Thomas Dam & Anja Madsen Kvols
MÅ JEG SKRIVE MIG SELV IND? Autoetnografi på g o g a d æ p , r e v i g d å socialr en s l e n n a d d u r e r æ l g o
Frydenlund
Må jeg skrive mig selv ind? – autoetnografi på socialrådgiver-, pædagog- og læreruddannelsen 1. udgave, 1. oplag, 2019 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7216-085-6 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: JMInfotech, Indien Omslag: Caroline Asferg Madsen Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien Bogen er sat med Garamond 11/14 og Legacy Sans 10/14. Trykt på Munken White Afsnittene ’Den autoetnografiske metode i pædagoguddannelsen’ og ’Skriveøvelser til pædagoguddannelsen’ er skrevet af Mia Andersen. Afsnittene ’Den autoetnografiske metode i socialrådgiveruddannelsen’ og ’Skriveøvelser til socialrådgiveruddannelsen’ er skrevet af Lene Ingemann Brandt. Tak til forfatterne på de autoetnografiske vignetter: Lærerstuderende Elisabeth Eseta Nørager Sila, pædagogstuderende Anne Greve og Kamilla Jädicke samt socialrådgiver Mette Majland Hammer. Tak til vores studerende: Emma Brønd Jensen, Henrik Dideriksen og Heidi Ansbjerg Frederiksen for respons på tekstudkast. Slutteligt tak til Simon Jørgensen og Trine Krogh Rasmussen for lån af vignetter. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold Indledning..............................................................................9 Bogens opbygning.............................................................13 DEL 1 Kapitel 1. Introduktion til den autoetnografiske metode..............................................................................19 1. bestemmelse: Hvad er den autoetnografiske metode?.........................19 2. bestemmelse: Hvornår og hvorfor opstod den autoetnografiske metode? ......................................................................22 3. bestemmelse: Hvorfor er det på sin plads at ’skrive sig ind’?...............23 4. bestemmelse: Hvordan kan man vurdere autoetnografisk kvalitet?......26 5. bestemmelse: Forskellen mellem autoetnografi og autobiografi..........28 6. bestemmelse: Autoetnografiske tekster skal have litterær kvalitet........32 Litteratur...........................................................................34 Kapitel 2. Hjertet i mit kragebryst – en autoetnografi om skoleskift, mistrivsel, sociale processer på afveje eller mobning....................................................................37 Refleksion..........................................................................53 Litteratur...........................................................................55
5
INDHOLD
Kapitel 3. Hvorfor beskæftige sig med autoetnografi?........57 Du behøver ikke at træde ud af dig selv, når du studerer....57 Den autoetnografiske metode i pædagoguddannelsen.......61 Den autoetnografiske metode på socialrådgiveruddannelsen............................................69 Den autoetnografiske metode på læreruddannelsen .........75 Litteratur...........................................................................81 Kapitel 4. Hvordan kan autoetnografier se ud?...................85 Refleksive etnografier.........................................................87 Lagdelte autoetnografier....................................................87 Kontingente autoetnografier..............................................87 Samskabelser.....................................................................88 Litterære etnografier..........................................................89 Personlige narrativer..........................................................89 Lyrik..................................................................................90 Billeder, malerier, collager, fotos........................................91 Litteratur...........................................................................92 Kapitel 5. Fortæl gode historier – autoetnografi eller autoetnografisk vignet?....................................................... 93 Autoetnografiske vignetter i opgaver: Parykken..................94 Hvorfor overhovedet skrive sig selv ind i en opgave?...........96 Vores anbefalinger.............................................................97 Litteratur...........................................................................99 Kapitel 6. Etiske retningslinjer: Hej, godt at se dig igen. Husk nu, at jeg er undersøger....................................101 Jeg ville undertiden ønske, at jeg havde slået den skæv på hans ansigt........................................................... 101 Etik i autoetnografiske undersøgelser...............................106 Venskab som metode.......................................................110 Hvordan gør man så?..................................................... 112 Litteratur.........................................................................117
6
MÅ JEG SKRIVE MIG SELV IND?
