Med hjerne og hjerte uddrag by Frydenlund

Helle Krogh Hansen & Else Marie Rasmussen

Med hjerne og hjerte â&#x20AC;&#x201C; om aktionsforskning, lĂŚring og praksisudvikling

Frydenlund

Med hjerne og hjerte – om aktionsforskning, læring og praksisudvikling © Frydenlund og forfatterne 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN 978-87-7118-987-2 Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Korrektur: Jan Masorsky Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold

Kapitel 1: Aktionsforskning med hjerne og hjerte 9 1.1. Bogens baggrund, formål og særlige kvaliteter 1.1.1. Bogens målgrupper og indhold 1.2. Hvem, hvad og hvorfor i aktionsforskning 1.2.1. Nogle tommelfingerregler 1.3. Tak, fordi vi fik muligheden

9 11 13 15 16

Kapitel 2: Forskning, udvikling og læring – aktionsforskning 18 2.1. Forskning, udvikling eller læring?

2.1.1. Forskning

2.1.2. Anerkendende forskning

2.1.3. Forskning eller udviklingsprojekt?

2.1.4. Læring

2.2. Aktionslæring og aktionsforskning

2.3. Kvalitet i aktionsforskning

2.3.1. Tre principper for kvalitet

2.3.2. Etik i forskning

2.4. Når man undersøger egen praksis og kombinerer metoder

2.4.1. Nærhed og distance

2.4.2. En kombination af metoder

2.5. Analysetraditioner

2.5.1. En hermeneutisk tilgang

2.5.2. Den hermeneutiske cirkel

Kapitel 3: Kontekst, kærlighed og kritik 48 3.1. Forstå konteksten 3.1.1. Institutionstype og stedets særpræg

49 51

3.1.2. Profession og praksis 3.2. Sundhedsfremme som faglig kontekst og værdi

54 55

3.2.1. Sundhedsfremmebegrebet

3.2.2. Aaron Antonovskys teorier om sundhedsfremme

3.2.3. OAS, salutogenese, patogenese

3.2.4. Hverdagsliv med sundhedsfremme og kreativitet

3.2.5. Ellens fortælling

3.3. Socialpædagogik som faglig kontekst og værdi

3.3.1. En socialpædagogisk tilgang i praksis

3.3.2. At undersøge en socialpædagogisk praksis

3.3.3. Karens fortælling

3.4. Kærlighed og kritik

Kapitel 4: Kulturspor og kernekvaliteter 81 4.1. Virkningsteori som undersøgelsesredskab

4.1.1. Virkningsteori

4.1.2. En virkningsteori beskrevet ved talemåder og metaforer

4.1.3. H vad kunne vi konstatere med vores undersøgelse af virkningsteorien? 88 4.2. En undersøgelse af værdier og pejlemærker

4.2.1. A rtefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser: Scheins organisations- og kulturteori

4.2.2. Værdibaseret ledelse

4.2.3. Birgits fortælling

4.3. En undersøgelse af kernekvaliteter

4.3.1. Ofmans teori om kernekvaliteter

4.3.2. En workshop om kernekvaliteter

103

4.3.3. Lederens værdier og pejlemærker

109

4.4. E n undersøgelse af styrker, svagheder, udfordringer og trusler

112

4.4.1. En SWOT-analyse

113

4.4.2. Afholdelse af en SWOT-workshop

115

4.4.3. Uddrag af resultater af SWOT-analysen

116

4.4.4. Lenes fortælling

125

4.5. Afsluttende om tilgange og metoder i undersøgelse af kultur og kernekvaliteter 6

128

Kapitel 5: Perspektiver på profession og praksis 132 5.1. Individuelle interviews med fagprofessionelle

133

5.1.1. Om at udføre interviews

133

5.1.2. Alle fagprofessionelle kan være med til at interviewe

134

5.1.3. Analyse og tolkning af interviews

135

5.1.4. U ddrag af undersøgelsesresultater: motivation, identitet, samarbejde og kreativitet

137

5.1.5. Ries fortælling

155

5.1.6. Lenas fortælling

157

5.2. Interviews med pårørende 5.2.1. Individuelle interviews og interviews i fokusgrupper

160 160

5.2.2. U ddrag af undersøgelsesresultater: samarbejde, inddragelse, følelser og tillid

162

5.2.3. Kims fortælling

172

5.2.4. Bettys fortælling

176

5.3. Interviews med frivillige

178

5.3.1. Frivillige til glæde og gavn

178

5.3.2. Interviews med frivillige

180

5.3.3. U ddrag af undersøgelsesresultater: fællesskab, nytte og vanskeligheder 5.3.4. Simons fortælling 5.4. Afsluttende om tilgange og metoder i interviews

