Karin Sten Madsen og Hanne Andersson (red.)
Møder mellem offer og krÌnker En antologi om mÌgling i en terapeutisk ramme ved seksuelle overgreb
Frydenlund
Møder mellem offer og krænker En antologi om mægling i en terapeutisk ramme ved seksuelle overgreb 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Karin Sten Madsen, Hanne Andersson og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-725-0 Forlagsredaktion: Annette Wiborg Korrektur: Johan Ibsen, Adverbium Grafisk tilrettelæggelse: Maria Engstrøm Grafik omslag: Trefold grafisk design og kommunikation Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien
Bogen er udgivet med støtte fra OAK Foundation på baggrund af et udviklings- og læringsforløb med støtte fra Trygfonden og Helsefonden.
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
INDHOLD 7 Indledning
Karin Sten Madsen & Hanne Andersson
Børn som ofre 17
37
53
69
87
Mediation set ud fra barnets perspektiv
Om de etiske overvejelser, den professionelle må gøre sig
Pia Rathje & Helene Almind Jansen
Fortællingen om overgrebet
Om hvordan mediationen kan modvirke en offergørelse af barnet
Helene Almind Jansen
Når barnet møder krænkeren
Om udviklingen fra konfronterende møder til skræddersyede børnemøder
Sophie Iuel-Brockdorff & Anne Charlotte Larsen
Retraumatiserer vi børnene?
Om forbehold og bekymringer ved brugen af mægling ved
overgreb på børn
Sophie Iuel-Brockdorff & Anne Charlotte Larsen
Forældres deltagelse i mediationen
Om at opnå forældres forståelse, accept og støtte til barnets
deltagelse i mediation
Anette Baadsgaard
Børn som krænkere 105 Når søskende gør hinanden fortræd
Om relevansen af mediation ved krænkelser i en betydningsfuld relation
Mimi Strange
127 Er jeg syg i hovedet?
Om mediation og mentalisering ved unges seksuelle overgrebsadfærd
Signe Rakel Hein
5
Voksne ofre 143 Samtaler efter voldtægt
Om mod og nødvendighed
Karin Sten Madsen
161 Historien om Nana
Om mediation og behandling af traumer mange år efter
Kirsten Trans
Voksne krænkere 175 Jeg vil bare gerne have lov at sige undskyld
Om arbejdet med krænkerens forestilling om et møde med sit offer
Eva Grahn & Ellids Kristensen
187 Hvordan påvirker mediation krænkeren?
Det er gennem forberedelse til en mediation, at krænkeren har
mulighed for at få en mere nuanceret opfattelse af det skete
Ellids Kristensen & Eva Grahn
195 Institutionerne 198 Bilag 1 200 Bilag 2
6
Når barnet møder krænkeren Om udviklingen fra konfronterende møder til skræddersyede børnemøder Af Sophie Iuel-Brockdorff, cand.psych. aut., specialist i klinisk børnepsykologi, og Anne Charlotte Larsen, cand.psych. aut., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi tidligere Sct. Stefans Rådgivningscenter, nu Sct. Stefansteamet i PsykologHuset for Børn og Unge, Københavns Kommune.
I rummet med de blå stole og det store, brede konferencebord sidder Malene og venter. Hun er ikke alene. Hendes mor og psykologen sidder på hver sin side af hende. Malene er nervøs. Sommerfuglene flyver uroligt rundt i maven. Men det er ok, for hun ved, hvad der skal ske, og at hun kan bruge det aftalte tegn, hvis det bliver for slemt, og hun vil ud. Hun skæver lidt til døren, der er lukket. Der lyder dæmpede stemmer og fodtrin ude på gangen. Om lidt går døren op, og så kommer han, tænker hun … I 1992 begyndte Sct. Stefans Rådgivningscenter for første gang at anvende møder mellem offer og krænker i seksuelle overgrebssager, der involverede børn. Inspireret af erfaringer fra offer-krænkermøder i USA udviklede Sct. Stefans Rådgivningscenter 'det konfronterende møde', som i dag videreføres i Sct. Stefans Teamet i PsykologHuset for Børn og Unge på Østerbro. Det konfronterende møde blev på det daværende Sct. Stefans Rådgivningscenter udviklet som redskab i forhold til overgreb begået mod børn af et familiemedlem eller af en voksen uden for familien, og det imødekommer primært barnets terapeutiske behov. Siden er centret ophørt som selvstændig klinik og integreret som Sct. Stefansteamet i PsykologHuset for Børn og 53
Unge på Østerbro, hvor vi viderefører vores traditioner og erfaringer med behandling af seksuelle overgreb mod børn. Der afholdes årligt mellem 30 og 40 konfronterende møder, der som regel er en overbygning på et familieterapeutisk tilbud. Det er disse erfaringer, der ligger bag denne artikel, hvor vi beskriver, hvordan vi tilrettelægger og gennemfører det konfronterende møde, og hvordan det har udviklet sig til det, vi i dag kalder for skræddersyede børnemøder.
