Iben Danielsen og Anders Holt
MED SNUDEN I SPORET
En bog om politiets hunde
NYT DPIF
Med snuden i sporet. En bog om politiets hunde © Nyt DPIF, Iben Danielsen og Anders Holt 2018 ISBN 978-87-7216-055-9 (hardcoverudgave) ISBN 978-87-7216-054-2 (softcoverudgave) Korrektur: Torben Christiansen Tilrettelægning: Sæby Fotosats Omslagstilrettelægning: Caroline A. Madsen Forlagsredaktion: Keld Lund Jensen Grafisk produktion: Pozkal, Polen
Synspunkter og vurderinger, der kommer til udtryk i de enkelte udgivelser fra Nyt DPIF, udtrykker hverken Dansk Politiidrætsforbunds eller Politiets holdninger. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Nyt DPIF Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C post@frydenlund.dk www. nytdpif.dk Nyt DPIF – et forlag i Frydenlundgruppen
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Hunden som kollega, bedste ven, beskytter og støtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Carlo: En langlemmet lømmel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Danmarks bedste Birger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Samarbejdet med Max – du finder det ikke alene. . . 41 Arnold med den gamle sko. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Astons fornemmelse for sprængstof . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Luffe – narkohunden, som fandt rede penge. . . . . . . . . . 69 Dino fandt motorbenzin i køkkenet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Historien bag politiets hunde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Politihundesagen i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Politihundeskolen i dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Mentaltest sikrer de bedste politihunde. . . . . . . . . . . . 125 Onkel Bille på Kildegården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Hundens snude – og hvad den kan …. . . . . . . . . . . . . . . . 145 Tips fra politihunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Hvalpe på vej til politiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
Oskars tid hos Mette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Hunderacer i politiets tjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Hunde – til skade i tjenesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Kingo – den hurtigste hund i natten. . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Bastian døde i mosen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Hunden som magtmiddel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Ubådssagen
.............................................
213
Kriminalforsorgens hunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 Epilog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Tak til
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
228
Billedliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229
Patruljehunden Carlo
Portræt af en patruljehund
Carlo: En langlemmet lømmel Carlo er en schæfer på bare 13 måneder. Han træner hver dag for at blive patruljehund. Om en måned skal han igennem en godkendelsesprøve med sin fører på Politihundeskolen i Farum. Han sidder i bilens hundebur og er med på patrulje, men det er kun for at lære miljøet og udfordringerne at kende. Han må ikke indgå i arbejdet endnu, ikke før han har bestået prøven. Når der er pause i arbejdsdagen, så tager hans hundefører, Lars Hjort Olesen, ham med ud på træning. Han har haft Carlo i bare to måneder, og det kræver rigtig meget arbejde at socialisere og lære hunden at kende.
Allerede et team
Der er potentiale i Carlo. Han er sund og stor, og mulighederne i ham kan også måles på hans ivrighed og hans ønske om at arbejde. Carlo vil gerne arbejde, han vil så gerne gøre, hvad Lars vil have ham til og udfordrer ham til. Carlo er stadig bare en stor dreng, en langlemmet en af slagsen, som er ivrig efter at være med til alt det sjove. Når han går ved fod, så går han vitterlig ved fod. Han træder helt op foran Lars’ venstre ben og holder konstant øje med sin ”far”. Når Lars beder ham gå på plads ved venstre side, så sidder Carlo nærmest og læner sig op mod Lars ben.
23
Politihundefører Lars Hjort Olesen, Nordsjællands Politi
Og det er okay, den slags småjusteringer arbejder Lars senere med at få rettet til. For ved fod skal være ved fod, og plads skal være på plads. De opgaver skal sidde lige i skabet, når Carlo er færdiguddannet som gruppe 3- og siden gruppe 2-hund. Lars roser sin hund og lader sin hånd klappe og følge hundens øre. De to er allerede et team.
Sjovt at arbejde
”Lige nu handler det om Carlo og mig. Om, at vi lærer hinanden at kende. Jeg har for et par måneder siden måttet pensionere min gamle hund. Han var blevet gammel. Han hed Walter, selvfølgelig, og han var dygtig, meget selvstændig, og en gruppe 1-hund med speciale i gerningssteder. Min opgave nu er naturligvis at finde ind til Carlo og hans muligheder og ikke bare gentage, hvordan jeg trænede med Walter.” Der er brug for en blødere føring med den unge Carlo, som har et andet temperament. Lars Hjort Olesen respekterer, at han skal gå 24
individuelt til værks med sin nye hund. Carlos ører har tendens til at falde lidt ned, når han slapper af. Der er meget leg og glæde i ham, og det vil Lars gerne bevare i hunden. Det skal være sjovt at arbejde, og samtidig skal træningsformen være i orden. ”Jeg bruger meget tid på at ”sætte ham ind i kassen”. Altså at gøre ham klar til arbejdet. Jeg sørger for at få et øjebliks koncentration, for det er så vigtigt, at hunden er helt klar til at arbejde, før vi sætter i gang. Vi skal have så få misforståelser som muligt. En hund som Carlo skal om nogle få år kunne gå inde på Rådhuspladsen i København med tusindvis af mennesker og så udføre en opgave, mærke miljøet, søge et gerningssted uden hensyntagen til andre hunde, biler, mennesker, lyde og dufte. Når vi arbejder, så skal det være Carlo og Lars, og Lars og Carlo. Sådan.”
Stol på instinktet
Det er ti års erfaring med hundetræning i politiets tjeneste, der har givet Lars muligheden for at arbejde så sikkert med de mildere og blødere sider af hunden. Han har planer om, at også Carlo skal være en gruppe 1-hund, altså en hund med et speciale. Lige nu og i første omgang skal Carlo gøres klar til det daglige arbejde som patruljehund. Lars Hjort Olesen er knyttet til Nordsjællands Politi, og her er det hans opgave at deltage i koordinering af og planlægge træningen med politikredsens hunde. ”Hunden skal opnå en sikkerhed, så han stoler på sine instinkter. Han skal vide, at hvis han fejler, så er det min skyld. Så er det mig, som ikke kan læse ham rigtigt. For han kan det Han er født med det. Der ligger så meget i kropssproget, og det er det, jeg er ved at lære. Der skal også være plads til, at Carlo er ung og dum. Så arbejdet består af korte koncentrerede opgaver. Runderinger. Spor, afdækning, give hals, spring, indkald, apportering og magtanvendelse.”
25
Politihundefører Jesper Kronsell med bidedragt
26
Det var faktisk allerede, da Lars gik på Politiskolen, at en lærer foreslog ham, at jobbet som hundefører kunne være noget for den unge betjent. Det var rigtig set.
Vedkend dig din svaghed
”Jeg synes godt om den måde, vi arbejder på med hundene og med partneren og kollegerne. Vores vigtigste opgave er at kende os selv og kende vores svagheder, og endnu vigtigere, at vi vedkender os vores svagheder. Ser du dine udfordringer i øjnene, kender du dit eget og hundens stressniveau, så er du godt stillet i jobbet. Den grundige og ærlige evaluering, som vi bruger her kollegerne imellem, betyder meget for mig.” ”Sådan en dag som i dag, hvor vi træner fem hundeførere sammen, så støtter vi den ene af os i, at hans hund måske er lidt sløv og svær at få i gang med arbejdet. Patruljehundene skal jo kunne sætte ind uden opvarmning og forstå deres opgave lige fra begyndelsen. En anden observation kan være, at kollegaens næsten voksne hund ikke skal miste koncentrationen, men være på, når dens fører siger til den, at den skal.” ”I det her arbejde er der ikke så meget udenomssnak. Vi træner, og vi får lektier for hos hinanden. Lektien er, at du skal arbejde med den her udfordring, og hvis ikke man indser det, så snyder man kun sig selv. Vi taler om sidemandsoplæring, det er ligesom at stå i lære, hele tiden,” fortæller Lars Hjort Olesen.
