Mentaliseringskompetence uddrag

Maja Nørgård Jacobsen og Michael Adam Cho Guul (red.)

MENTALISERINGSKOMPETENCE – i professionel praksis med børn, unge og familier

Frydenlund

Mentaliseringskompetence – i professionel praksis med børn, unge og familier 1. udgave, 1. oplag, 2015 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-462-4 Forlagsredaktion: Louise Thaarup Dam Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Omslagsgrafiker: Christel Ejlersen Grafisk produktion: Balto, Litauen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Forord........................................................................................................................ 12 Om redaktørerne...................................................................................................... 13 Om forfatterne.......................................................................................................... 14 Indledning................................................................................................................. 17 Bogens inddeling.................................................................................................. 19

DEL I: INTRODUKTION TIL MENTALISERING Kapitel 1: Hvad er mentalisering?.......................................................................... 23 – ved Maja Nørgård Jacobsen Definition af mentalisering................................................................................. 23 Mentalisering mellem behandleren Charlotte og drengen Kurt................. 25 Ikke-mentalisering mellem behandleren Charlotte og drengen Kurt........ 26 Beslægtede begreber til mentalisering............................................................... 26 Mentaliseringens fire dimensioner..................................................................... 28 Dimensionen automatisk-kontrolleret.......................................................... 28 Dimensionen selv-anden............................................................................... 30 Dimensionen kognitiv-affektiv...................................................................... 31 Dimensionen indre-ydre................................................................................ 32 Mentaliseringssvigt.............................................................................................. 33 Afsluttende bemærkninger.................................................................................. 37 Kapitel 2: Hvorfor er mentalisering vigtig?.......................................................... 39 – ved Maja Nørgård Jacobsen Blind for sind – hvordan ville det være, hvis du ikke kunne mentalisere?......................................................................... 39 Mentalisering giver mening til adfærd............................................................... 41 Mentalisering bygger bro..................................................................................... 43 Tilknytning og relationer.................................................................................... 45 Regulering af følelser .......................................................................................... 46 Selvforståelse........................................................................................................ 47 Mentalisering i en professionel praksis.............................................................. 49 Mentalisering i familien – et eksempel fra familiehuset............................. 49 Afsluttende bemærkninger.................................................................................. 51 

5

Kapitel 3: Mentalisering i et hjerneperspektiv..................................................... 53 – ved Michael Adam Cho Guul og Maja Nørgård Jacobsen Det neurologiske grundlag for mentaliseringsevnen........................................ 53 Hjernens udvikling – betydningen af tilknytning............................................. 55 Eksekutive funktioner og mentalisering............................................................ 57 Spejlneuroner og mentalisering.......................................................................... 58 Ikke-spejlende spejlneuroner medfører ikke-mentalisering....................... 59 Afsluttende bemærkninger.................................................................................. 60 Kapitel 4: Mentalisering og psykisk lidelse – med primært afsæt i emotionel ustabil personlighedsstruktur............................................................. 61 – ved Jonatan Jonsson og Michael Adam Cho Guul Om integration af præmentaliserende modi..................................................... 62 Mangelfuld mentalisering ved emotionel ustabil personlighedsstruktur........ 63 Forstyrrelsens symptomatologi og neurale kodning......................................... 64 Nedsat impulsstyring........................................................................................... 65 Andre symptomer ved emotionel ustabil personlighedsstruktur.................... 66 Behandlingsvej med fokus på forbedret mentalisering..................................... 68 Afsluttende (mentaliserende) bemærkninger.................................................... 70

DEL II: DEN MENTALISERINGS­BASEREDE TILGANG Kapitel 5: Mentaliseringsbaseret terapi til familier............................................ 73 – ved Maja Nørgård Jacobsen Baggrund.............................................................................................................. 73 Hvorfor have fokus på mentalisering i familiebehandling?.............................. 74 Struktur og form.................................................................................................. 75 En mentaliserende indstilling............................................................................. 77 Mentaliseringsbordet........................................................................................... 78 Nysgerrighed og en ikke-vidende indstilling............................................... 79 At holde balancen(-erne)............................................................................... 79 At udfordre ikke-mentalisering .................................................................... 80 At understrege mentalisering ....................................................................... 81 Mentaliseringscirklen.......................................................................................... 82 Læg mærke til og navngiv.............................................................................. 82 At tjekke.......................................................................................................... 82 Mentalisér øjeblikket...................................................................................... 83 Generalisér og overvej forandring................................................................ 83 6

Afsluttende bemærkninger.................................................................................. 84 Kapitel 6: Mentaliseringsbaseret pædagogik........................................................ 85 – ved Maja Nørgård Jacobsen Hvad er pædagogik?............................................................................................ 85 Kulturel-relevant viden – Emil og Lone på børnehjemmet Halstlund............................................... 86 Den pædagogiske proces................................................................................ 87 Epistemisk tillid ................................................................................................... 88 Den unge fyr Tue og pædagogen Klaus........................................................ 92 Mål og midler i mentaliseringsbaseret pædagogik............................................ 94 Marie på opholdsstedet Bøgetræet..................................................................... 94 At se bag om adfærden........................................................................................ 95 Om at regulere følelser – både dine egne og andres......................................... 96 Ydmyghed............................................................................................................. 97 Normer og konsekvenser..................................................................................... 98 Humor og ironi.................................................................................................. 101 Afsluttende bemærkninger................................................................................ 102 Kapitel 7: Mentaliseringsværktøjer...................................................................... 103 – ved Maja Nørgård Jacobsen Formålet med mentaliseringsværktøjerne....................................................... 103 Mentaliseringstrappen....................................................................................... 104 Hvordan gør man?........................................................................................ 105 Behandleren Palle og den unge kvinde Christina...................................... 107 Mentalisér din kollega....................................................................................... 109 Udforskning af mentale tilstande................................................................ 110 Samtalens struktur........................................................................................ 112 Plejemoderen Bente og Viktor på fem år.................................................... 114 Find din zone for nærmeste udvikling............................................................. 115 Refleksion...................................................................................................... 115 Mål................................................................................................................. 116 Mentaliseringsbaseret kriseplan....................................................................... 116 Forventninger............................................................................................... 117 En mentaliserende indstilling...................................................................... 117 Hvordan gør man?........................................................................................ 118 Reflektér og reparér............................................................................................ 119 Mentaliseringsdetektiven ............................................................................ 121 

7

Udforskning af mentale tilstande før-under-efter...................................... 122 Brug værktøjerne med omtanke i nuet............................................................ 123 Afsluttende bemærkninger med opfordring.................................................... 124 Kapitel 8: Udredning af mentaliseringsevne...................................................... 127 – ved Maja Nørgård Jacobsen Et arbejdsværktøj............................................................................................... 127 Udredning af mentaliseringsevne som en forældrekompetence.................... 129 Hvordan udredes mentaliseringsevne hos forældre?................................. 130 Adult Attachment Interview (AAI) og Reflective Functioning Scale (RFS)............................................................. 130 Adult Attachment Interview........................................................................ 130 Reflective Functioning Scale........................................................................ 131 The Reading the Eyes in the Mind Test (RMET)....................................... 132 Udredning af mentaliseringsevne hos udsatte børn og unge......................... 133 Hvordan udredes mentaliseringsevne hos børn og unge?........................ 134 Reflective Functioning Questionnaire – Youth Version (RFQ-Y)............ 134 Child Attachment Interview (CAI) og Child Reflective Functioning Scale (CRFS)................................................ 135 The Mentalizing Stories for Adolescents (MSA)........................................ 135 Hvilke dimensioner ved mentalisering måler de enkelte redskaber?............ 137 Tegn på god mentaliseringsevne ...................................................................... 138 Tegn på dårlig mentaliseringsevne................................................................... 139 Casebeskrivelse................................................................................................... 140 Indhold.......................................................................................................... 140 Varsomhed.................................................................................................... 141 Inspiration til spørgsmål i forbindelse med caseformulering................... 141 Et uddrag af en casebeskrivelse................................................................... 141 Status quo-forbehold......................................................................................... 142 Afsluttende bemærkninger................................................................................ 142

DEL III: MENTALISERING I SOCIAL­PÆDAGOGISK PRAKSIS Kapitel 9: Når børn og unge oplever traumer – et neurosekventielt perspektiv.......................................................................... 145 – ved Jesper Birck, Maja Nørgård Jacobsen og Michael Adam Cho Guul Typer af traumer................................................................................................ 146 Traumer vs. traumatiseret............................................................................ 147 8

Om traumers korrelation ............................................................................ 147 Den akutte reaktion på at opleve et traume – aktivering af stressrespons............................................................................. 149 Reaktionsmønstret hyperarousal................................................................. 150 Reaktionsmønstret dissociation.................................................................. 151 Hvordan påvirker udviklingstraumer barnets udvikling? ............................. 153 Dysregulering og tilpasning for overlevelse............................................... 155 Uforudsigelige stressresponser.................................................................... 156 Oplevelser indlejres i nervesystemet........................................................... 157 Intimitetsbarriere.......................................................................................... 158 Afsluttende bemærkninger................................................................................ 159 Kapitel 10: Mentaliseringsbaseret pædagogik på et opholdssted ................... 161 – ved Rikke Tomra Engberg og Maja Nørgård Jacobsen Projekt mentaliseringsbaseret pædagogik........................................................ 161 Hvorfor har vi valgt mentaliseringsbaseret pædagogik?................................ 162 Hvordan gør vi?.................................................................................................. 164 En mentaliserende indstilling i praksis....................................................... 165 Et eksempel fra dagligdagen........................................................................ 167 Et fælles normsæt......................................................................................... 168 Hvilke udfordringer oplever vi?........................................................................ 169 Hvordan er man rammesættende og mentaliserende?.............................. 170 Når barnet flytter ind.................................................................................... 171 Mentalisering i grupper af børn og unge.................................................... 172 Mentalisering i samarbejdet med andre professionelle............................. 173 Afsluttende bemærkninger................................................................................ 174 Kapitel 11: En mentaliseringsbaseret tilgang i arbejdet med plejefamilier................................................................................................... 175 – ved Tine Gasberg, Sussi Falther Kloster, Mirja Laubek og Lea Tranberg Valget af en mentaliseringsbaseret tilgang....................................................... 175 Mentaliseringsbaseret supervision af plejeforældre........................................ 176 Plejeforældre til plejebarnet Ole.................................................................. 176 Mentaliseringsværktøjer til brug i supervisionen...................................... 178 Supervisors mentaliseringsværktøjer til egen brug......................................... 181 Efterskrift – en beretning fra to plejeforældre om, hvordan de bruger mentalisering..................................................................... 182



9

Kapitel 12: Integrated Children’s System (ICS) i et mentaliseringsperspektiv................................................................................ 189 – ved Maja Nørgård Jacobsen og Henrik Toftgaard Hvad er ICS?....................................................................................................... 190 ICS i det socialpædagogiske arbejde................................................................ 192 Udformning af statusrapporter.................................................................... 192 Fokuspunkter................................................................................................ 196 Formidling af statusrapporten..................................................................... 197 Mentalisering og ICS......................................................................................... 198 Kritiske perspektiver på ICS............................................................................. 201 Afsluttende bemærkninger................................................................................ 202

DEL IV: MENTALISERINGS­BASEREDE INDSATSER TIL FAMILIEN Kapitel 13: Familiebehandling ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang....... 205 – ved Mette Mørk Nielsen Historien om mentaliseringens vej ind i Familie- og Ungehuset................... 205 Miriam og hendes familie................................................................................. 207 Mødeøjeblikke.................................................................................................... 209 Caseformuleringer – et taknemmeligt samarbejdsredskab............................ 211 Balanceakter i familieterapi............................................................................... 212 At have flere sind på sinde........................................................................... 212 Terapi og pædagogik – et spændingsfelt i behandlingsindsatser til familier................................................................. 213 Redskaber i den familieterapeutiske proces............................................... 214 Spirende kompetencer og nye erfaringer.................................................... 216 I orkanens øje – da Jette og Eva får brug for en mentaliserende anden........ 217 Afsluttende bemærkninger................................................................................ 220 Kapitel 14: Mentaliseringsbaserede indsatser til gravide og forældre med spædbørn................................................................................... 221 – ved Birgit Moselund Graviditet – begyndende forældredannelse..................................................... 222 Minding the Baby (MTB).................................................................................. 223 Struktur og indhold i MTB.......................................................................... 224 Et eksempel på en mentaliserende mor...................................................... 224 Mentaliseringsbaserede indsatser i graviditeten.............................................. 225 Forældrenes forberedelse til den kommende fødsel.................................. 226 10

En ung gravid kvinde i 22. uge.................................................................... 226 Mentalisering i det pædagogiske arbejde med spædbørn og deres forældre.............................................................................. 228 Målet for projektet........................................................................................ 228 Etablering af et samarbejde mellem forældre og pædagog....................... 230 Rammen for indsatsen................................................................................. 230 Et konkret eksempel fra projekt Tryg start i livet....................................... 231 Afsluttende bemærkninger................................................................................ 232 Bilag 1: Skabelon for statusrapport – en kobling af ICS og mentalisering.................................................................. 233 Tak............................................................................................................................ 239 Litteratur................................................................................................................. 240 Indledning.......................................................................................................... 240 Kapitel 1. Hvad er mentalisering?..................................................................... 240 Kapitel 2. Hvorfor er mentalisering vigtig?...................................................... 241 Kapitel 3. Mentalisering i et hjerneperspektiv................................................. 242 Kapitel 4. Mentalisering og psykisk lidelse...................................................... 243 Kapitel 5. Mentaliseringsbaseret terapi til familier......................................... 244 Kapitel 6. Mentaliseringsbaseret pædagogik ................................................... 245 Kapitel 7. Mentaliseringsværktøjer................................................................... 246 Kapitel 8. Udredning af mentaliseringsevne.................................................... 247 Kapitel 9. Når børn og unge oplever traumer – et neurosekventielt perspektiv....................................................................... 250 Kapitel 10. Mentaliseringsbaseret pædagogik på et opholdssted................... 252 Kapitel 12. Integrated Children’s System (ICS) i et mentaliseringsperspektiv............................................................................ 252 Kapitel 13. Familiebehandling ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang ........................................................................... 253 Kapitel 14. Mentaliseringsbaserede indsatser til gravide og forældre med spædbørn.................................................................. 253



11

Forord Vi skaber forestillinger om os selv, andre og ikke mindst om forholdene til andre. Det er uundgåeligt. Mennesket er et fortolkende væsen. Når et barn er omtrent tre år gammelt, udvikler det evnerne til at forestille sig – f.eks. at en pind er en tryllestav. Derfra holder vi aldrig op med at forestille os. Men vi er slet ikke altid så gode, når vi lagrer vores forestillinger. De kan være upræcise, grove, overdrevne, kategoriske, præget af sortsyn – eller bare fejlagtige. Dette kan skabe problemer i form af misforståelser, konflikter eller symptomer og psykisk smerte.

Et andet ord for vores forestillingsevne er mentalisering. Det er et nyt fagligt ord, som får meget opmærksomhed i dag. Det henviser til en af vores mest afgørende sociale kompetencer: I hvilken grad kan vi forstå sind? Både andres og vores eget sind er delvist tildækkede for os. Mentalisering vækker også interesse som et overordnet begreb for, hvad der virker i forskellige terapeutiske og pædagogiske sammenhænge. Mentaliseringsbaseret praksis søger selve essensen af terapien.

Begreber kommer og går i vores fag. Nogle kommer, fanger en kortvarig interesse for så at forsvinde igen. Det er ikke så enkelt at spå om, men jeg tror, at mentaliseringstraditionen vil blive her et godt stykke tid. Mentaliseringstraditionen er tiltrækkende, da den er teoretisk solid, samtidig med at den er svært inkluderende over for andre faglige traditioner i forbindelse med at beskrive, forklare og hjælpe mennesker.

Og det er charmerende ved en professionel kultur, at den også lægger vægt på legens rolle, når vi skal hjælpe andre. Der er en klar forbindelse til, da Sigmund Freud i sin tid anvendte det tyske ord Tummelplatz i sine beskrivelser af det psykoterapeutiske forhold. I den engelske oversættelse blev det til playground. At mentalisere er at være nysgerrig, udforske, undre sig, prøve, fejle og justere sig i forhold til hverandre.

Maja Nørgård Jacobsen, Michael Adam Cho Guul og de andre bidragydere giver med denne bog et kærkomment bidrag til forankringen af mentaliseringstraditionen på dansk jord. Det gør de ved solidt og klart at belyse traditionen i bred forstand, både i teoretisk, klinisk og pædagogisk praksis.

Finn Skårderud er norsk professor, psykiater og forfatter. Han var været med til at stifte Institutt for mentalisering (www.mentalisering.no).

12

Indledning Denne bog beskriver den mentaliseringsbaserede tilgang som en del af svaret på, hvordan vi skaber udvikling hos de børn, unge og familier, vi forsøger at hjælpe i en professionel praksis. En stor del af vores motivation for at skrive bogen har været at samle, udveksle og videregive erfaring i at arbejde med et fokus på mentalisering i forskellige professionelle kontekster. Vores ønske er at give læseren indblik i, hvordan man kan arbejde mentaliseringsbaseret helt konkret i forskellige praksisformer samt at bibringe læseren en fornemmelse og dokumentation for, hvorfor det er betydningsfuldt. Formålet er helt konkret at gøre det nemmere for professionelle praktikere at arbejde mentaliseringsbaseret.

Den mentaliseringsbaserede tilgang indeholder en bestemt forståelse af:

• Det psykologisk og socialt set velfungerende menneske.

• Menneskets udvikling – herunder regulering af følelser, selvudvikling, identitet, mentaliseringsevne, tilknytning og evne til at indgå i sunde relationer.

• Betydningen af traumer og omsorgssvigt for barnets udvikling.

• Udvikling af psykiske lidelser.

Denne sammenhængende teoretiske ramme udmøntes i en bestemt måde at gå til arbejdet med mennesker i en professionel praksis på. At have et specifikt, målrettet og eksplicit fokus på mentalisering i en professionel praksis optimerer mulighederne for udvikling hos den gruppe af mennesker, du arbejder med. Det begrundes igennem hele bogen.

Den mentaliseringsbaserede tilgang er en integrativ ramme, der bygger på og organiserer en række eksisterende psykologiske teoridannelser (den psykodynamiske, den narrative, den systemiske, den kognitive, udviklingspsykologi, neuropsykologi og evolutionsteori) (Bateman & Fonagy, 2007; Fonagy et al., 1994). Læseren vil i bogen kunne finde elementer fra de nævnte teoridannelser i beskrivelsen og anvendelsen af en mentaliseringsbaseret tilgang. Tilgangen er unik ved sit specifikke fokus på mentalisering og regulering af følelser i nuet. Siden sin oprindelige form til behandling af patienter med borderline-personlighedsforstyrrelse (emotionel ustabil personlighedsstruktur i ICD-10) har tilgangen fundet anvendelse i en bred 

17

række af kliniske sammenhænge (Bateman & Fonagy, 2012). Vi oplever, at interessen for den mentaliseringsbaserede tilgang er spirende og stigende i Danmark i forskellige praksisformer (foruden i psykiatrien) – bl.a. på området anbragte børn og unge og i indsatser rettet mod forældre og familier.

Den mentaliseringsbaserede tilgang kan anskues som en paraply, der dækker over en række terapiformer, interventioner og konkrete indsatser (Midgley & Vrouva, 2012). Eksempelvis som en tilgang til det sociale arbejde med udsatte unge, mentaliseringsbaseret terapi til familier, Minding the Baby – en forebyggende indsats over for udsatte mødre, behandling af spiseforstyrrelser, misbrugsbehandling m.v. Det er således muligt at arbejde ud fra tilgangen både i forhold til børn, unge, voksne og familier med behandling, forebyggelse, terapi, i det sociale arbejde på myndighedsområdet og i en socialpædagogisk praksis. Også på almenområdet kan tilgangen finde anvendelse. Almenområdet står dog uden for denne bogs fokus. Denne bog samler erfaringer med at arbejde mentaliseringsbaseret fra flere praksisformer inden for specialområdet i ikke-psykiatrisk regi. Dog inkluderer bogen værktøjer, der kan bruges til mennesker med psykiske lidelser, samt en gennemgang af emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Fokus er på en bred anvendelse af tilgangen i arbejdet med udsatte børn, unge og familier.

Vi skelner mellem mentaliseringsevne og mentaliseringskompetence.

Mentaliseringsevne vedrører en basal menneskelig evne, som kan være mere eller mindre veludviklet hos det enkelte menneske. Ordet mentaliseringskompetence refererer til den professionelles kompetence til at mentalisere i en professionel praksis. Der er overlap mellem de to begreber på den måde, at det er svært at forestille sig en professionel have en veludviklet mentaliseringskompetence, men meget ringe mentaliseringsevne som menneske. På den måde kan man sige, at den professionelles mentaliseringskompetence i en vis udstrækning afhænger af og beror på vedkommendes generelle mentaliseringsevne. På trods af dette overlap finder vi det meningsfuldt at anvende ordet mentaliseringskompetence i en professionel sammenhæng.

Mentaliseringskompetence vedrører den professionelles faglighed og fagpersonlighed. Det er en kompetence, som kan udvikles, forfines og fastholdes i en professionel sammenhæng ved at have fokus på mentalisering og ved at beskæftige sig indgående med det. Mentaliseringskompetence dækker over det vigtigste pædagogiske og behandlingsmæssige værktøj, der anvendes, når man arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Det stiller 18

nogle helt særlige udfordringer til de professionelle at arbejde mentaliseringsbaseret, og det kan ofte være svært at få en idé om, hvordan man gør.

Bogens formål er at understøtte og facilitere implementering og fastholdelse af en mentaliseringsbaseret tilgang. Med andre ord at gøre det nemmere for professionelle, der arbejder med udsatte børn, unge og familier, at finde måder at tilrettelægge en given indsats ud fra denne tilgang.

Bogens inddeling Bogen er inddelt i fire dele, og kapitlerne er forholdsvis korte og lettilgængelige. Kapitler kan udvælges og læses enkeltvis. Fokus er hele vejen igennem, hvordan teori og empiri kan omsættes i praksis, og teksten bærer præg af eksempler og cases fra praksis. Bogen er farvet af, at den er skrevet af forskellige forfattere med hver sin skrivestil.

Første del er en teoretisk indføring i tilgangen. Indledningsvist præsenteres begrebet mentalisering, og det beskrives, hvorfor mentalisering er så vigtig. Dernæst beskrives det neurologiske grundlag for mentalisering samt sammenhænge mellem mentalisering og psykisk lidelse, særligt emotionelt ustabil personlighedsstruktur.

Anden del af bogen beskriver den mentaliseringsbaserede tilgang. De grundlæggende principper beskrives, og der skelnes mellem mentaliseringsbaseret pædagogik og mentaliseringsbaseret terapi til familier. Konkrete mentaliseringsværktøjer, som kan anvendes i praksis, gennemgås. Herefter berøres udredning af mentalisering med fokus på to målgrupper: udredning af mentalisering som en del af forældrekompetence og udredning af mentalisering hos børn og unge.

Tredje del af bogen består af en række beskrivelser fra praksis. Den mentaliseringsbaserede tilgang i arbejdet med anbragte børn og unge i en socialpædagogisk praksis er emnet for denne del af bogen. Termen socialpædagogisk praksis anvendes her, fordi indsatserne indeholder et element af opdragelse og omsorg. Der kan være elementer af specialpædagogik i en socialpædagogisk praksis, da indsatsen typisk er rettet mod børn og unge med særlige behov.

Fjerde og sidste del af bogen handler om mentaliseringsbaserede indsatser rettet mod familier. Kapitlerne er skrevet af professionelle praktikere, der hver især beskriver, hvorledes de arbejder mentaliseringsbaseret i netop 

19

deres praksis. Hvert enkelt kapitel illustrerer således, hvordan man helt konkret har indført og arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang.

Til bogen hører en hjemmeside, som er lavet for at gøre det nemmere løbende at indsamle de erfaringer og den viden, som professionelle har og gør sig med at arbejde mentaliseringsbaseret. På den baggrund er det muligt at tilpasse og videreudvikle den mentaliseringsbaserede tilgang både generelt og i forskellige regi. Vi modtager gerne input om dine erfaringer og vinkler, som vi ikke beskæftiger os med i bogen.

Endvidere beder vi læseren afprøve de principper og mentaliseringsværktøjer, der angives i bogen, og bidrage med feedback via hjemmesiden, så vi kan forbedre de forskellige elementer. Mentaliseringsværktøjerne, der gennemgås i kapitel 7, kan downloades fra hjemmesiden: www.mentaliseringskompetence.dk.

Maja Nørgård Jacobsen og Michael Adam Cho Guul

20

DEL I: INTRODUKTION TIL MENTALISERING

Kapitel 1

Hvad er mentalisering?

– ved Maja Nørgård Jacobsen Dette kapitel giver en kort introduktion til begrebet mentalisering, og nogle af de mest grundlæggende og væsentlige forhold om mentalisering berøres.

I kapitlet vil du løbende blive opfordret til at forholde dig til det, der gennemgås, ud fra din egen praksis for at øge dit udbytte af læsningen. Flere af de forhold, som beskrives i dette kapitel, berøres igen senere i bogen koblet direkte til anvendelse af den mentaliseringsbaserede tilgang i praksis.

Definition af mentalisering Mentalisering er at forstå sig selv og andre ud fra mentale tilstande (Fonagy, 1991). Særligt at forstå sin egen og andres adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag. Mentale tilstande kan være følelser, tanker, intentioner, ønsker, antagelser m.m. Du mentaliserer hele tiden, men du er ikke altid bevidst om, at du gør det. Eksempelvis når en mand går ind foran dig i køen, og du overvejer, hvorfor han gør det: »Han er uhøflig, måske havde han ikke set mig, jeg stod her ved bladene, han må virkelig have travlt (…)«. Når du mentaliserer, forsøger du at forstå både dig selv og andre som personer med egne mentale tilstande. De mentale tilstande forklarer og giver mening til adfærden. Det vil sige, at når du mentaliserer, så er din egen og andres adfærd meningsfuld, fordi du forstår adfærden ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag adfærden. Adfærd kan være uhensigtsmæssig og uacceptabel, men adfærden vil have en mening ud fra det, som ligger bag.

At der i definitionen står: »De mentale tilstande, der kan ligge bag«, skyldes, at du ikke med absolut vished kan vide præcis, hvilke mentale tilstande der er involveret. Mentale tilstande er ugennemsigtige; de kan ikke ses 23

(Fonagy et al., 1998). Mentalisering er således ikke en proces eller en aktivitet, der afsluttes. Du bliver ved med at prøve at forstå din egen og andres adfærd ud fra de følelser, tanker, intentioner m.v., der kan ligge bag, uden at du nødvendigvis bliver helt sikker på, hvad det så er. Eksempelvis er pointen ikke at finde frem til, hvilke følelser der ligger bag, at Thomas slår den anden dreng, men at blive ved med at være nysgerrig på de mentale tilstande, som Thomas og den anden dreng har. Mentale tilstande ændrer sig over tid, og hvad Thomas følte i det øjeblik, han slog, er måske anderledes end det, han føler lige nu. Man kan forstå mentalisering som at være sikker usikker. Du er sikker på og føler dig sikker i ikke med vished at vide præcis, hvilke mentale tilstande der er på spil lige nu.

Her er forskellige måder at definere mentalisering på (Bateman & Fonagy, 2007; Skårderud & Sommerfeldt, 2013):

• Mentalisering er at forstå sin egen og andres adfærd som meningsfuld ud fra mentale tilstande.

• Mentalisering er at forstå misforståelser.

• Mentalisering er en måde at være sammen på.

• Mentalisering er at have sind på sinde, både sit eget og den andens sind.

• Mentalisering er at se sig selv udefra og den anden indefra.

• Mentalisering er at tænke og føle klart på samme tid.

Herunder er en model, der illustrerer mentalisering (figur 1.1). Mentalisering foregår mellem mennesker. Modellen indikerer, at der ofte er mere end to personers mentale tilstande involveret i en given situation. Det kan være, at der er mere end to personer til stede i situationen. Det kan være overvejelser over, hvad andre mon tænker, eller hvordan andre har det. Det kan være, at noget, den ene netop har oplevet i relation til andre, påvirker, hvordan han/hun har det lige nu osv.

24

Kapitel 1

Figur 1.1. Mentalisering.

Mentalisering mellem behandleren Charlotte og drengen Kurt Et eksempel på et mentaliserende samspil kunne være følgende: Kurt kommer nedtrykt hjem fra skole og siger til behandleren, Charlotte, på det behandlingshjem, hvor han bor, at han ikke vil til svømning i dag.

Charlottes første indskydelse er, at Kurt forsøger at slippe for at komme til svømning på samme måde som, når han ikke vil lave sine lektier. Charlotte kan mærke, at hun bliver frustreret. Det er vigtigt for hende, at Kurt lærer at overholde aftaler, og at han lærer at svømme. Kurt ved godt, at han hver onsdag skal til svømning, men i dag vil han virkelig gerne blive hjemme.

Charlotte overvejer andre forklaringer på, hvorfor Kurt ikke vil af sted.

Hun tænker, at det kan være, fordi hun de seneste dage har været væk på ferie. Måske har han savnet hende og vil gerne være sammen med hende efter nogle dages adskillelse. Ud fra disse refleksioner over, hvilke mentale tilstande der ligger bag Kurts adfærd, spørger Charlotte ham, hvordan det kan være, at han ikke vil til svømning. Kurt kan ikke rigtigt forklare sig og siger, at det har han bare ikke lyst til. Han siger også, at han gerne vil være sammen med hende. Charlotte lytter, og de bliver enige om, at Kurt tager til svømning, og at hun bliver og ser ham svømme i det første kvarter i stedet for at gå med det samme, som hun plejer.

Hvad er mentalisering?

25

I situationen har Charlotte både fokus på sine egne mentale tilstande, og hvad der mon er på spil inde i Kurt. Herved tilbyder hun Kurt et mentaliserende samspil kendetegnet ved, at hun ikke reagerer direkte på adfærden, men forsøger at finde ud af, hvad der ligger bag. Idet Charlotte ser Kurts mentale tilstande og spejler dem tilbage til Kurt, så bliver det muligt for Kurt at begynde at forstå sig selv. Han ser sig selv i den måde, Charlotte ser ham på.

Ikke-mentalisering mellem behandleren Charlotte og drengen Kurt Omvendt i et ikke-mentaliserende samspil kunne Charlotte have overset, at Kurt har brug for at være sammen med hende. I øjeblikket bliver hun frustreret over, at Kurt ikke vil til svømning, og tænker ikke videre over hvorfor. Derfor får hun ikke spurgt ind til Kurts grunde til at blive hjemme fra svømning. Charlotte tænker, at svømning bør forløbe som planlagt, og siger bestemt, at nu må han stoppe, han skal til svømning, og hun vil ikke tale mere om det. Da hun har afleveret Kurt til svømning, tager hun af sted som sædvanlig. Charlotte reagerer her på Kurts adfærd uden at udforske, hvad der ligger til grund for denne. Dermed får Charlotte ikke tilbudt Kurt et mentaliserende samspil, og Kurt bliver ikke set, hørt eller forstået.

Mennesket fødes med forudsætningerne for at kunne lære at mentalisere, men evnen til at mentalisere udvikles i samspil (Fonagy et al., 1991). I et mentaliserende samspil holder den professionelle fast i normer og rammer (f.eks. at man skal til svømning, når man går til det), samtidig med at den professionelle tager den anden persons mentale tilstande alvorligt. Normer og rammer er ikke rigide, men fleksible og kan bøjes lidt, når det er hensigtsmæssigt (f.eks. ved at Charlotte bliver og ser Kurt svømme) (læs mere om den mentaliseringsbaserede tilgang i kapitel 5 og 6). Nu rettes blikket mod nogle af de begreber, der overlapper med mentalisering.

Beslægtede begreber til mentalisering For at hjælpe dig til en bedre forståelse af, hvad mentalisering er, vil dette afsnit benævne begreber, der er beslægtet med og minder om mentalisering, men som også adskiller sig fra mentalisering.

Det kan være svært at adskille mentalisering fra andre overlappende begreber. Blandt andet kan mentalisering forveksles med empati. »Er mentalisering ikke blot et nyt ord for empati?«. Det er det ikke. Empati er at for26

Kapitel 1

stå og dele andres følelser (Jolliffe & Farrington, 2006). Eksempelvis når din søster ringer og græder, fordi hun har fundet ud af, at hendes mand er hende utro. Når du forstår, at hun er ked af det, og du på samme tid deler følelsen af at være ked af det med hende, så er du empatisk. Du er ikke lige så ked af det som hende, men du oplever hendes følelse. Empati vedrører at forstå og dele andres følelser. Til forskel herfra omfatter mentalisering ligeledes, at man er opmærksom på sine egne følelser. Dermed forbinder mentalisering din egen indre verden med den ydre verden og med den andens indre verden.

Desuden har mentalisering ikke alene at gøre med følelser, men også med andre former for mentale tilstande, herunder tanker, antagelser, intentioner, ønsker osv. Tabel 1.1 herunder beskriver både ligheder og forskelle mellem mentalisering og flere beslægtede begreber (Allen, Fonagy & Bateman, 2008; Choi-Kain & Gunderson, 2008).

Begreb Empati

Mindfulness

Metakognition

Forskel fra mentalisering

Definition

•

•

•

At forestille sig og forstå, at andre har følelser. At dele andres følelser med dem og på samme tid fastholde adskillelse af egne og andres følelser.

Bevidsthed om og beskrivelse af ens egne oplevelser. At acceptere ens egne følelser og tanker i nuet.

Bevidst tænkning om tænkning.

• •

• •

•

•

Ikke fokus på egne mentale tilstande.

Omhandler primært følelser, ikke andre mentale tilstande.

Andres mentale tilstande berøres ikke.

Fokus på nutid hvorimod mentalisering både kan omhandle fortid, nutid og fremtid.

Fokus på bevidst tænkning, hvorimod mentalisering kan foregå automatisk uden bevidsthed herom.

Ikke i lige så vid udstrækning fokus på det følelsesmæssige som i mentalisering.

Tabel 1.1. Mentalisering og beslægtede begreber.

Hvad er mentalisering?

27

Mentaliseringens fire dimensioner I dette afsnit beskrives kortfattet de fire dimensioner, som mentalisering har (Bateman & Fonagy, 2012). Det foreslås, hvordan du kan bruge viden om dimensionerne i din professionelle praksis. De fire dimensioner optræder på samme tid, og det kan synes vanskeligt at skelne mellem dem. På trods af at det er svært, kan det være brugbart at gøre sig den umage at sætte sig ind i de fire dimensioner og gøre brug af den viden i hverdagens praksis. Viden om mentaliseringens fire dimensioner kan bruges til at analysere henholdsvis:

• Din egen mentaliseringskompetence (generelt eller i en bestemt situation).

• Et samspil, du er/har været en del af.

• Mentaliseringsevnen hos den person/de personer, du arbejder med.

Hver enkelt dimension kan være kendetegnet ved enten generel balance eller ubalance. Det giver øget bevidsthed om mentalisering at overveje balance og ubalance i hver enkelt af de fire dimensioner hos dig selv og andre. Nedenstående beskrivelse er forsimplet af pædagogiske hensyn. Nederst i afsnittet er en tabel, der opsummerer, hvad de enkelte dimensioner dækker over (tabel 1.2).

Dimensionen automatisk-kontrolleret Mentalisering foregår for det meste automatisk på et ikke-bevidst plan. I hverdagen er vi opmærksomme på vores egne og andres mentale tilstand i forbindelse med forståelse og forklaring af adfærd, men vi er sjældent bevidste herom. Dybere refleksion over, hvad der foregår i ens eget og andres sind, er ikke altid nødvendig. Automatisk mentalisering foregår hurtigt og ikke-bevidst. Det kan sammenlignes med at cykle. Det er en overindlært evne, som du udfører uden at tænke over det. I det øjeblik, der opstår misforståelser, eller nogen gør noget uventet, eller man kan mærke en forandring i sig selv, så sker der et skift, og mentaliseringen bliver kontrolleret.

I modsætning til automatisk mentalisering er kontrolleret mentalisering en bevidst proces, som involverer refleksion og sprog. Når du mentaliserer kontrolleret, gør du en aktiv mental indsats for at forstå andre og dig selv ud fra mentale tilstande. Et eksempel kan være kvinden, der er i familiebehandling, og som bliver tavs og svarer meget kort på ens spørgsmål. Som 28

Kapitel 1

behandler lægger du måske mærke til, at noget lige har ændret sig. Du stopper op og undrer dig over, hvad der sker i samspillet: »Var det mon, fordi jeg sagde (…)? Gad vide, hvad hun føler lige nu«. På den baggrund kan du som behandler facilitere mentalisering i dit samspil med kvinden ved f.eks. at sige: »Det er, som om noget ændrede sig lige før, jeg er ikke sikker på, hvad der skete, hvad tænker du?«. Et væsentligt aspekt ved mentalisering er fleksibilitet i at kunne skifte fra automatisk til kontrolleret mentalisering, når det er relevant (se figur 1.2). Til forskel fra i dagligdagen så gøres der i behandling overvejende brug af kontrolleret mentalisering, idet vi sætter ord på og bevidst beskæftiger os med mentale tilstande (Bateman & Fonagy, 2007).

Dimensionen automatisk-kontrolleret

Automatisk

Kontrolleret mentalisering

Fleksibilitet

Figur 1.2. Dimensionen automatisk-kontrolleret.

• Balance: Balance på dimensionen automatisk-kontrolleret er kendetegnet ved, at man, når det er påkrævet og relevant, udviser fleksibilitet med hensyn til at kunne skifte fra automatisk til kontrolleret mentalisering.

• Ubalance: Ubalance på dimensionen er manglende fleksibilitet og ses bl.a. ved brug af automatiske antagelser om sig selv og andre, som er forsimplede og forvrængede, og at antagelserne ikke kan bevidstgøres og udfordres.

For at opnå læring ved at læse om dimensionerne er det vigtigt, at du prøver at sætte begreberne i relation til din praksis.

• Overvej en situation på dit arbejde, hvor du udviste fleksibilitet og skiftede fra automatisk til kontrolleret mentalisering.

Hvad er mentalisering?

29

• Tænk på en situation, hvor det ikke lykkedes dig at skifte fra automatisk til kontrolleret mentalisering.

• I forlængelse af disse refleksioner kan du tænke over, hvilken forskel det gjorde i pågældende situationer, om du formåede at skifte fra automatisk til kontrolleret mentalisering. Hvilken betydning havde det for samspillet?

• Overvej, om der er balance eller ubalance på denne dimension hos de mennesker, du arbejder med.

Dimensionen selv-anden Når du mentaliserer, forholder du dig både til dine egne og til andres følelser, tanker, intentioner m.v. Et eksempel kan være følgende tanker: »Han er vist vred, siden han reagerer sådan, det er da lidt irriterende, jeg mente det jo ikke på den måde (…). Måske er det ikke mig, han er vred på (…)«.

• Balance: På samme tid at være opmærksom på egne mentale tilstande og den andens.

• Ubalance: Overvejende fokus på enten egne eller den andens mentale tilstande.

Overvej følgende:

• En situation på dit arbejde, hvor du både overvejede dine egne og den andens mentale tilstande.

• En situation, hvor der var ubalance i din måde at mentalisere på med hensyn til dine egne og den andens mentale tilstande. Enten således at du primært forholdt dig til dine egne følelser og tanker eller omvendt, at du primært var optaget af den andens mentale tilstande og overså dine egne.

• Hvilken betydning havde det, at der var henholdsvis balance og ubalance i din mentalisering på dimensionen selv-anden?

• Overvej, om der er balance eller ubalance på denne dimension hos de mennesker, du arbejder med.

På samme vis kan du overveje, hvorvidt den eller de personer, du arbejder med, fungerer på dimensionen selv-anden. Man kan forestille sig en person, der udelukkende er optaget af sine egne følelser og tanker, og som ikke for30

Kapitel 1