DEL 2 Kapitel 7. Hvis jeg lige må indskyde noget – et kritisk blik på autoetnografien som metode og udtryk.............121 Litteratur.........................................................................125 Kapitel 8. Skriveøvelser......................................................127 Indledende fællesøvelser ..................................................129 Skriveøvelser til pædagoguddannelsen.............................131 Skriveøvelser til socialrådgiveruddannelsen......................134 Skriveøvelser til læreruddannelsen....................................136 Litteratur.........................................................................138 Kapitel 9. Eksempler på skriveøvelser................................139 Eksempler på skriveøvelser fra pædagoguddannelsen.......139 Eksempler på skriveøvelser fra socialrådgiveruddannelsen..........................................147 Eksempler på skriveøvelser fra læreruddannelsen..............160 Kapitel 10. Responsskemaer.............................................175 Pejlemærker for respons på autoetnografiske tekster........175 Kriterier for respons på autoetnografiske tekster..............176 Litteratur.........................................................................177 AFSLUTNING Veje videre, veje vildere, ude og hjem igen (en autoetnografisk vignet)............................................180 Ordforklaringer.................................................................186 Stikord...............................................................................189
7
Kapitel 5
Fortæl gode historier – autoetnografi eller autoetnografisk vignet? Som studerende vil du sjældent skrive hele autoetnografiske opgaver eller tekster, derimod vil du ofte med fordel kunne bruge autoetnografiske vignetter i din opgave. I dette kapitel fortæller vi, hvad forskellen er på en autoetnografisk tekst og vignet, og hvorfor det er vigtigt at sondre mellem de to betegnelser. Tony E. Adams (2011) har skrevet en bog på 214 sider om at springe ud som homoseksuel. Han bruger bl.a. metaforen om, at man kommer ud af skabet. I bogen beskriver han, hvordan det er at lære overhovedet at forstå skabet og at komme ind i det, hvordan det er at leve i skabet, og hvordan det er at komme ud af skabet. Jane Speedys (2015) autoetnografi Staring at the Park handler om livet efter en hjerneblødning. Speedy var sidst i 50’erne, da hun blev ramt af sygdom. Bogen, der er på 183 sider, er hendes forsøg på at forstå, bearbejde og udvikle sig efter en livsforandrende omstændighed. Den består af løsrevne tekststykker, digte, billeder m.m. – alle disse udtryk er valgt for at illustrere forvirringen og uvisheden efter en hjerneblødning. Betyder det så nødvendigvis, at du som studerende skal skrive en hel bog, for at denne kan betragtes som autoetnografi? Autoetnografier kan være bøger. Autoetnografier kan være artikler. Autoetnografier kan være indstik i opgaver. Autoetnografier kan 93
KAPITEL 5. Fortæl gode historier
være perspektiver. Med andre ord behøver man ikke skrive en hel bog for at bruge metoden. Derfor er formålstjenligt at introducere en sondring mellem en autoetnografi (som f.eks. de to titler ovenfor) og en autoetnografisk vignet. Vignetter kan forstås som små optrin, som øjebliksbilleder. Michael Humphreys siger om vignetter, at de kan bruges til »levende portrætter af adfærd i begivenheder i almindeligt levet liv med henblik på at forstærke den kontekstuelle rigdom […]« (Humphreys 2005: 842 (egen oversættelse)). Det betyder, at den autoetnografiske vignet folder tiden og rummet om en helt konkret hændelse ud. Det gør vignetten på en måde, så den bliver personlig og ærlig. Humphreys (ibid.) bruger vignettilgangen i sin artikel til at beskrive sin karriere efter færdiggørelsen af en ph.d. Vignetterne er i denne artikel små kig ind i nøgleepisoder i Humphreys' professionelle liv, f.eks. om frygten for at skulle holde et oplæg for fagkolleger på en konference. Humphreys' artikel ligner en hvilken som helst anden artikel: Den er forfattet, som artikler er flest. Den har masser af henvisninger. Den betjener sig af fagsprog og kan være svært tilgængelig for læsere, der ikke er i samme faggruppe eller ikke er akademikere. Vignetterne, derimod, er lette at læse, lette at forstå og lette at genkende sig selv i. Selv tilføjer Humphreys i forordet til artiklen, at ambitionen skal være at fortælle gode historier (ibid.: 840).
Autoetnografiske vignetter i opgaver: Parykken Det værste, jeg ved, er, når min søster beder hende om at tage den af, så den bare hovedbund kommer til syne. Den der ubeskrivelige ubehagelige følelse, som gør, at jeg endnu en gang bliver mindet om, at hun er syg. Jeg har mest af alt lyst til bare at gå min vej. En af min søsters venner skal prøve at røre, jeg forstår det ikke, hvorfor giver hun dem lov til det? Hvorfor kan hun ikke bare beholde den på?
