Med mig selv som redskab uddrag

Berit Mus Christensen & Maja Nørgård Jacobsen

MED MIG SELV SOM

REDSKAB OM AT VÆRE PROFESSIONEL MED FØLELSER

Frydenlund

Med mig selv som redskab – om at være professionel med følelser 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-767-0 Forlagsredaktion: Louise Thaarup Dam Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Frydenlund Grafisk Omslag: Maija Hejgaard Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

På www.frydenlund.dk kan du downloade nogle af de værktøjer og øvelser, som indgår i bogen.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Forord......................................................................................... 8 Indledning................................................................................. 11 Bogens opbygning............................................................... 13 DEL 1: TEORI........................................................................... 15 Kapitel 1.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT).......................... 17 ACT’s teoretiske baggrund.................................................... 20 De seks kerneprocesser i psykologisk fleksibilitet................. 24 1. Bevidsthed om værdier..................................................... 24 2. Kognitiv defusion............................................................. 27 3. Oplevelsesmæssig accept................................................. 30 4. Kontakt med nuet (mindfulness)...................................... 32 5. Det observerende selv...................................................... 34 6. Engageret handling.......................................................... 35 Kapitel 2.

Den mentaliseringsbaserede tilgang (MBT)............................. 37 MBT’s teoretiske baggrund .................................................. 39 Mentaliseringstrekanten........................................................ 41 En mentaliserende indstilling................................................. 45 Mentaliseringssvigt................................................................ 46 Mentaliseringstrappen........................................................... 48 Balance i det professionelle møde med mennesker............... 50 Selv-anden........................................................................... 50 Kognitiv-affektiv................................................................... 51 Fortid-nutid-fremtid ........................................................... 51

Kapitel 3.

ACT og MBT i kombination..................................................... 55 Det almenpsykologiske i det patologiske ............................. 56 Styrkelsen af bevidstheden om vores indre reaktioner........... 56 Forholdet til vores følelser er afgørende................................ 57 ACT og MBT i resten af bogen............................................. 57 DEL 2: I RELATIONEN............................................................ 59 Kapitel 4.

Følelser rettet mod den anden.................................................. 61 Irritation og vrede.................................................................. 62 Håndtering af irritation og vrede.......................................... 64 Utålmodighed ....................................................................... 65 Håndtering af utålmodighed................................................ 66 Skuffelse og svigt .................................................................. 67 Håndtering af skuffelse og svigt........................................... 68 Tvivl og mistro ...................................................................... 72 Håndtering af tvivl og mistro................................................ 73 Afsky...................................................................................... 75 Håndtering af afsky.............................................................. 76 Kædeanalyse........................................................................ 76 Betagethed, forelskelse og tiltrækning.................................. 79 Håndtering af betagethed, forelskelse og tiltrækning............ 79 Kapitel 5.

Følelser rettet mod dig selv ..................................................... 81 Skyld og skam........................................................................ 81 Håndtering af skyld og skam................................................ 83 Afmagt og følelse af utilstrækkelighed.................................. 86 Håndtering af afmagt og følelse af utilstrækkelighed............ 87 Irritation og vrede mod dig selv............................................. 91 Håndtering af irritation og vrede mod dig selv..................... 93 Bekymring og angst .............................................................. 96 Håndtering af bekymring og angst ...................................... 97

DEL 3: I ORGANISATIONEN..................................................101 Kapitel 6.

Følelser rettet mod rammerne for arbejdet ............................103 Rammerne for arbejdet med mennesker – New Public Management...................................................104 Oplevelse af manglende mening...........................................106 Håndtering af oplevelse af manglende mening....................108 Frustration og magtesløshed................................................114 Håndtering af frustration og magtesløshed.........................116 Stress og udbrændthed.........................................................119 Håndtering af stress og udbrændthed.................................121 Opsamling............................................................................128 Efterskrift................................................................................129 Litteratur.................................................................................131 Stikord.....................................................................................137 Om forfatterne........................................................................141

I denne anden del af bogen tager vi fat på de mangeartede følelser, du som professionel kan opleve i arbejdet med mennesker. Ved hjælp af cases fra praksis samt øvelser præsenteres både velkendte følelsesmæssige udfordringer i arbejdet samt værktøjer til håndtering af disse følelser. De værktøjer, som præsenteres, er som tidligere nævnt primært inspireret af ACT og MBT. Kapitlerne er bygget op om tre forskellige hovedgrupper alt efter, hvem/hvad følelserne oftest rettes imod.