181 184 185

Kapitel 6: Narrativer og praksisfortællinger 188 6.1. En frugtbar metode

189

6.2. Narrativer

190

6.3. Praksisfortællinger

193

6.3.1. Om praksisfortællinger

193

6.3.2. Praksisfortællingerne i vores aktionsforskning

195

6.4. Metoder i analyse af narrativer og praksisfortællinger 6.4.1. Analyse af Ritas fortælling om fælles handling

197 197

6.4.2. A nalyse af Karinas fortælling om at have et godt forhold til de pårørende 6.5. Forslag til arbejdsspørgsmål til praksisfortællinger 6.5.1. Arbejdsspørgsmål til Ritas og Karinas fortællinger

209 216 216

6.5.2. Arbejdsspørgsmål til bogens øvrige praksisfortællinger

218

6.5.3. Oversigt over bogens praksisfortællinger

220

Kapitel 7: Projektet er afsluttet, og hvad så? 221 7.1. Her står man så …

221

7.2. Afslutningsvis

227

Litteratur 228

Kapitel 1

Aktionsforskning med hjerne og hjerte

1.1. Bogens baggrund, formål og særlige kvaliteter Man skal have både hjerte og hjerne. (Kis)

Tilbage i slutningen af 2012 etablerede Horsens Kommune et aktionsforskningsprojekt ved en specialenhed og et dagcenter for mennesker med demens. Projektet, der blev iværksat i et samarbejde med Aarhus Universitet, forløb over 1½ år og gav gode resultater, og det har efterfølgende været afsæt for en række udviklingsforløb for mere end 650 medarbejdere i Horsens Kommune. Herudover er det på forskellig måde blevet formidlet bredt i Danmark. Der har været efterspørgsel efter rapporten fra projektet, og der er stadig stor interesse for udviklingsforløb, som er baseret på projektet. Derfor har vi nu skrevet denne bog med det formål at hjælpe andre fagprofessionelle, ledere, konsulenter og forskere gennem et forløb, hvor en praksis undersøges og udvikles gennem aktionsforskning og -læring. Den oprindelige plan gik ikke ud på at udføre aktionsforskning. Kommunen havde defineret opgaven som et praksisbaseret og anvendelsesorienteret projekt, der skulle undersøge, dokumentere, videreudvikle og formidle de gode resultater på plejecentret Boller Slot, som blev lukket i januar 2012, og derefter på Slotsgården og Rosenkrantz, som er det sted, beboere og personale flyttede hen efter lukningen af Boller Slot.