Hvornår giver det mening? Når seksuelle overgreb afsløres og anmeldes, kommer familien og barnet i krise, og familiesystemet forstyrres. Barnet får ofte en oplevelse af, at det har gjort noget forkert, eller at det har ødelagt noget ved at afsløre, hvad det har været udsat for. Derfor er det vigtigt at bruge tid på den akutte kriseintervention og på at støtte forældrene i at rumme barnets oplevelser, før vi introducerer tanken om et konfronterende møde. Det er dog vigtigt ret tidligt i behandlingsforløbet at forklare familien, at vi, i de tilfælde hvor det giver mening, arbejder hen imod et sådant møde mellem offer og krænker. Det skal understreges, at familien kan vælge at sige nej tak til mødet, også selv om terapeuten synes, det er en god idé. Udgangspunktet for mødet er dét, som barnet er optaget af i relation til den/de personer, som har udsat barnet for overgreb. Den familieterapeutiske ramme giver en platform, hvorfra mødet mellem barnet og krænker kan forberedes, gennemføres og efterbehandles. Der er mange etiske dilemmaer forbundet med forberedelsen af selve mødet og med metoden. Såvel forberedelse som gennemførelse kræver en grundig analyse af fordele og ulemper, sårbarheder hos barnet, egnethed hos krænker og – ikke
54
MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER
mindst – behandlernes forventninger til og forudsætninger for at gennemføre et vellykket møde.
Risikofaktorer hos barnet Barnet skal være relativt stabilt følelsesmæssigt, for at et møde kan gennemføres, forstået på den måde, at angsten for at møde modparten i en beskyttet ramme skal være inden for 'the
window of tolerance'1. Det vil sige, at barnet skal kunne være til stede i lokalet uden at blive så angst, at det dissocierer2 eller overvældes af ubehagelige flashbacks. Derfor et det vigtigt, at der foretages en grundig klinisk vurdering af barnets følelsesmæssige og kognitive tilstand. Dette kan indebære en psykologisk undersøgelse af barnet eller screening af symptomer på PTSD eller utilpasset adfærd. Denne vurdering bør foretages af en fagperson med indgående kendskab til PTSD og udviklingsforstyrrelser hos børn. Hvis barnet overvældes følelsesmæssigt, og hvis det traumatiske alarmberedskab er højt, kan mødet i værste tilfælde forstærke en angstreaktion og gøre det vanskeligt at integrere indholdet af mødet. Det er desuden vigtigt at være ekstra varsom i forhold til børn med nedsat funktionsniveau i form af retardering eller mere gennemgribende udviklingsforstyrrelser som Autisme Spektrum Forstyrrelser eller ADHD. Børn med kognitive vanskeligheder organiserer og bearbejder information og affekt på en anden måde end børn med normal intellektuel funktion, og
1 ’Window of Tolerance’ refererer til menneskets evne til at tolerere affekt eller stress og stadig bevare kontakt til den tænkende del af hjernen og reaktioner i kroppen. 2 Dissociation er en automatisk forsvarsmekanisme, der indtræder, når stresstolerancen hos den enkelte overskrides. Dette kan medføre en frakobling af erindring eller dele af en erindrings komponenter, så som sansning, tænkning, følelser eller kropsoplevelse. I den dissociative tilstand finder der ingen bearbejdning eller integration af oplevelsen sted.
NÅR BARNET MØDER KRÆNKEREN
55
det kan være svært at vurdere barnets affektive ressourcer3. Det kan have betydning for graden af 'forløsning' fra traumet, og det kræver, at man laver et grundigt efterarbejde for at støtte barnet i at lukke traumet ned igen. Derfor er det afgørende, at man forinden vurderer, om man skal holde et konfronterende møde, eller om man i højere grad skal anvende terapeutiske teknikker – adfærdsterapeutisk eksponering, eksternalisering4, og/eller lege- eller tegneterapeutiske teknikker, som måske er mere velegnede metoder i forhold til at reducere angsten hos børn med nedsat kognitiv funktion.