Kapitel 4 omhandler de følelser, der primært retter sig mod den anden (typisk de mennesker, vi arbejder for at hjælpe, kolleger, samarbejdspartnere m.fl.). Redskaberne i dette kapitel er primært inspireret af MBT. Kapitel 5 beskæftiger sig med følelser rettet mod dig selv som professionel, og her tager vi udgangspunkt i ACT-tilgangen.

Som nævnt i indledningen er denne opdeling kunstig. I praksis vil reaktionerne sjældent optræde individuelt, men snarere overlappe og påvirke hinanden indbyrdes. Ligeledes knytter de beskrevne redskaber og øvelser sig ikke udelukkende til den følelse, som afsnittet omhandler, men kan også ofte benyttes i andre sammenhænge. Betragt derfor resten af bogen som redskaber i en værktøjskasse, som du kan vælge at tage frem, hvor det giver mening for dig. Hvor du vælger at lægge skruetrækkeren i din personlige værktøjskasse, afhænger af, hvor du giver den sin plads.

60

DEL 2:

MED MIG SELV SOM REDSKAB – I RELATIONEN

Kapitel 4.

Følelser rettet mod den anden Når vi som professionelle arbejder med andre mennesker, er det som tidligere beskrevet helt naturligt og uundgåeligt at opleve forskellige følelser rettet mod disse mennesker. Det er en del af det at være menneske i interaktion med andre. I dette kapitel stiller vi skarpt på de følelser, der er rettet mod den anden person – typisk den, du forsøger at hjælpe eller lære noget, eller hvis udvikling du prøver at understøtte. Men følelserne kan også handle om samarbejdspartnere, kolleger, forældre til børn, du arbejder med, osv.

Inden vi går i gang, vil vi nævne, at du, imens du læser kapitlerne i denne del af bogen, muligvis vil føle en umiddelbar modstand over nogle af beskrivelserne. Måske vil du få lyst til at stoppe læsningen med den konklusion, at sådanne tanker og følelser ikke hører hjemme i professionel praksis. I så fald vil vi bede dig huske på, at idéen til denne bog opstod, fordi vi oplever et tabu om visse almindeligt forekommende følelser hos professionelle – og når vi bliver præsenteret for tabuer, er det normalt at opleve umiddelbar modvilje. Derfor vil vi gerne invitere dig til at stoppe op og undersøge de reaktioner, som du i første omgang får lyst til at tage afstand fra. Måske med lidt hjælp fra figur 3 (murmodellen, s. 23) til at definere, hvilke værdier der kunne være for dig i at læse videre.

Du vil sikkert også opleve, at der er forskel på, hvor meget (undgåelsen af ) de forskellige følelser fylder for dig. Hvis du f.eks. ikke oplever, at du har vanskeligheder ved at håndtere irritation og vrede, kan du måske benytte afsnittet til at understøtte din bevidsthed om, hvad det er, der hjælper dig i denne sammenhæng. Måske du kan benytte denne viden i forhold til udfordringer, du måtte have på andre områder. Måske anvender du undgåelse i langt højere grad ved andre følelser. Den første følelsesmæssige tilstand, vi vil tage fat på, er irritation og vrede.

61

KAPITEL 4.

Følelser rettet mod den anden

Irritation og vrede At blive irriteret og endda vred på de mennesker, vi arbejder med, kan de fleste af os nok nikke genkendende til. Et eksempel er en socialrådgiver, der er irriteret på en borger, som bliver ved med at ringe og spørge om det samme gang på gang. Irritationen bliver til vrede en dag på kontoret, hvor den pågældende borger hæver stemmen, går helt tæt hen til socialrådgiveren og siger: »Du er en sæk, du kan ikke finde ud af noget!« I første omgang mærker socialrådgiveren angst. Hun oplever sig truet og er bange for, hvad borgeren kan finde på. Bagefter, da borgeren er gået, bliver hun vred. Hun føler, at hendes grænser er blevet overtrådt, og at hun har brug for at sige fra. På samme tid tænker socialrådgiveren dog, at hun er den professionelle, at det er hendes job at kunne klare det, og at borgeren jo ikke selv ved, hvad han gør ved hende, »han er bare så magtesløs«. Socialrådgiveren er i et dilemma om, hvordan hun skal få sagt fra uden at risikere at skubbe borgeren endnu længere væk (eller fremprovokere yderligere aggression) og ej heller at være dømmende eller definerende. Det er vigtigt for hende at reagere på en ordentlig måde som en rollemodel, der siger fra, løser konflikter og håndterer følelser.

