Kirsten Poulsgaard
Lyst til
læring – om at opdage verden med børn
Frydenlund
Lyst til læring – Om at opdage verden med børn © Forfatteren og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-7118-157-9 Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøð Grafisk produktion: Balto Print, Litauen Fotos: Fotojournalist Uffe Frandsen www.uffefrandsen.com. Fotografen kan kontaktes på mobil: +45 2252 5453 eller via mail: mail@uffefrandsen.com. Forfatteren kan kontaktes på mobil: +45 2961 0772 eller via mail: skraenten@yahoo.com.
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Forord....................................................................................7 Udvikling i en kulturel og historisk sammenhæng.......11 Syn på læring ....................................................................11 At tilegne sig sin omverden................................................14 Hvad er meningen?............................................................16 Barnets perspektiv.............................................................20 Optimale præstationer........................................................23 Nye motiver.......................................................................24
Kommunikation, leg og læring.........................................29 Omsorg og kommunikation................................................29 Leg med ting og roller........................................................31 Børns videbegær................................................................33 Læringsaktiviteter i skolen.................................................38 Forskellige tænkemåder.....................................................41 Hverdagslivets praksis.......................................................42
I gang med matematikken................................................49 Logisk nok.........................................................................49 Forståelse for tal ...............................................................53 At dele og strukturere........................................................58 Når perspektivet skifter......................................................62 Regnestykker eller hvad?...................................................64 Voksne i spil.......................................................................67
5
Udforskning af naturen.....................................................77 Hvad er jord lavet af?.........................................................77 Børns spørgsmål................................................................79 Nye ord og begreber..........................................................81 Den didaktiske udfordring..................................................84 Ved de voksne nok?..........................................................89 Udforskning som metode...................................................92
At forstå og bruge sprog..................................................99 Små læsere og skrivere ....................................................99 Hvad er værd at tale om?................................................103 Børns skrivelyst...............................................................106 Gådefulde tegn................................................................110 Læring i legen..................................................................112 Det digitale univers..........................................................114
Deltagelse og medbestemmelse ..................................121 Demokratiske samtaler....................................................121 Børns strategier...............................................................126 Gearet til indflydelse........................................................128 Brug af foto og video.......................................................131 Pædagogiske faldgruber...................................................135 Kan indflydelse måles?.....................................................136
Noter..................................................................................141 Litteratur............................................................................146 Stikord...............................................................................155
6
Forord I denne bog er der fokus på, hvordan børn opdager og bliver klogere på verden – og på, hvordan voksne kan bidrage til denne læring, så alle børn får muligheder for at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at mestre tilværelsen og få et godt liv. Som udviklingspsykolog har jeg altid været optaget af, hvordan vi som voksne bedst muligt kan støtte også mindre børn i deres udforskning af både naturfænomener og alt det, der er skabt af mennesker. Hvordan hjælper vi børnene til at få en større interesse og forståelse for naturen? Hvordan bakker vi op om deres tilegnelse af den kultur, som de er født ind i? At lykkes med det projekt kræver, at voksne er villige til at samarbejde med børn. Respekt og ligeværdighed er også en forudsætning. For selv om vi som voksne har en større viden end børn, så kan vi alligevel lære mere – både om os selv og om børnenes vinkel på tingene. Når vi indgår i fælles læring med børn, får vi ikke blot en større indsigt. Vi kommer også til at stå som engagerede forbilleder for dem. Børnene får syn for sagn og finder ud af, at det er spændende at opdage og lære nyt.