To af vore studerende, Simon og Trine, skrev en bacheloropgave om børns sorg og om betydningen af denne i lyset af lærerens særlige 94
MÅ JEG SKRIVE MIG SELV IND?
udfordringer som en, der både skal trøste og støtte, men som samtidig skal skabe rammer for læring. I forbindelse med vejledningen blev det klart, at ønsket om at skrive netop denne opgave havde rod i deres egne oplevelser af at miste en forælder, mens de selv var skoleelever. I stedet for at negligere, at de begge stod i et personligt forhold til opgavens tema (eller genstandsfelt), gav de plads til personlige vignetter i opgaven. Bacheloropgaven ligner en helt normal bacheloropgave. Den har en masse henvisninger. Den betjener sig af fagsprog og kan være vanskelig at læse, hvis man ikke er i samme faggruppe eller er akademiker. Vignetterne, derimod, er lette at læse, lette at forstå og lette at genkende sig selv i. Ambitionen om at fortælle en god historie er indfriet i Simon og Trines bacheloropgave. Opgavens sidste del udgøres af en epilog. Opgaven er med andre ord færdig. Det sidste punktum er sat. Og så alligevel ikke. Til sidst giver de sig selv ordet for at runde fortællingen om deres eget tab af. Det ser sådan ud: EPILOG Der er næsten helt mørkt på stuen, kun et svagt lys over sengen. Jeg ser på hende, hun har lukkede øjne. Hendes åndedrag lyder, som om hun har noget tungt til at ligge på sin brystkasse, men der er ikke noget, kun den lyseblå dyne. Jeg trækker stolen helt hen ved siden af sengen og sætter mig i den. Forsigtigt tager jeg fat i hendes hånd og holder den mellem mine egne. Jeg kan mærke, hvordan min hals snører sig sammen, mine øjne fyldes med vand, og en enkelt tåre triller ned ad kinden. Jeg læner mig forsigtigt ind mod hende, så min mund er helt tæt på hendes øre. »Det er okay«, »Det er okay, du må gerne give slip nu«. Den enkelte tåre bliver til flere, som langsomt og stille løber ned ad mine kinder. »Det er okay«, gentager jeg. »Du må gerne give slip nu«. Jeg sidder der lidt, helt stille i mørket. Det eneste, jeg kan høre, er lyden af hendes lave hæse vejrtrækning. Jeg rejser mig op, skubber stolen lidt bagud og bukker mig ned over sengen og omfavner hende. »Jeg elsker dig«, hvisker jeg forsigtigt, inden jeg retter mig op igen. Jeg står stille og kigger på hende – nu har jeg sagt farvel. 95
KAPITEL 5. Fortæl gode historier
Hvorfor overhovedet skrive sig selv ind i en opgave? Opgaveteknisk har Simon og Trine i deres metodeafsnit argumenteret for brugen af autoetnografi som metode. Denne argumentation handler bl.a. om, at de selv har erfaringer med at miste en forælder, mens de gik i folkeskolen, og at disse oplevelser er med til at skabe dem som de mennesker og professionelle, der skal møde børn i lignende situationer. Denne indledende argumentation har ikke kun rod i autoetnografien. F.eks. siger Helle Bjerresgaard (2006: 26): »Hvordan kan lærere udvikle en profession, hvor professionel autonomi erstatter personlig autonomi? En af måderne, jeg mener det kan lykkes på, er ved at befri lærerarbejdet fra sammensmeltningen af lærerens privatperson og hendes lærerpersonlighed. Gennem refleksion er det muligt at lave et hensigtsmæssigt skel mellem sin private personlighed og den professionelle lærerpersonlighed«. Videre med reference til Tønnesvang siger hun: »Lærere skal sammen og hver for sig stræbe på at udvikle en personlig forankret arbejds- og undervisningsstil […] hvormed det er sagt, at lærerens person må placeres i centrum af hendes faglighed« (ibid.: 94). I et psykologisk perspektiv kan det være af stor betydning, at man som professionel socialrådgiver, pædagog og lærer gennem refleksion – hvilket f.eks. kan ske ved at arbejde med det i sine opgaver eller gennem skriveøvelser – får adresseret de ting i den private personlighed, som har en konsekvens for den måde, man er professionel på. Hvem kan sige sig fri for, at personlige erfaringer, personlige præferencer og personlige værdier spiller ind, når man handler som professionel? »Derfor«, siger Jan Tønnes Hansen, »må læreren forsøge at gøre sig klart, hvad der er hendes personlige grunde til, at hun evt. ikke kan have at gøre med nogle bestemte træk ved en bestemt elevs måde at være-i-verden på, så det ikke i hovedsagen bliver principielle rolleforestillinger og overtagede normer for korrekt elevadfærd, der lægges til grund« (Hansen 1997: 57). 96
MÅ JEG SKRIVE MIG SELV IND?