I dette eksempel er socialrådgiveren bevidst om sine egne følelser. Hun mærker tydeligt, at det skifter fra angst til vrede. Ikke sjældent ligger den første opgave som professionel i at mærke og turde vedkende sig følelser af irritation og vrede. Nogle af os har en idé om, at vi som professionelle ikke må opleve vrede over for de mennesker, vi arbejder med – at det på en eller anden måde skulle være forkert eller uprofessionelt. For at kunne regulere og håndtere følelserne er det centralt først og fremmest at erkende, at de eksisterer. Det er en naturlig reaktion at få lyst til at sige fra og markere sine grænser, når man oplever, at de er blevet overskredet, og man er vred – og også at man kan komme til at (få lyst til at) gøre dette på måder, vi ikke vil definere som professionelle. Andre opfatter vrede som en naturlig reaktion: »Han skal også lære, hvad han gør ved andre mennesker, så jeg lægger ikke skjul på mine følelser over for ham. Når han går over grænsen, så er jeg meget tydelig og hæver stemmen«.

Vrede kan også opstå, når vi oplever forhindringer i vores arbejde (Sørensen 2009). Det kan f.eks. være, når vi ikke får tildelt de ressourcer, vi troede, vi ville (vi vender tilbage til reaktioner på rammerne for dit arbejde i kapitel 6). Når vi ikke når i mål med det, vi stræber efter. Når nogen gør noget, som

62

DEL 2:

MED MIG SELV SOM REDSKAB – I RELATIONEN

forhindrer os i vores planer. Rækken af eksempler er lang. Oplevelsen af forhindring og følelsen af vrede kan give os en handletendens til at konfrontere forhindringen (det kan f.eks. være en person) eller slå fast, at »jeg har ret, og de har ikke ret til at forhindre mig«.

Vrede opstår således ofte, når vi enten oplever, at vores grænser er blevet overskredet, eller når vi udsættes for en forhindring. Faren ved vrede er, at hvis vi handler spontant på den, kan vi komme til at optræde på måder, vi egentlig ikke ønsker. Vi kan f.eks. uforvarende overtræde andres grænser eller komme til at fremstå truende i stedet for respektfuldt at sætte grænser.

Måske handler vi på måder, der signalerer, at den anden er forkert. Vi kan komme til at handle primært ud fra vores egne følelser frem for det, der er på spil i det menneske, vi forsøger at hjælpe/udvikle/lære noget. Det er derfor essentielt at have redskaber til at håndtere irritation og vrede som professionel. Her er det vigtigt at indskyde, at vi selv ved værdibaseret handling kan komme til at støde den anden. Vi kan ikke kontrollere den andens reaktioner – kun bestræbe os på at handle værdibaseret.

Til at illustrere denne pointe kan vi tage afsæt i en situation, hvor børnehavepædagogen opdager, at Vilas på 5 år står og kaster sten i toilettet.

Pædagogen bliver vred og går med raske skridt hen til Vilas og skælder ham ud med hævet stemme, spændte muskler og abrupte bevægelser. Vilas bliver overvældet følelsesmæssigt af pædagogens reaktion og reagerer med at råbe »Aaarrrrggggg« og slå ud efter pædagogen. Pædagogen bliver endnu mere vred og nærmest råber: »Nu stopper du!« Spørgsmålet er ikke, om Vilas’ adfærd er acceptabel eller ej. Det er den naturligvis ikke, og det skal vi lære ham. Men hvordan lærer han det? Han lærer det ikke ved, at man som omsorgsgiver bliver vred ligesom ham og råber. Vilas' følelsesmæssige intensitet er så høj, at det er svært for pædagogen at tale med ham om adfærden. Det bliver til en kamp og en udveksling af højintense følelser.

Alternativt kan den voksne hjælpe Vilas til at regulere sine følelser, når han ikke selv er i stand til det. Han kan indgå i samspil med ham, hvor begge har deres opmærksomhed rettet mod samtalen om det, der lige skete, og ikke mindst den voksnes italesættelse af Vilas’ impulser (»du synes vist lige, det var sjovt«) og udfordringen heraf (»det eneste, der skal i toilettet, er lort, tis og toiletpapir. Du må kaste med en bold udenfor, har du lyst til det?«).

Den voksne kan gang på gang hjælpe ham til at regulere sine følelser, når han ikke selv er i stand til det, og ikke mindst italesætte Vilas’ impulser (»du synes vist lige, det var sjovt«) – samtidig med at man som voksen udfordrer følelserne og holder fast i regler og normer (»det eneste, der skal i toilettet,

63

KAPITEL 4.

