Jan Horn Petersen
Litteraturhistoriens rødder – fra saga til Marie Grubbe
Frydenlund
Litteraturhistoriens rødder – fra saga til Marie Grubbe 1. udgave, 1. oplag, 2014 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-284-2 Forlagsredaktion: Louise Thaarup Dam Korrektur: Tenna Schødt-Pedersen/Tekstvision.dk Grafisk tilrettelæggelse: Malte Trap Pedersen Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien
Bogen kan også fås som e-bog i årslicens på gymportalen.dk
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold Forord...............................................................................................7 Introduktion til eleverne...............................................................8 Sagaernes verden...........................................................................12 Eddadigtet Sønnetabet...............................................................12 Islændigesagaerne......................................................................14 Njals saga....................................................................................16 Ravnkels saga..............................................................................17 Skånske lov om hor.........................................................................21 Kirkens indflydelse......................................................................28 Folkeviser........................................................................................31 Ridderviser..................................................................................32 Kongeviser..................................................................................35 Trylleviser....................................................................................36 Folkeeventyr...................................................................................40 Genretræk...................................................................................41 Skæmteeventyr..........................................................................43 Trylleeventyr...............................................................................44 Kunsteventyr..................................................................................46 Den sociale kritik........................................................................48 Det moderne eventyr.................................................................49 Romantikken i Gurre.......................................................................51 Romantik og eros........................................................................51 Romantikkens rødder i Gurre......................................................55 Marie Grubbe-motivet....................................................................68 Holbergs epistel..........................................................................69 En landsbydegns dagbog............................................................71 Hønse-Grethes familie................................................................72 Fru Marie Grubbe.......................................................................75 Tekster.............................................................................................77 Litteraturliste.................................................................................182
Folkeviser Brydningen imellem individuel lyst og slægtssamfundets kollektive normer kommer i forskellige variationer til udtryk i folkeviserne, der genremæssigt er en blanding af digt og prosa. Viserne har digtets strofiske form, rim og stilistiske træk, men indholdet er dramatisk og handlingsbaseret. Folkeviser er brugstekster, der er anvendt i forbindelse med kædedans tilbage i middelalderen. Oprindeligt stammer traditionen fra Sydeuropa, og den er fortsat levende på Færøerne. Der er altså tale om et stykke fælleseuropæisk kulturhistorie, men intet sted er teksterne så righoldigt overleveret som i Danmark. Værket Danmarks gamle folkeviser rummer i den endelige udgave fra 1976 12 bind med 365 forskellige typer (genrer) og er et vægtigt bidrag til europæisk kulturhistorie.
Dansefrisen fra Ørslev Kirke på Sjælland, 1300-tallet.
I renæssancen, i dansk sammenhæng i 1500- og dele af 1600-tallet, kommer det i adelskredse på mode at nedskrive viserne. Selve betegnelsen folkeviser opstår først i romantikken, altså omkring år 1800. Interessen for viserne i både renæssancen
31
Litteraturhistoriens rødder
og romantikken er udtryk for en nostalgisk genopdagelse og genoplivning af den tidlige middelalders (guldalders) kultur og tankesæt.
Ridderviser Ridderbegrebet knytter sig i litterær sammenhæng til den høviske troubadourlyrik, der udspiller sig i samfundets øverste kredse omkring hoffet (høvisk af hov = hof). I den nordiske tradition spiller troubadourlyrikken tilsyneladende en mindre fremtrædende rolle. Den store gruppe af såkaldte ridderviser koncentrerer sig på forskellig vis om slægtssamfundets problemstillinger, om forholdet imellem lyst og norm, som spiller en afgørende rolle op igennem hele middelalderen og afspejler sig tydeligt i visernes motivkreds.
I denne musikscene fra Ørslev Kirke på Sydsjælland fornemmer man den høviske, ridderlige tilbedelse af kvinden, 1300-tallet.
Tekst 4: Liden Ingvor (side 92-95)
32
Folkeviser Hævnmotivet Konfliktstoffet i riddervisen Liden Ingvor er, som i utallige andre, sammenstødet imellem slægtens normer og interesser, individuelle eller kollektive. Psykologisk betragtet handler det om forholdet imellem lyst og realitet (socialitet). Det er typisk problemer omkring den individuelt baserede kærlighed, som når Ingvor forfører fru Havfred med hendes vilje, men
Kalkmaleri af ridder til hest, Fårevejle Kirke, 1300-tallet.
33
Litteraturhistoriens rødder
Her frister djævelen Jesus til at omskabe sten til brød, Elmelunde Kirke, 1475-1500.
uden slægtens samtykke. Som visen demonstrerer, fører det til en konflikt, hvor Havfreds bror, Gøde Lavmandssen, plejer slægtens interesser (hævnmotivet) ved at tage livet af Ingvar. Havfred og Ingvars søn, Liden Ingvor, bliver opdraget til at hævne sin far, hvilket medfører, at han må tage livet af sin morbroder (Gøde). Temaet bliver hermed hævndrabets absurditet, og visens budskab bliver, at hævndrabet er meningsløst og destruktivt for samfundet, som omkvædet med det retoriske spørgsmål: »Mon det vil dagen oplyse?« også antyder. Kirkens rolle Som det fremgår af samme vise, som et sideløbende tema, er der også problemer med forholdet til kirken. Gøde Lavmandssøn, formodentlig stormand, slægtsoverhoved og Havfreds formynder, tror, at han bare kan opkøbe kirken og brænde den ned i forbindelse med sit hævntogt, »som han det ej forstod«, som der står i visen (strofe 12). Ofte er det stormandsfamilierne, der opfører og råder over kirkerne, og dette
34