Kapitel 1

Kort før projektets egentlige start besluttede vi (Else Marie Rasmussen, som var projektleder, og Helle Krogh Hansen, som var forsker på projektet), at projektet skulle gennemføres som aktionsforskning. Denne tilgang var oplagt, fordi projektet udsprang af praksis og skulle være handlings- og forandringsorienteret, og fordi det skulle udføres med en lærende og anerkendende tilgang med involvering af samtlige medarbejdere og med et nært og ligeværdigt samarbejde mellem praktikere og forsker. I projektet kombinerede vi en række forsknings- og udviklingsmetoder. Dette gav os mulighed for at opnå viden på forskellige måder og med forskellige forskningskvaliteter. Desuden – og det var måske det vigtigste – gav viften af metoder flere forskellige muligheder for aktivt at involvere mange af de fagprofessionelle, de pårørende og frivillige samt studerende og ledelsen. På en lidt frisk måde kan man sige, at projektet både havde forskningens systematik og praktikkens konkrete håndgribelighed. Bogen præsenterer en akademisk grundighed med en gennemskuelig systematik og med reference til teorier og anerkendte forskningsmetoder. Samtidig har vi tilstræbt at skrive klart og forklarende. Bogen er bygget op om konkrete erfaringer, så læseren kan blive inspireret og helt konkret kan se, hvordan vi har anvendt teorier og metoder. Dette er en af de ting, der adskiller bogen fra en del metodebøger, hvor man kan finde teorier og modeller, der kan være både interessante og relevante, men hvor man ofte mangler at se dem koblet til konkrete og realiserede eksempler på fremgangsmåder, modeller og resultater. En del af bogens indhold stammer altså fra vores egen aktionsforskning og bygger på et fællesskab og samarbejde med fagprofessionelle, pårørende, ledelse og studerende. Bogen er dog ikke skrevet i dette praksisfællesskab. Den er helt og holdent vores ansvar. Bogens titel er hentet direkte fra et interview med en social- og sundhedsassistent. Titlen illustrerer meget præcist det nok væsentligste omdrejningspunkt i de fagprofessionelles fortællinger om deres dagligdag, nemlig at de arbejder med både hjerte og hjerne. Det er dog ikke kun de fagprofessionelles praksis, der skal udføres med hjerne og hjerte, sådan som de gør det på Slotsgården og Rosenkrantz. Det skal aktionsforskning også.

Aktionsforskning med hjerne og hjerte

1.1.1. Bogens målgrupper og indhold Som nævnt ovenfor præsenterer bogen et konkret aktionsforskningsprojekt med udfoldelse af de teorier og metoder, der er anvendt. Denne aktionsforskning fandt sted inden for ældreområdet, men bogen kan give inspiration og metodevejledning til fagprofessionelle, ledere, forskere og konsulenter inden for alle velfærdsområder. Bogen kan desuden bruges som inspiration til konsulenter, vejledere og undervisere i uddannelser, der retter sig mod ældreområdet og lignende. Dette gælder især bogens praksisfortællinger, som vi præsenterer forskellige steder i bogen og samler op på i kapitel 6, der handler om teorier og metoder i praksisudvikling ved hjælp af narrativer og praksisfortællinger. Kapitel 2 udfolder begreberne ’forskning’, ’udvikling’ og ’læring’. Formålet er at inspirere til praksisudvikling gennem forskning eller gennem et mindre ambitiøst udviklingsarbejde, som kan gå hånd i hånd med det daglige arbejde. Afsnittet om læring introducerer nogle centrale læringsbegreber og forklarer, at aktionsforskning skaber læreprocesser, som er vigtige og givende, men somme tider også svære og besværlige. Anden del af kapitlet går mere i dybden med aktionslæring og aktionsforskning og præsenterer fem principper for kvalitet samt et afsnit om opmærksomhedspunkter, når man undersøger egen praksis. Bogen foreslår, at man arbejder med en hermeneutisk analysestrategi, og giver en håndgribelig og enkel beskrivelse af denne arbejdsform. Kapitel 3 handler primært om konteksters betydning i aktionsforskning og præsenterer konteksten for det projekt, bogen bygger på. I denne sammenhæng præsenterer vi en model til analyse af kontekster og giver en relativt fyldig beskrivelse af det, vi specifikt omtaler som en faglig kontekst, dvs. de faglige forståelser og tilgange, der former en undersøgt praksis. På Slotsgården og Rosenkrantz, hvor vi udførte vores aktionsforskning, er den faglige kontekst karakteriseret ved en kombination af sundhedsfremme og socialpædagogisk praksis. Dette uddybes i særskilte afsnit. Kapitlet indeholder to praksisfortællinger. Kapitel 4 handler om, hvordan vi har undersøgt kultur og kvaliteter i de fagprofessionelles praksis samt i ledelsesstilen. Kapitlet beskriver vores undersøgel-