Iklædt bidedragt og bideærmer
Lars er også uddannet figurant. Det er den person, som kaster sig ud i træningen med en bidedragt på, en tyk beskyttelsesdragt, som tjener to formål. Hunden kan lære at bide korrekt, og dragten beskytter figuranten mod bid. Ofte agerer figuranten en voldelig eller flygtende person, hvor det er nødvendigt at bruge hunden som magtmiddel. At blive figurant er en uddannelse i sig selv i politihunde-arbejdet. Og hver politihundekreds råder over nogle uddannede figuranter, 27
Patruljehunden Carlo
som optræder i bidedragt og med bideærmer. Til figurantens udstyr hører også en pisk, ikke for at give hunden pisk, men fordi den svirper og giver høje lyde fra sig. Ting, der skal være med til at aktivere hundens drifter og lære hunden at fokusere. Det er Carlos udfordring i dag. Han klarer opgaven tre gange. Han går ved fod. Han finder koncentrationen. Lars opildner hunden til at fokusere på ”tyven”. ”Tyven” løber og larmer, og det tænder byttedriften i hunden. Han får Lars’ melding om at indfange ”tyven”. Han løber. ”Tyven” løber. Han bider om armen og stopper tyven. Hvis ”tyven” står stille, så slipper hunden, og så gør Carlo konstant og bevogter lige op ad ”tyven”, indtil hundeføreren er fremme. Hvis ”tyven” løber, sparker ud eller slår, så må hunden igen fastholde og holde biddet, til Lars er fremme.
28
Belønning – en bidepølse
Efter de stressende og ophidsede minutter med bidearbejdet slapper Carlo af med sin belønning, en bidepølse. Lige så hurtigt han skal være klar til en opgave, lige så hurtigt skal han være afslappet igen. Lars roser sin hund, og for at vise Carlo, at han har udført opgaven korrekt, holder Lars i bidepølsen og ryster løs, mens Carlo hænger fast i den anden ende. Det er en del af rosen og resultatet, og det er også med til at få hunden til at slappe af igen og bevare glæden ved arbejdet. Carlo ligger lidt med bidepølsen, giver den et par rysteture, og så er han helt nede i gear igen. Det er bare en hverdag for en helt ny og kommende patruljehund. Rutinerne skal indøves, gang på gang. Politiets hunde skal være klar til en opgave med det samme, ofte lige fra bilens hundebur. Det hele skal være rutine. Det skal trænes konstant. Efter arbejdet kører Lars og Carlo hjem til Lyngby, hvor Lars’ familie med to små børn på seks og to år bor. Hunden indgår i familien, som enhver anden hund. Han er måske endda mere rolig og afslappet end mange andre familiehunde, mener Lars.
Hjemme på måtten
”Sådan en som Carlo er på arbejde og med i bilen i normalt de syv timer dagligt. Så når han er hjemme, så har han ikke det store behov for aktiviteter og leg. Han er træt efter en arbejdsdag med mange indtryk.” Carlo har allerede valgt Lars som sin primære sociale tilknytning. Familien er helt i orden, han har accepteret dem, og han er glad for dem. Men det er Lars, han er knyttet til, og det er Lars, han følger. ”Jeg har lagt mærke til, at efter sådan en lang dag på arbejde har Carlo allerede fra begyndelsen hjemme hos mig i familien valgt at ligge på måtten foran hoveddøren. Herfra kan han holde øje med familien, især holde øje med mig. Hvis jeg har tænkt mig at tage jakken
29
på, at gribe mine nøgler, eller jeg agerer en, der vil til at gå ud ad døren, så vil Carlo med på nye opgaver.”
Det er dit ansvar
”Hvis jeg skal skære det helt ud i pap, så er det vigtigste ved det her job, at du kan lide hunden. Det hjælper ikke, at du bare er glad for hunde, at den er køn og sød. Du skal virkelig vise interesse for den og for, hvad den indeholder. Du er og bliver dens primære kontakt. Dens liv og velbefindende er dit ansvar, og hvis det fungerer, så vil den gøre alt for dig. Men før den gør det, skal du hjælpe den med at finde det, den har i sig. For beslutningsfasen, den er din. Vejen, vi skal gå, den viser du, og så må du godt give hunden muligheder og frihed indenfor de rammer. Det er simpelthen det mest spændende arbejde at være hundefører, det tænker jeg faktisk hver dag,” siger Lars Hjort Olesen, Nordsjællands Politi.
30