Risikovurdering af krænker Det er ikke kun barnets, men også krænkers parathed til at indgå i et møde, der har betydning. Det vigtigste kriterie er, at krænker som minimum kan vedkende sig, at den adfærd, han har udvist, har skabt et problem for barnet. Derudover skal han kunne anerkende, at det er den voksne, der er ansvarlig, og ikke barnet. I mødet mellem barn og krænker er der ikke tale om en objektiv sandhed, som parterne skal blive enige om. Udgangspunktet er altid barnets oplevelse og de konsekvenser, det har haft for barnet. Det er derfor ikke krænkers oplevelser, der skal bringes frem i mødet. Krænkers rolle er udelukkende at besvare barnets spørgsmål og lytte til barnet, og han skal således være i stand til at anerkende, at barnet har haft en anden oplevelse end han selv, og tage ansvar for det, som er sket. Når det gælder en voksen krænkers egnethed til at deltage, spiller empati en central rolle. Det er optimalt, hvis krænkeren kan leve sig ind i og følelsesmæssigt have en forståelse for 3 Følelsesmæssige ressourcer. 4 Eksternalisering – metode eller teknik, der adskiller problemet fra personen og gør problemet til et objekt.
56
MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER
barnets perspektiv. Hvis han besidder en meget lav grad af empati, må man overveje, om det overhovedet er meningsfuldt for barnet at gennemføre et møde. En meget projicerende og benægtende adfærd hos krænker kan fastholde barnet i egen oplevelse af skyld og ansvar og være med til at vedligeholde en traumatisk oplevelse og negativ selvopfattelse. Derfor afholdes der ikke møder i sager, hvor krænkelsen har været ekstrem og sadistisk. Vurderingen af krænker bør foretages af en fagperson med indgående kendskab til voksne karakterafvigere og personlighedsforstyrrelse.
Forberedelse af barnet Børn har brug for, at nogen hjælper dem med at sætte ord på deres oplevelser og finde gode løsninger, især ved skelsættende livsbegivenheder og akutte eller mere langvarige traumer som seksuelle overgreb. Dette er en central antagelse i forberedelsen af konfronterende møder. I modsat fald kan børnene blive gjort ansvarlige for processen, hvilket de ikke kan overskue hverken mentalt eller emotionelt. Det er derfor vigtigt at tale med barnet om, hvordan der skal tales med krænkeren. I forberedelsen af barnet taler terapeuten med barnet om, hvad det kunne tænke sig at spørge krænker om, og om der er noget, som er vigtigt for barnet at få sagt til ham. Disse udsagn og spørgsmål skrives ordret ned. Barnet giver sin accept til, at vi må tale med krænkeren om de ting, der er skrevet ned, for at undersøge om krænkeren kan besvare spørgsmålne på en hensigtsmæssig måde ved et møde. Hvis det er tilfældet, får barnet at vide, at alle spørgsmålene vil skulle stilles og besvares på mødet. Hvis barnet ikke har lyst til selv at sige noget, har vi gode erfaringer med, at barnets terapeut ordret skriver det ned, som barnet vil sige, og derefter NÅR BARNET MØDER KRÆNKEREN
57
læser det op for krænkeren. Således havde Malene fra eksemplet øverst i denne artikel bedt psykologen om at læse følgende spørgsmål op på mødet: Malenes spørgsmål: •
Jeg ville gerne have, at det skulle stoppes. Hvorfor stoppede du ikke, da jeg sagde stop?
•
Er du gal på mig?
•
Vil du gøre det igen?
•
Hvordan ved jeg, om du kan holde, hvad du lover?
•
Jeg er ked af det, der er sket og lidt vred, men ikke rigtig vred.
Barnet skal således bare lytte til udvekslingen af spørgsmål og svar mellem terapeut og krænker og kan selv vælge, om der skal være øjenkontakt, eller om det måske hellere vil sidde og tegne undervejs. Undervejs skal terapeuten undersøge med barnet, om vedkommende får sagt det rigtigt, og om barnet har mere at tilføje. Terapeuten har inden mødet forklaret barnet, hvordan det kan vise, at det har brug for en pause, eller at noget ikke er, som det skal være. Et stoptegn kan f.eks. være, at barnet sparker/prikker til terapeuten under bordet eller siger en lyd. Forud for mødet får barnet også lov til at se lokalet, hvor mødet skal foregå, og får forklaret, hvem der skal sidde hvor.
Forberedelse af krænkeren Efter at der er foretaget den indledende vurdering af, hvorvidt krænkeren er egnet til at deltage i en mægling, begynder forberedelsen af krænkeren i forhold til mødet. Her taler krænkerens terapeut, som altid er en anden end barnets, med krænkeren, om, hvad der skal ske på mødet. Han får de samme informatio58
MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER