Meditation og hjernen
Heinz Hilbrecht
Meditation og hjernen Gammel visdom og moderne videnskab
Frydenlund
Meditation og hjernen Gammel visdom og moderne videnskab 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-7118-107-4 Grafisk tilrettelæggelse: Aske Günther Andersen Omslagsdesign: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal, Polen Oversat fra tysk efter Meditation und Gehirn. Alte Weisheit und moderne Wissenschaft af Johannes F. Sohlman Authorized translation of the first German edition Hilbrecht, H. Meditation und Gehirn © 2011 by Schattauer GmbH, Stuttgart Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Forord Indledning Hvor kommer meditationen fra? Meditation i det moderne Europa At genkende den rette videnskab
7 9 12 16 19
Hjernen forandrer sig
25
Meditationens trin
31 33 35 36 39 40 42 45 47 48 49 50
Fordybelsens 1. trin Fordybelsens 2. trin Fordybelsens 3. trin Fordybelsens 4. trin Et mellemresultat Fordybelsens 5. trin Fordybelsens 6. trin Fordybelsens 7. trin Fordybelsens 8. trin Fordybelsens 9. og 10. trin Fordybelsestrinnenes natur
Den ubevidste tanke Forarbejdelse af følelser Den intuitive tanke Den store tomhed og det tredje øje Den sproglige tanke Findes der en fri vilje? Hjernen som netvÌrk
53 56 65 79 91 93 97
5
Gammel visdom - moderne videnskab Opmærksomhed og agtpågivenhed Qi og kundalini Nærdødoplevelser
Mulige farer for mediterende Lærere og elever Rusmidler: overflødige i 2.500 år Om at omgås det ubevidste Ført meditation og suggestion Regler for selvbeskyttelse
101 104 109 117 127 130 132 133 137 141
Meditation og sundhed
145
Meditationens praksis
151 153 157 160 162 164
At slå rødder mellem himmel og jord At styre åndedrættet At berolige tanker Afspænding “At leve i hvert åndedræt”
Hjernens forsyning Intuitiv ernæring Indkøb som meditation Ernæringens bestanddele Asien og Europa
166 167 170 170 176
Efterord
178
Litteratur
180 186 186 187 187
Internetadresser (især tyske) Hjælp ved spirituelle kriser Internetadresser på dansk Artikler på nettet 6
Meditationens trin
Meditationens veje er blevet fulgt og undersøgt opmærksomt gennem mindst 2.500 år. I de buddhistiske skrifter er Gautama Buddhas lære overleveret. Typisk gennemgår mediterende ni “fordybelsens” trin. De første fire trin opfattes endnu som forbundet med kroppen og kaldes for “vidensområdet”. De efterfølgende fem til otte trin er især kendetegnet af en åndelig udvikling og sammenfattes som “erkendelsesområdet”. Det niende trin er oplysningens trin, mens det tiende først kan opnås med døden og således befinder sig uden for videnskabens og i ideernes verden. En lang række mestre inddeler vejen til oplysningen i kun tre trin. Disse tre trin relaterer til personlighedens vej, til ens adfærd og til erkendelsen. Dalai Lama har skrevet en læseværdig bog (2003), som har dette som emne. Hans inddeling i tre trin er ikke i modstrid med de ni trin, som Buddha beretter om: For mediterende er perspektivskiftet indlysende, selv om et andet mål også kræver en anden synsmåde. De mediterendes ni trins-vej minder om barndommens og ungdommens udvikling, som præges af hjernens udvikling. En uhæmmet udvikling følges nemlig regelmæssigt af en hæmmende udvikling. Således opdager børn i 3-årsalderen deres egen og uafhængige personlighed og kommer i “trodsalderen”. De er åbenbart uhæmmet udviklet, idet det kendte “jeg vil ikke” praktiseres for enhver pris. Derved og efterfølgende lærer barnet at omgås sin nyerhvervede personlighed og opdager muligheder til at tilpasse dem til andre mennesker. Når barnet er fem år gammelt, er det kommet så langt i sin udvikling, at det med åbenhed og nysgerrighed udforsker verden, men allerede kender sit eget standpunkt og kan afgrænse det overfor andre mennesker. Begge skridt hører til en sund udvikling. Den arrige treårige viser netop, at de enkelte 31