7
Jeg blev inspireret til at skrive bogen, da jeg begyndte at se nærmere på nyere og især nordisk forskning om leg og læring. Siden jeg sidst har haft tid til at studere dette felt, er der kommet mange nye undersøgelser om, hvordan mindre børn forsøger at forstå naturfænomener, matematik, tegn og bogstaver og alt dét, som vi førhen mente hørte skolen til. Forskerne sætter også deres lup på, om de voksne griber mulighederne for at bakke op om børns læring. Og de giver eksempler og forklarer, hvordan voksne aktivt kan støtte børnenes læring. En række af disse nye forskningsresultater præsenterer jeg her. Ved udvælgelsen af undersøgelserne har jeg lagt vægt på, hvilke teorier og grundsyn der ligger bag forskernes arbejde. For mig at se er det nemlig helt afgørende, at barnet opfattes som aktiv i sin egen læring, og at det er barnets egen motivation og lyst, der driver værket. Her har jeg valgt den kulturhistoriske tilgang til en forståelse af børns udvikling og læring som mit teoretiske ståsted, og det samme gælder for flere af de forskere, der kommer til orde i bogen. Dette fælles udviklingspsykologiske udgangspunkt præsenteres i bogens to første kapitler. Undervejs i arbejdet har jeg haft en ambition om, at undersøgelserne og de teoretiske overvejelser skulle præsenteres på en lettilgængelig og livsnær måde. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til leder Ann-Ea Salling og personalet i vuggestuen ”Bøgen” i Vejle, til pædagogisk leder Connie Meyer-Hansen og personalet i ”Børnehuset” i Sandvad, til Gunhild Vestergård, der underviser på University College Lillebælts pædagoguddannelse i Odense, samt til mine vante sparringspartnere Connie Bøllund og Dorte Høeg, fordi de alle har læst med og er kommet med konstruktive kommentarer til teksten. De to daginstitutioner har også åbnet deres døre for fotografen, så bogen kunne blive illustreret 8
med næsten levende billeder af dem, det hele handler om: aktive børn med lyst til at blive klogere på deres omverden. God læselyst! Marts 2013, Kirsten Poulsgaard
9
28
Kommunikation, leg og læring I de forskellige perioder op igennem barndommen udvikler børnene sig igennem forskellige former for aktiviteter. For spædbarnet er omsorg og kommunikation betingelsen for, at den lille kan trives og udvikle sig. Herefter bliver det især legen, der sætter skub i børns udvikling og læring. I legen jonglerer børn med forskellige roller, og mangler de rekvisitter, kommer fantasien dem til hjælp. De tryller sand om til kaffe eller bruger et grydelåg som bilrat. I legen forhandler børnene i kulissen og aftaler indholdet og det videre forløb. At holde styr på alt dette udfordrer børnenes intellektuelle udvikling. Efter start i skolen er det læringsaktiviteterne, der træder i forgrunden.
Omsorg og kommunikation Fra fødslen til ungdommen går børn igennem forskellige livsforløb. Disse livsforløb er sat i rammer og præget af den givne kulturelle og historiske sammenhæng, som de aktuelle børn lever i. I dag tilbringer eksempelvis langt hovedparten af danske børn i alderen fra to til fem år deres hverdag i 29
et offentligt dagtilbud, hvorefter de begynder i skole og fortsætter der i minimum ni år. Efter skolen går de fleste videre og tager en uddannelse for senere at få et job. Ud fra Leontjews teori vil der til hvert livsforløb være en bestemt type virksomhed, som har den største betydning for udviklingen frem mod den næste epoke. En dominerende virksomhed defineres som en virksomhed igennem hvilken de vigtigste psykiske processer, der forbereder overgangen til et nyt højere udviklingsstade, samtidig udvikler sig.20 En dominerende virksomhed er altså den bestemte form for virksomhed, der på et givent tidspunkt fremmer et barns udvikling optimalt. For spædbarnet og det helt lille barn er det omsorg og kommunikation, der er helt afgørende for udviklingen. I begyndelsen forløber kommunikationen i form af et kropsligt og verbalt samspil mellem barnet og dets omsorgsperson(er). Den voksne akkompagnerer samspillet med snak og lyde, og efterhånden kommer der også verbale gensvar fra den lille i form af lyde, pludren og senere ord. Ret snart inddrages også de ting i omverdenen – som barnet viser interesse for – i den voksnes dialoger med det. Ud over at sikre det lille barn omsorg og kommunikation i en tæt følelsesmæssig relation, så har de nære voksne også en vigtig rolle i at være opmærksom på, hvad barnets interesse retter sig mod. Der ligger en tidlig udfordring i at hjælpe barnet i dets forsøg på at nå de tiltrækkende sager, med at slå til uroen eller med at få fat på bolden på gulvet. For det er igennem disse aktiviteter, at barnets appetit på at udforske sin omverden bliver grundlagt. De helt små børns aktiviteter finder således ofte sted sammen med en voksen og er derfor fælles aktiviteter. De voksne giver barnet ting at lege med og lærer dem at lege og omgås tingene. På den måde er den voksne i begyndelsen det dominerende element i de fælles handlinger, der er rettet 30