Socialrådgiveren, pædagogen og læreren må søge at forstå sine personlige grunde, da disse er medaktører i mødet mellem barn, ung, bruger, elev, borger og professionel. En anden del af argumentationen, i Simon og Trines opgave, handler om, at autoetnografien kan tilbyde læseren (og forfatterne) andre typer af erkendelser end resten af opgaven. Slutteligt præciserer de, at vignetterne hverken kan analyseres eller diskuteres: De får lov til at stå som rene beskrivelser, for at læseren selv kan tænke og føle sit. Opgaven er bygget op på den måde, at vignetterne danner overgang mellem opgavens dele: En del, f.eks. de indledende afsnit, afsluttes, og på den næste side, for sig selv, står den autoetnografiske vignet. Vignetter skaber overgange, men også tænkepauser, oplevelsespauser og perspektivskifte. De giver mulighed for at møde forfatterne på en anden måde samt at forstå sig selv på en anden måde ved at kaste et personligt lys på noget, der desværre sker alt for ofte for børn i skolen. Vignetterne løfter på den måde en almen menneskelig oplevelse af død og sorg gennem en personlig skildring. Vignetterne er små dryp af afvigelse, som dels arbejder sammen med opgaven eller teksten, og dels, gennem sit perspektivskifte, introducerer et andet blik på genstandsfeltet. Et personligt og ærligt blik, der får læseren til at tænke lidt mindre og føle lidt mere. Når man kalder autoetnografierne for vignetter, siger man samtidig, at de ikke behøver at være lange, eller at de ikke behøver at udgøre hele opgaven eller teksten. Det kunne man ellers som læser have en forventning om, hvis overskriften f.eks. var: »En autoetnografi om elever i sorg«, eller når overskriften på Tony E. Adams' (2011) bog om at komme ud af skabet er: Narrating the Closet. An Autoethnography of Same-sex Attraction.
Vores anbefalinger Vignetmetoden er et godt sted at begynde, hvis man ønsker at introducere den autoetnografiske metode i en opgave. Autoetnografien Hjertet i mit kragebryst (kapitel 2) vender det, vi har beskrevet ovenfor, lidt på hovedet. I denne tekst er det de autoetnografiske 97
KAPITEL 5. Fortæl gode historier
elementer, der udgør hovedteksten, mens faktateksten – og dermed den mere genkendelige akademiske fremstillingsform – mere ender i en slags gæsteoptræden. Sådan kan man også arbejde, men det kræver en vejleder, der kan se mulighederne i en sådan opgaveløsning. Det efterlader dog også spørgsmålet om, hvor man placerer analysen, diskussionen og konklusionen og evt. et handleperspektiv i sin tekst. Studerende vælger undertiden at udarbejde deres cases i retning af autoetnografier i samråd med deres vejleder. Det betyder, at casen tones på en sådan måde, at den opererer med et tydeligt jeg, med en sårbarhed og undertiden med et udtryk, som er mere skønlitterært end gennemsnittet af cases. Vælger du at gå den vej, skal du først og fremmest diskutere det med din vejleder og kunne begrunde det i opgaven. Vi anbefaler: • Vær præcis, når du begrunder brugen af (vignet)metoden i metodeafsnittet. • Overvej, hvor mange vignetter du skal inddrage. • Overvej, i hvilket omfang de står i forhold til opgavens tema (genstandsfelt). • Overvej, hvilken måde vignetterne skal inddrages på: Hvor skal de stå, hvordan skal de sættes op m.m. • Skriv dem med en ambition om at fortælle en god historie. • Skriv dem, så de handler om dig, men så de samtidig har relevans for andre.
98
MÅ JEG SKRIVE MIG SELV IND?
Litteratur Adams, T.E. (2011): Narrating the Closet. An Autoethnography of Same-sex Attraction. Left Coast Press, Inc. Bjerresgaard, H. (2006): Lærer og personlighed. Brug elevfeedback og bliv en bedre underviser. Gyldendals Lærerbibliotek. Hansen, J. Tønnes (1997): Lærerens møde med eleven. I: K. Krogh-Jespersen (red.): Lærer i tiden. Klim. Humphreys, M. (2005): Getting Personal: Reflexivity and Autoethnographic Vignettes. Qualitative Inquiry, vol. 11, nr. 6. Speedy, J. (2015): Staring at the Park. A Poetic Autoethnographic Inquiry. Left Coast Press, Inc.
99