udviklingstrin ikke altid er behagelige, men også at de er nødvendige. Børnelæger er meget opmærksomme på en udeblivelse af trodsfasen, fordi det er et tegn på, at der foreligger en forstyrrelse af den sunde udvikling. På samme måde foregår meditationens vej med de ni trin af fordybelse. Hvert trin består af to skridt og har en tilsvarende betegnelse. 1. intellekt og 2. logik: Efter ophobning af viden kommer oparbejdning og en erkendelse af regler. 3. forstand og 4. fornuft: Forståelsen erstatter følelserne, men har man forstået meget, risikerer man ofte at flyve for højt. Fornuften begrænser disse højdespring og påviser veje hinsides skematiske løsninger. Indtil her ophobes der først og fremmest viden, og man lærer at omgås den. De første fire trin af fordybelse svarer til grundtrinnet, dvs. grunduddannelsen på meditationens vej. Herefter følger fordybelsens højere trin: 5. intelligens og 6. intuition: Den rene forstand er analytisk, deler erkendelsens genstand op i enkeltdele og udforsker årsag og virkning. Intuitionen forarbejder delene som en “blok”, adskiller ikke delene kunstigt og begriber sammenhænge under samtidig anvendelse af følelser og værdier. 7. inspiration og 8. indsigt: Her ser man ind bag den enkeltes verden og opdager til sidst, hvad sanserne egentlig ikke længere er i stand til. Resultatet er 9. visdom, forstået som oplysthed.
32
Tabel 1: De ni fordybelsens trin i meditationen 1. trin
Intellekt
2. trin
Logik
3. trin
Forstand
4. trin
Fornuft
5. trin
Intelligens
6. trin
Intuition
7. trin
Inspiration
8. trin
Indsigt
9. trin
Visdom
Vidensområdet
Erkendelsesområdet
Oplysthedens område
Bag ved disse trin ligger der også trin bestående af træning af hjernen. Det bliver tydeligt, når man betragter følelser og oplevelser ved hvert trin nøjere. Den mediterende må være opmærksom på, at udgangspunktet er “trin nul”. At opnå det første trin udgør således i sig selv et vigtigt skridt på meditationens vej.
Fordybelsens 1. trin På fordybelsens 1. trin står en behagelig og usædvanlig kropsfornemmelse i forgrunden, som ofte beskrives som “henrivelse”. Kroppen opleves ikke mere som en påtrængende fornemmelse, men alligevel føles kropslige fænomener. Noget synes at strømme gennem kroppen, en rystelse, hårrejsende, en intensiv kriblen og varme opleves hyppigt. Det er, som om en sælsom energi har elektriseret kroppen. Henrivelse og lykkefølelse er de fremherskende følelser, både krop og sjæl bader tilsyneladende i dem. Udvendigt har den mediterende på dette trin lært at koncentrere sig. Koncentration og nysgerrighed belønnes af hjernen med signalstoffet (neurotransmitter) dopamin. Dette stof har stor betydning for vores krop, idet det er det afgørende signalstof for følelsen af lyst, glæde og lykke. Dopamin giver lyst til mere, men belønner også risikovilligheden på vejen mod det ukendte. Det ses mest ty33
deligt ved indtagelse af stoffer eller alkohol. De udløser nærmest øjeblikkeligt en flodbølge af dopamin. Den store trang, “det vil jeg have mere af”, fører ofte til afhængighed. Under meditationen opstår dopaminet langsommere, men efterhånden produceres der mere af det. De opnåede dopaminniveauer kan være forbavsende høje. Danske neurobiologer og medicinere (Kjaer et al. 2002) har målt dopaminniveauet og fordelingen i mediterendes hjerner og gengivet det som billede (PET-scanning). Dopaminniveauet lå op til 65 procent højere end normalt. Normalt optræder den slags niveauer kun ved svære