Følelser rettet mod den anden

er lort, tis og toiletpapir. Du må kaste med en bold udenfor, har du lyst til det?«). Groft skitseret lærer Vilas herved på sigt at regulere sine egne følelser og impulshæmme. Han lærer at overholde institutionens normer ved at føle sig inkluderet og tryg – det er det, som gør ham modtagelig for den kulturelt relevante viden, som det er, at man ikke kaster sten i toilettet.

Jo bedre vi som professionelle er i stand til at regulere vores egne følelser af irritation og vrede, desto bedre betingelser for udvikling og læring skaber vi for de mennesker, vi arbejder med. I forbindelse med håndtering af vrede er det således afgørende, at du træner din evne til at: • Regulere din vrede • Holde blikket på, hvilke følelser der er på spil i den anden person • Sige fra eller handle, når dine grænser overskrides.

Håndtering af irritation og vrede Som nævnt er det vigtigt i første omgang at være bevidst om, at du er irriteret eller vred. Øvelse 16 kan hjælpe dig til bedre at erkende disse følelser, når de opstår. ØVELSE 16

 Hvornår bliver du irriteret eller vred?

• Hvornår har du sidst været vred eller irriteret på dit arbejde?

• Hvordan mærkede du følelsen? Det kan enten være i din krop (hjertebanken, muskelspænding osv.) eller i dine tanker (»Nu er det nok, det vil jeg ikke finde mig i«, »Det kan ikke passe« osv.).

• Det er måske svært for dig at genkalde en episode. Det kan også være, at du ikke helt er klar over, hvordan du mærker det. Læg i løbet af den næste uge mærke til, om du bliver irriteret eller vred på arbejdet, og skriv ned, hvordan du mærker det.

• Hvad er det mere bestemt, der kan gøre dig vred på arbejdet? Er det f.eks., når nogen gør eller siger noget bestemt? Eller er det, hvis du får et bestemt indtryk af personen (f.eks. manglende samarbejdsvilje)? Hvilke tanker om personen får du ofte, lige inden du bliver vred (f.eks. »Han leger med mig« eller »Hun sidder jo og lyver«)? Hvis du bliver bevidst om, hvad der igangsætter din vrede, kan du nemmere opdage den, inden du reagerer.

64

DEL 2:

MED MIG SELV SOM REDSKAB – I RELATIONEN

Gå nu videre til øvelse 17, der er en refleksionsøvelse, som handler om situationer, hvor du føler, at dine grænser overskrides, eller hvor du oplever forhindringer i forbindelse med dit arbejde. ØVELSE 17

 Overvej en situation, hvor du oplevede, at dine grænser blev overtrådt, eller hvor du oplevede en forhindring. Hvad var det, den anden person gjorde eller sagde, som overskred dine grænser? Hvad bestod forhindringen i?

• Hvilke følelser havde du i det øjeblik, det skete? Følte du vrede og/eller andet?

• Hvilke følelser havde du bagefter? Følte du vrede og/eller andre følelser?

• Var du bevidst om dine følelser i øjeblikket?

• Hvad gjorde du for at markere dine grænser og sige fra? Hvad gjorde du for at overkomme forhindringen?

• Hvordan tror du, den anden person oplevede det, du gjorde eller sagde?

• Er du tilfreds med den måde, du fik sagt fra på?

• Hvordan vil du gerne sige fra næste gang?

Vrede og irritation er naturlige følelser i arbejdet med mennesker. I det følgende tilbyder vi dig flere redskaber, som sigter mod accept og professionel håndtering af andre følelsesmæssige tilstande.

Nu skal vi se nærmere på utålmodigheden.

Utålmodighed De fleste af os er engagerede i vores arbejde og anstrenger os for at skabe de resultater, vi ønsker. Sundhedsplejersken Pia, der hyppigt besøger en sårbar familie med en lille dreng på under et år, er blot et af utallige eksempler på en passioneret fagperson.

Pia gør alt, hvad hun kan, for at hjælpe forældrene til bedre at aflæse og tilpasse sig barnets signaler. »Hvad prøver baby mon at kommunikere til os, når han gør sådan?«, spørger Pia ofte forældrene. Forældrene er venlige og gør ligesom Pia deres bedste for at drage omsorg for deres dreng. Men det er svært for dem. Til trods for begge parters indsats kommer forandringen ikke, og drengen mistrives. Pia bliver utålmodig. Hun er klar over, at

65

KAPITEL 4.

