MIDT I AARHUS 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Teddy Petersen, Helle Arensbak og Frydenlund ISBN 978-87-7118-778-6 Korrektur: Peder Norup Fotografi og grafisk tilrettelæggelse: Helle Arensbak, ud fra design af Henriette Wiberg Grafisk produktion: PNB Print, Letland
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Teddy Petersen
Midt i Aarhus Foto: Helle Arensbak
FRYDENLUND
Indhold Her begynder verden 9 Huset og Mølleparken 16 ARoS, Musikhuset og musikken 22 Aarhus Festuge 38 Rådhuset 44 Gå tur i vikingetiden 50 Bispetorvet og domkirken 53 Aarhus Teater 62 Kvindemuseet 65 Aarhus Ø 68 DOKK1 74 En by i udvikling 78 Universitetet og museerne 92 At komme rundt 101 Marselisborg Slot 104 Moesgaard Museum 110 Byens centrum 116 Da Aarhus var Hollywood 122 Øgadekvarteret 126 Markedspladser 131 Og nu til sporten … 134 At opdage en gade 140 Godsbanen 146 Botanisk Have 150 Den Gamle By 154 Punktum og tak 158
Rådhuset Der var kommet 53 forslag, da tidsfristen udløb for den arkitektkonkurrence, kommunen havde udskrevet om et nyt rådhus, og mindre end to uger senere havde dommerkomiteen besluttet sig for Arne Jacobsen og Erik Møllers projekt. I dag må bygningen kæmpe med skyskrabere og regnbue på ARoS om at tegne byens profil, men rådhuset er stadig byens ikon. Intet Aarhus-interview i en tv-nyhedsudsendelse uden rådhustårnet i baggrunden – det tårn, der slet ikke skulle have været der. Vindernes funktionalistiske bygning levede markant op til kravet om »en Arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst«. Støbt i beton, men værst: Der var ikke noget tårn! Efter et par måneders ophedet offentlig diskussion måtte arkitekterne komme med et supplerende bud, hvis deres projekt skulle realiseres. »Arne Jacobsen og jeg gik hjem og dykkede ned i nye Overvejelser. Ideen om et Taarn var jo en Udfordring, og det endte med, at vi naaede frem til et Forslag med Taarn og stenbeklædte Facader«, skrev Erik Møller. Området var Søndre Kirkegård, hvor der var begravelser frem til 1926 – nogle af de gamle gravsten står stadig i kanten af rådhusparken – men det gav ingen problemer. Det gjorde besættelsen til gengæld. Den ydre beklædning med marmorplader fra Porsgrunn i Norge var vanskelig at få frem. Første sending kom til Grenaa, fordi Aarhus Havn var frosset til. Under anden sending blev skibet udsat for et luftangreb, og sidste sending kom med tog via Sverige. 44
R å dhuset
Rådhushallen, Menneskesamfundet, Thorvald Hagedorn-Olsen Rådhuset set fra Park Allé Rådhusparken
R å dhuset
45
Nemmere var det ikke med klokkerne i tårnet – metal skulle bruges til andre formål. Så i efteråret 1940 afleverede byens borgere gryder, kander, lysestager, gammelt kobbertøj og andet metal – i alt 9959 kg. Det blev solgt til en kabelfabrik af frygt for, at tyskerne skulle konfiskere det. For pengene blev der efter krigen købt metal, så klokkespillet kunne indvies i 1948. Selve rådhuset var færdigt i 1941. Klokkerne slår timeog kvarterslag, og hver dag kl. 12 kan man høre majvisen »Frydeligt med jubelkor«, skrevet af Morten Børup, rektor på Aarhus Katedralskole omkring år 1500. Den senere så verdensberømte danske møbeldesigner Hans J. Wegner fik sin første store opgave med hele rådhusets interiør, møbler og andre detaljer. Selv dørhåndtag og nøglehuller blev designet! Deraf den sammenhængende æstetik med stor harmoni og skønhed. Byrådssalen
46
R å dhuset
Bryllupssalen
Trappe i rådhushallen med den sorte dæksten over tre grundsten Aarhus Halvmarathon med startområde i Rådhusparken
R å dhuset
47