverte snakker hele tiden og ikke er særlig dybsindig eller reflekterende.

Opfattedimensionen handler om, hvordan vi primært opfatter verden: Er vi primært sansende eller primært intuitive?

Sansetypen (S) er et praktisk menneske. Sansetypen kan godt lide fakta. Hvad er det reelle i denne situation, vil sansetypen ofte spørge. Sansetypen kan godt lide det jordnære, det, der er til at gå til. Tingene skal helst ikke være så flyvske, og der skal helst være en håndgribelighed og forståelighed i tingene. Sansetypen kan godt lide detaljen og er optaget af, at tingene er korrekte. En sansetype bryder sig for eksempel ikke om, at man siger »for hundrede år siden«, hvis man i virkeligheden mener for to måneder

Personlig troværdighed og integritet

siden. Sansetypen kan godt lide at give information i en velordnet rækkefølge og kan også bedst lide, at ting bliver præsenteret for hende på samme måde. Sansetypen har behov for at få at vide, hvad informationer kan bruges til i praksis, og hun holder af jordnære forslag og konkrete eksempler, når hun skal lære noget nyt.

Sansetypen er god til at fokusere på det konkrete, her og nu, frem for at bekymre sig om, hvad der kan ske i fremtiden. Derfor vil en sansetype ofte være et rigtig godt vidne. Er du en S-type?

Den intuitive type (N) er et menneske, der holder af de store linjer, det store perspektiv. Den intuitive type holder også af fakta, men er optaget af, hvad fakta kan bruges til – hvad er fremtidsperspektivet? Den intuitive »bor ofte i fremtiden«. Det er spændende for den intuitive type at indsamle information på en ny og inspirerende måde. Den intuitive type holder af at sætte tingene ind i en teoretisk sammenhæng uden for mange detaljer. Den intuitive type kan føle sig overbebyrdet, hvis hun får for mange detaljer præsenteret. Hvis hun derimod får lov til at arbejde ud fra ’Den Store Vision’, kan hun blive meget optaget af at føre den ud i livet.

Den intuitive type holder af at associere videre på den information, hun modtager. Hun holder af at tale i metaforer og tænker abstrakt og generelt.

Den intuitive type afviger nemt fra den fastlagte dagsorden, hvis det er nødvendigt, og kigger efter nye muligheder og betydninger i tingene. Hun er mere interesseret i, hvad tingene kan udvikle sig til end i, hvordan de reelt er, og hun ønsker at vide, hvad der kan ske.

Den intuitive type holder af at følge sin inspiration og stoler ofte på mavefornemmelsen.

Den intuitive type og sansetypen kan irritere hinanden; sansetypen kan betragte den intuitive som faktuelt utjekket, mens den intuitive type kan betragte sansetypen som en fantasiløs tørvetriller. Er du en N-type?

13

14

Kvinder med power og pondus

Vurderedimensionen handler om, hvordan vi vurderer det, vi har opfattet: Vurderer vi primært med vores følelser eller primært med vores tanker?

Føletypen (F) læner sig op ad sit personlige værdisæt. Føletypen har ofte en klar fornemmelse af og viden om, hvad hendes værdier er – hvad hun kan leve med, og hvad hun ikke kan leve med; hvor hun kan gå på kompromis, og hvor hun ikke kan. Værdierne er vigtigere end at være objektiv eller rationel. Beslutninger bliver ofte truffet ud fra en mavefornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og det kan godt være, at det solide, logiske argument først kommer senere.

En føletype tager ting personligt; det er svært for en føletype at skelne mellem sig selv og sagen – en føletype er sagen, og hvis andre i en diskussion angriber sagen, vil føletypen ofte føle sig personligt angrebet. Til gengæld er en føletype ofte meget empatisk – hun har ofte let ved at sætte sig i andres sted, og hun er dygtig til at forstå og give anerkendelse; nogle gange endda så meget, at hun kommer til at tage andres følelser på sig.

Føletypen kan ruge meget og længe over menneskelige relationer – især hvis de ikke fungerer. Hun er nemlig meget optaget af harmoni og bryder sig ikke meget om diskussioner og ufred. En føletype vil ofte ikke bryde sig om en diskussion for diskussionens skyld; hvis en føletype skal diskutere, vil det ofte være for at få belyst aspekter og for at blive klogere – ikke for at vinde en intellektuel kamp.

En føletype er ofte diplomatisk og kan bedst lide, at ubehageligheder bliver sagt nænsomt og med indføling. Hun bryder sig faktisk slet ikke om at sige folk ubehageligheder. Er du en Ftype?

Tænketypen (T) læner sig først og fremmest op ad det gode, logiske argument. Det er absolut ikke, fordi en tænketype ikke har

Personlig troværdighed og integritet

følelser; det har vi alle, men tænketypen er ofte god til at træffe en beslutning ud fra en logisk tænkning og lader sig ikke så let påvirke af sine umiddelbare følelser. Tænketypen foretrækker en konsekvensberegning af sine handlinger, når det overhovedet er muligt.

Tænketypen har ofte en indre kritiker siddende forrest i pandelappen. »Hvad er der galt med det?«, synes hun ofte at tænke.

Hun foretrækker at få belyst så mange sider af en sag som overhovedet muligt og er derfor ofte kritisk i sin tilgang til et emne.