mod bestemte genstande. Barnet lærer herved efterhånden selv at udføre de mest grundlæggende handlinger. Allerede i det tredje leveår bliver barnets bevægelser (løbe, klatre, springe) betydeligt bedre koordineret, og de kan tegne med en blyant, selv spise, knappe knapper og meget andet. Som den russiske psykolog Daniel Elkonin pointerer, så får udviklingen et ekstra løft i takt med, at barnet lærer sig sprog. For sproget bliver det vigtigste middel i kontakten mellem barnet og den voksne.21 Den voksne forbinder barnets handlinger til sproglige udtryk, og på den måde lærer barnet at skelne mellem sig selv og sine handlinger. Det afslører sig ved, at barnet eksempelvis siger: Peter løber. Barnet bliver mere og mere selvstændig i løbet af det tredje leveår. Det siger eksempelvis: mig, når det gerne vil have lov til selv at hælde mælk op – noget den voksne tidligere var nødt til at hjælpe med.22
Leg med ting og roller I næste epoke er legen den dominerende virksomhed. Vi ser børn på to år lege sammen med legetøjet og andre ting. I starten retter deres interesse i legen sig mest mod genstande. De inspirerer hinanden og har det sjovt, når de får fat på sjove og spændende ting. På et tidspunkt begynder de at tillægge tingene andre funktioner end deres oprindelige betydninger. En lille kost bliver for eksempel til en guitar, som de spiller løs på – eller et grydelåg til et rat, som de i fantasien styrer deres bil med. Når de så småt begynder at handle med ting, som om de var noget andet, så er det første skridt på vej mod rollelegen.23 Med den voksende evne til at kunne mere og mere på egen hånd ændres barnets relation til den voksne. Børnehavebarnet bliver efterhånden i stand til at løsne sig fra 31
afhængigheden af den voksne. Samtidig bliver det også muligt for barnet at lægge lidt afstand til tingene. For hvor de yngste børn umiddelbart må have fat i den ønskede genstand, så kan de lidt ældre børn så at sige lægge bånd på sig selv, hvis den voksne har sagt nej til noget. En svær proces der ender med, at barnet bliver bedre i stand til at udskyde sine egne behov og ønsker. Det er i denne periode, at rollelegen opstår. I disse lege opfatter barnet sine handlinger som værende på linje med voksnes. Børnehavebørn identificerer sig med de voksne, for de vil gerne være og kunne som dem. Derfor tager de bestik af de voksnes måde at opføre sig på, af hvordan de omgås hinanden og af den måde, som de behandler og håndterer tingene på. De voksne er således eftertragtede forbilleder, og det er en fordel at være bevidst om dette. For børnene efterligner det, som de voksne modeller gør i praksis. Så det tæller mere end, hvad de voksne siger, at børn skal gøre. Børnehavebørn identificerer sig med deres voksne forbilleder og tilegner sig på den måde regler og normer for, hvordan man opfører sig. Det er i denne periode, at personlighedsudviklingen rigtig tager form. Børnene danner moralske begreber om, hvad der er godt eller grimt at gøre i forhold til andre mennesker. Og der er en gryende forståelse af, hvad pligter går ud på.24 I rollelegen udvikler børn på tre til fire år især det billedlige og det symbolske. Ting, der inddrages i rollelegen, forvandles til rekvisitter. Børnene omdefinerer rask væk de ting, som konkret bruges i legen. De hopper ud og ind af diverse roller og inddrager erstatningsgenstande til at gennemspille forskellige situationer – ofte med inspiration fra de voksnes verden eller tv. Legens tema aftales på forhånd, og de har en plan. I modsætning til de yngre børns leg, 32
så er de udførte handlinger i legen i denne aldersgruppe underlagt det aftalte tema.25 En anden forskel er også, at deres interesse i legen nu udvides med sociale aspekter. Der er nu tydelige venskaber og præferencer med hensyn til, hvem børnene helst vil lege sammen med.26 Ud over rollelegen kommer der senere i denne periode endnu en legeform til: regellegen. Det kan være en fangeleg eller stikbold eller andre lege, der er styret af et regelsæt. Legen er dermed fastlagt på forhånd og følger reglerne.27
Børns videbegær Børnehavebørn er nysgerrige i forhold til verden omkring dem. Ganske som i historien om Spørge Jørgen fyger det med spørgsmål. Elkonin fortæller om en undersøgelse, hvor over 4000 spørgsmål fra børn i børnehaver blev analyseret.28 Her fandt forskeren ud af, at spørgsmålene kunne inddeles i tre grupper. Børnenes bevæggrunde til at stille spørgsmål var: 1. Børnene søger at få den voksne med i deres aktiviteter, herunder lege. 2. Børnene vil gerne have følelsesmæssig opbakning og anerkendes. 3. Børnene stræber efter at lære deres omverden at kende og efterspørger de voksnes viden.
Disse resultater falder interessant nok fint i tråd med nyere fund fra Pramling Samuelsson & Johanssons undersøgelse. Her finder de, at børn involverer voksne for at få hjælp, for at blive anerkendt, for at fortælle om børn, der bryder regler, for at få noget at vide om ting, og for at få den voksne med i leg og andre aktiviteter.29 33