Kapitel 1

se af de fagprofessionelles antagelser om, hvordan deres praksis virker, samt hvordan vi har arbejdet med organisations- og kulturanalyse for at undersøge værdier og pejlemærker for de fagprofessionelle og for ledelsen. Kapitlet beskriver endvidere, hvordan vi har undersøgt kernekvaliteter og efterfølgende er gået i dybden med at undersøge styrker, svagheder og muligheder i disse kernekvaliteter og hvad der kan true kvaliteternes eksistens og fortsatte udvikling. Afslutningsvis vender vi tilbage til metodebeskrivelsen, samler op ved at trække nogle linjer tilbage til eksemplerne i kapitlet og giver nogle gode råd. Kapitel 4 indeholder to praksisfortællinger. Kapitel 5 beskriver, hvordan vi har arbejdet med interviews, og hvilke resultater vi kom frem til. Kapitlet indledes med nogle generelle betragtninger over at arbejde med interviews, hvorefter vi beskriver, hvordan vi har inddraget nogle af de fagprofessionelle i at foretage interviews af kolleger. I forlængelse af dette beskriver vi vores analysemetode og resultater. Kapitlet omhandler også vores fremgangsmåder og resultater af interviews med pårørende og frivillige. Afslutningsvis vender vi tilbage til metodebeskrivelsen, samler op ved at trække nogle linjer tilbage til eksemplerne i kapitlet og tilføjer nogle råd. Kapitlet indeholder fem praksisfortællinger. Kapitel 6 handler om, hvordan man kan arbejde med narrativer og praksisfortællinger, og forklarer, at denne fremgangsmåde er uhyre frugtbar, fordi man kan involvere praktikere på alle uddannelsesniveauer samt pårørende, frivillige og studerende. Man får inddraget deltagernes selvvalgte perspektiver på deres og kollegernes praksis og på betingelserne for den, og man får skabt et materiale, der ud over at være velegnet i forskning også er velegnet i undervisning, vejledning og formidling. Kapitlet afsluttes med forslag til analyseog arbejdsspørgsmål til praksisfortællinger og en samlet oversigt over bogens praksisfortællinger. Syvende og sidste kapitel runder bogen af med forslag til at komme i gang med aktionsforskning og -læring og til at vedligeholde den udvikling, man skaber.

Aktionsforskning med hjerne og hjerte

1.2. Hvem, hvad og hvorfor i aktionsforskning Aktionsforskning er forskning, der bliver udført i et nært samarbejde mellem praktikere og forskere, hvor man anvender forskningsmetoder på en meget praksisnær måde for at opnå en direkte og umiddelbar påvirkning af det område, man forsker i. Aktionsforskning fremmer en demokratisk dialog, den skaber en ’bottom-up-udvikling’, og den styrker deltagernes læring og ejerskab til den nye viden. Det vender vi tilbage til i kapitel 2, hvor vi uddyber teori og metode i aktionsforskning – her skal vi blot kort fastslå, at man i aktionsforskning undersøger og udvikler et praksisområde på en systematisk, involverende og lærende måde. Et aktionsforskningsprojekt kan involvere forskellige grupper af personer. Dette kan ske på forskellige måder og niveauer (Kildedal og Laursen 2012). Fagprofessionelle og andre grupper kan være med til at formulere de problemstillinger, spørgsmål og mål, der skal arbejdes med i forskningen. De kan være informanter, dvs. at de leverer de informationer, der skal arbejdes med i projektet. De kan også være med til at analysere og reflektere over materialet eller dele af det (empirien), der bliver indsamlet, og på den måde kan de direkte være med til at producere ny, forskningsbaseret viden. Herudover kan de afprøve ny viden og vurdere, om og hvordan denne viden på en konstruktiv måde kan påvirke praksis, og de kan omsætte den til rutiner i praksis. Forskeren er overordnet ansvarlig for design af projektet, for etikken i projektet og for at sikre, at resultaterne bygger på et kvalificeret metodisk og teoretisk grundlag. I vores aktionsforskningsprojekt involverede vi fagprofessionelle, pårørende, frivillige og ledelse samt et hold studerende og deres underviser. Vi kunne ikke direkte involvere beboere og brugere på Slotsgården og Rosenkrantz, da disse er mennesker med svære demenssygdomme, men i andre sammenhænge kan det være meget frugtbart at involvere brugere af det velfærdstilbud, man undersøger og ønsker at udvikle gennem sin aktionsforskning. Involvering kan f.eks. ske gennem interviews, hvor de nævnte grupper ikke bare er deltagere, som bliver interviewet, men deltagere, der udfører interviews. Fagprofessionelle kan interviewe hinanden. Pårørende og frivillige kan interviewe hinanden eller de fagprofessionelle osv. Man kan arbejde med korte interviews, hvor opgaven går ud på at stille to eller tre spørgsmål om meget afgrænsede emner. Omfang og indhold i sådanne interviews afgøres af, hvor