Tænketypen er optaget af, at tingene skal være retfærdige, og at der skal være klarhed og stringens, når hun skal være med til at træffe beslutninger. Tænketypen har derfor ofte intet imod en konflikt, som netop kan være med til at få synspunkter på bordet, så man kan træffe den optimale beslutning. En rask lille intellektuel kamp er heller ikke af vejen.

I organisationer er tænketypen ofte optaget af at få organisationsdiagrammet til at fungere og at nå målet. Hun er ofte dygtig til at se forretningsfordelene, og hun er god til at skelne mellem, hvad der er god forretning, og hvad der er hendes personlige præferencer.

Tænketypen er ofte god til at kontrollere sine følelser, når det er påkrævet. I forhandlinger har hun en tendens til at give objektive kriterier første prioritet, og hun er sandsynligvis god til at argumentere gennem logik snarere end ved at appellere til følelserne.

Derfor vil hun ofte kunne vinde en diskussion over en føletype, hvis føletypen lader sig rive med at sine stemninger og følelser.

Tænketypen kan også ofte bedst lide at holde sine personlige følelser uden for en diskussion på arbejdspladsen.

Føletypen kan opfatte tænketypen som kold og beregnende, fordi hendes kommunikation ofte er kort og præcis. Føletypens kommunikation kan være mere vævende for at få alle til at føle sig forstået, og derfor kan tænketypen opfatte føletypen som mindre skarp.

15

16

Kvinder med power og pondus

Begge dele er uhensigtsmæssigt opfattet; det handler bare om en forskel i præferencer. Er du en T-type?

Livsstilsdimensionen handler om, hvilken måde vi vælger at indrette os på: Indretter vi os primært via en opfattende livsstil (P) eller via en vurderende livsstil (J)? De internationale bogstaver P for perception og J for judging bliver brugt her, fordi værktøjet er internationalt og bruges over hele verden.

Percievingtypen (P) holder meget af muligheder. Verden står åben for en P’er, og man træffer først helst beslutning, når alle muligheder er afsøgt. P’ere holder meget af at få ny information, og hvis hun ikke kan få den lige nu, vil hun ofte hellere vente med at træffe en beslutning, indtil den nye information er tilgængelig.

P-mennesket holder meget af processen og det spontane: Hun vil gerne ændre planer, også gerne i sidste øjeblik, hvis der pludselig kommer en ny mulighed forbi. Fleksibilitet er et kodeord for P-mennesket.

P-mennesket bryder sig ofte ikke om deadlines – hun afslutter opgaverne lige før deadline og kan i arbejdsmæssig sammenhænge være ved at drive sin omverden til vanvid, fordi kollegerne kan blive usikre på, om en opgave bliver færdig til tiden. Dog skal det siges, at mange P-mennesker med tiden og erfaringen lærer sig at blive færdige i god tid for ikke at blive for overbebyrdede med arbejde.

P-mennesket holder af overraskelser og er ofte ret gode til at se det spændende i en ny situation, også selv om de kan komme til at fremstå som uorganiserede.

P-mennesket holder af at lave planer, men det er langtfra sikkert, at de følger dem. Hvis der sker noget spændende, kan de sagtens fravige deres oprindelige plan – især hvis det spændende indebærer nydelse. For et p-menneske skal det være sjovt at arbejde – ellers bliver livet simpelt hen for kedeligt. Er du en P type?

Personlig troværdighed og integritet

Judgingtypen (J) holder naturligvis også af muligheder, men en J-person er ofte tryggest, når hun har truffet en beslutning på baggrund af mulighederne. J-personen kan godt føle sig presset, indtil hun har besluttet sig for noget. Når så beslutningen er truffet, skal der også handles i overensstemmelse med den, og man kan ikke bare sådan lige ændre en truffet beslutning – i hvert fald ikke uden tænketid.

J-mennesker kan egentlig bedre lide at holde sig til deres oprindelige plan, også selv om der kommer ny information forbi, der for eksempel kan betyde, at en opgaveløsning bliver bedre, hvis man forholder sig til den nye information.

J-mennesker føler ofte, at de skal gøre det sure, før de kan få det søde. De holder af at lave planer og overholde dem – også selv om der kommer noget spændende forbi. De kan lide, at deres liv er velorganiseret, planlagt og kontrolleret.

J-mennesker vurderer hurtigt mennesker og situationer og holder sig ofte til den mening, de først danner sig. Rigtigt eller forkert.

J-mennesker afslutter en opgave i god tid før deadline; så har de det bedst. De har ofte stort fokus på resultater.

J-ere kan oftest godt lide det velovervejede, og det er nok ikke den type, der bliver lykkeligst over et surpriseparty. Overraskelser er ikke af det bedste for J-typer, blandt andet fordi de godt kan lide at gå at glæde sig til noget dejligt. Er du en J-type?

Det vil blive alt for omfattende i en bog som denne indgående at forklare alle 16 typer, så jeg har besluttet at bruge typeforskeren Linda Berens’ videre forskning i emnet. Hun taler om, at man kan sætte bogstaverne sammen to og to og dermed få en beskrivelse af det, hun kalder typens temperament. Temperamentsteorien fortæller noget om, hvad der motiverer os, hvorfor vi kan finde på at opføre os, som vi gør, og hvad der kan stresse os og gøre os demotiverede. Teorien kan også fortælle os noget om, hvilke talenter vi med fordel kan udvikle hos os selv.

17