hjernebeskadigelser som f.eks. ved udpræget skizofreni. Forskerne kunne imidlertid påvise en absolut sund psyke hos de mediterende. Dopaminet udløser heller ikke nogen stofpåvirkning hos de mediterende, og der opstår ingen afhængighed. Enhver kan afbryde sin meditationspraksis for længere tid eller helt opgive den, uden at der opstår abstinenser som ved alkohol- eller stofafhængighed. Til visse tider hører en midlertidig udsættelse af øvelserne endda med til meditationens normale vej. Der ligger øjensynligt sunde mekanismer i hjernen bag dette fænomen, der også regulerer og stabiliserer dopaminniveauet. Rusmidler overbebyrder systemet og fører til afsporinger. Eric Nestler og Robert Malenka (2004) har fremstillet det på en forståelig måde. Rusmidler udløser lynhurtigt og allerede ved første indtagelse et massivt dopaminudslip, og hjernen undertrykker derfor sin egen dopaminproduktion. Dette er årsagen til nedtrykthed og “tømmermænd” efter rusen. Ved meditation har kroppen tid nok og kan tilpasse sig og er ikke tvunget til abrupt at reagere på forandringerne i dopaminsystemet. Ikke desto mindre opleves fordybelsens 1. trin ofte netop straks og umiddelbart. Fornemmelserne minder om ekstremsportsudøveres “adrenalinflash”, og i realiteten øger dopamin også kroppens fysiske aktivitet via produktion af noradrenalin. Signalstoffet noradrenalin er velkendt, idet det også er afgørende for menneskelig aggressivitet. Dets virkning ligner “stresshormonet” adrenalins, mindre doser virker opkvikkende og øger foretagsomheden. Den nysgerrighed, som 34
belønnes af dopamin via lystcentret, har også brug for en kropslig assistance. Den, som nysgerrigt begiver sig ud i det ukendte, skaffer sig informationer, optager kontakt med andre mennesker, løber samtidig også en risiko. Her er det nødvendigt med en vis portion positiv aggressivitet, og det understøtter noradrenalinet. Kroppen reagerer desuden på noradrenalin med en øget blodgennemstrømning i mave og nyrer. Denne virkning kendes af dem, der i Kina eller Japan har lært at kontrollere deres qi (chi). Det er antageligt dopamin- og noradrenalinvirkninger, der er årsag til denne sælsomme livskraft, og som opleves som en stor varme. Man ved fra udøvere af denne praksis, at qi registreres næsten som et lynnedslag, når de mediterende opnår kontrol med den, men der findes ingen videnskabelig forskning om emnet. Sandsynligvis overskrides der her visse grænseværdier. Fra kampsportens verden ved man fra gammel tid, at qi mobiliserer kroppens styrke, når den ved hjælp af udførelsen lader sig styre. Ofte forsvinder denne evne midlertidigt for kun at videreudvikle sig stødvist. Først efter yderligere øvelser “flyder qi” og kan planlægges og lader sig styre i kroppen. Den mediterende oplever på dette trin, at egne følelser kan opstå ud fra ham eller hende selv, hvilket er en helt basal erfaring. Førhen oplevede man følelser, som havde de årsag i en kontakt med verden: “Jeg bliver ophidset over noget”, “jeg føler glæde ved noget”. Nu opstår der pludselig stærke følelser kommende ud fra ens indre og uden ydre anledning. Hvordan skal man vurdere disse følelser i hverdagen?
Fordybelsens 2. trin På dette trin lærer den mediterende at komme videre fra “rusen”, som han blev indført i på 1. trin, til de dybere følelser. Glæde, lykke og salighed er mere vedvarende og behageligere end en rus. Udtrykt som et billede: Den hjertelige latter bliver til et stort og lykkeligt smil. Nu lærer den mediterende at koncentrere sig i længere tid og at fordybe sig. På det 2. trin kan det allerede vare i op til en halv time. Den, der ikke mediterer, kan kun i sjældne tilfælde fuldt ud sætte sig 35