Kapitel 1

meget materiale man har brug for og kapacitet til at arbejde med. Hertil kommer etiske hensyn, som f.eks. betyder, at man skal være varsom med at foreslå interviewspørgsmål og temaer, hvor der er risiko for, at der bliver trådt ind over følsomme grænser, eller hvor anonymiteten kan blive brudt. Dette forhindrer ikke, at f.eks. frivillige kan interviewe hinanden om det gode og vanskelige ved at udføre frivilligt arbejde eller lignende. I kapitel 5 beskriver vi, hvordan vi selv har arbejdet med interviews. I vores aktionsforskning på Slotsgården og Rosenkrantz blev en del af analysearbejdet foretaget af fagprofessionelle sammen med os i nogle analysework shops. I andre tilfælde var fagprofessionelle involveret i at udvikle det empiriske materiale, mens det var os, der foretog analyserne. I ét tilfælde havde vi også et hold studerende med til at foretage analyser. Vi involverede ikke pårørende eller frivillige i selve analysearbejdet, men det ville have været muligt. Helle Krogh Hansen (2006) har i andre projekter arbejdet med korte film, som blev vist for forskellige grupper af fagprofessionelle (forskellige uddannelser, forskellige kulturelle baggrunde og køn) samt beboere, brugere, pårørende, forskere og undervisere inden for området. Disse film viste klip fra hverdagen på et plejecenter. Formålet var at undersøge, hvad forskellige grupper af personer hæftede sig ved i disse film, og hvordan deres drøftelser forløb, når de talte om filmen. I dette tilfælde var det egentlig deltagerne selv (deres perspektiver, holdninger mv.), som blev undersøgt, men man kan vælge at lade forskellige grupper af deltagere være med til at analysere den praksis, man undersøger og viser på billeder eller film (i lighed med Marte Meo-metoden, som mange fagprofessionelle er fortrolige med). På den måde bliver deltagerne medforskere og ikke de udforskede. Dette er gjort i en række forskningsprojekter. I et af disse har der endog været børn med til at analysere en film om en praksis, og i et andet projekt har børn selv filmet situationer fra deres hverdag og på den måde bidraget til projektet. Mulighederne er mange, uanset om man arbejder med interviews, film, praksisfortællinger eller andet materiale. Kort sagt: I aktionsforskning bruger forskere og praktikere hinandens viden og erfaring til at arbejde på en måde, hvor de anvender forskningens systematik og metoder til at samarbejde om at undersøge og udvikle en praksis. Somme tider er det både nemt og sjovt, fordi man arbejder med sit eget. Somme tider er det rigtig svært, fordi man arbejder med sit eget … Det er dét, bogen hand-

Aktionsforskning med hjerne og hjerte

ler om, men inden vi for alvor uddyber teorier og metoder, giver vi lige et par tommelfingerregler.

1.2.1. Nogle tommelfingerregler

Afklaring: Først og fremmest er det vigtigt, at projektets initiativtagere, projektejere, projektledelse og eventuelt styregruppe afklarer og afstemmer deres forventninger til projektet. Denne afklaring og afstemning af forventninger skal forebygge modstand, konflikter og skuffelser undervejs. Især er det vigtigt, at ejer, forvaltning og ledelse (eller hvem der står bag tilladelse og bevilling) har drøftet projektet grundigt, og at alle er indforstået med, at aktionsforskningen kan vise uventede og eventuelt ubehagelige resultater. Ligeledes skal der være klare aftaler om finansieringen og om formen på det produkt, der skal leveres.

Kommunikation: Projektets ansvarlige personer skal sørge for, at alle, som kan blive involveret, bliver godt orienteret om projektet. Dette skal ske både før, undervejs og bagefter. Man skal huske at indhente nødvendige og informerede tilladelser og samtykkeerklæringer, og man skal være meget opmærksom på eventuelle etiske udfordringer. Kommunikationen handler også om, hvordan man præsenterer sine resultater. De skal være praksisnære, men de må ikke hænge nogen ud eller bryde nogen form for tavshedspligt.