Følelser rettet mod den anden

drengen ikke kan blive ved med at vente på forældrenes udvikling, hvilket forstørrer utålmodigheden. Utålmodigheden bevirker, at hun har svært ved at være til stede sammen med forældrene i deres proces, der hvor de er. Hun bliver irriteret og tænker ved sig selv: »Vi har været igennem det samme så mange gange, men hver gang er det som at starte forfra. Hvorfor lærer de ikke af de erfaringer, de har sammen med mig?« Følelser og tanker, der er velkendte i arbejdet med mennesker, når forandringen er svær at vente på eller få øje på. Pia siger til sin kollega: »Jeg tror ikke, jeg kan hjælpe dem.

Måske kan de bare ikke lære det. Det flytter ingenting«.

I kølvandet på utålmodigheden opstår ofte en række andre følelsesmæssige tilstande. Opgivenhed, håbløshed, magtesløshed og irritation er nogle af disse. Også tristhed og nedtrykthed kan pible frem. Pia indvier sin kollega i, hvordan hun har det med at komme i familien, og siger bl.a.: »Det er bare så tungt. Jeg er så træt, hver gang jeg går derfra«. Flere strategier kan bruges til at håndtere utålmodighed. Vi skal nu beskrive nogle af disse.

Håndtering af utålmodighed Når du opdager, at du er blevet utålmodig i dit arbejde, kan du med fordel træde et skridt tilbage og prøve at se sagen oppefra, udefra eller nedefra. Det kan du gøre ved brug af flere forskellige metoder. Vi vil nu dykke ned i en af disse. ØVELSE 18  Bemærk fremskridt, og dvæl ved det.

Metoden handler om at lægge mærke til, om der er sket ønskede forandringer indtil nu, og i så fald hvilke. Sæt dig godt til rette, eller løb dig godt til rette (enten alene eller sammen med en kollega), og forhold dig til følgende: • Tænk tilbage til den første kontakt med personen/familien. Hvilke fremskridt er der sket? Fremskridt kan være små, og forandringen meget lille, men der vil ofte være noget, som er lykkedes.

At stoppe op og forholde sig til, hvad der egentlig har ændret sig, siden I begyndte, kan give dig og jer en indsigt i, at der rent faktisk er sket noget – om end det måske ikke er meget. Det kan give dig fornyet energi, gåpåmod og interesse for sagen. At bemærke fremskridt er ikke det samme som at være blåøjet og naiv og at se det hele i et rosenrødt lys. Der er fortsat

66

DEL 2:

MED MIG SELV SOM REDSKAB – I RELATIONEN

vanskeligheder og en masse, der kan blive endnu bedre, men det udelukker ikke, at man på samme tid holder fast i de små succeser. Under øvelsen får Pia øjnene op for, at forældrene under fri leg med deres søn faktisk er blevet bedre til at følge deres søns initiativer.

Utålmodighed kan forebygges ved at afstemme mål i begyndelsen af indsatsen (at arbejde med fælles mål optimerer i det hele taget indsatsen – se f.eks.

Duncan et al. 2010). Nedenstående øvelse kan hjælpe dig hertil. ØVELSE 19

 Hvilke mål og drømme har personen selv?

Et andet aspekt i at se det hele lidt fra oven er at stille skarpt på, hvilke forandringer personen egentlig selv ønsker. Det er muligt, at din utålmodighed skyldes, at de mål, du arbejder hen imod, i højere grad er dine end den andens.

I den situation er det svært at bidrage til forandring. Spørg dig selv (eller den anden): • Hvad er hans/hendes/deres mål?

• Hvilken forandring ønsker han/hun/de?

• Er det mit projekt eller vores fælles projekt?

Det går igennem øvelsen op for Pia, at hun egentlig ikke er helt sikker på, hvad forældrene arbejder hen imod – og om de to forældre ønsker den samme forandring. Hun beslutter sig for at tale med dem om det. Det er også muligt, at den måde, Pia har tilgået familien, og de metoder, Pia har benyttet, simpelthen ikke egner sig til denne familie, hvor de er lige nu. Det er værd at overveje, når forandringen lader vente på sig: »Hvad kunne jeg selv gøre anderledes?« Her slutter vores blik på utålmodigheden, og vi skal nu se nærmere på, hvordan skuffelse og svigt kan opstå i professionel praksis.

Skuffelse og svigt En lærer, Gerda, er skuffet over sine elever, som på trods af formaninger og dialog alligevel ikke »opfører sig ordentligt«, når de skal have vikar. Gerda har gjort sit for at forberede klassen, hun er stolt af sin klasse og føler et vist ansvar for, hvordan de gebærder sig, når hun ikke er til stede. Hun håber og

67