Tilpasning: Projektets design skal udformes, så det passer til den konkrete kontekst. Det vil sige, at man skal udforme en projektplan, som er realistisk både med hensyn til økonomi og menneskelige ressourcer. Ligeledes skal man vælge metoder, som passer til det sted, hvor aktionsforskningen skal udføres, og så længe man har et skarpt blik på forskningens kvalitet og etik, kan man tillade sig at være kreativ i sine undersøgelsesmetoder.

Involvering: Projektets ansvarlige personer skal sørge for at involvere og invitere alle, der bliver berørt af projektet. Nogle kan bidrage med informationer, andre kan deltage i selve forskningsarbejdet, og atter andre kan bidrage med interesse og løsning af praktiske opgaver. Så mange som muligt skal deltage aktivt – også de, der har holdninger, som ikke stemmer så godt overens med

Kapitel 1

holdninger hos projektets kernegruppe. Forskelle er vigtige, de skal respekteres og så vidt muligt ses som nyttige, konstruktive kilder.

Opdagelse: Aktionsforskning kan betragtes som en opdagelsesrejse, hvor man begiver sig ud i ukendt terræn. Rejsen næres af nysgerrighed, lyst til at lære og forstå, undersøge og finde nye veje. Gå fordomsfrit til værks og prøv at se med helt nye blikke på det, der ellers opleves som velkendt. Gør undren til en dyd og sørg for at føre en systematisk, grundig rejsedagbog.

Nyfortolkning: Aktionsforskningen fører – forhåbentligt – til nye forståelser og nye ideer. Der vil opstå nye fortolkninger af udfordringer, opgaver, roller, ansvar mv. Dette kan skabe ny arbejdsglæde og kreativitet, men også igangsætte krævende processer, som udfordrer og kan kræve en særlig indsats af såvel ledelse som den enkelte ansatte og hele gruppen, når man skal fastholde en udvikling, der er begyndt.

1.3. Tak, fordi vi fik muligheden Vi, bogens forfattere, oplevede det som et stort privilegium at være med i et projekt, der handlede om noget så vigtigt som omsorgen for nogle af samfundets svageste mennesker og om de ansatte, som skal varetage dette vigtige og vanskelige arbejde. Det var sjovt at være med i et godt arbejdsfællesskab. Det var en stor fornøjelse, at projektets teorier og metoder kom godt i spil med den praksis, det handlede om. Det var en stor glæde at samarbejde med mennesker, som er engageret i at undersøge deres egen praksis og i at være genstand for en undersøgelse. Det har også været et privilegium at få lov til at skrive denne bog om projektet. Derfor vil vi bringe en stor tak til Horsens Kommune, Hede Nielsens Fond, Inge og Asker Larsens Fond og Socialstyrelsen, som bidrog til finansieringen af projektet. Tak til fuldmægtig Knud Damgaard Andersen, som viste interesse for projektet og tillid til vores ideer. Tak til sundhedscenterleder Brita Aagaard, som var den væsentlige grund til, at projektet kom i gang. Tak til demenskoordinator Karin Christiansen og funktionsleder Susanne Rasmussen, som også gav deres opbakning til projektet, og til Malene Storgaard Jensen, som hjalp med administration. Tak til afdelingsleder, assisterende områdeleder Bente

Aktionsforskning med hjerne og hjerte

Falkenberg Juul, som har været en aktiv medspiller og sørget for, at medarbejderne på Slotsgården og Rosenkrantz kunne være med i projektet. Tak til professor Kirsten Lomborg, som besluttede, at Aarhus Universitet skulle gå ind i projektet. Tak til Anne-Sofie Gade Lybker og til Poul V. Thomsen for sparring og korrekturlæsning. Tak til pårørende, som bidrog med interviews og fortællinger. Tak til pædagogstuderende samt adjunkt Stephan Weise og lektor Susanne Idun Mørch fra VIA UC, som var involveret i arbejdet med analyse af praksisfortællinger. Sidst, men ikke mindst, tak til alle medarbejdere på dagcentret Rosenkrantz på Slotsgården for jeres indsats i projektet. Tak for jeres måde at være på.